Hvad kan du få for en slik?

DIY – “Når man ikke har råd til den ægte vare”

Skærmbillede 2016-09-20 kl. 09.36.35

 

Kender I det når, man virkelig gerne vil have et eller andet, men prisen siger noget andet? – Sådan havde jeg, M, det med Jean Louis Domecq’s – Jielde stander lampe.

Vi har hermed lavet en lignende lampe til omkring 600-700 kr. i stedet for 6000-7000 kr. Finder man istedet nogle af tingene på genbrugsstationen/skrotpladsen eller lignende, kan det gøres endnu billigere.

Jeg havde lidt svært ved at sælge ideen til Lise da hun så alle de mærkelige rør og gamle rustne reservedele, men jeg kunne se julelysene i øjnene på hende, efterhånden som projektet skred frem. Den kan formes præcis som man gerne vil. Jeg blev meget tilfreds med resultatet! – Meeeeeeen, engang når jeg får overtalt økonomichefen (Lise), skal den have en ægte én i selskab!

Det skal du bruge:


  • 3/4″ vvs rør cirka 2 m
  • 11 stk. “Justerbar” vinkel fittings (26,9mm.)
  • 3/4″ rør afslutning
  • En gammel bremseskive fra en bil. Findes på skrotpladsen eller spørg et lokalt værksted
  • 5 meter ledning
  • E27 fatning
  • Glødepære

Det skal du gøre:


  • Rørene skæres i 5 dele (30cm) og 5 dele (7cm)
  • Bor huller i rørene til ledningen, således at den i bøjningerne er fri
  • Slib rørene med sandpapir (korn 120)
  • Bremseskiven slibes også
  • Rørafslutningen svejses fast på bremseskiven
  • Ledningen føres igennem bremseskiven
  • Bøjningerne samles med rørene på 7 cm. Således man ender ud med 5 ens bøjninger.
  • Første bøjning og rør samles samt ledning føres med
  • Således køre man bare videre – rør – bøjning – rør – bøjning – osv. HUSK AT FÅ LEDNINGEN MED IGENNEM!
  • Til sidst sættes der en fatning på. Fatningen er skruet fast på en “halv bøjning”
  • Glødepæren skrues i – FÆRDIG SLUT. GOD FORNØJELSE!

Skærmbillede 2016-09-20 kl. 09.36.55


signal-si433-floor-lamp-6-90857<- drømmelampen af Jean Louis Domecq

   

7 kommentarer

  • Maria

    Hej! Jeg faldt lige over din super fine diy, men jeg har svært ved at finde vinkel fittings. Hvor har du mon købt dem? Vh Maria 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christoffer Solander

    Lækkert projekt. Har selv gået med tanken om et lignende projekt.
    Hvordan passer fatningen? Skal det det vær en bestemt fatning så den passer i 3/4″ afslutning? Hvordan med ledningen til sidst? Har I evt. et par billeder af monteringen af fatningen?

    Håber det er okay med de mange spørgsmål 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak. Spring endelig ud i det. Det er en ganske alm. E27 fatning med gevind i toppen. Fatningen sættes fast med en passende bolt med en stor fladskive. Ledningen som normalt kommer ud af toppen af fatningen, skal i stedet ud af siden af fatningen (bor et 6mm. hul). Håber det giver nogenlunde mening. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kasper

    Hej Michael
    Kæft en fed lampe, er totalt forelsket i den!!!!
    SKal uden tvivl lave en lignende til min teaktræsstol.
    Tror du det kan gå an med 1/2″ rør, eller er det for uholdbart? 😀

    Mvh. Kasper

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Umiddelbart tror jeg, at det bliver meget spinkelt af udseende. Og jeg ved ikke om man kan få beslag i det mål? 🙂

      Tusind tak! Held og lykke. Kast dig ud i det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kasper

      Ja det var også det jeg var bange for, havde bare 1/2″ liggende!
      Må på udkig efter delene så, hvor har i købt jeres henne?

      Mvh. Kasper

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad kan du få for en slik?