DIY - cool industriel væglampe!

Svar på de mest populære spørgsmål – vol. 2

Skærmbillede 2016-09-26 kl. 16.00.18

Efter vores i deltagelse i Nybyggerne, bliver vi jævnligt spurgt om en lang række spørgsmål, og tit og ofte går de samme spørgsmål igen. Der er bare nogle spørgsmål, vi aldrig kommer uden om. Vi har for nogle måneder siden bl.a. svaret på hvordan det var at flytte ind, hvordan det så ud med skat og mange andre. Nu tager vi en round two, og samler nogle svar på ting, vi altid bliver spurgt om. Læs med nedenunder… 🙂

 

Er I blevet glade for at bo i huset?

Ærlig snak – den første måned var hård! Det var super skørt at flytte ind i en TV-kulisse, og vi gik kun og lagde mærke til alle fejlene i huset. Det var faktisk slet ikke rart at være i huset. Det skal også lige siges at graviditeten var ret hård de første par måneder. Så det var altså ikke særlig nemt at føle sig hjemme med opkast, kvalme og evig træthed. Det lugtede også skørt i det nye hjem! Jeg, Lise, troede der var et eller andet galt med huset. Men nu, nogle måneder senere lugter her helt fint; det var bare en graviditets gene ;-).

Vi har efterfølgende fået styr på helt vildt mange ting siden vi flyttede ind. Vores indkørsel skulle bygges om, så der var ret kaotisk udenfor. Vi har fået det fineste skur og en lille carport til vores bil. Og så er det lavet ordentligt! Det samme med ude foran. Der har Michael og vores nabo jo fikset (læs mere her), så det er blevet sååå meget mere overskueligt!
Snakker I stadig med de andre?
Jeps, det gør vi. Men vi har haft en hel naturlig afstand til hinanden det første stykke tid, og det tænker jeg altså er helt normalt. Vi har trods alt været igennem det vildeste man kunne forestille sig, og vi havde nok alle brug for et pusterum efter finalen. Vi har tit misundet de andre fordi de kunne slippe nybyggerne forholdsvist med det samme efter finalen. Vi er jo SINDSSYGT taknemmelige og glade for at vi vandt, men hold nu op man havde brug for en pause. Og den fik man bare ikke som vinderparret.

Nå – sidespor – jep, vi snakker med de andre deltagere i ny og næ. Pt gør beliggenheden det jo oplagt at det mest er Christel og Johan og Manne og Frederik. Vi har faktisk lige spist med dem og det var skide hyggeligt!

 

Har i fået nye naboer?
Det har vi! Husene havde jo, som nævnt før, allerede købere før vi begyndte hele showet. Køberne havde bare valgt 1. Og 2. Prioritet, og vidste derfor ikke hvilket de ville få.
Nu er alle flyttet ind og der er simpelthen så hyggeligt på Nybyggervej! Alle er tilflyttere og kommer med samme forudsætninger. Vores nye naboer er så søde. Et rigtigt naboskab, hvor man bare lige låner et æg eller en kop mel, og hvor man dagligt får en lille sludder på terrassen.

 

I samme bås – hvad med de andre huse?
Har svaret på det spørgsmål en halv million gange, men ikke desto mindre, så er det jo også interessant at høre om. Husene var jo solgt på forhånd, og pga. Alverdens ting med både garanti og forsikring, så blev husene ryddet og gendannet. De nye ejere har så selv valgt deres indretning. Mega ærgerligt og resursespil, men jeg forstår det sgu godt! Ville ikke byde nogle at købe vores hus som “et nyt” og “istandsat” et. 😉 Jeg ser det nærmere som om, at vi har vundet et håndværkertilbud!

Michael er jo udlært mekaniker, men har i en længere periode ønsket at prøve noget andet. Han har kørt 8-16 job al den tid, jeg har kendt ham, og jeg har måske anet en smule misundelse over mine mange sabbatår, hvor man har kunne gøre lidt anderledes ting. Så efter vi vandt, tog han springet og sagde sit job op. Det har klædt ham helt vildt.

Efterfølgende har vi faktisk startet egen virksomhed og arbejder mere eller mindre selvstændigt. Det er for fedt at være sin egen chef! Vi er begyndt at opkøbe massere lækre møbler, istandsætte dem og sælge videre til jer søde følgere. Det er meget sjovt! (Læs mere om vores lille loppebiks her) Til oktober rykker vi til større lokaler, hvilket giver lidt mere plads derhjemme. Jeg kan efterhånden ikke rigtig være her mere, med alle de stole Michael har købt! (haha) Derudover skriver vi for DBA Guide, som også giver os sjove udfordringer. Ja, og så bloggen her, der også giver lidt til kassen.

Inden vi flyttede var vi villige til at tage et job i Rema, bare for at overleve i huset. Men vi har bare fået så mange gode jobtilbud, at vi faktisk ikke har behøvet det.

For et år siden havde vi ALDRIG troet på, vi ville stå, hvor vi gør i dag. Det jo vildt at kunne leve af sine hobbyer. Vi må se hvor længe det bærer os, men pt. går det så godt!

Ja, og så har min søster og jeg OGSÅ startet en lille salgsside på instagram, hvor vi sælger lækker vintage, retro -og secondhand tøj. Tjek salgssiden her – måske der er noget du ikke kan undvære? Når Michael og jeg er på loppejagt, falder jeg tit over de fineste klæder, og jeg har altså ikke plads til dem alle selv. Så derfor er det da oplagt at sælge dem til jer i stedet! 🙂

Hvad skal der ske i fremtiden?
Puhh, godt spørgsmål! Der jo sket mega meget det sidste stykke tid (Hus, ægteskab, graviditet – går det for stærkt?) Vi tager meget en dag af gangen. Jeg er kommet ind på sygeplejerskestudiet til Februar, men da lille-V kommer om 3 måneder, så starter jeg med min barsel. Så min studiestart er reeltset først februar 18 – skørt ikke? 🙂

Michael knokler videre med opkøb, resturering og videresalg af møbler. Og så drømmer vi på at kunne tage på en længere rejse med Lille-V, når han bliver stor nok til det. Måske om et års tid. Enten i vores nye bus eller som backpacker et spændende sted i verden. Vores gevinst (huset) giver os vildt gode økonomiske mulighed til at udleve sådanne drømme, meeen det kommer jo meget an på barnet.

 

Mangler du at få svar på et eller andet? I så fald er du altså meget velkommen til at stille et spørgsmål eller to i kommentarfeltet, så vil vi forsøge at svare på det 🙂

 

   

8 kommentarer

  • Ane

    Er der flyttet et vennepar ind hos jer? Hvordan er det og er det permanent de skal bo der? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hejsa Ane. Ja, det er vores gode venner fra Aalborg, Nanna og Emil. Det er mega hyggeligt med noget liv i huset. Vi kan rigtig godt lide at have mennesker omkring os, så det er bare skønt. I første omgang skal de bo her til januar, og så ser vi hvad der sker derefter. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie S.

    Hold nu fast hvor er I bare det sødeste par nogensinde! I er så perfekte sammen, man bliver virkelig helt misundelig på jeres forhold, og jeg elsker virkelig, at I er så glade, optimistiske og inspirerende. Jeg elsker især at følge med på din Snapchat Lise, det er så hyggeligt! Held og lykke med alle jeres spændende projekter i fremtiden – jeg er helt sikker på, at I bliver nogle helt fantastiske forældre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er du sød! Vi elsker at dele det med jer; det er så hyggeligt. Især når man modtager så søde kommentarer som din. Tak, vi glæder os så meget til han kommer til verden. Det bliver en hel ny tilværelse for os. En meget bedre en! 🙂

      Kh
      Lise

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka Kristensen

    Hvem er de nye der er flyttet ind hos jer? Og hvorfor er de flyttet ind? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Rebekka. Tak for spørgsmålet 🙂
      Det er Nanna og Emil. Nanna er min bedste barndomsveninde, og så gik vi også på gymnasiet sammen. De har som os været kæreste i hundrede år, og så er de jo også jyder i København(eller bare på sjælland).

      De er flyttet ind til os fordi de skulle være ude af deres fremlejede lejlighed, og så har de et overlap på en 3-4 måneder, før de skal i noget andet. Måske bliver de her længere, det kommer an på hvordan det går med baby og med bofællesskabet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Beklager hvis du har svaret på det her før, men jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan i mødte hinanden, og hvad i faldt for ved hinanden ? Synes simpelhen I er det sødeste par ever 🙂
    Og selvfølgelig helt okay hvis det er for privat ah svare på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hejsa. Det var et hyggeligt spørgsmål!

      Vi mødte hinanden for snart 6 år siden på dansegulvet til en 18 års fødselsdagsfest med nogle fællesvenner. Mine gymnasieveninder og Michael folkeskoleveninder. Helt oldschool med kiksede dansemoves og kys på dansegulvet(haha).. Så fandt vi hinanden på facebook efterfølgende, mødtes i byen et par gange og gik på en enkelt date. Tja, og så har vi hængt sammen siden!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY - cool industriel væglampe!