#2 DIY JULEGAVE – Jagttrofæ i krydsfinér

WEGNER’s baby! Og hvad skal man lige have med til en fødsel???

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Ja, jeg  var ved jordmoderen i dag, og det gik rigtig fint! Vores lille dreng har det godt, har vendt sig, som han skal og vejer fint. Han er i den lave ende af gennemsnittet, men blev skudt til at ende på en vægt på 33-3400 gram, så de ter jo ganske udemærket! Dog har jeg også hørt at de der beregninger ikke aaaaltid rammer plet. Så hvem ved – han kan nok stadig nå at blive en gigababy?!

Vi er ved at være nået 100 % i mål inden hans ankomst. Vi har været tidligt i gang, da vi skal på tidlig juleferie i jylland og gerne vil være sikre på, at alt er klar inden. Så nu står det hele bare HELT klar. Vi har holdt os rimelig meget inden for ‘ køb alt brugt eller lav det selv’-mantraen. I skuret står barnevognen klar, hans garderobe og pusleplads er lavet og nu er hans seng også færdig!

Michael har nemlig bygget en tremmeseng, som sidder i forlængelse af vores egen. Jeg har på instagram lært, at det med et smart udtryk også kaldes en bedside crib. SUPER SMART! Så kan vi bare lige hive ham over til os om natten. Lillemanden får altså ikke sit eget værelse før det er nødvendigt. Tingene kan jo ændre sig og vi kender ikke vores barns behov og ønsker endnu. Men vores behov og ønske er, som det ser ud nu, at han er lige i nærheden, hele tiden. Vi har dog lavet en smart løsning, hvor sengen kan rykkes ind i walk-in også, hvis man gerne vil have lidt privatliv og fred for snorkende baby ;-).

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Sengen er bygget af……. GÆT EN GANG! Teaktræ….. Haha. Den skal jo matche vores fine Wegner seng. Michael har bygget sengen uden skruer og lavet nogle super fine samlinger! Den er selvfølgelig ikke skruet fast til sengen – det ville være en skam! Derimod har Michael bygget en skinne, den bliver sat over, så den står stabilt. Benene til tremmesengen har jeg fundet på DBA til en 50’er. Sengerenden har min svigermor syet til Michaels vugge, da han var baby. Det er da ret hyggeligt, synes I ikke? Sengetæppet har Michaels højtelskede farmor strikket. Det er så fint, btw!

Hvad synes I om sengen? Jeg er sikker på vi bliver sååå glade for den, og det bliver så hyggeligt når der snart ligger en lille fis deri. Det kan jeg slet ikke sætte mig ind i. Det er helt skørt. Og pludseligt rigtig tæt på.

Ifht. alt det her baby-rede-byggeri, så er jeg blevet spurgt efter min ‘pakkeliste‘ til når jeg skal føde. Jeg har faktisk ikke lavet en. Endnu. Jeg er virkelig en liste-type, så det skal helt sikkert nok laves! Men jeg tænkte at høre jer først??? Hvad skal der absolut stå på sedlen? Vi håber på at kunne blive sendt ambulant lige efter fødslen. Vi har altså ikke de store ønsker om at skulle blive på barselshotellet. Men der kan jo opstå ting under en fødsel, og hvis det nu er, så er det vel meget godt at have lidt af hvert med? Desuden kan fødsel jo også trække ud…. Hvad skal vi have med?? Skriv gerne i kommentarfeltet, så samler jeg dem sammen i et blogindlæg til andre gravide. 🙂

Kh. Lise (og Michael på sidelinjen)

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

   

37 kommentarer

  • Tanja

    En ting som jeg var utrolig glad for, da min fødsel var 7,5 time med konstant ve-storm, var en seddel med alle mine ønsker til fødslen.. Om du vil i vand, hvad du har tænkt med smertelindring, om jordemoderen skal være hård, osv. Osv.. Jeg kunne slet ikke have samtaler da vi ankom på fødegangen, men hun skimmede lige min seddel, og så vidste hun hvordan jeg gerne ville have det.. Havde f.ekstra. skrevet et jordemoderen godt måtte være lidt hård ved mig, da jeg måske blev ynkelig.. 👍 Jeg skulle f.eks. også have en vaccination bagefter og indlægges tik ammetræning, og Det var punkter som havde fyldt meget op til.. på denne måde behøvede jeg ikke at huske på at sige det (ved godt det hele står i ens journal), men når man gerne vil have styr på alt, var det en god løsning.. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fru Kyed

    Blødt Toiletpapir og Blødt Toiletpapir
    Man kan have husket nok så mange gode ting i tasken men tro mig hvis du skal tørre dig med hospitalets sandpapir efter en fødsel så ville du ønske du havde husket lambi toiletpapiret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Altså vores søn blev vurderet til at veje maks 3700 g ved fødslen.. de tog HEEELT fejl 😂 han vejede 4350 g 😥 så de kan altså ramme helt ved siden af.
    Ang. ting til tasken, løst tøj, og gerne bukser som går over navlen (jeg endte med kejsersnit, så stramt tøj var ikke rart), hårbørste (du har pænt uglet hår efter sådan en fødsel 😉) oplader til mobilen (især hvis i bruger den til at tage billeder undervejs) lidt nemt mad (snoller) læbepomade, creme, mormortrusser (

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sille

    Udover de helt basic ting som bleer, vådservietter, stofbleer, to-tre sæt tøj til lille V, tøj til jer og toiletartikler, kommer her nogle ting, jeg ville ønske jeg havde tænkt mere over, som jeg virkelig manglede. Vi var indlagt i 9 dage, så det er selvfølgelig også skrevet ud fra, at vi ikke kom hjem den første dag eller den anden ❤️

    Godt med snacks. En masse forskelligt – det er så svært at vide, hvad man har lyst til, når man ligger der. Jeg gik så sukkerkold under min fødsel, at jeg nærmest ikke følte jeg kunne ‘gennemføre’ og jeg var ligbleg og meget, meget, da jeg havde født.

    Husk nogle store underbukser, de er guld værd, hvis man skal have et kæmpe bind/ble på. Sygehusets underbukser er meget store og løse og sidder ikke godt til, som man ønsker, når man har bind på.

    Ekstra sengetøj til lille V’s dyne.

    Rart og blødt tøj til dig. Store, varme sokker.

    Held og lykke med fødslen. Det bliver så spændende at følge med ❤️ I går det største i livet i møde. Det er så fantastisk at blive forældre, og jeg er fuldstændig sikker på at I bliver de bedste af slagsen.

    Kh Sille (mor til frække Frida fra april 2015)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maibritt Bropleh

    Det allervigtigste og det ingen ved er E vitamin salve. Det er guld værd både til dig og lille V. 100% naturligt, billigt og kan bruges til både bryst vorter, sår, tørre læber, rød barne numse, irritation og meget mere. En stor Tube i Matas til 50 Kr. Det kan vi li’. 😉👍💪

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Hej Lise (& Michael)
    FLOT seng! Det er godt lavet!
    Jeg er selv forholdvis ny

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Altså joggingtøj til dig. Slik til manden. Det kan godt blive langt at sidde og vente uden noget at spise og det er ikke alle steder far kan få mad uden at skulle forlade fødestuen.
    Så anbefaler jeg heldragter til de små. De holder sammen på det hele. Todelt tøj skiller på midten og man sidder hele tiden og hiver ned i trøjerne. Og det er ærligt talt irriterende at rette på tøjet der kravler op under armene hele tiden 😆
    Og så dine egne bind. Dem de har på hospitalet er sådan nogle betonklodser ml benene og de er ikke ret fede. Eller så bare nyd at det er jer tre der lige skal kære hinanden at kende. Det er første og eneste gang i kommer til at opleve det her. Næste gang er der jo en storebror der skal tages hensyn til 😍 Så selv om det kan være stressende, så husk at nyde det. Butikkerne lukker jo ikke bare fordi i har fået et barn. De holder også åbent som før 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Altså joggingtøj til dig. Slik til manden. Det kan godt blive langt at sidde og vente uden noget at spise og det er ikke alle steder far kan få mad uden at skulle forlade fødestuen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Læbepomade Bør have top prioritet. Luften på sygehuset er meget tør. Lidt tøj til jer selv og baby. Ikke for meget. Den første tid foregår alligevel i sengen med baby. 😊
    Det er fantastisk at føde. Jeg har født 2 børn og det er en vild oplevelse. Nyd det 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    I bliver så glade sengen!
    Ideer til pakkeliste: autostol, babydyne, løst tøj til dig.
    Desuden, hvis alt går som det skal og i gerne bare vil hjem, så sørg for at fyld fryseren med mad retter til de første dage eller måske uger derhjemme. Nå ja og når vi nu er ved fryseren, så kan det være rigtig godt at smide nogle STORE bind, som du har dyppet i vand og lagt i en frysepose, i fryseren. Gode til smertelindring efter fødsels (yes alt det man helst ikke vil høre 😉 )
    Vi var på barselshotel og det var virkeligt fedt…Man kunne bare nyde baby uden at tænke på andet. Og der var alt hvad man skulle bruge til både sig selv og baby. Virkelig en god oplevelse…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melisa

    Jeg tog hjem ambulant efter min datters fødselsdag. VI var der i 5-6 timer efter hun blev født fordi jeg ikke følte jeg havde behov for at være der. Man får tre besøg på 5 dage i KBH når man er førstegangsfødende, så tag hjem hvis du kan – jeg følte mig så tryg ved det.
    Jeg havde en kæææmpe taske med – men brugte et sæt tøj til bassen, mine bløde bukser, en top, bleen jeg fik på hospitalet, min ammebh og en læbepomade. Jeg har et sommerbarn så dyne, tæppe mm var ligegyldigt, men det ved man jo godt man skal medbringe. Vi købte to flasker faxe, en juice og en croissant hver før vi kørte ind på fødegangen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    I bliver så glade sengen!
    Ideer til pakkeliste: autostol, babydyne, løst tøj til dig.
    Desuden, hvis alt går som det skal og i gerne bare vil hjem, så sørg for at fyld fryseren med mad retter til de første dage eller måske uger derhjemme.
    Vi var på batselshotel

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg vil virkelig anbefale dig at få fat i en sprøjteflaske. Spørg evt efter den på apoteket. Den lindrer virkelig meget, når man skal tisse osv i dagene efter fødslen – hvis man ikke kan få bruseren til at nå 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maibritt

    Jammen de ting jeg havde med var :
    Stofbleer
    Bleer
    Hans første sæt tøj + ekstra
    Lift
    Sut
    Vådservietter / engangsvaskeklude
    Hans første dyne
    Varmt overtøj + hue og vanter
    Et tæppe til at lægge over dynen i liften
    Autostol

    Afslappet tøj til dig
    Behagelig sko
    Tandbørste
    Shampoo
    Børste
    Toiletpapir
    Amme bh’er

    Håber det kan hjælpe lidt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wencke

    Mega fin seng – han er fandme sej, ham Michael! Og hvor er det bare en god beslutning at vente med det babyværelse. Det løber ingen steder, og man ved netop ikke hvad det er for et menneske der fra den ene dag til den anden flytter ind hos én, og hvilke behov han har. Hvis du vil (og kan) amme er det klart nemmest at kunne gøre det liggende om natten!
    Jeg har ikke så meget nyt at tilføje til pakkelisten, da andre har dækket det fint, synes jeg. Dog vil jeg anbefale at I måske alligevel overvejer at blive et ekstra døgn på sygehuset. Jeg hører om rigtig mange der tager hjem direkte fra fødslen og efter nogle dage alligevel må tilbage og indlægges et par dage – primært fordi det der amming kræver noget øvelse og hjælp fra folk med erfaring de første dage. I skal nok få tid til at komme hjem og nyde, men det er en god idé at tage imod al den professionelle hjælp de første dage, så der netop kun bliver fokus på at nyde når I er hjemme igen. Håber det giver mening…? 🙂
    Og en sidste ting – husk masser af mad og snacks! På de fleste sygehuse skal far selv sørge for og betale (dyrt!) for mad, så kom igang med at lave pølsehorn, pizzasnegle, boller og få købt en røvfuld snacks, frugt og kiks.
    Læbepomade er pludselig livsnødvendigt, og hvis Michael synes han mangler en praktisk og konkret opgave under fødslen og vearbejdet, så skal han tilbyde dig vand og saft ofte – man bliver skidetør i munden af det gisperi 😉 Rigtig god fornøjelse, og jeg håber inderligt I på den anden side vil dele hver jeres fødselsoplevelse – jeg er en sucker for den slags historier!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Flot seng – passer SÅ godt ind👌🏻👍🏻
    Mormor trusser er et must, længere er den bare ikke🙈 Det kommer an på fødestedet. Mange steder har de skåret helt ind, så man nærmest skal have alt med selv. Altså både dyne, betræk og tøj til baby + til sig selv under og efter fødsel. Shit det var svært mht. tøj til under fødslen, men da jeg først kom ind på fødestuen, fik jeg alligevel en hospitalsskjorte på, så det var rart. Min JDM rådede mig til at medbringe marcipanbarer – da det er hurtig energi💪🏻 (Heldigvis også min yndlings!)
    Løse bukser! Ikke graviditets jeans. Løse:-)
    Pøj pøj…det bliver stort💙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Chokolade til dagene efter fødslen (jeg blev totalt sulten efter det Marathon, som en fødsel er – og hvad er så bedre end chokolade :-D) og et par meget løse og behagelige bukser, som ikke sidder stramt – med plads til kæmpe bind/ble og mormortrusser 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kia

    Hjemmesko, mormor-trusser, bløde bukser, amme-bh (med mærke – hvis brysterne nu ikke lige passer i alligevel), lækre amme-snacks og husk-frø/sveske-juice (Der er andet end babyer der skal passere på et tidspunkt),

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Fiiiint soveværelse til alle 3 😊
    De bedste råd jeg har og fik til pakkelisten er vådservietter (altså de der babyservietter) til dig selv til toiletbesøgene efter fødslen.
    Jeg havde taget min egen hovedpude med – den var god at have næsen i, når veerne gjorde nas (er ikke fan af hospitalets dufte og min egen pude duftede hjemmeligt og trygt).
    Vi havde madpakke og cola og chokolade med (primært til farmand), hvis fødslen skulle trække ud. Nu trak min fødsel bestemt ikke ud, meeen vi smagte da på det, efter sønnike var kommet til verden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Så fin en seng, elsker jeres stil 🙂
    Er selv tredjegangsmor og nogle af de vigtigste ting vi har haft brug for, er selvfølgelig tøj, bleer, autostol osv til baby. Ammebh, mormortrusser, store bind og shampoo/sæbe/tandbørste til mor. Ud over det, er det super rart med et par sodavand, kiks, chokoladebarer og andre snacks, både til dig og far. Min mand har også været glad for noget skiftetøj, da vi hver gang har været indlagt efterfølgende, sidst tog fødslen 19 timer og derefter fik vi en overnatning på hotellet, da vi alle var totalt smadret, så er det altså også rart for far at få lov at føle sig som et menneske igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Slik og sodavand til Michael 😉 Min fødsel tog rigtig lang tid, så min søns far havde brug for noget at holde sig vågen på 😊
    Elastik, shampoo og balsam og en god børste er også et must have, jeg havde glemt shampoo og det fortrød jeg rigtig meget, mit hår var vanvittig uglet.
    Blødt toilet papir havde jeg også med, det der var på sygehuset var ikke særlig rart og især ikke efter man har født.
    Og så ellers tøj der sidder løst og som er ammevenligt. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hvor er den fantastisk den bedside 😍👌🏼
    Noget jeg simpelthen ikke ville kunne undvære på sygehuset ville være:
    – Lanolin crem
    – Ammeinlæg
    – Amme bh’er/trøjer
    Der udover havde vi i 14 dage haft baby dynen til at ligge under vores dyne, og havde den med på sygehuset så baby helt fra starten havde noget der duftede af os. ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Slik og sodavand til Michael 😉 Min fødsel tog rigtig lang tid, så min søns far havde brug for noget at holde sig vågen på 😊
    Elastik, shampoo og balsam er også et must have, jeg havde glemt shampoo og mit hår var så uglet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Bedste råd. Læbepomade, alle sagde det til mig inden min søn fødsel og jeg tænkte hva snakker de om, men åh ja det var en uvurderlig ting at have med, ved ski ikke helt hvorfor men ens læber tørre åbenbart helt ind af det føderi 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Virkelig fin seng! Flot håndværk… 👍🏻 Jeg fandt ud af at blødt toiletpapir, børste, shampoo/balsam, hjemmesko, håndcreme og elastik ville have været rare at have haft med. Derudover var jeg meget glad for noget af det sygehuset stillede til rådighed – store bind (bleer) og store elastik-netunderbukser… så hvis det ikke findes på dit sygehus, så husk endelig det. Og dejligt blødt løst tøj. I forhold til amning kan anbefales en god ammebh (cariwell seamless i microfiber), suttebrik, lanolin creme og uld ammeindlæg og uldundertrøje til om natten – jeg fødte selv i januar).
    Så er der selvfølgelig det i gerne vil have med til lillemanden af tøj, bamse, tæppe osv. Bare ikke slæb for meget med 😉 Hellere ting til dig selv! 🙂 God fornøjelse – det er stort!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Skal du føde på Hillerød sygehus?
    Anyways, havde dog en fin (men laaang) fødsel der, men jdm er pragtfulde! Barselshotellet var dig for mig en meget dårlig oplevelse med ringe hjælp til amning. Husk for guds skyld læbepomade – al den pusten og gipsen kræver læbepomade. Guld værd!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Blødt toiletpapir! Det de har på sygehuset er ikke at foretrække efter en fødsel 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mariane

    Tøj som man kan amme i (hvis man ikke er til sygehustøj)
    Elastikker (glemte det selv første gang)
    Shampoo og balsam (sæben på sygehuset, gør intet godt for ens hår 😂)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hvor ser det hyggeligt ud!
    Jeg ville også helst have været hjemme med det samme da jeg fødte min datter for 4 mdr. Siden, men fødslen blev en smule kompliceret. Så vi kom på barselsgangen og da min datter fik gulsot, fik vi også lige 4 dage på børneafdelingen. Jeg kan kun anbefale at pakke rigeligt med løst og ammevenligt tøj, kæmpe bind og blødt toilet papir!!
    Under selve fødsel var hår elastikker og læbepomade virkelig rart! Man kan godt få ekstremt tørre læber af alt det pusteri!
    Jeg er også virkelig glad for de billeder min kæreste tog undervejs i fødslen. Så det vil jeg også anbefale! Det er nemmere at slette dem bagefter, end at fortryde at man ingen har 😄 Rigtig god fornøjelse og hele og lykke med det hele!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Flot bedsidecrib 👍🏻

    Jeg springer lige ud i det, var super glad for mormortrusser og gode bind! Hehe. Derudover en god shampoo og en god creme der fungerer til nipples og som læbepomade, fx reparations balm fra La Roche-Posay fra Apoteket. Ellers husk små bleer og tøj til sønnike. Et dejligt babytæppe og autostol til turen hjem. Måske også et kamera, for man har virkelig lyst til at forevige det øjeblik når man er sammen de første par dage ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Noget at vaske dig med efter fødslen, vil du i hvert fald ikke undvære

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Den seng er bare super fin – min mand må vist også i gang.
    Jeg har begge gange haft noget spiseligt jeg elsker og som giver god energi. En marsbar. Så har min mand givet mig en bid mellem veerne. Og så selvfølgelig et sæt rent tøj til mig selv og baby,

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Læbepomelade!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Stort tillykke med den kommende dreng. Jeg har selv 2 drenge og 1 pige.
    Det vigtigste til en fødsel er helt klart Camera…..
    Ellers har vi haft gavn af mad til far. Og jeg personligt var glad for løst tøj til efter og noget afslappende musik til under fødslen.
    Derudover skal du jo have ting og tøj med til lille manden. På vores fødested skulle vi selv have dyne bleer tøj med.
    Til mig selv havde jeg også håndklæder og elastik til håret.
    Håber du får en dejlig nem fødsel

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Brystvorte creme!!!!! (Hvis du ønsker at amme selvfølgelig)
    Ellers bare tøj til alle (god store trusser er altså en god ting, ucharmerende ja men praktisk!), kamera, snacks til jer begge to er også en god ting især hvis man tager en 40 timers fødsel ligesom mig:D bleer, stofbleer og så havde vi selv dyne med til vores babyer:) held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Hej Lise!
    Først og fremmest er jeres fine babyseng super fin ❤️
    Nu til de sikkert mange råd til pakkelisren
    – oppustelig nakkepude (til hvis du vil føde i kar)
    – varmepude til smertelindring under og efter fødsel.
    – snacks til under og efter fødsel (müslibar, chokolade osv)
    – læs endelig op på kejsersnit i tilfælde af akut kejsersnit. (Jeg endte med akut kejsersnit og fortrød at jeg undlod at sætte mig ind i det)

    Ellers knæk og bræk med fødslen og det nye kapitel! Det er det bedste og største i verden ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hjemmesko! Must, hvis man bliver indlagt/barselshotel, så man ikke skal trave rundt på sokker.. Ammepude, mobil oplader, babydyne , blade/bøger, mormor-trusser, ammebh , tandbørste, babytøj til hjemturen 🙂 skulle I blive indlagt har de helt sikkert babytøj I kan bruge, så starter man ikke ud med en masse vasketøj 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#2 DIY JULEGAVE – Jagttrofæ i krydsfinér