Hvad blev der af politiskolen??

Den (knap så) søde første tid som forældre..

For at hjælpe andre, og give et lille indblik i at det IKKE altid er en dans på roser med de små nyfødte, så har jeg tænkt mig at skrive lidt om vores første tid med Villy. Hvis du ikke magter at læse om sygdom og babyer, så skal du altså ikke læse videre.

Jeg har altid haft min søster og måle mig med.. Dem, der står i samme situation, ved at det nogle gange kan være lidt farligt. For min søster har haft superhurtige og nemme fødsler, og hun har haft utroligt nemme børn. Babyer der ikke skreg og nu, Anker, der selv ber om at komme i seng, og er blevet blefri som 2 årig. – OGSÅ om natten. Ja ja, jeg har da tænkt at vi umuligt ville kunne hamle op med det. Men at vi skulle have en SÅ hård start, havde vi bestemt ikke regnet med!

Jeg startede de første par dage med at få super mange sår på brystvorterne. Tårerne trillede ned af kinderne når jeg skulle amme. Det var frygteligt og jeg VED flere har været det mareridt i gennem! “De skal jo bare hærdes”-min-bare-røv. Efter nogle dage blev jeg præsenteret for ammebrikker og de kunne lindre smerten en smule. Og HOLD NU OP en masse lanolin-creme, jeg fik brugt. Amningen var et helvede og jeg var nødt til at sætte tid til for at overleve. Jeg var dog allerede her helt vildt stædig! Sårene helede efter en uges tid, og jeg fortsatte med brikkerne. JEG VILLE AMME!

En uges tid inde i Vilsens levetid begyndte den lille mand at blive snottet. Vi tænkte han nok var blevet lidt forkølet og smittet af fætrene, som vi havde været sammen med til nytår. Det skulle nok gå! Han opførte sig lidt sløv, men natten til niendedagen vågnede den lille fyr slet ikke op til mad. (De andre dage havde han spist hver 2. time) Jeg vågnede kl. 5, og han var brændende varm. 40,5 i feber og vi måtte haste afsted til sygehuset. Der blev startet menigitis-behandling og det var frygteligt at stå i baggrunden mens 5-6 kittelklædte fremmede stak og stak i den lille baby. Vi græd begge og var frygteligt bekymrede. Vores egne forældre var så pokkers langt væk. Senere på dagen kom der svar på prøver, og den lille mand havde fanget sig en gang RS-virus. Vi var selvfølgelig lettede, selvom det også endte med at blive rigtig hårdt med RS’en.

15966433_10211634528042569_778374770_o

Vi var indlagt en uge med isolation, sonde, c-pap, drop og et par meget slidte forældre. Puuuh, det var hårdt at se ham sådan! Børneafdelingen på Hillerød var så søde! Men han kom på benene og blev frisk igen. Det blev moren ikke, for den dag vi blev udskrevet, blev jeg indlagt med brystbetændelse. AV FOR POKKER! (Faktisk fik Michael også feber og influenza, så det var hårdt. Heldigvis fik vi hjælp fra familien) Og det var ikke sidste gang jeg fik besøg af bryst-betændelsen. Den næste måned var jeg indlagt yderligere to gange, hvor den sidste gang blev med 2 x IV. Både penicilin og antibiotika for at slippe af med den pokkers betændelse. Villy har altså derfor, i sin korte levetid, skulle plages med 25 dage, hvor jeg har fået skrap medicin. Det gik i hans mave, og jeg overvejede KRAFTIGT at stoppe amningen pga det. Fint nok at det gik ud over mig, men at det også skulle gå ud over ham… AV! Men med råd og vejledning fra ammespecialister, fandt jeg frem til, at det bedste for Vilsen, var at jeg fortsatte amningen. Jeg er dog HELT fattet med den beslutning, at hvis jeg får brystbetændelse EN gang mere, så er det slut! Jeg møder hele tiden folk, der siger ‘En god mor sidder ikke i brysterne’… Og det er faktisk en smule irriterende, for jeg ved det jo godt, men alligevel betyder den skide amning MEGET for mig. Måske der er andre, der kan stifte bekendskab til det? Jeg har rigtig meget mælk – det er ikke et issue! Så jeg vil jo vildt gerne bare give ham den, for når det kommer til stykket, så ER modermælken altså bedre OG så er det også bare mest praktisk.

I dag går amningen rigtig fint. Jeg fik hjælp fra en dygtig ammespecialist, smed mine ammebrikker og har nu i (7-9-13) en måned ikke haft betændelse og det er jo meget godt! Haha, jeg har også altid mine futsko med mig, deforme bryster pga  stofble i bh’en og min malkemaskine med i baggagen. Haha. Man lærer altså nogle tricks!

Alt det, var urimeligt hårdt, men det viste sig ikke at være slut. Da jeg var færdig med medicinen, tænkte vi den ‘rigtige Villy’ ville komme frem. Efter jeg var stoppet med medicinen, fik vi bare en ked af det, grædende, utrøstelig og evig-sulten baby. Værst var nogle anfald i vejrtrækningen, som vi troede hang sammen med RS-virussen. De fortsatte. Og da vi endelig fik det optaget og vist til lægen, fik den lille fyr diagnostiseret refluks. Det er vi næsten lige startet behandling mod, og håber virkelig virker. Den lille mand har fået et rigtig svækket immunforsvar, så samtidig med vi gerne vil være sammen med andre folk, på eventyr og ud og opleve ting, så er vi også nødt til at skåne den lille fyr en smule.

Nogle gange tænker jeg ‘Hvordan pokker har vi klaret alt det her?’… Men det gør man jo bare. Og vi har jo hinanden og alt det der. I bund og grund handler det om, på trods af alt det her, at holde sig i gang. Vi forsøger at nyde tilværelsen og leve selvom vi er ramt af dårligdom. Vi tager på små hyggeture, fjoller rundt og laver kreative projekter. Michael har faktisk netop lavet den FINESTE uro til Vilsen. Det er den på billedet, og du kan faktisk finde en DIY-guide til den her. Især for Michael er arbejdet og de kreative projekter vigtige! Her ved jeg han får samlet ny energi.

skaermbillede-2017-02-22-kl-11-14-28

Et af projekterne i Michaels pusterum – den fineste uro.

Så på trods af en meget ked af det baby, et par i ny og næ opgivende forældre, så synes jeg, vi klarer den meget godt. Det er for os super vigtigt, at få snakket om tingene, og få alle ens frustration bearbejdet. (Og så handler det om at være herre god til at google – for hold nu op en masse ting vi har forsøgt at google os frem til de seneste to måneder. “Baby hoste” “Baby feber” “Baby afførring” “Amning”).

Med så træls en start på forældre-tilværelsen kan vi godt føle os en smule snydt engang i mellem. Vi vil så gerne prøve det hele en gang til – uden sygdom. Bare være i en ny-baby-bobbel og nyde vores lille bitte vidunderlige skabning. Ej, hvor har jeg bare hængt i røret til min mor og søster 24.000 gange, fordi jeg har været usikker på om vi pyldrer, eller om der reelt set er noget at bekymre sig over. Vi har jo ikke prøvet tingene før, og vi havde helt sikkert troet, at det hele ville være nemmere. Det gav mig ro i maven at høre fra andre, at vores lille dreng altså er lidt mere besværlig end normalt, og at vi ikke bare har undervurderet opgaven. Det skal dog siges at vi elsker vores Villy ubetinget, han er skøn fyr og han har heldigvis også gode og kærlige stunder. Det er mere end fantastisk at være blevet forældre.. Ja, det skal man jo sige. Men det er det altså. Selvom vi har været rimelig hårdt ramt, så er det dejligt at have en følelse af, at man er noget for nogen. Man en nemlig noget af det vigtigste – nogens forældre.

Mit råd til kommende forældre; Forvent ikke for meget af den første tid. Måske bliver den nem og fantastisk, men den kan også blive kaotisk og frustrerende. Og til dem, der har været gennem noget som os, eller måske stadig er i det: HÆNG I! I er for seje! Og husk for sørensen at nyd de små pus. Jeg forstår slet ikke at vores lille bitte spædbarn allerede er blevet så stor! // Lise

   

35 kommentarer

  • A

    Tak for en dejlig ærlig og helt nede-på-jorden blog 😊Jeg ved godt at det er ved at være længe siden du skrev dette indlæg, men sidder lige og læser det igen, da jeg er mor til en 3 mdr gammel pige, som er fantastisk dejlig, men vi er nu også stødt ind i ammeproblemer. Tror at stress/angst hos mig har ført til for lidt mælk og langsommere nedløbsrefleks. Derfor gider hun ikke rigtig sutte særlig længe. Nu tager hun ikke nok på i vægt men vil alligevel ikke tage en flaske. Og hvad kan man så gøre for at få hende til at tage mere på når hun hverken vil spise nok hos mig eller fra flasken? Jeg har det ligesom dig at det betyder enormt meget for mig at fortsætte med at amme, så jeg ville egentlig bare høre hvilken ammekonsulent du har brugt, for måske hun også ville kunne hjælpe mig? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Hvor er det et dejligt ærligt indlæg. Jeg fødte min pige den 10 december, en lille myr på 2900g. Alt var perfekt for en stund, men det skulle vise sig ikke at være så let alligevel. Her kæmpede vi en brag kamp mod gulsot, og vægt problemer. Jeg havde også massere mælk, men min lille mus havde ikke energi til at spise længe nok. Vi havde i forvejen kæmpet med at hun ikke kunne få fat på brystet i starten, og dermed var afhængi af suttebrik. Så det var et kæmpe nederlag for mig, da hun så ikke tog på. Ligesom dig, betød det skide amning bare alverdens, jeg var så stædig så jeg ammede mig ud af gulsot. Vi gik til lægen 2 gange om ugen til vægtkontrol og kontrol af gulsot. Nu tager hun endelig på, dog kun det mindste man kan forvente af hende. Men hun udvikler sig, har det godt og trives. Det har ikke været en dans på roser, men det lykkes 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor dejligt at høre at det hele er endt godt! Det lyder til du har været gennem mange af de samme frustrationer og bekymringer, som os. Man kommer heldigvis på den anden side! Kæmpe kram til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    I er nemlig seje og selvom det er “små” bump i forhold til syge / for tidligt fødte børn, har man ikke mindre ret til at synes det er hårdt!
    Vi fik to dejlige tvillingepiger i januar og de første tre uger tænkte jeg dagligt “at folk måtte være en helt særlig slags åndsvag at udsætte sig for det mere end én gang”. Alt var bare hårdt selvom vi har børn lige efter bogen, men tiden har heldigvis gjort at jeg nu nyder mine piger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicoline

    Hej Lise og Michael.

    Min første kommentar på en blog.. hmm, lidt mærkeligt 😊
    Nå men, jeg vil så det samme til jer, som i også selv siger – hæng i!
    For det er skisme bare mega mega hårdt. Vi har selv en 5 1/2 måned gammel dreng med silent refluks. De første 3 månederne havde vi en “kolik baby”, men det har nu nok været refluksen hele vejen igennem.
    Som du selv påpeger, er det en kæmpe befrielse når ens nærmeste støtter en i, at det bare er pisse hårdt – for det er virkelig hårdt!
    Ser du har fået mange gode råd allerede, Men vil også anbefale dig Facebook gruppen ‘forældre til børn med refluks’ . Der er altid opbakning og støtte og få. Og for mig, har det været utrolig godt, og vide at man ikke er helt alene i verden.
    I er de bedste forældre for jeres lille dreng – og i er hele hans univers 💙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg kan FULDT ud sætte mig i Jeres sted. Man går med en forventning om at denne lille skabning man har skabt er blidt som et lam. Men krydser fingre for at det ikke er et barn med kolik.. Men ellers forventer man ikke div. sygdomme.

    For vores vedkommende havde vi også en svær start. En dejlig nem fødsel, med desværre slap moderkagen ikke, og det hele endte ret kritisk med at jeg mistede 3 liter blod, og var ved at stille træskoene! En meget hård oplevelse for min mand, der i et par timer ikke vidste om han ville blive alene far. I og med at man mister så meget blod, så løber mælken til senere, da kroppen kæmper med at producere mere blod. Vi fik os en Bette sulten mand, som bestemt ikke havde tålmodighed til at vente på mælken, og jeg havde overhovedet ikke kræfter og overskud til at kæmpe med amningen. Han er nu et flaskebarn. De første 6 uger skreg han alle hans vågne timer i dagtimerne. Sov dog 6 timer om natten. Hans søvn om dagen var 15-30 minutter af gangen. Han er nu 9 måneder og sover nu Max 45-60 minutter af gangen..

    Så mit råd er ligesom dit. HÆNG i, og tro på at det vender på et tidspunkt! Jeg krydser stadig fingre.

    En sidste ting; elsker at følge Jer. Jeres skønne projekter, gode råd, og dejlige familie 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Syntes simpelthen i har været og er så seje! Efter alt i har været igennem så har i simpelthen klaret det så flot, set fra den side linje der er længst væk 🙂
    Ved ikke om i er blevet præsenteret for det, men probiotika/mælkesyrebakterier/tarmbakterier, som alt sammen er samme ting, vil være rigtig godt for Villy’s mavse. Bakterierne genopretter simpelthen hele tarmsystemet og understøtter hele immunforsvaret! Kan anbefale super infant fra Udo’S choice eller den til børn fra bio-kult. Det gør vidundere! Også til dig Lise efter din medicinske behandling. Ens hvordan kan blive meget anderledes 🙂 knus Randi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Safiyah

    Hej Lise. Da jeg selv har født i uge 23 og vi var indlagt i 7måneder og jeg er stadig hjemmegående (min søn blir 2 til maj) da han ikk må komme i instution og være med andre børn , blev jeg glad da du skrev ‘hæng i, i er for seje’ for det glemmer man selv nogle gange . Og ja kender alt til det med at føle sig snydt 🙈 Men dejligt st I fandt ud af hvad der var galt med Villy og forhåbenligt er han snart på toppen. Og så må jeg bare sige, at ham Anker er fantastisk altså 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Puhhha, sikke en start! Uge 23, det er dælme godt nok tidligt. Dejligt at høre I kom godt i gennem det. Tak, fordi du vil læse med og for din søde kommentar! Ja, Anker er dejlig! Elsker ham og hans nevø, som var de mine egne <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hold nu op, hvor er det befriende, at læse med på en ÆRLIG blog !! Der er så mange Facebook og insta-eventyr derude, som ikke på nogen måder lever op til nogens virkelighed. Alt for meget glimmerdrys. Derfor er det så rart, befriende og yderst imponerende, når du/I deler ud af jeres VIRKELIGE verden. Stor respekt og kæmpe ønske om god bedring. I ER for seje og det er bestemt ikke småting I står igennem – også selvom nogle andre må have det værre. Det tror jeg ikke kan måles. Alt held og lykke fremover.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Jeg sender jer mange gode tanker, mig og min dreng har selv været i gennem samme tur….
    Min dreng havde dårligt emunforesvar som lille, men er i dag 8 år og sund og rask. Og ingen men efter den omgang.😊😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kære Lise og Michael 🙂
    Jeg kommenterer normalt aldrig, men efter og have læst dette indlæg er jeg simpelthen nødt til at sende jer al min beundring! I er simpelthen for seje, kærlige, ærlige og beundringsværdige! Jeg elsker jeres ærlighed, og at I uanset situationen er så tro mod jer selv! DET er en sindssyg start I har haft, nu kan det kun blive bedre – I skal nok nå at opleve hele verden og nu er det værste forhåbentlig overstået! I er for seje – skøn familie! Alt held og lykke fremover <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Vi havde også en meget krævende første baby for 9,5 år siden, hvor amningen heller ikke kørte særlig nemt. Vores andet barn var noget nemmere og amning sluttede efter 3 mdr.
    Ønsker jer alt det bedste; heldigvis glemmer man det værste og husker det gode.
    Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Åh! Fik tårer i øjnene, da jeg læste dit indlæg! Blev selv mor for første gang i juli måned, og var i august indlagt med meget voldsom brystbetændelse, et crp tal på 320 og alt var fuldstændig kaos. Jeg synes det var så tarvelig en start for vores nye lille familie. Jeg endte desværre med at få indlagt dræn og valgte/var nødt til at stoppe amningen. Hæng i, det er fandme en hård omgang du/I har været igennem ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg skriver normalt aldrig kommentarer til noget. Men er du vanvittig i er seje! Rigtig God bedring og god vind til jer alle tre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hej Lise og Michael,
    Først; kæmpe stort tillykke med jeres dejlige dreng – jeres fine hus og jeres bryllup. Min mand og jeg fulgte jer i Nybyggerne og stemte selvfølgelig også på jer i afstemningen 😉 I er for seje! Virkelig et fint indlæg som jeg så absolut måtte læse.
    Min mand og jeg fik selv en dreng i december 2016 og har været igennem nogle lidt hårde perioder (dog uden indlæggelser og nogle problemer med brystbetændelse) – og i den forlængelse ville jeg rigtig gerne spørge ind til “Refluks” som jeres dreng desværre har fået hevet til sig… Hvordan fik I mistanken, hvad var symptomerne og hvilken behandling får Villy nu? 🙂 Jeg håber ikke, at det er for personligt og nærgående ar spørge om…

    Tak for nogle gode snaps, billeder på Instagram og en super skøn og ærlig blog.
    Alt godt her fra – Vi hepper stadig på jer 😉

    // Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hejsa. Tak for de fantastisk søde ord! De varmer!
      Refluks, ja… Altså Villy havde for det første nogle slemme anfald, hvor han pludselig fik vejrtrækningsbesvær. Lægen kunne ikke rigtig hjælpe os, men rådede os til at forsøge at filme det. Da det var slemt havde han 10-15 anfald dagligt, med ca. 10-15 sekunders varighed. Den nat jeg endelig fik det filmet, kørte vi direkte til lægen og viste det. Hun snakkede med de andre læger, og blev hurtigt enige i at forsøge med medicin mod refluks. Det hedder nexium, og er noget mavesyrenedsættende medicin han får morgen og aften.

      Da vi kom hjem fra lægen lavede vi den obligatorsike googlesøgning, og kunne krydste samtlige symptomer af:
      1. Søvnproblemer – sov max 2 timer af gangen
      2. Overspisning – spisning hver 1,5-2. time døgnet rundt. Garanteret for at nedkøle.
      3. Rigtig meget gråd – gråd når han vågner, gråd når han ligger, gråd hele tiden.
      4. Trækker nakken bagud – konstant nakken helt tilbage og kragelyde
      5. Apnø i vejrtrækningen – de anfald, han altid har haft
      6. Gylp – ikke VOLDSOMT meget, men rigtig ofte oplevede vi at han sank det før det kom op

      Ja, alt sammen tydelige tegn på refluks. Vi kan i dag – efter 2 ugers behandling – krydse mange af symptomerne af. De er simpelthen forsvundet. Og vores dreng er glad og sover nu nogle gange 4 timer i streg.

      Håber det var svar nok. Måske andre også er interesseret i at høre det.

      Mvh.
      Lise

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Hej Lise ❤
    Er ked af at læse at I har haft sådan en hård start på jeres liv som familie. Kender desværre selv til det med en svær start, vi var indlagt de første 3 uger af vores søns liv, som desuden startede med et akut kejsersnit og efterfølgende amning som gik i vasken. Det har været en kæmpe sorg for mig, både den mislykkede fødsel og den mislykkede amning, så jeg kan virkelig godt forstå at du vil kæmpe for amningen og du skal vide at du er SÅ sej at du er kommet på den anden side af de brystbetændelser! Nåede selv at have dobbeltsidet brystbetændelse og det er bare benhårdt! Selvom I har haft en rigtig hård start, så synes jeg det lyder til I klarer jer rigtig godt alligevel ved at snakke sammen og huske at få tanket noget energi op hver især, så det skal I selvfølgelig bare fortsætte med 😄 ønsker jer alt mulig held og lykke alle tre fremover, det er en kæmpe fornøjelse at følge med i jeres liv ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg kan varmt anbefale ammeindlæg af uld. De er mere komfortable end stofbleer 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Staffan Eriksson

    Hej med jer. I er bare SÅ seje. I er forældre ed STORT F… den start I har fået er noget som knytter hele familien meget mere sammen. Jeg ved at I er – bliver helt igennem fantastiske forældre til jeres guldklump. Mange varme tanker og knus til jer alle tre ❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninna

    Åhh altså hvor jeg føler med jer! Og specielt med dig mht amningen. Jeg havde selv en forfærdelig start på amningen, da jeg fik vabler på brystvorterne allerede på fødestuen – vidste jo ikke at det ikke skulle gøre ondt… 😳
    Brugte også brikker, hvilket betød at vores datter havde meget svært ved at tage på i starten, og var konstant pylret, hvis ikke hun var ved mig.
    Men efter jeg smed brikkerne gik det rigtigt godt. Hun sov meget lidt de første 4 måneder og det var HÅRDT! Nu er hun 9 måneder, lige startet i dagpleje i dag og det skønneste lille væsen der både spiser, sover og udvikler sig som hun skal.
    Der er lys for enden af tunnelen og lige pludselig er de blevet store. Men ja, det aller bedste råd er at nyde hvert stadie, uanset hvor hårdt det virker. ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jordemoderen

    Jeg sidder tilbage med en lidt underlig følelse efter at have læst indlægget. Du har taget nogle valg omkring amning, som har været med til at gøre den første tid hård.. Mange andre har børn med langt alvorligere sygdomme og for-tidligt fødte med problemer, der vil følge dem resten af livet. For dem er det ikke selvvalgt. For dem er lykke ikke at de kan komme til at leve i en boble med næste baby. For dem er lykken et barn, som kan komme til at fungere og overleve.
    Derfor bliver jeg lidt harm og lidt forundret over, at man alligevel vælger at brokke sig.
    Glæd jer over en skøn dreng og husk, at nogle gange er helbred vigtigere end egne principper 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg kan godt følge dig i det med at der sidder nogle med langt hårdere og alvorligere problemer. Det gør der helt sikkert, og jeg har fuldt ud respekt for dem, der kommer i gennem det. For ja, jeg har truffet nogle valg, som har haft nogle konsekvenser. Men det ændre ikke på, at det var utroligt hårdt, og når man selv er i det med sygt barn og egne problemer, så kan man altså ikke altid tænke ‘nogen har det værre end mig’. “Små” (og måske selvforskyldte) ting kan virke store for nogle, og det burde du da som jordermoder vide. Jeg kender også et par stykker der den første uge kæmpede med vabler på brystvorterne, og selvom det er i ‘de små’, så kan det altså være en hård ting i sig selv, når man også er blevet forældre.

      Det handler jo om følelser. Og de følelser om at gå glip af noget, tror jeg alle med syge børn (både alvorligt og knap så alvorligt) kan nikke genkende til.

      Deusden vil jeg påpege at jeg har den VILDESTE respekt for forældre, der kæmper med for tidligt fødte og alvorligt syge børn. For jeg vil sige, den forsmag vi har fået på dårligdom, den er MERE end rigeligt! Tænk sig hvor stærke de må være!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Desuden sidder der så mange mødre med fødselsdepressioner, og det er sikkert rigtig mange af dem med ‘de små’ og måske ikke alvorlige problemerr. Det er da helt klart en god idé at sætte fokus på, at det ikke altid er nemt – også selvom du har et sundt og (forholdsvist) raskt barn. Og det er OKAY ikke at synes det er nemt og fantastisk hele tiden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg kan slet ikke stoppe igen…. Haha…. 😉
      Jeg vil egentligt bare lige tilføje: JA, man er da også super glad og taknemmelig for sit lille vidunder. Vi elsker jo vores børn! Men lad os dog være ærlige. Og hvis man synes det er pissehårdt og uretfærdigt.. Så hjælper det i hvertfald ikke (for mit vedkommende) at undertrykke det, skubbe det til side og glemme det fordi ‘nogle har det jo hårdere’. Kom ud med det og tal om det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • L

      Hvor er det virkelig en ærgerlig kommentar at sende afsted! Det er da så fair at Lise og Michael synes det var en hård start, for det var en hård start for dem og den situation de var i.

      Min søn er født for tidligt og vi lå på hospitalet i 10 dage og det var sygt hårdt, men vi fik vores søn hjem og den dag idag har han ingen men. Der var flere der ikke fik deres små babyer med hjem og det er jeg knust over på deres vegne! Men derfor må vi gerne synes at de 10 dage var en rigtig hård start for os! Ligesom Michael og Lise synes de havde en hård start med søde lille Vilsen og hans sygdom!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Shit en tarvelig kommentar. Man kan jo altid finde nogen, der har det værre end en selv! Derfor kan det da stadig være mega mega hårdt! Det er en vanvittig start, I har fået! Jeg synes, det er dejligt du vil fortælle om det og er helt sikker på, at få skrevet indlægget også er god til at bearbejde den hårde opstart.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Kæmpe respekt til Lise og Michael for at klare det så fint og sikke en skøn dreng.
      Jeg kan dog godt lidt følge, hvad “Jordemoderen” mener med, at i jo selv har taget beslutninger, som har været medvirkende til at skabe en hård start. Dog synes jeg, det er fedt, i står frem, for andre kan måske lære af det og bruge erfaringen i har gjort til selv at gøre deres situation nemmere

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Problemet er bare at jeg ikke føler, mine beslutninger har gjort vores situationen værre. 1. Jeg fik brystbetændelse første gang. Og det skylde at lillemanden havde fået RS-virus og ikke kunne tømme brystet. Det kunne jeg intet have gjort ved. 2. at jeg fik brystbetændelse 2 gange yderligere kunne jeg (måske) have undgået, hvis jeg var stoppet med at amme. MEN! Et ammestop kunne ligeså vel have føt til brystbetændelse. Alle læger og syndhedfolk rådede mig til at fortsætte amningen, da det det var bedste for ham og med meget mælk, kan det være svært at stoppe amningen uden brystbetændelsesproblemer.

      At han nu har fået konstateret refluks, kan jeg jo heller ikke gøre for. Det er ikke en konsekvens af nogen handling – det er han født med.

      Så ærligt, så forstår jeg ikke, når hun mener det er selvforskyldt… Det gør mig mere harm.

      Men tak for din respekt og ellers fine kommentar :))

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Dejligt ærligt indlæg. Flere af dem🙏🏻 Jeg er mor til to dejlige piger og til juli kommer lillebror😊 Med vores første havde jeg en fødselsreaktion, som jeg ALTID og stadigvæk er enormt åben omkring. Det er SÅ vigtigt at sprede budskabet, at det ikke skal ligne en Hollywood film når det lille menneske kommer til verden og tiden derefter. Med min anden datter havde jeg en helt anden (bedre og meget mere glad) oplevelse med det at blive mor og det er jeg meget taknemmelig for. Der kommer jo ikke en brugsanvisning med ud sammen med barnet, så vi skal lære at blive forældre, og det skal vi blive ved med indtil den dag vi ikke er her mere.
    I har været og er de bedste forældre for jeres lille dreng og de valg I har truffet er der ingen der skal sætte spørgsmålstegn ved!
    Tak for en dejlig blog😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene Kisum Wandt

    Åh hvor jeg kender det med refluks-helvedet 🙁 vores datter på snart 2 år lider stadig under det og får også medicin for det. Jeg kom selv igennem sårede og betændte bryster og måtte til sidst stoppe amningen for så at overgå til flaske, sær spalteg MME, nexium og nutilis fortykningsmiddel og gaviscon.. Nøøøihj hvor har det været tungt 🙁 – Mynte skreg godt og vel 14 – 16 timer i døgnet uden ophold og sov højst 20 min ad gangen det første år 😞

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad blev der af politiskolen??