Foråret nærmer sig

Hvad blev der af politiskolen??

skaermbillede-2017-03-19-kl-20-49-09

I forbindelse med castingen til Nybyggerne blev vi selvfølgelig spurgt om hvorfor vi gerne ville flytte til Sjælland – hertil tænkte jeg at min drøm om at kunne komme ind på politiskolen endelig kunne komme på tale… Endelig et muligt springbræt til at springe ud i noget helt nyt. Jeg var før Nybyggerne ansat hos Skoda i Hobro, hvor jeg blev udfordret med mange efteruddannelser og fik hurtigt en helt masse ansvar trods min unge alder – vildt spændende, og jeg har bestemt lært utrolig meget – MEN nu kunne jeg måske prøve nye udfordinger?

Vi vandt huset – og det hele blev pludselig meget virkeligt! Skulle jeg nu søge ind?? – Nej, det ene spændende job tog det andet. Jeg/vi var faktisk klar på at arbejde i den lokale købmand, indtil der faldt ro på i det nye hus – regningerne skulle jo betales. Jeg bliver tit spurgt om det nu blev til noget med den politiskole..

I dag sidder jeg her og tænker på hvad jeg egentlig drømmer om, og jeg er så småt ved at spore mig ind på det. Jeg er blevet totalt bidt af at save og hamre i træ, og jeg er småt begyndt at lave mine egne møbler.. Jeg har allerede to eksemplarer klar, som jeg forhåbentlig kan begynde at producere – henholdvis en taburet og en blomsterkasse. Jeg glæder mig helt vildt til at vise det frem. Lige PT. er møbelproduktionen kun en bibeskæftigelse, men jeg håber at det kunne blive mere og mere.

Som de fleste nok ved er jeg totalt bidt af gammelt dansk design, og derfor er mine møbel meget inspireret af de gamle klassikere, dog med et nyt twist. Indtil videre er det meget stille og roligt – Jeg forventer ikke at blive den nye Wegner eller Børge Mogensen. Jeg har jo ikke engang en uddannelse indenfor faget. Det hele er selvlært.. Men jeg er af den overbevisning om, at hvis man har flair for noget, så er udannelse måske ikke så vigtig.. MEN med det sagt, så skal man vel drømme stort og det kunne da være toppen af poppen og kunne “slå” igennem med det..

Her et år efter finalen, kan jeg i dag sidde og tænke – HOLD NU FAST hvor har den Nybyggersejr bragt så mange vilde ting med sig. Man føler sig totalt beæret over, at vildt fremmede har sendt os til der, hvor vi er i dag..  Jeg har sagt tak en million gange, men jeg gør det igen – TAK!

Herunder et lille smugkig på hvad I har i vente fra mine små snedkerier…

//Michael

image3image2image5

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Foråret nærmer sig