Villys fulde navn, og fejringen af det....

Et stk svømmebaby

Det går rigtig godt lige for tiden og det er så super skønt! Det er nok helt klart efter Villy har fået sit medicin. (Du kan læse om Villys fødsel her og den turbolente tid efter her). Så nu begynder vi at kunne nyde livet som en lille familie og jeg er også startet op mødregruppe. Det er så dejligt! Tak for alle jeres søde kommentarer. Jeg har læst hver og en!

I dag er vi også   startet til babysvømning i Farum, og jeg synes lige jeg vil give Svømmeskolen i Farum en lille anbefaling. Det er nemlig en fantastisk hyggelig privat svømmeklub, som har rigtig fine faciliteter. Jeg har også gået på et hold da jeg var gravid og har været ganske tilfreds med det, og kendte i forvejen godt til stedet.

Det var virkelig godt! Og så dejligt at se den lille purk slå sig løs i vandet. En af de ting, Michael har glædet sig mest til i alt det her baby-ræs, er faktisk babysvømning. Men jeg har også kun hørt fra folk at det er den dejligste måde at være sammen med sine små purke på. De er så frie i vandet og man kommer hinanden ved på en speciel måde. Jeg er ret fan af at holdene er små i Farum. Og der er rigtig mange hold, så det er nemt at finde et, der passer i ens planer. Vi er heldigvis så fleksible at både Michael og jeg kan være med. Og så skal Sofie og Frode (min søster og mindste nevø)  også starte sammen med os. Faktisk kan man også få et hold kun til ens mødregruppe – hvilket er en virkelig god og hyggelig idé! Overvejer det lidt med min mødregruppe, især når han var så glad for det! Han sov fra det sekund, vi var færdige og sover faktisk i skrivende stund stadig… Det er altså snart 4 timer. Haha, træt baby!

Hvis I overvejer at starte, og bor i nærheden af Farum, så kan man stadig nå at tilmelde sig. Der er som sagt holdstart i denne uge og der er ret mange forskellige tidspunkter. Tjek lige nogle søde billeder fra i dag:

img_3920-1

img_3913-2

 

Det var alt for nu! // Lise

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Villys fulde navn, og fejringen af det....