Fars fede fiskeværelse - en makeover af et overskueligt rum

Køkkenhave i det lille Nybyggerhjem

p4230332Om jeg vil reklamere for en vandslange, tænker du? Hehe. Ja, det vil jeg gerne. For kampagnen er nemlig super oplagt, for jeg har nemlig i weekenden været i haven! Yes, yes, den er god nok! Hende plantedræberen har fået sig sin egen køkkenahve.

Og du tænker nok.. Hvordan søren kan der være en køkkenhave i jeres lille typehus med træterrasse? Ja, nu skal du høre… Da vi den dag for 1,5 år siden stod og skulle trække lod om husene i Nybyggerne. Ja, der var vi både uheldige og heldige. For vi trak den blå nøgle, som er yderhuset. Det er på den ene side lidt uheldigt. For vores hus er det eneste der ikke har græsareal ude foran. Vi har nemlig en blind vej foran vores terrasse. Øv, øv. De andre har udsigt over fællesgræsareal og en lille kunstig sø. Nå, men man skal jo også altid se det fra den postitive side.. For i og med vi er yderhuset, så har vi kun larmende naboer til den ene side (hehe, det har vi så heller ikke – for vores naboer er ganske skønne!). I stedet for naboer er vi så heldige at have et stykke jord rundt om huset i stedet. Vores grund er derfor lidt større.

Det stykke har jeg valgt at lave et fint køkkenbed på. Ja, man kommer vel fra landet. Jeg har plantet masser af jordbær, rabarber, salat, persille, purløg og diverse andre krydderurter. – Og så har jeg sået nogle rækker med gulerødder. Det er selvfølgelig meget for hyggens skyld, men lige så meget fordi det er super lækkert at kunne spæde en dressing op med lidt lækre krydderurter, eller spise lækre hjemmedyrkede jordbær.

Ja, og når man har køkkenahve, så skal man også kunne vande det. Ja, og så er Michael jo helt vildt påpasselig med sin bil, og den skal jo vaskes og alt det der. Jeg er sikker på han bliver gald for at have en ordentlig haveslange, der ikke er utæt og sprøjter ham i hovedet. Haha.. I vores lille skur er det også rart at slangen ikke ligger som en stor fuglerede, men at vi kan rulle den fint sammen.p4220320

p4230330

Min far har lært mig at det er vigtigt at vande når man planter ud. Rødderne har brug for det!

Det er altså oplagt for mig at reklamere lidt for det her zuuuper zmarte Water Wheel fra Fiskars.. For selvom en haveslange måske ikke er det, man går og spekulerer allermeste over i hverdagen, så er det trods alt noget man har brug for når man er blevet hus – og bilejer. Her er lige lidt info, som i ikke kan undvære, hehe:

  • Waterwheel er designet til at ligge horisontalt, og kan derfor dreje 360 grader uden at tippe.
  • All inclusive(Ja, det kan man altså godt sige om en haveslange): Waterwheel kommer med et opbevaringsrum, der indeholder et tab-stik, en justerbar dyse sprøjtepistol, en spray støtte, slangekoblinger og en græs spike. (Jeg har stadig ikke helt fundet ud af hvad det er hvad, men det kommer nok, når jeg får brugt det noget mere.) Tænker den der græspike må være perfekt til vandkamp på vejen!
  • WaterWheel har skisme fået tildelt Red Dot Best of the Best award i 2016. (Ja, jeg ved ikke hvad det er. Men så må den jo være god)
  • Produkterne passer med producenters produkter, så du kan nemt supplere med det, du i forvejen. (Smaaaart!)
  • Du kan få den i tre forskellige størrelser (15m, 20m og 30m slange), og jeg gik ind på deres hjemmeside og tastede hele vores grunds areal og så udregnede den, hvad vi havde behov for. Vi har også fået ny hæk og divers planter på terassen, så slangen kan faktisk nå hele vejen derhen.

Færdigt arbejde – nu skal mine planter bare passes og plejes, så de kan vokse sig fine store! // Lise

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fars fede fiskeværelse - en makeover af et overskueligt rum