Terrassen - før og efter! Og konkurrencetid!

Tankemylder fra udkørt mor

“Lise, brug bloggen som terapi!” Ja, det vil jeg gøre. For det hjælper virkelig. Når jeg har været ked af det, trist eller presset, så har jeg altid brugt det som en hjælpende hånd. For det ER virkelig den bedste terapi at få noteret ens følelser ned og på den måde få det ud. Det er min måde at forstå, handle og komme videre. Jeg har faktisk blogget siden jeg var 12 (Og før det skrev jeg dagbog). Jeg startede på SKUM(Kan I huske det?), så en anden blog (Ærgerligt for jer! Har gjort den privat for længst) og nu her – bare med endnu flere læsere end nogensinde. Det er selvfølgelig lidt skræmmende, men jeg forstætter.

Og lige nu, i skrivende stund, sidder jeg faktisk ved tastaturet, på badeværelsesgulvet, mens Villy sover og småtuder. Jeg gør det fordi jeg er udkørt. Jeg er faktisk mere end udkørt, for jeg tror faktisk jeg er stresset. Det gik for alvor op for mig i torsdags, hvor jeg blev svimmel, hjertebanken, det slørrede for mine øjne, og jeg endte med et kæmpe migræneanfald. Jeg har de sidste dage kunne stoppe midt i noget, og fuldstændig glemme, hvad jeg har været i gang med. Evig hovedpine. Ingen appetit. Og fuck nu om jeg var stresset, hvis jeg nu ikke havde Villy. Så ville det kun gå ud over mig. Men med Villy, så vokser der en kæmpe dårlig samvittighed, inde i mig, samtidig. Så stor, at jeg får kvalme. Der er ikke plads til at glemme den.

Jeg vil gøre noget ved det. For jeg hader den ynkelige side af mig selv. Siddende på gulvet med trillende tårer. Sådan rigtig tudemarie med blogsprængte øjne og snøften. Yes, nu indrømmer jeg det. Vi har for meget arbejde. Jeg vil bare gerne holde barsel, hygge med Villy, drikke kaffe med andre mødre, gå til babysvømning og ikke tænke på noget andet, end babyboblen.

Vi er selvstændige, det hele skal altså holdes vedlige. For ved siden af barsel, babyboble og alt det, så skal der også penge på kontoen, så vi kan få mad på bordet… Og vi skal også have arbejde efter barsel. Planen var fra start, at jeg gik på barsel og alt arbejdsmæssig ansvar, skulle gå til Michael. Jeg må være verdens største kontrolfreak, for det har ikke lykkedes mig at slippe ansvaret. Og Michael skal ikke have dårlig samvittighed eller være sur på sig selv over det, for det er jo 100 % min egen skyld, at jeg ikke har kunne sige fra. Alle mails omkring bloggen, DBA, kunder, ja alt… Det er bibbet ind på min telefon, og jeg har ikke kunne tænke “Det ordner Michael”. Jeg har tænkt at mine supermom-kræfter sagtens har kunne klare 117 arbejdsrelaterede mails, at holde styr på kunder, skrive artikler, være i to mødregrupper, svømme to gange om ugen, klare huslige pligter OG have Villy på armen samtidig. Michael og jeg gør ganske rigtig mange ting sammen, og han er en kæmpe støtte. Tager først på arbejde hen på formiddagen for at hjælpe hjemme, det er slet ikke det! Han er jo den bedste kæreste(læs:mand) og far i verden. Men vi kan bare ikke få det til at hænge sammen. Vi er ikke gode nok til det. Vi må acceptere at vi ikke kan leve op til alt det vi gerne vil. Flere har spurgt undrende, hvordan vi kan have energi til så mange projekter, og ærligt.. Det har vi jo heller ikke. Vi skal lære at sige fra, og mærke hvornår vi ikke kan mere. Vi er nok ikke de eneste, der har det sådan.

Så nu skal der andre boller på suppen. Jeg har fra nu af besluttet mig for at slippe kontrollen. Stole på Michael kan klare arbejdet – for det skal han. Jeg skal selvfølgelig nok hjælpe og støtte. Men jeg VIL have mit fokus hos Villy. Og jeg vil give mig selv lov til at holde barsel, hygge med vasketøjet og have tid og overskud til barsels-ting. Jeg vil ikke sige nej til mødregruppe, fordi der er for meget arbejde. Jeg er så ked af at det er nået til et punkt, hvor jeg går på kompromis med ting, jeg ikke burde.

Så nu, men det her blogindlæg, så ved I, at vores liv heller ikke altid er en dans på roser. Og vi kan også være hårdt spændt for, kede af det og tage nogle lidt dumme valg. Og nu ved I, hvorfor der måske ikke altid lige kommer et svar på mailen med det samme, eller hvis jeres stole er forsinkede, eller artiklen ikke er færdig.

Vi prøver nemlig bare at passe på os selv. Og vi skal blive bedre til at tænke på os selv, og ikke alt andet. Og acceptere at vi – lige som alle andre – ikke kan være på HELE tiden… Tankemylder slut // Lise

   

13 kommentarer

  • Tina KH

    Du har ret, I skal tænke på jer selv og hvile i nuet og nyde de små stjernestunder.
    En dag af gangen.
    Ting tager tid.
    Hilsner og tanker og af med dit tankemylder:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg synes I er mega seje! I er mennesker lige som alle andre og man kan kun klar så mange ting til en vis grad. I er hverken superman eller superwomen, I er to helt almindelig mennesker der deler ud af jeres erfaringer og ikke mindst af jeres helt private. Jeg er sikker på, at uanset hvad så er alle andre læsere enig i, at I/du godt kan tage nogle dage fri og bare være jer. Alt held og lykke og krydser finger! Igen I er mega seje!! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maibrit

    Tror det er så rigtig en beslutning du har taget. 👍😊
    Tror også at jeres lille dreng har godt af roen og at der bliver skruet lidt ned for hans mange stimuli, og en ekstra side gevinst vil være hans søvn vil blive bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michalina

    Jeg tror at alle mødre har det sådan på et eller andet tidspunkt. Jeg har selv lige fået tvillinger for 3 måneder siden og vi har ikke alle jeres gøre mål, men alligevel har jeg det ligesom dig. Vi er supermødre selvom vi ikke når det hele!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Sådan! Ud med det søde Lise. Og hvor er det bare godt du mærker det nu – før det er for sent. Det er vigtigt at du nyder din barsel sammen med Villy. Og du skal aldrig heller sidde med dårlig samvittighed over, at ligge på sofaen med Villy på maven, og se tv med en kop kaffe. Det er ligge nøjagtig det du SKAL i din din barsel 🙂 slappe af, være sammen med og hyggeputte med din dejlige dreng! Og du skal ikke leve op til noget andet, end at være den bedste mor for din søn. Og det er du bedst til når du har det godt <3 tusind kram fra en anden mor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    Tak for dit ærlige indlæg – og fra en udkørt mor til en anden så er man bare nødt til at indse at man ikke altid kan være 100% for alle. Jeg står i præsic samme situation og er sygemeldt med stress efter i alt for lang tid at have ignoreret signalerne som mit krop sendte 😔 det er bestemt ikke sjovt ! Husk at mærke efter og sige fra så du ikke kommer derud hvor du ikke bunde længere.
    Arbejde kan man altid gøre, men de vigtige stunder med sit barn dem får man ikke igen.
    Pas på dig selv og nyd din skønne familie.
    Kram herfra ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    En virtuel kæmpe krammer!!
    Jeg tror på, at de bedste super-moms er dem der tør indrømme, at det ikke kun er latte, spelt og en masse overskud!
    Tak, fordi du er så ærlig – du er så meget en super-mom i mine øjne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    I er bare så skønne mennesker , og naturligt at man kan blive ked , alle har følelser

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Lise 🌸
    Jeg er selv gået ned med stress. Ros dig selv for at stoppe op og lytte til din krop. Det er mega sejt og det er også mega sejt, at du deler det her på bloggen! Selv er jeg begyndt at køre med mottoet “Man skal NYDE for at yde”. Det er så vigtigt at gøre ting som gør en glad og lader en op. Rigtig mange kram og tanker din vej ☀️🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hej Lise. Syntes bare lige du fortjener at vide at du er skide sej og en kanon mor! Det stråler ud af Villy! Jeg blev mor for 14 måneder siden og bum det var dælme noget hårdere end først antaget.

    Håber du snart får det bedre og det hele kommer til at køre. Elsker at følge dig og jeres skønne lille familie

    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Først og fremmest kære Lise, så skal du huske at tænke på dig selv! Nogen gange er man nødt til bare at sige “pyt” til de ting man ikke kan overskue – tro mig jeg har været tvunget til at gøre det mange gange selv i mit liv, nemlig fordi jeg tror jeg kan være hundrede steder på en gang og gøre alle tilfredse. Men i sidste ende så er det vigtigst at DU og dine er glade. Den der forfærdelige vane folk har fået med at tro det er en nødvendighed at være tilgængelig hele tiden, den gør også at man i virkeligheden ikke er til stede i det man laver, og det føler jeg personligt er sørgeligt. Så rigtig stort klap på skulderen tiæ dig fordi du lytter til dig selv, og fra en kontrol-freak til en anden, også super godt for dig at du prøver at give lidt slip og accepterer at nogle ting er ude af dine hænder, for nu. Rigtig modigt indlæg og dejligt at du og din skønne lille familie gør op med hele blogger/instagrammer-glansbilledet, det gør det så spændende at følge med, når man kan mærke hvor ægte og super menneskelige i er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Go you!!! Skide godt arbejde at du er nået dertil, hvo du er ligenu. 😘😘
    Bevares ikke tudeturen og stressen, men forståelsen af at du ikke kan alt i hele verden og desuden passe Villy. Håber alting kommer på plads for jer. Er forresten også overbevist om at folk ikke har noget imod at vente liiidt ekstra på deres ting. 👍🏼👍🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Terrassen - før og efter! Og konkurrencetid!