Terrassen - Vinderen af konkurrencen!

Hvordan går det? Stress ned, ro på, barsel!

Orj manner, en masse der interesserede sig for os, og var inde og læse mit blogindlæg om vores pressede hverdag. Nu er det snart ved at være en uge siden, og jeg har virkelig fået sagt fra, stoppet op og fundet ud af, hvad jeg skal prioritere.

Der har været så mange tilkendegivelser, og dem, jeg er aller-gladest for, er dem, der kommer fra personer, der selv har det hårdt, eller har haft det hårdt. Folk, der føler de kan bruge det til noget. For det er så tabuiseret. Vi skal helst vise hvor godt det går, og det ville være pinligt og skamfuldt hvis folk vidste, at man også har dårlige dage, hvor tårerne triller, opvasken ophober sig og håret er fedtet. Men sådan har vi det alle en gang i mellem. Det er lige så normalt, som at være i et sindssygt godt humør. Og de dage er vi jo ikke blege for at vise frem. Heldigvis har vi dårlige dage, for så kan vi jo rigtig mærke, når vi har en god dag. Og sætte pris på det. Og lige netop det med at sætte pris på de gode dage, tror jeg er vigtigt. Jeg vil citere min søde mor, som altid kommer med gode råd: Du skal se osten, og ikke hullerne! Og det er jo så ganske rigtigt.

BT, Realityportalen – ja og sågar et radioprogram – bragte historien om mit ’stress’. “Dansk TV-darling presset udover kanten. Torsdag gik alvoren op for hende”(BT)… Haha, lame, lol og alt det der… Det er jo super skørt, men altså det gør mig ikke så meget. Rigtig mange søde kommentarer, men som forventeligt stødte jeg også på kommentarer som: “Hun kunne da starte med og lægge mobil telefonen fra sig og fokusere på det der er vigtigst” og “Der er folk der har det værre”. Jeg tænker bare PYT(!), de kender mig ikke! Og desuden synes jeg bare det er fedt at kunne belyse, at livet ikke altid er en dans på roser.

Ja, og så har jeg jo ikke decideret stress, som sladderbladene skriver. Hvis jeg ikke var stoppet op i sidste uge, så kunne det måske være blevet til det.. Jeg ved man skal passe på med at bruge ’stress’ som et begreb, men jeg er ikke i tvivl om, at det var det, det ville have endt med. For os begge. Seriølle, jeg har virkelig brugt den seneste uge på at sige STOP hver gang jeg åbnede min mailbox og STOP hver gang liiiige skulle klippe lidt på en video. Vi har talt meget, og det hjælper at få sat ord på det hele. Så mit blogindlæg var måske i virkeligheden et kickspark til at der skulle ske ændringer herhjemme. Michael har været virkelig god. Vi har fået skitset vores roller op, og det er sgu egentligt meget dejligt. Jeg tror også Michael er ret tilfreds med at han ikke er forpligtiget til at tage en lorteble i løbet af dagen. Det gør mor her! (Men er der weekend – ja, så får han hele æren!).

Hovedpinen er på vej retur (kommer dog igen i ny og næ), og i takt med at jeg slipper kontrollen, er jeg sikker på min appetit nok skal komme igen. Og nååårh ja, Villy har det jo bare fantastisk som altid. Han har slet ikke mærket noget til hurlumhejet, for når han er oppe og vågen, så er al fokus ved ham. Den dejlige drengebasse.

Og ja, vi har holdt 100% Kristihimmelfartsferie, og den sluttede af med en dag til Bowl Days i Birkerød. Puh, det kribler i hele kroppen for at komme ud og skate, surfe og alt det der, når man ser alle de dygtige mennesker! Michael glæder sig vidst bare til Villy er stor nok til at komme med ud og skate. Michael har skatet en del før i tiden, og min bror, Laust skater også. Han går faktisk på skatergymnasium i Malmø. – Så alle ods er der, for at Villy bliver verdenssejeste skater! Se lige de hyggelige billeder for en slappe dag. Villy, mor, far, Onkel Laust og Tante Dania:

 

img_5693

Villys første tur på boardet. Cute, ikke?

img_5676 img_5687 img_5679

 

 

   

2 kommentarer

  • Tina Kastbjerg

    Hej Lise
    Et godt indlæg. Du har fuldstændig ret i at det næsten er tabu at tale om hvis man ikke har det godt eller alting sejler en dag. Jeg syntes det er dejligt at følge jeres lille familie, du er hudløs ærlig, det var der mange som kunne lære noget af… jeg har selv mærket det på ejen krop, fik mine tvillinger for 19 år siden, fik en fødselsdepression som først blev opdaget ca 2 år efter, ja det var jo så min ejen skyld at der gik så lang tid. Havde det nemlig sådan at alt skulle være perfekt, hjemmet skulle se godt ud, børn skulle ikke mangle noget, og ja så var der ihvertfald ikke nogen som skulke se at jeg ikke havde det godt. Var ikke god til at bede om hjælp. Efter ca 2 gik det ikke længere det brød jeg total sammen, og fik hjælp, har en skønt mand og nogle dejlige børn. Men at alting skal være perfekt er ikke det vigtigste mere. Mærker ret hurtigt hvis jeg presser mig selv for meget.Så kære Lise jeg er meget glad for at du mærkede efter og standsede op i tide. Dejlig dreng I har, han har nogle skønne forældre der gør det super godt 👍👍
    Kh
    Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt indlæg, Lise <3 Pas på dig og din lille familie. Knus fra mig

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Terrassen - Vinderen af konkurrencen!