Videodagbog 1 - Nanna kommer hjem!

Videodagbog 2 – Forvandling af stue – og det der øko-maling… DEL 1

 Så er det bare lige os igen (med verdens længste overskrift – haha) Det der genbrugselskende og semiøkoligiske par, der bare kæmper for at gøre bæredygtighed til noget helt naturligt. Haha. Jajaa, vi har været inde på det før. Vi har da også vores knap så gode vaner.  Men altså, som vi har nævt 100 gange før, så er én enkelt god bæredygtig tanke jo bedre end slet ingen. Så med de ord, vil jeg vise jer en lille videodagbog / vlog(fanzy-fanzy) og fortælle jer lidt om vores projekt ‘maling af stue’.

Mine damer og herre, vores ANDEN videodagbog(se vores første her):

Og så lidt detaljer:

Et af de lidt større projekter i vores hus, har hele tiden været at få malet stue+køkken om. I Nybyggerne gik det frygteligt stærkt, og da vi arbejdede i zoner, blev overgang fra stue til køkken bare helt vildt grimt. Desuden har vi flyttet rundt, boret huller og været rigtig tarvelige mod væggene. Så det skulle altså være nu! Før i tiden har vi altid bare malet med almidenlig maling fra det almindelige byggemarked (aka. Silvan, haha)  Vi har ikke kendt til så mange andre bæredygtige alternativer, men vi googlede os frem til – dadadammmm – ØKOLOGISK MALING! Saftsusme’ smart! Efter nøje reasearch, fandt vi frem til det tyske produkt AURO. Naturmaling, som du faktisk i princippet kan spise. Jeg er kæmpe stor fan af tanken om at malingen ikke er proppet med alt muligt giftigt stads.

Jeg ved man kan blive skræmt af at læse ting og sager på nettet, men jeg har faktisk læst mig frem til at almindelig plastikmaling kan afgasse sit udeklarerede indhold (det kan være mikroplast, kemikalier, miljøgifte) til indåndingsluften i vistnok op til 2 år efter, at man har malet. JA, det er rigtig nok det de fleste bruger, og det er heller ikke for at køre hetz imod folk, der prioriterer plastikmaling. Bevares, det gør vi jo også selv tit og ofte. Så det er altså også helt fair! Vi købte malingen her

p5070674

Farven vi bruger hedder 969 og kan findes på et af AURO’s farevkort her.

MEN lad mig alligevel påpege HVORFOR du bør vælge økologisk maling alligevel:

  • (Nørdet): Økologisk maling en MI-frit, VOC-frit og har meget lav MAl-kode.

Ja, det lyder jo sådan set fint nok i sig selv, men for at forstå det, måtte jeg lige læse lidt på nettet, og her er hvad jeg fandt frem til, med mine egne ord:

MI er et konserveringsmiddel. Det vil sige et middel, der får produktet til at holde. MI er dog stærkt allergifremkalende, og kan give kløe, udslæt og rødme. Det bruges i plastikmaling – jeg har ikkek unne finde frem til nøjagtigt, hvor meget, men i ØKO-maling findes det kun 0,01%, så det er jo næsten ingenting!

VOC står for en række stoffer, som både kan være naturlige og menneskeskabte. I maling kommer VOC ofte fra opløsningsmidlet, som ved fordampningen afgiver giftige og skadelige stoffer til rummet. VOC kan irriterere luftveje og øjne, og de er også skadelige for miljøet, da det er en af synderne, der nedbryder ozonlag. Jaja, det er rigtig nørderi! Miljøstyrelsen godkender mellem 39 g/L til 700 g/L, men ØKO-malingen indeholder kun 0-1 g/l. Det er stor forskel!

Sidst, så  har jeg læst mig frem til at MAL-koden er en dansk særregel indenfor EU, som skal hjælpe med at vejlede os forburgere om beskyttelsesforanstaltninger. Tallet forrest fortæller noget om risikoen ved indåndning, mens tallet efter henviser til farer ved hudkontakt. Hvis det sidste tal er højere end 2, skal man beskytte sig. Den mindst farlige ØKO-malingtype har MAL-koden 00-1, så det er altså bevist at det ikke er nær så skadeligt som plastikmaling, som kan have en MAL-kode op til  5-3 eller mere.

Alle disse faktorer betyder altså at malingen er sundere for dig og vores jordklode!

p5070667

  •  Du kan med god samvittighed køre rundt i din gamle benzinslugende veteranbil

Haha, ja! En god gerning giver plads til – og udligner – en dårlig. Eller noget…. I hvertfald, så har vi mindre dårlig samvittighed når vi brænder benzin af i Ruth, kører land og rige rundt, kommer til at smide noget forkert i skraldespanden eller i ny og næ fyrer en spraymaling af.

  • Kvaliteten er faktisk lige så god som plastikmaling!

Før i tiden var økologisk maling knap så god som plastikmaling, men løbende er kvaliteten blevet forbedret, og vi synes faktisk malingen dækkede ganske fint. Den hvide farve var bare lige ud af landevejen. Den grønne farve var lidt sværere at bruge, da man selv skulle blande den op. Vi fik ikke rørt malingen ordentligt ud i første forsøg, men med rette midler og tålmodighed, så bliver resultatet altså rigtig godt! Her er det måske en god idé at få fingrene i en røre-halløjsa-ting til boremaskinen eksempelvis. Så er du sikker på at få farverne rørt ordentligt ud!

  • Malingen lugter ikke dårligt!

Det synes vi virkelig er vigtigt. Det var ikke sådan at stanken hang i rummet og vi ikke følte vi kunne være der. Tørretiden var ret hurtig, og herefter var lugten stort set væk. Den lugt malingen afgiver er meget mere naturlig, end med plastikmaling. Husk dog stadig at lufte ud, da luftfugtigheden selvfølgelig stiger. Malingen står ikke og afgasser i lang tid, så du behøver ikke flygte langt bort fra det nymalede rum. Hovedpine er heller ikke et problem. Det synes jeg altid vi får, når vi ellers maler.

Hvad synes I om farven??? Vi synes den er SÅ flot! Slet ikke en blanding af bræk og bæ (længere). Og husk så at følg med snarrest, når det endelige resultat kommer op! Vi er ikke helt færdige, så vi køber lige lidt tid ved at dele det op i to. MEN VI ER SNART KLAR!!!! 🙂 

 

// Lise og Michael

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Videodagbog 1 - Nanna kommer hjem!