10 dage til afgang: ny opdatering!

Er nybyggerhuset fyldt med skadelige radonstråler?

Reklame for Lindab Villaventilation

img_9023-1

“Du skal lufte ud mindst x antal minutter om dagen”.. Det har jeg fået at vide mange gange. Men hvad har det egentligt at betydning? Det er ikke noget, jeg har været bevidst om før. Men efter vi er flyttet i Nybyggeri med gode udluftningsmuligheder, så kan jeg virkelig mærke forskellen. Indeklima har bare en hulens masse at sige!

Både Michael og jeg kommer fra landet. Jeg mere end Michael. Jeg er opvokset på et nedlagt landbrug. I et ældre hus med måske knap så godt indeklima. Der har været rimelig fugtigt og jeg tror godt vi kunne have luftet ud lidt oftere. Min barndom har været rigtig skøn, og nu, hvor jeg er voksen, så længes jeg en gang i mellem efter at komme på landet. Jeg er stolt når jeg kan fortælle Kjøbenhavnern’ om hvordan vi havde kilometer til naboer, luft under vingerne og støvmider i sengene. Haha.

MEN. Efter vi er flyttet i Nybyggeri, har vi oplevet noget nyt (haha.. sjovt ordspil… eller…). Vi har nemlig fundet ud af hvor stor indflydelse indeklimaet har. Det er faktisk ret vildt, for når vi kommer hjem på besøg hos vores forældre, så oplever vi ofter at vi får snotnæser, hoste og ondt i halsen. Og det er næsten stensikkert. Jeg tror helt sikkert det har noget at gøre med indeklimaet. Det er jo ikke for at tale dårligt om vores forældres hjem, men jeg tror det har en del at sige, at vi nu bor i et nyt og sundt hus.

I en verden, hvor vi bruger det meste af vores dag indenfor, glemmer vi, hvor vigtigt det er med frisk luft. Især for os, fordi vi er selvstændige med arbejdsplads hjemme. Luften i de rum, hvor vi opholder os, har stor betydning for vores trivsel og velvære. Et godt og sundt indeklima med frisk luft påvirker os altså positivt.

Vi har fået foræret en måler, som skal lave en radon test i vores hus. Jeg ved at det ikke er godt med radonstråler, men efter vi har indgået et samarbejde med Lindab, har jeg altså lært, at man kan mindske radonstrålerne i hjemmet med god udluftning. Jeg troede før at hvis man havde radonstråler, så havde man bare radonstråler. Vi vil teste hvordan det rent faktisk er i vores hjem. Vi kan først se resultatet om 2-3 måneder. Vi er jo ude og rejse det næste stykke tid, men der er nogen, der bor i – og passer på – vores hus, så det skulle ikke have nogen betydning. Huset bliver brugt som altid, så testresultatet skulle sagtens kunne bruges! Måleren består af en radon-dims, der kan fange strålerne, og en dertilhørende måler. Vi har den stående som en sej gadgets i stuen. Haha. Jamen, altså man er vel husejer. (Helt seriøst – vi har også fjernbetjening til lamperne rundt i stuen.. Haha. Aldrig gå ned på udstyr!).

Jeg er spændt på at se hvad resultatet egentligt bliver. Er det mon så godt, som vi går og håber på? Er vi fri for de dersens radonstråler? Vi får se. (Fortsættelse følger når vi er hjemme fra ferie… DADADAMMMMM) Tjek desuden Lindab Villaventilations hjemmeside og facebookside for mere info.  Tak fordi du læste med! // Lise

PS: Tjek den lille fætter ved Michaels store og små vaser, der lige nu gennemsøger vores hus for vilde radonstråler og tjekker vores indeklima… Crazy teknik!

img_8997

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 dage til afgang: ny opdatering!