Sådan gik den lange rejse med baby + gode råd fra os!

Nu bor vi altså i Nicaragua

Hermed en lille videohilsen fra os i de fjerne og varme lande. Det går rigtig godt. Det har været nogle hårde første dage med sindssygt mange indtryk og en hel del jetlag. Vi har alle tre været klar til at putte os omkring kl. 16.00, og klokken 5 har vi igen været klar til at stå op. En ond cirkel, hvis man først begynder at gøre det. Så derfor har vi forsøgt at holde os vågne og få vendt døgnet. Det har i hvertfald taget en god uges tid. Men sikke nogle dage! Kig med i videoen, og læs nærmere nedenunder.

Mødet med familien.

Vi vidste ikke rigtig hvad vi kom ned til. Vi havde fået at vide af Danish Volunteers (som har fundet værtsfamilie til os) at vi skulle bo hos en familie med tre børn. Vi ankom sent onsdag aften, og blev modtaget af Fatima og Juan Carlos. Et sødt par på hhv. 28 og 40 år. Vi gik rimelig hurtigt i seng og sov sådan nogenlunde. Tidlig torsdag morgen var der rigtig uvejr, så børnene havde fri fra skole. Det betød at vi blev mødt af tre meget nysgerrige børn. Violet på 3 år, Robert 5 år og Kianny 6 år. Godt 2 minutter efter vi kom ud fra vores værelse, spurgte drengene om vi ville lege tagfat. Og så løb vi ellers rundt i et helt nyt hjem, i et helt nyt land og legede fangeleg med nogle helt nye små venner. Det var så godt! <3 Familien er meget bedre end forventet, og vi er blevet taget så godt imod! Det kan kun blive en god tid i deres hjem! Desuden laver Fatima super lækker mad. Vi får 3 store gode måltider om dagen. Vi hjælpes med lave mad, vaske op osv, og det er egentligt meget rart. Så føler man sig ikke som gæster.

En lille fyr bombet med indtryk

Villy. Ja han er totalt bombet i sit lille hovede af alle indtrykkene. Vi arbejder på højtryk på at give ham nogle pauser i ny og næ. Når vi går i byen, stopper folk og vil røre, diggedigge og holde ham. Når vi er hjemme vil drengene kysse på ham og lege med ham. Selv hvis vi er på vores værelse, kommer drengene og spørger om de må komme ind og lege. Heldigvis er Villy god til at vise når han har fået nok. Og så er det bare med at hjælpe ham med at få roen. Han er sej! Han klarer det så flot!

Skolen vi skal gå på

Når vi er faldet til skal vi have spanskundervisning på skolen Casa Xalteva. Faktisk er det Juan Carlos der står for skolen. Skolen har tilknyttet 22 børn, som har det svært og kommer fra fattige kår. De får her ekstra undervisning, måltider og støtte. Udover de her børn, er der også en række spansklærer som underviser diverse udlændinge i spansk. Det er altså et velgørende projekt samtidig med en skole for os, der gerne vil lære spansk. Her skal vi først have spanskundervisning og senere hen arbejde frivilligt. Det skal vi nok fortælle nærmere om senere.Et besøg i junglen

I vores første weekend var vi på besøg hos Juan Carlos søster, Karla, som bor i en by, der hedder Catarina. Her er der mere ‘friskt’ og det var rigtig rart oven på dage i 32 grader og med en meget høj luftfugtighed. Det var desuden i junglen, med udsigt over en virkelig smuk sø. Vi så store Congo aber og ja… Det var bare vildt!

pa060002

 

Husk I kan følge med på instagram @lisevandborg, og så kommer der i ny og næ et par opdateringer herinde også. Tak fordi du kiggede med! // Kh. Lise, Michael og Villy.

 

NB: dette indlæg er en smule forsinket da vi er gået i feriemode.

   

3 kommentarer

  • “At rejse er at leve”. Det er virkelig fedt at i har gjort det. God tur og god fornøjelse. Jeg vil følge jer på instagram 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Hej med jer
    Hvor lyder det bare skønt det hele. Hvor længe skal I bo hos jeres værtsfamilie og, hvordan gik det mon med donationerne så værtsfamilien ikke skulle flytte? Måtte de sælge hans ur? 🙂
    Hilsen en nysgerrig og lidt misundelig læser

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan gik den lange rejse med baby + gode råd fra os!