Nu bor vi altså i Nicaragua

HURRA!! Nu kan familien flytte!

collage-1

Jeg har lovet jer en update. Og det får I! For hold nu maule, I er for seje! Jeg slynger en idé ud på Instagram: Juan Carlos (faren i vores værtsfamilie) vil gerne sælge sit ur og jeg spørger så jer I en story.. Min tanke var, at en af jer, måske ville købe uret, men inden jeg selv ser mig om, så er der startet en slags indsamling til familien, så de ikke behøver sælge ud af deres ting.

Ser I, det er lidt indviklet det hele. Jeg forsøger at forklare: Juan Carlos er leder af den skole, hvor vi for det første har fået spanskundervisning og for det andet er voluntører. Skolen hedder Casa Xalteva og er en ledet af en non-profit organisation, som han har startet for 22 år siden. Der er to dele: spansk sprogskole for turrister og ekstra skole for udsatte og fattige børn og unge. De offentlige skoler i Nicaragua er meget dårlige. Alle, med bare lidt penge på lommen, prioriterer private skoler. Der er virkelig stor forskel på offentligt og privat. Børnene på de offentlige skoler kan ofte risikere at gå lidt tabt. Måske går de ikke rigtig i skole, fordi det bedre kan svare sig for dem at arbejde i stedet.

Casa Xaleva arbejder derfor på at rede nogle af de børn i byen, som er meget dårligt stillet og ikke har råd til privat skole. Det gør de ved at give børnene ekstraundervisning, tøj og mad. Om formiddagen kommer børnene mellem 6-12 år og om eftermiddagen kommer de ældre. De er der på skift hhv. inden og efter den offentlige skole. Det er altså et ekstrastøttende tiltag for de her børn, så det lettere kommer gennem livet og bliver klædt på til livet efter skolen. Et mega godt projekt!

Nå… Men nu til det det handler om. Casa Xaleva har altid været det samme sted. Men nu vil ejeren af huset (de lejer det kun) sælge, og de har kun givet skolen ganske få måneder til at finde ud af hvad de skal. Der har ikke råd til at købe huset, og det har ikke været muligt at skaffe nogle donationer eller lignende.

Derfor må Juan Carlos og hans familie (som vi bor hos)  rykke ud af deres hus for at give skolen et nyt. Vores familie bor nemlig i et OK stort lejet hus. Men fordi Casa Xaleva står uden tag under hovedet til December, så er familien villige til at rykke. Og DERFOR var familien nødt til at sælge ud af deres ting. Det er nemlig ret dyrt at flytte. Som i Danmark er indskud osv. megadyrt. Faktisk er det næsten samme priser som derhjemme. Og det siger virkelig meget om hvor dyrt det er for dem.

Så.. Vi er virkelig beæret over jeres hjælp! Det betyder nemlig at der på stående fod er over 10.000 kroner, og det er nok penge til at betale deres indskud. PLUS der er penge til overs til at renovere deres nye hus, så det kan blive lavet om til en skole. Og lige præcis DET skal vi hjælpe dem med i den kommende måned! YAY! (Hvis I gerne vil følge lidt med i den proces, så skriv en kommentar! Så kan det være vi deler lidt…) Familien har faktisk netop i dag givet udlejer pengene, og de blev så glade og lettede over hjælpen!

22308631_1966873463326876_3715717979817951887_n

Glade unger i noget af det tøj, I har sendt <3

Så derfor!!! TAK TIL JER! I er guld værd! Og selvom mange kun har sendt 5, 10 eller 25 kroner, så er pengene altså vokset og I har hjulpet i flok! Selvom den her familie er forholdsvist godt stillet i forhold til mange andre her, så føler det godt at hjælpe nogen, som STADIGVÆK har brug for det. Især når det er nogle, der giver så meget af sig selv og hjælper andre så meget, trods engang i mellem selv at have trænge kår!

Hvis I fortsat ønsker at hjælpe skolen, så skriv en besked på instagram eller mail lisevand@hotmail.com. Det er aldrig for sent! 

Kæmpe krammere fra os – og en stor tak fra Juan Carlos og Fatima. // Lise, Michael og Villy. <3

 

PS: Vores rejse er sat i værk med hjælp fra Danish Volunteers – flere spørger til priser, og I kan finde lidt forskelligt på deres hjemmeside. En kæmpe stor anbefaling herfra! 

   

9 kommentarer

  • Carina

    Har I styr på skattereglerne? Jeg aner ikke om der er skat på sådanne indsamlinger men ville lige tjekke op, så I ikke pludselig får en regning

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Hej. Hvordan kan det være at du ikke nævner det fulde beløb? Altså det nøjagtige beløb. Synes det er lidt underligt, når det blev indsamlet penge til en privat konto og så bliver der ikke fortalt det nøjagtige beløb.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hejsa. Jeg forstår godt hvad du mener 🙂 Men der er to årsager til jeg ikke nævner det eksakte beløb: 1. jeg ved det faktisk ikke på stående fod. Indsamlingen skete sådan rimelig pludseligt, så pengene er overført til mig egen konto. Så jeg skal sætte mig ned og regne på det. Det har jeg ikke fået gjort, og det har jeg ikke fordi (2.) der er stadig folk der sender penge – hvilket er skønt! :)))) Men jeg kan se på min konto at det er omkring 10.000! Håber det var svar nok!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jaaa kunne være så hyggeligt at følge med

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annika

    Jeg er fan! Vil også utrolig gerne følge projektet med skolen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Jeg vil også gerne følge med i opbygningen af skolen 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Else christensen

    Godt gået søde jer, stor krammer fra olde ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Så fint!
    Jeg er meget interesseret i at følge projektet med skolen

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu bor vi altså i Nicaragua