Morgenstund har guld i mund – også i Nicaragua

Reklame for Mejeriforeningen

logo-duo

Totalt meget fart på

Som nogen måske har bidt mærke i, så har vi de seneste måneder har forrygende travlt! Før vi rejste til Nicaragua, havde vi ca. 12 optagedage i alt på en måned.  På de dage, havde vi ikke andet at tænke på. Vi var totalt tilbage  i Nybyggergear. Vi havde fuld fokus, og jeg har aldrig nogensinde været så lidt aktiv på instagram som der. Haha. Men det betyder også at når vi så havde en fridag, så skulle der skrues MAX op for hyggen og MAX op for familietid. Vi er så heldige at Villy(læs: vi) først er klar til at stå op omkring klokken 8. Ja det er altså OK-sent for en baby, har jeg ladet mig høre! Så, vi spiser som regel, fælles morgenmad deromkring.

Morgen-samlingspunktet

Det der med at sidde sammen, rundt om et bord og spise morgenmad, ja, det gør vi stadig! Det er OGSÅ en vigtig del af familielivet her. Børnene må ikke gå fra bordet før de er færdige, der skal vaskes hænder inden måltidet osv, osv. Det er faktisk meget det samme som i Danmark! Og hvad der helt sikkert også er det samme er MÆLK. Ungerne drikker mælk og får det også på deres morgenmad. Vi spiser som regel havregrød, cornflakes eller æg. Fælles for alle er mælk. Villy gider en gang i mellem ikke sidde længere end 10 minutter(vi sidder gerne 20-30 minutter – småspiser og småsnakker), men det gør ikke spor. Det er faktisk helt OK, for i mens de andre unger + voksne stadig spiser, så kan Villy få lov at lege helt for sig selv. Det er guld værd med lidt alenetid for ham i ny og næ!

Hos os er Michael havregryns-fan. Det behøver ikke være særlig fanzy for ham. For at ligge en god bund, så skal han helst bare have mælk, havregryn og en smule sukker! Mælk er altid en fast del af vores køleskab. Herren i huset kan nemlig nemt bunde en kold liter mælk, hvis han virkelig er tørstig. Han er rigtig mælke-fan. Jeg er tilgengæld modsat. Jeg kan lige klare en totalt tør havregryn med tre dråber mælk. Men på den anden side – så er havregryn altså virkelig også kedelig uden! Så mælk er altså altid at finde i vores køleskab. Heldigvis er mælk til at finde overalt. Nu vi bor i Nicaragua, ja så fortsætter vi stadig med mælken. Det smager anderledes, ja. Og den er federe, ja. Men den er altså total yummi at lave havregrød på. Og Villy elsker det! Hurra for at der findes køer verden over! Vi kører egentligt ret meget BLW, men om morgen fungerer havregrød (og måske et stykke brød og frugt) bare bedst.

Og så lige en opsang til jer!

Jeg vil bare lige mindre jer om at knuselske og nyde de små stunder. Selv når det virker totalt kaotisk med mad overalt efter baby-morgenmads-leg. Det betyder bare alverdens at man lige stopper op, puster ud og bare er til. Og nu hvor Villy endelig sidder med ved bordet – og endda også engang i mellem synes det er vældig hyggeligt – så er middagsstunderne bare guld værd! Så nyd dog for pokker det liv sammen. Om så det er på den hektiske hverdagsmorgen eller et eller andet sted, i et land (Nicaragua), som de færreste kan udtale. Vi nyder hinanden uanset hvor vi er, og i skal gøre det samme!

image1

Total hyggelig morgenstund i DK – lige så hyggelig i Nica!

 

// Lise

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg