Festivalkit - PIZZASNEGLE og DRINKS! – Lise og Michael
Lises verden Michaels verden

Festivalkit – PIZZASNEGLE og DRINKS!

I morgen går turen mod NORTHSIDE Festival! Det er fjerde gang vi skal afsted, og det er med den samme gruppe søde mennesker, som vi plejer. Med årene er der kommet flere til, og det gør, at vi i år er 10 der skal følges! Vi bor privat i en families have, skide hyggeligt med shelter, bålplads og fodboldmål! Northside har ingen camp, men på den her måde får vi alligevel en slags “camp”-stemning! Og så er det kun et par kilometer fra pladsen, så med cykler kan vi nemt suse frem og tilbage.

Pr. tradition har vi altid en masse pizzasnegle med, så Lise har rigtig været i gang med at bage. Imens Lise har bagt, har jeg, Michael, været i gang med at brygge diverse sirupper til drinksene! B.la. en ingefærsirup. Den opskrift finder du nedenunder Lises Pizzasnegle.

Ses vi på Northside?? Det håber vi! // Lise og Michael

LISES PIZZASNEGLE

output_Of6upFDet skal du bruge

  • 50 gr gær (økologisk, selvfølgelig)
  •  500 gr mel
  • 3 dl lunken vand
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk olie
  • 2 dåser tomatpuré
  • Oregano
  • Salt og peber
  • Skinke
  •  Revet ost

Det skal du gøre:

Opløs gæren i vandet, og tilsæt salt og olie. Rør melet i lidt af gangen og lad dejen hæve tildækket i 30 min. Når dejen har hævet, rulles den ud på bordet – som en aflang firkant. Bland tomatpuré, oregano, salt og peber i en skål og smør det ud på dejen. Drys med ost og skinke og rul dejen sammen som en roulade. Skær sneglene ud og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Jeg banker altid sneglene lidt flade og lader dem efterhæve 15 min. De skal bages i en 200 grader varm ovn i ca. 15-20 minutter. Hold øje med dem det sidste stykke tid. Når de er gyldne (IKKE SORTE) tages de ud. Lad dem køle af før de pakkes ned.

Voila!!!! Perfekte til festivallen eller bare som sindssyg lækker snack derhjemme eller i madpakken!

MICHAELS INGEFÆRSIRUP (-> til Number Four aka min yndlings cocktail)

output_ivWalsDet skal du bruge:

  • Økologisk ingefær
  • 1 spsk honning
  • 1 liter vand

Det skal du gøre:

Skær ingefæren ud i tern (Nogen foretrækker at skrælle ingefæren, men så længe den er økologisk, gør jeg det ikke)

Put ingefæren i en gryde og tilsæt vand og honning. Lad det simre i 1/2 – 1 time afhængig af hvor stærk man ønsker siruppen. Siruppen hældes på flaske, og kan holde på køl i ca. en uge.

BINGO! Du er nu færdig med din sunde helse-ingefærsirup! Drik det hver morgen og dit immunforsvar bliver et hit! (Siger nogen i hvertfald)

Hvis du vil lave min yndlings cocktail “Number Four”, skal du efterfølgende gøre dette:

Til én cocktail:

  • Bland 4 cl gin med 2 cl friskpresset citronsaft og 2 cl ingefærsirup. Top op med Schweppes! Nydes mega afkølet og gerne med isterninger! Det var så lidt! 🙂

Læs også

4 Kommentarer

  • Reply
    M S
    3. juli 2016 at 17:51

    Gutter, I hvilket program har I sat billederne sammen til en video???

    • Reply
      Lise og Michael
      11. juli 2016 at 13:07

      Hej gut! Vi har bare googlet “MAKE A GIF” og ekstra godt hvis du tilføjer “FREE ONLINE”

  • Reply
    Signe Flemming Kirkegaard
    29. juli 2016 at 5:12

    jeres kagerulle, hvor er den fra??? :)))

    • Reply
      Lise og Michael
      1. august 2016 at 16:23

      Hej Signe. Den har vi fundet i en genbrugsbutik 🙂 KH

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.