oktober 2016 – Lise og Michael
Monthly Archives

oktober 2016

Michaels verden

Nyt vintergarderobe – og 20 % rabat til ASOS i dag!

collage-3

Link 1, 2, 3, 4, 5,  6, 7

Så skal der vinter outfittes! Jihaaar – jeg har opdaget at jeg kan give jer gode rabatter til ASOS… Det skal udnyttes!

Rabatkoden er MAJOR20 og den giver altså 20% rabat på ALT(også nedsatte varer) på www.ASOS.com i dag, d. 31. oktober klokken 10:00 til 1. november klokken 09:00.

Jeg er ude efter en ny jakke, nye sko eller støvler og nye bukser. Det er virkelig sjældent jeg køber nyt tøj, jeg er virkelig minimalistisk hvad angår tøj. Enten så finder Lise et eller andet fedt vintagetøj (eller jeg selv, hvis jeg har tålmodigheden til det – synes bare det er liiiidt sjovere at kigge på møbelafdelingen end tøjafdelingen i gennern’.), eller så handler jeg på nettet. Nu er det blevet den tid, hvor jeg synes det trænger til lidt fornyelse!

Det er herrefedt at bestille tøj online, og især ASOS er fed fordi er er så mange forskellige mærker samlet på et site! Og så har de jo også gratis levering! Vi vælger dog ofte at betale for leveringen, så vi kan modtage varerne hurtigst muligt. Det synes jeg godt man kan tillade sig, når det kun er en enkelt gang om året eller to, man shopper.

Lige pt. er jeg faldet for lidt af hvert. Et par mega fede støvler, jeg tænker ville være gode her til vinter. Et par sko – altid gode! En grå rullekrave, også god til vinter. Nye bukser, bare fordi det er en mangelvarer. En varm hue. OG et par jakker – ja, der er to! Kan nemlig ikke beslutte mig for hvilken der er fedest. Hvad synes I?

Tjek det ud! Og lad jer evt. inspirere til fede køb (Især nu hvor der er 20%!)

// Michael

Alle links er affiliate (reklame) links.

DIY Lises verden

Det nye værelse i huset – vores nye bofællesskab!

pa250816

 

Vi har jo fået de sødeste roommates i Nybyggerhuset. Vores venner, Nanna og Emil, er nemlig flyttet ind på et af værelserne. De har 3-4 måneders overlap inden de skal flytte i en anden lejlighed, så det var oplagt at de i den tid, kunne bo hos os. Det passe med de flytter når lillemanden kommer, men vi er faktisk blevet helt glade for at bo med andre. Hvem ved, måske vi fortsætte stilen når V kommer til verden. Har I nogle gode/dårlige erfaringer med bofællesskab inkl. børn??

Det betyder også at et af vores rum har måtte lade livet. Men helt ærligt – vi har sgu også lidt for meget plads. 130 kvadratmeter til 2 personer er vidst lidt til den gode side. 😉 Så oplagt mulighed og super hyggeligt at få lidt liv i den lille villa.

Nanna og jeg har i samarbejde fået indrettet værelset ret fint. Og du kan altså for meget få skejser, gøre det samme. Det har altså kostet under 500kr at indrette værelset – det må lige være noget for en studerende med stramt budget!

Alle materialer er handlet i Silvan :

  • Reolen (149,95 kr) i galvaniseret stål er skide simpel at samle (det kan altså snildt klares selvom man ikke er den helt store byggemand bob) og har et ret fedt råt udtryk.
  • Bøjlestangen består af en rundstok (63 kr), som er skruet på en kæde (69,95 kr) og efterfølgende hængt i to kroge(43,95 kr) i loftet.
  • Det giver lidt liv med planter, og kaktussen (89,95 kr) er samtidig mega nem at holde. Perfekt til en travl studerende! Selve potteskjuleren er også købt i Silvan.
  •  Til opbevaring af noget af alt rodet, er trækasserne ret gode. Så kan man nemt skjule ens grimme underhylere eller andet, man ikke lige føler for at vise frem.

 

pa250824

Den fine træplade er af kunstneren Mette Lindbjerg og kan købes her.

pa250810

Skateboardet på væggen giver et dejligt råt udtryk. Man er ikke i tvivl om at Emil også bor her. (Selvom det faktisk er et levn fra vores gamle Nybygger-TV-stue)

pa250836

Kaktussen OG potten er købt i Silvan. Jeg ELSKER glasuren!

pa250802

Tøjstativet der hænger ned fra loftet frigiver rum og luft.

 

 

Udover det her hjørne af værelset, har Nanna og Emil fået æren af at bruge vores højthellige modulsofa fra Nybyggerne. Kan I huske den?? Den kan slåes sammen til en dobbeltseng og med en ekstra madras på, er den perfekt til de to små søde mennesker! :))) Og bonus = så er der opbevaring i bunden!! Må nok hellere snart få lagt den DIY guide ud igen – det er nemlig et genialt møbel, hvis vi selv skal sige det 😉

Lises verden

Et crush på retro sneakers

img_7812Den anden dag kom min søde dejlige Michael hjem med de sødeste små sneakers. Det er meget sødt at han falder over et par sko, som lillemanden alligevel først kan bruge om lang tid. Men det er tanken der tæller, og jeg synes jo også skoene er totalt søde! Jeg synes det er total oplagt at købe børnesko brugt og det er der rigtig mange gode grunde til. 1. barnet vokser fra skoene på nul-komma-dut, 2. nye sko er herredyre, og 3. du kan finde nye sko på DBA, og det gør det ENDNU mere tosset at købe dem i butikkerne.

Du kan finde gode søgeord og tips til skojagten i den her artikel på DBA Guide.

Og for lige at slå det fast: HUSK at spørge om standen på skoen. Det er vigtigt at komforten er god og skoen ikke er total nedtrådt. På DBA kan du snildt finde sko der knap er blevet brugt men blot prøvet på. Der er skide vigtigt at din barn ikke går i nedslidte sko, så gå efter sko, der knap er brugte. Sund fornuft kommer du langt med! :))

Kunne du finde på at købe sko til dine børn på DBA? // Lise

collage-10

Links til skoene på billedet : Venstre sko, højre sko, den øverste sko og den nederste sko.

 

 

 

Lises verden Michaels verden

Farvel Nybyggerbadeværelse – farvel byggesjusk

 

img_8409Forestil dig at skulle bygge et badeværelse på 3 dage, med et kamerahold i nakken og minus på søvnkontoen fra start. Og så forestil dig lige Gøg og Gokke, som aldrig før har prøvet at lægge fliser eller hørt ordet ‘vådrumssikring’. Ja, det var sgu ikke noget kønt syn!

 

Selvom det kun er lidt over et år siden vi byggede, så har vi begge fortrængt det lidt. Det var så stressende og angstprovokerende en periode, at jeg tror det kan kategoriseres som… ja, noget af det hårdeste, vi nogensinde bliver udsat for. Men hold kæft hvor var det sjovt! Og hold nu op, hvor er jeg, Lise, blevet drillet meget med det klip, hvor jeg ligger i badekarret og Michael serverer en energidrik og chokolade for mig. Haha! Kan I huske det?? Der var ikke tid til at være ynkelig, men det var virkelig hårdt!

collage-7

Den periode var hjernedød! Har aldrig prøvet noget lignende: Tving dig selv op af sengen kl. lort, sæt dit fedtede hår med malingrester og støv op i en knold, find resterne af slikposen fra natten i forvejen, få mere energi af tomme kulhydrater og energidrik… Og ARBEJD! Arbejd til du falder om kuld på det kolde betongulv. Få fem minutters powernap, til du bliver vækket af en stressende fornemmelse i kroppen. FUCK! Deadline om 5 timer. Igen, og igen og igen. Det var så sindssygt!

Nå… Lille flashback fra en MEGA fed oplevelse… Tilbage til nuet. For i dag sidder vi her – et år efter – og bo og lever i vores EGET hus. Som vi, takket være jer, har vundet! Det er jo sindssygt. Det seneste halve år har vi rettet op på nogle småfejl og justeret hist og her i huset.

Nu er det kommet til et lidt større projekt. Nemlig badeværelset! Det er tid til at få det lavet i tip-top stand (og vi skal nå det inden babyen kommer!). For at det bliver gjort ordentligt, har vi bedt Bay-Byg-drengene om hjælp. De hjalp os også i køkkenet og på det andet badeværelse i huset. PLUS Manne og Frederiks badeværelser. Et par seje gutter, der virkelig kan deres kram! Vi er fan! Bay-Byg-gutterne skal hjælpe os med at lægge nye fliser, så det bliver gjort ordetligt. Der var løse fliser, dårlig vådrumssikring, ikke godkendte løsninger og et utæt badekar… Så det skal altså laves om!

Tjek lige billederne fra det gamle badebværelse! Hahaha… Der må gerne grines! Inden du siger ‘det kunne jeg fandeme have gjort bedre’, så tænk lige over at vi KUN havde 3 dage og INGEN erfaring(plus at der var kamerahold på, så tingene skulle gøres igen, man skulle vente til de var der og man kunne ikke bare køre ud og handle når det passede en). Alle silikonefuger blev lavet – og jeg lyver ikke – i de sidste 5 minutter. Der blev faktisk talt ned mens Michael gjorde det. Dét med, at Puk tæller ned, er faktisk ikke engang fup. Eller jo, det er ikke Puk, der tæller ned i virkelighed – det er bare en tilrettelægger. Dog er de også virkelig hårde og MENER det, når de siger ‘SMID DET VÆRKTØJ’! Vi tog udfordringen op, og jeg tror det gav os en god fordel i konkurrencen – DOG er det selvfølgelig liiiidt surt at lave det hele om nu. Men det tager vi med! 🙂

collage-8collage-9Vores nye badeværelser skal have nogle HELT andre fliser. Det bliver virkelig godt, håber jeg! Vi vil rigtig gerne have at det her badeværelse giver ro, og plads til total afslapning, Vi har erfaret at de flotte vilde fliser, vi lagde i Nybyggerne, giver en smule uro i hovedet. Især Michael får spat. Haha. Når han er på toilettet om morgenen flakker øjnene rundt på det forvirrende gulv. Han bliver helt rundtosset. Men flotte er de! Og de får lov at blive på det andet badeværelse – der er jo også ret meget historie i dem! (Kan I huske det var et fejlkøb?)

Murerne er netop gået i gang derude, og vi glæder os vanvittigt meget til de er færdige. Det er de dog først om nogle uger (helt seriøst – hvordan kunne vi gøre det på 3 dage???).  Vi skal selvfølgelig nok viser jer efterbillederne af det nye badeværelse. Det bliver SÅ dejligt!

Savner I også lidt Nybyggerne efter det her indlæg??? Det gør jeg! Har I nogle spørgsmål, så fyr løs i kommentarfeltet nedenunder! :-))) // Lise 

Lises verden

På besøg hos genbrugselsker – @weaverbynight

skaermbillede-2016-10-25-kl-14-47-51

Vi har efterhånden besøgt et par forskellige hjem i DBA Guide’s føljeton “Seks skarpe til genbrugselsker”. Vi før besøgt Marie og Julie, og  I denne måned har jeg fået æren af at vise jer Mettes super fine hjem. Hun bor så lækkert – lige i min stil. Masser lækkert design, farver, planter og selvfølgelig – teaktræ. Selvom Mette har mange af de samme ting, som os, så er det stadig helt unikt og personligt!

Læs om hendes fine DBA fund og bliv inspireret til at gå på jagt efter lignende ting. Artiklen finder du lige her. Du kan også følge Mette på instagram -> @weaverbynight :)))

Hvad synes I om det fine unikke hjem? // Lise

img_1193 collage-2

Lises verden

Nannas lækre Ramen – forslag til anderledes aftensmad

Årrhrj, vi er bare mega glade for at vores venner, Nanna og Emil, er flyttet ind i vores ‘lille’ nybyggerhus. Det er så hyggeligt med liv og mennesker omkring os. Og en kæmpe fordel er at vi deles om alle de huslige pligter. Som f.eks. madlavning. Den anden dag præsenterede Nanna en ny og spændende ret for os. Nemlig hendes udgave af den japanske nudelsuppe Ramen.

En del spurgte efter opskrift på instagram(@lisevandborg), så jeg tænkte, jeg ville forevige opskriften på den lækre ret, her på bloggen!

img_8079

Jep, babybulen sneg sig med på billedet!

 

Den nemme variant kommer her (til 4 personer):
– Kog 2 liter bouillon (det her er okse og grøntsag) og krydr med koriander, kanel, chili, soya og ingefær (en smule østers- eller fiskesauce er også godt)
– Kog en pakke nudler
– Kog æg smilende
– Snit/klargør grøntsager (vi har brugt hvidkål, spinat og forårsløg – bønnespirer er også megalækkert!)
– Steg en rest kød (her er det røget skinke, men det kan også være oksesteg, ribbensteg eller andet) i olie, hvidløg, soya og evt samme krydderier som i suppen
– Til sidst kommes grøntsagerne i suppen

Læg nudler i en skål, hæld suppe over og læg lidt kød og et halvt æg på toppen ✌🏻️🍜 Yummi! Så er der spisetid! Skide nemt og lækkert!

 

God fornøjelse!

// Lise (og Nanna! 😉 )

 

DIY

DIY – kommode af gamle skuffer

pa120687

I går havde vi en værksteds-arbejdsdag, hvor vi rigtig fik udfoldet os kreativt. Det er altså bare sindssygt dejligt med det nye værksted/lager/showroom! For det første er arbejdsmiljøet bare MEGET bedre – og for det andet, kan vi nemmere holde fri, når vi har fri. Før, da vi havde værksted herhjemme, arbejdede vi hele tiden. Det er så meget værd at kunne holde fri når man er hjemme, og ikke gå og kigge på alt det, man ikke har nået!

Vores arbejdsdag bød på et sjovt projekt til DBA Guide. Resultatet blev SKIDE godt! Og du kan nu klikke ind og se DIY-videoen her.

Hvad synes du om vores nye – brugte – kommode???? Vi synes det er en MEGA fed måde at gøre gammelt til nyt på!

Vil du gerne selv eje en kommode magen til??? Vi laver dem gerne pr bestilling, så send os en mail på lisevand@hotmail.com eller skriv i kommentarfeltet! 

// Lise og Michael

 

www-gifcreator-me_5qcrsy

 

 

DIY

Ompolstring af stole! DIY, eller få os til det ;-)

 

skaermbillede-2016-10-12-kl-16-28-34Der er rigtig mange der har efterspurgt tips og tricks til møbelpolstring, for hey, ved en almindelig spisebordsstol som den nedenunder, er der altså ikke særlig mange ben i at ompolstre selv.

Så derfor har vi på DBA Guide lavet en udførlig opskrift til projektet.

 

Synes du virker helt vildt uoverskueligt, så husk at vi rigtig gerne laver et godt tilbud på en gang ompolstring. Vi kan kontaktes pr mail: lisevand@hotmail.com, hvis du ønsker et uforpligtende tilbud.

diy-skift-betraek-paa-dine-stole-dbaguide-0

DIY

DIY – TAG MED UD Å’ FISK – fødselsdagsgave til Anker

anker

 

Min dejlige nevø er lige netop fyldt 2 år, og i den forbindelse var vi inviteret til fødselsdag. Det var en mega hyggeligt dag fyldt med gaver, kage, gæster og masser af leg. Jeg har før lavet hjemmelavede gaver til Anker og andre børn i vores familie. Eksempelvis den hjemmelavede tippi til min lille nye kusine. Jeg synes det er mega hyggeligt dels at lave gaverne – men lige så meget at give dem. Der er bare noget særligt ved hjemmelavede gaver, og jeg synes tit at have oplevet, at de bare bliver taget ENDNU bedre imod. Så er de nemlig altid lidt ekstra særlige og anderledes.

Til Anker skulle jeg selvfølgelig også finde på en eller anden gave. Jeg kommer fra en familie med en far, der er bidt af en gal lystfisker. Jeg har hele mine opvækst været med på fisketure, og det samme gælder allerede for Anker. Derfor var det oplagt for mig at lave denne fødselsdagsgave. Jeg lavede nemlig en fiskestang og en masse tøjdyrsfisk! Så kan Anker nemlig rigtig øve sig i at fiske! Han blev helt vildt glad for gaven, som blev taget i brug fluks. Han legede faktisk med det i overraskende lang tid, og jeg var også ret imponeret over, hvor god han egentlig var til at fiske ;-). Hvis min søde far havde været der, havde han helt sikkert været stolt af Anker!

Kig med hvordan jeg lavede det nedenunder!

 

www-gifcreator-me_pmmaio

Det skal du bruge:

  • En rundstok
  • Noget snor
  • Magneter
  • Stofrester
  • Vat (Jeg brugte noget fra en IKEA pude, vi ikke bruger)
  • Knapper der er magnetiske
  • En limpistol
  • En listesav
  • En symaskine / nål og tråd i hånden
  • Hæftepistol

 

www-gifcreator-me_8slbum

Det skal du gøre

  • Skær rundstokken i ønskede længde. (Til en to årig, er det nok ret smart at lave den kort. Så er det nemmere motorisk at styre den)
  • Hæft snoren fast på rundstokken, og lim så magneten fast i modsatte ende
  • Sy nu fisk ud af alle dine stofrester. Det kan også være en gammel t-shirt eller et pudebetræk. Og så sætter fantasien kun grænser! Jeg syede både en hval, en haj, fisk og en blækstrutte. Jeg stjal indmaden til fisken fra en IKEA pude, vi alligevel ikke bruger.
  • Sy magnetiske knapper i som øjne og/eller mund, så man, med fiskestangen, har noget at ramme efter
  • Put fiskene i en fin æske, og så er den ellers klar til den heldige modtager!

 

www-gifcreator-me_j7xjtz

 

Lises verden

RETRO BABY – mine musthaves

kjkjjkk

Til December begynder et nyt kapitel for os. For der bliver vi nemlig forældre. Det bliver så fedt! Og det betyder også at vi så småt er begyndt at tage stilling til, hvad vi gerne vil have af ting og sager. Hold nu op sådan en lille en kræver mange ting…. skaermbillede-2016-10-07-kl-09-06-26

Jeg har på DBA Guide kreeret en lille ‘DET MÅ JEG BARE EJE!’-liste til vores lille retro baby-V. Klik ind og find en masse gode links, og bliv inspireret til selv at dykke ind i retro-verden! Der findes bare så herre mange lækre fund derinde!

Har du gjort dig nogle vilde retrokøb i børnehøjde?? Og er der noget jeg mangler at tilføje til min liste? (Det er der helt sikkert!)