GODDAG til nyt og lækkert et af slagsen! Jubiiii, vi er nemlig færdige med vores dejlige badeværelse. Eller det vil sige næsten. Der mange lige et par lister hist og her, men jer, der selv har været i gang med renovering, kender sikkert til det der med, at man bare lige udskyder det lidt.Vores nye voksen-badeværelse har fået et helt andet udtryk. Der er kommet ro og rigtig spa-stemning. Det er så skønt! Vi har allerede brugt badekarret lidt for meget. Af os begge to. Lise nyder virkelig at læne sig tilbage med hendes store babybule, og jeg, Michael, synes nu også det er ret så lækkert med et varmt og afslappende bad.
Farven på væggen er blevet rigtig fin! Den hedder Havgus B31 og er fra Dyrup. Vi startede med at male væggen hvid, men det var for kedeligt! Der skulle altså lidt farve til, og så matcher det bare vores fliser helt vildt godt! Gulvfliserne er marrokanske håndlavede betonfliser, som vores murer har skaffet for os. De er vidst fra Vila Tiles. Det fine hvide spejl er fra Novel Cabinet Makers. Amaturet er fra Damixa.
Vores skænk fra Nybyggerne har fået lov at komme med ind på det nye badeværelse, og det kommer endnu mere til sin ret i det lyse rum. Vi har fået skåret et stykke tyndt melamin ud (ja, jeg ved faktisk ikke hvor man kan købe det, for det var en rest vores kære nabo havde stående). Under Nybyggerne fik vi 1000 spørgsmål til, hvad vi ville gøre ifht. vand på det fine palisander. Og ja, vi vidste det dengang egentligt ikke. Vi havde givet den en masse skibslak, men for at være ærlig, så tror jeg ikke det er helt nok. Så den tynde bordplade tager lige det værste vand! Og så er det også ret flot, synes jeg!
Selvom det (symbolsk) var hårdt at sige farvel til de gamle vilde fliser, så er jvi virkelig glade for det nye udtryk, vi har fået! Det er så meget mere os, og det passer meget bedre med resten af huset. Hvad synes I? Er det bare megasynd at vi har kaseret de andre fliser, eller kan I godt følge os?
Foto: Tia Borgsmidt
Seneste kommentarer