Til Villys navngivningsfest havde jeg lavet de fineste bordkort. De var en del af bordpynten og det endte med at blive så godt. Fik i hvertfald mange gode komplimenter, og det er jo altid rart. Kig med her, hvor du kan se hvordan du gør.
Det skal du bruge:
- Printer
- Fotopapir
- Kamera
- Tusch
- Papirsugerør i fine farver
- Limpistol
Det skal du gøre:
- Tag nogle mega søde billeder af dit søde barn, eller hvem det nu ellers skal være, der holder et hvidt stykke papir. Jeg tog 9 forskellige med samme baggrund.
- Print billederne ud i ønsket størrelse. Du kan købe fotopapir ved boghandleren.
- Når du har printet billederne ud, er det tid til at skrive navne på. Sørg for at bruge en tusch, som ikke smitter af.
- Som holder lavede jeg et lille staffeli af sugerør. Det gør du ved at tage et papir sugerør, klippe det i fire lige store stykker og lime det sammen til et staffeli. Kig billederne, så er det nok nemmere at forstå.
- OG VUPTI! Personlige og hyggelige bordkort!
Læs om hele vores fest her.
// Lise
2 Kommentarer
Malene
27. marts 2017 at 14:15Hvor er de fine sugerør fra ?
Lise og Michael
27. marts 2017 at 18:04Sugerørerne er købt i Normal 🙂