april 2017 – Lise og Michael
Monthly Archives

april 2017

Lises verden

Køkkenhave i det lille Nybyggerhjem

p4230332Om jeg vil reklamere for en vandslange, tænker du? Hehe. Ja, det vil jeg gerne. For kampagnen er nemlig super oplagt, for jeg har nemlig i weekenden været i haven! Yes, yes, den er god nok! Hende plantedræberen har fået sig sin egen køkkenahve.

Og du tænker nok.. Hvordan søren kan der være en køkkenhave i jeres lille typehus med træterrasse? Ja, nu skal du høre… Da vi den dag for 1,5 år siden stod og skulle trække lod om husene i Nybyggerne. Ja, der var vi både uheldige og heldige. For vi trak den blå nøgle, som er yderhuset. Det er på den ene side lidt uheldigt. For vores hus er det eneste der ikke har græsareal ude foran. Vi har nemlig en blind vej foran vores terrasse. Øv, øv. De andre har udsigt over fællesgræsareal og en lille kunstig sø. Nå, men man skal jo også altid se det fra den postitive side.. For i og med vi er yderhuset, så har vi kun larmende naboer til den ene side (hehe, det har vi så heller ikke – for vores naboer er ganske skønne!). I stedet for naboer er vi så heldige at have et stykke jord rundt om huset i stedet. Vores grund er derfor lidt større.

Det stykke har jeg valgt at lave et fint køkkenbed på. Ja, man kommer vel fra landet. Jeg har plantet masser af jordbær, rabarber, salat, persille, purløg og diverse andre krydderurter. – Og så har jeg sået nogle rækker med gulerødder. Det er selvfølgelig meget for hyggens skyld, men lige så meget fordi det er super lækkert at kunne spæde en dressing op med lidt lækre krydderurter, eller spise lækre hjemmedyrkede jordbær.

Ja, og når man har køkkenahve, så skal man også kunne vande det. Ja, og så er Michael jo helt vildt påpasselig med sin bil, og den skal jo vaskes og alt det der. Jeg er sikker på han bliver gald for at have en ordentlig haveslange, der ikke er utæt og sprøjter ham i hovedet. Haha.. I vores lille skur er det også rart at slangen ikke ligger som en stor fuglerede, men at vi kan rulle den fint sammen.p4220320

p4230330

Min far har lært mig at det er vigtigt at vande når man planter ud. Rødderne har brug for det!

Det er altså oplagt for mig at reklamere lidt for det her zuuuper zmarte Water Wheel fra Fiskars.. For selvom en haveslange måske ikke er det, man går og spekulerer allermeste over i hverdagen, så er det trods alt noget man har brug for når man er blevet hus – og bilejer. Her er lige lidt info, som i ikke kan undvære, hehe:

  • Waterwheel er designet til at ligge horisontalt, og kan derfor dreje 360 grader uden at tippe.
  • All inclusive(Ja, det kan man altså godt sige om en haveslange): Waterwheel kommer med et opbevaringsrum, der indeholder et tab-stik, en justerbar dyse sprøjtepistol, en spray støtte, slangekoblinger og en græs spike. (Jeg har stadig ikke helt fundet ud af hvad det er hvad, men det kommer nok, når jeg får brugt det noget mere.) Tænker den der græspike må være perfekt til vandkamp på vejen!
  • WaterWheel har skisme fået tildelt Red Dot Best of the Best award i 2016. (Ja, jeg ved ikke hvad det er. Men så må den jo være god)
  • Produkterne passer med producenters produkter, så du kan nemt supplere med det, du i forvejen. (Smaaaart!)
  • Du kan få den i tre forskellige størrelser (15m, 20m og 30m slange), og jeg gik ind på deres hjemmeside og tastede hele vores grunds areal og så udregnede den, hvad vi havde behov for. Vi har også fået ny hæk og divers planter på terassen, så slangen kan faktisk nå hele vejen derhen.

Færdigt arbejde – nu skal mine planter bare passes og plejes, så de kan vokse sig fine store! // Lise

DIY

Fars fede fiskeværelse – en makeover af et overskueligt rum

Vi har atter været i gang igen. For et par måneder siden var vi hjemme i det jyske fir at forvandle min fars total rodede 90’er værelse til det lækreste fiskeværelse. En rigtig MAN CAVE! Det hele er lavet til DBA Guide og vi har bikset det sammen til en rigtig fin video. Tjek den her nu og få en masse gode idéer!  Det var skidesjovt og min far er SÅ glad for rummet i dag! Der er selvfølgelig sket et par ændringer, og min far har hængt endnu flere fine fiskehoveder og plakater op. Han ment e vi havde indrettet det en lille smule FOR enkelt, så efter vi var færdige, gik han ellers amok! Og jeg er sikker på at der med tiden nok skal rykke endnu flere sjove og nørdede sager ind i rummet. Og det er også HELT okay! Det er trods alt hans værelse.

Hvad synes I om resultatet? Og har I været inde og se videoen??? Husk i øvrigt at følge md på DBA Guide hvor vi flere gange om ugen ligger sjove artikler ud. Der vil fremover også komme flere afsnit af serien uoverskuelige rum derinde. Vi skal nok huske at minde jer om det! Hehe.

// Lise og Michael

FØR:

dji_0020

EFTER:

p2260113 skrivebord

Lises verden Michaels verden Villys verden

Tips til at rejse med baby

Vi var helt klart vildt spændte på at skulle på første rejse med lille Villy. Det er jo en helt ny verden for os, og selvom vi har rejst en del, så bliver man altså bare en smule nervøs af tanken om grædende baby i et i forvejen klaustrofobisk fly, varmere temperature og sightseeing med baby på slæb. Men vores første ferie til Portugal gik altså over alt forventning! Derfor vil jeg komme med et par tips og tricks, som jeg håber I kan bruge, når vi snart går ind i rejse-højsæsonen.

p4070406

Vores bedste tips er som følger:

  • Tænk over destinationen

Inden du kaster dig ud i den helt lange rejse over atlanten, så er vores bedste råd altså at prøve at flyve en mindre tur først. Som for eksempel til Portugal, som os. Vi havde ingen idé om hvordan Villy ville reagere, og man hører jo så tit om problemer med ørerne. Efter vi har fløjet til Portugal og set hans reaktion – hvilket var ikke eksisterende – så har vi nu også meget mere mod på at flyve længere væk. Det er meget rart at den første rejse med den lille, ikke er alt for mange timer. – Altså i tilfælde af at den lille purk ville skrige hele vejen. Så er der altså langt til USA, eksempelvis!

  • Tag afsted i længere tid end en uge

Vi havde 12 dage, og det er vi virkelig glade for. Det er jo ofte sådan, at helt små børn skal bruge et par dage til at vende sig til nye omgivelser, og i vores tilfælde gav det lige et par dårlige nætter til at starte med. Hvis du kun har en uge, vil omstillingstiden for baby måske fylde for meget. p4040262

  • Forbered dig hjemmefra

Vi sørgede for at tjekke ind hjemmefra, så der ikke var alt for meget stress i lufthaven. Desuden havde vi på forhånd sørget for at vi blev hentet i lufthavnen i Portugal, og vi havde også hjemmefra bestilt det lækreste ophold på AirBnB. Når du hjemmefra ved, hvor du skal være, så tænker jeg også du har mere ro i maven. Vi tjekkede i øvrigt også hjemmefra om der var babysenge og højstole. Sørg også for at lave pakkelister, så du er sikker på du husker alt.

p4090454

  • Bo lokalt, hvis du kan

Vi boede hos den sødeste familie der lejede et par værelser og en mini-lejlighed ud. Det betød at vi kunne få dem til at hente os i lufthavnen, vi fik morgenmad hver morgen og vi havde en lokal ‘guide’ til at hjælpe os med, hvor vi kunne finde modermælkserstatning til Frode, ringe til taxi, vise os rundt og sågar vaske vores tøj med baby-lort og gylp. Det var alt sammen virkelig dejligt, og oplevelsen blev mere intens og lokal. Desuden afsluttede vi ferien med god hjemmealvet portugisisk mad.

  • Tænk ikke på hvad de andre tænker

Puhh, man kan som nybagt forældre godt føle at alle kigger på en, hvis barnet eksempelvis skriger. Villy havde en skrigtur inden flyet begyndt at flyve. Han skulle sidde oprejst under letningen, og det var han ikke helt klar på. Vi kunne sagtens mærke alle øjnene, der kiggede på en. Forsøg at vær venlig, men ellers glem dem, der himler med øjnene. Børn græder, og det havde Villy sikkert også gjort hvis vi var derhjemme. Så tag afsted, selvom du har en purk der måske skriger et par timer eller tre dagligt.

p4070339

  • Hvis du ammer; gør det hvor det passer dig!

Når du er i varmen er det mega vigtigt at baby får nok væske. Hvis du ammer, er det med at tænke kreativt en gang i mellem. Eksempelvis på billedet ovenover, hvor jeg er færd med at amme mens vi er på sightsieeing mange meter oppe i luften. Du må rykke lidt på egne grænser, for amningen og væsken er ekstra vigtig når der er varmt. Jeg ammede eksempelvis også bare på restauranter, på stranden og i et hjørne i et supermarked.

  • Hvis du har en slyngevugge – tag den med!

Vores Vilsen er simpelthen så glad for sin slyngevugge. Han kan altid finde ro og tryghed der, og når vi skulle til et helt nyt land, med nye dufte og masser af indtryk, så var det virkelig rart at have en seng med, som vi med garanti vidste han ville sove i. Desuden kunne vi tage slyngevuggen med ud i skyggen.

  • Bestil evt en ekstra kuffert (hvis nødvendigt)

Sådan en lille fyr kræver bare virkelig mange ting. Vi havde bestilt flybilletter, hvor der kun gjaldt håndbagage. Det gik for min søster og co, men for os var det nødvendigt at bestille en ekstra kuff  ert. Og hvis du ikke skal ud og backpacke eller lignende, så tøv ikke med at bestille nok kufferter.. For det er super ærgerligt at stå og mangle et eller andet!

p4040246

  • Pak varieret tøj

Selvom din destination måske lover sol og 30 grader, og du render rundt uden en trevl på kroppen, så kan det altså stadigvæk være koldt om aftenen for de små væsner(eller dage med dårligt vejr – det sker jo ikke kun i DK..) og derudover er der jo aircondition overalt! Så sørg for at pakke varieret til den lille; lidt til varmt vejr og lidt til koldt vejr.

  • Det rigtige køretøj

Vi var virkelig glade for at have lejet en klapvogn hos Baby Golightly. De havde de her vildt smart vogne, der kunne klappes sammen, så de faktisk kunne gælde som håndbagage. Ergo, kan man jo, hvis man skal på en længere flyvetur med mellemlandinger, tage vognen med op i flyet, og bruge den i ventetiden i lufthavnene. Skisme smart! Desuden var det virkelig praktisk når vi var på tur. Der var nemlig altid plads i taxierne og når vi kiggede på butikker, var på marked og andet, så fyldte den ikke særlig meget. Da Villy kun er 3-4 mdr, kan han jo ikke rigtig sidde i klapvogn, men VOGENE ‘Babyzen Yoyo’ kommer altså også med en liftdel. Den var vi meget glade for!

img_1395

  • Find solbriller og hat i babystørrelse  

Det råd kunne vi godt have brugt. Villy var ikke specielt glad for solen og lyset. Og vi havde ikke nogel babysolbriller med. I stedet måtte han låne mors. De var lige en tand for store, men når han fik dem på, åbnede han øjnene op og kiggede lystigt rundt. Så sørg for at bedbringe små solbriller! Vi købte desuden en rigtig fin solhat på det lokale marked en af de første dage.

  • Medbring slynge/vikle/bæresele!

Vi havde vores elskede slynge fra XX med! Genial når man er å farten og den lille vil have en pause fra de mange indtryk. Desuden er der masser af tryghed, når baby er viklet tæt på mor eller far. Vi brugte den i øvrigt i lufthavnen, hvor Villy fik sig nogle gode lurer.

img_4159

  • Vigtigt: Pak solcreme; og høj faktor!

Husk altid solcreme. Det er ikke sikkert der lige er en butik med solcreme i nærheden, og hvis der gør, så er det faktisk ofte ret meget dyrere i udlandet end i Danmark. Vi havde taget en sol-stift i faktor 50 med til Villy, og den var virkelig god og nem lige at smøre på, der hvor han havde bar hud. For selvom man holder baby i skyggen, så vil der altid være øjeblikke, hvor de alligevel får lidt sol på sig.

  • Sænk forventningerne

Før vi fik børn, havde vi hjemmefra planlagt en masse vi skulle lave. Men når man rejser med en lille, så kan det altså ikke være på ens egne præmisser. Baby sætter dagsorden, og hvis barnet er fyldt op med indtryk eller bare ikke lige er klar på en dag på farten, så er der altså ikke så meget at gøre. Derfor havde vi faktisk valgt ikke at lave nogle planer for ferien. Vi havde et håb om at komme ud og surfe, og det var sådan set det. Det kom vi også en enkelt gang, og det er så fint for os! Så sænk forventningerne til hvad I skal nå, så bliver I ikke skuffede!

p4040278

  • Hvis muligt: Rejs med andre børn!

Vi rejste med min søster, svoger og deres to børn. Det var guld værd! Så står man med nogen, der er i samme situation. Og de kan måske bedre forstå, hvis man gerne vil have en langsommorgen, fordi baby har været en rod. Desuden kan man hjælpes ad, passe hinandens børn og på den måde også få lidt voksen-tid. Sofie, min søster, passede eksempelvis Villy da vi tog ud og surfe.

 

  • Overvind frygten og tag afsted!

Livet går ikke i stå fordi du har fået en baby. Ja, jeg var da nervøs for det hele, men på den anden side af ferien, er jeg så glad for jeg overvandt frygten. Man får så mange dejlige minder, bliver ladet op og får masser af ny energi til hverdagens strabadser af sådan en rejse. Så vi kan kun sige – GØR DET! Det er IKKE sidste gang vi skal ud og rejse i år! Vi har også erfaret at man lærer sit barn endnu bedre at kende!

  • Nyd det!

Sidst, men ikke mindst… Giv dig selv lov til at nyde det! Nyd at du ikke er i de samme vante omgivelser, og nyd at du er kommet væk hjemmefra! Det gjorde vi, og vi er hjemme med endnu mere energi og overskud. God rejse!

Er der noget vi mangler? Eller har du en erfaring, du gerne vil dele. Så skriv det i kommentarfeltet! Vi må jo hjælpe hinanden!

 

Lises verden Villys verden

To streger på en pind

Sponsoreret af Libero /Reklame for Libero / Annonce for Libero

Bleer, bleer, bleer überalles. Det er virkelig et hel ny verden fyldt med lortebleer, søvnløse nætter og masser af gylp. Men det er fantastisk! En babyverden, mit lille skrukke-jeg har glædet sig til i hundredevis af år! Samtidig med det meste er som forventet, så er hele mor-følelsen noget, man ikke kan beskrive eller forestille sig før man er blevet det.

De fleste kan nok huske det der ganske særlige øjeblik, hvor man opdager man er gravid. Det sidder fast som et helt unikt minde. Michael og jeg vandt Nybyggerne den 30. Marts 2016, og min termin var den 30. December. Præcis ni måneder efter finalen. Så man kan sige, at han er en finalebaby. Hehe. Selvom jeg sådan set først blev gravid efter finalen, så talte de min termin fra finaleaftnen. Det synes jeg egentligt er meget hyggeligt.

Jeg har været så klar til at få børn i mange år. Da jeg var 18 fik jeg fjernet cyster på æggestokkene, og efter både lægen, studievejleder og andre folk omkring mig, har opfordret mig til at få børn i en tidlig alder, så har det bare rykket både mig og Michael ret meget – forholdvis tidligt. Vi har været sammen i 6 år, så vi har jo sådan set rigtig mange oplevelser og erfaringer med i bagagen. Selvom det (i forhold til gennemsnittet) er ret tidligt at skrive ‘forældre’ på CV’et som 22 årig, så er det det HELT rigtig tidspunkt for os. Vi besluttede os for at nu skulle det være, da vi var færdige med optagelserne af Nybyggerne.

Jeg blev ikke gravid i første hug, og som så mange andre, der har besluttet sig for at få børn, så sidder man der, totalt spændt, og håber på at der snart sker noget. Men så begyndte Nybyggerræset – og heldigt for skrukke mig – så glemte jeg alt om baby-projektet.

Et halvt år efter, to uger efter finalen, testede jeg positivt. Det var så vildt at stå med en positiv graviditetstest i hånden. Og især på den måde det foregik. Vi var hjemme ved Michaels forældre og pakkede alle vores sager (der var opmagasineret)  i kasser. Jeg fandt en graviditetstest og jeg tror pr instinkt jeg tænkte: “Nu går jeg ned og tisser på den der”. Haha, den skulle i hvertfald ikke ligge og flyde. Jeg havde faktisk overhovedet ikke tænkt jeg var gravid, på noget tidspunkt. Og jeg var heller ikke gået over tid. Men eftersom det var blevet lidt en vane at tisse på de der pinde, så gjorde jeg det bare. Haha. Er der andre der kender det? Jeg har nok tisset på 10 styks, så det var bare ikke noget, jeg lagde noget i.

Da jeg havde tisset lagde jeg den fra mig, vaskede hænder og skulle egentligt til at gå ud. Jeg kom i tanke om den og tog den op, og kiggede… Så fik jeg bare den STØRSTE klump i halsen. 2 (!) streger. Hvad sker der?! Jeg kan huske mit hjerte hamrede afsted. Total kaotisk tidspunkt at opdage man er gravid. Vi stod der med flyttekasser overalt, og nogle dage senere skulle vi rykke til Farum. Vi havde sagt jobs op, droppet ud af studie og var klar til at starte på ny. Kæmpe omvæltning i forvejen. Ja, og hvorfor så ikke lige snuppe en baby også?

p4140009

Jeg listede op ad trappen til Michael, og sørgede for at Michaels forældre ikke var der. Michael kunne se på mig der var et eller andet helt galt. Jeg sagde til ham, at han lige skulle sætte sig ned. Han var total forvirret, for vi havde faktisk glemt alt om det der babyprojekt. Jeg sagde til ham “Du skal være far”, og Michael blev nærmest ligbleg. Han fik tårer i øjnene af glæde, og gav mig det største kram. Der stod vi egentligt i ret langt tid, smilte og små-grinte. Meget surrealistisk, og jeg vidste ikke om jeg skulle tro på det. Men det var rigtigt, og vi valgte at fortælle det til vores forældre samme dag. Og vores søskende. Vi har jo et ret tæt bånd, og selvom det var meget tidligt i graviditeten, så havde vi brug for de vidste det. Vi var enige I, at hvis det gik i vasken, så skulle de også vide, at det var derfor, vi måske var triste. Vi havde også virkelig brug for støtten midt i flytningen.

Ni måneder senere kom Villy til verden (du kan læse om fødslen her og den første tid her) og han er det største der er sket for os. Ligesom alle andre forældre ville sige det. Og på trods af lortebleer, gylp og søvnløse nætter, så er det det hele værd!

Sådan ser vores familieprofil ud pt

Til sidst vil jeg slå et slag for Libero Klub, hvor du som forælder kan få masser af gode tips og tricks, og hvis der er noget man er i tvivl om, kan man finde svar derinde. Jeg ved om nogen hvor MEGET man googler underlige ting, når man er blevet forælder, og i Libero Klubben samler altså bare de fleste af de ting, man kan være i tvivl om. Desuden er der forums, hvor man også kan stille spørgsmål til andre medlemmer. Og  hyggeligst af alt – og noget nyt – så har de lavet en slags digital ‘Barnets Bog’, hvor man med sin omgangskreds kan dele billeder, opdateringer og den slags. Det er altså mega smart, for så behøver du ikke at bombardere din instagram eller facebook med babybilleder. Så kan du bare invitere dem, du synes kunne have lyst til at følge dit vidunder. Jeg tænker det nok ikke altid er ALLE der vil høre om dit barns ’tisse-på’far-historier’ osv. På Libero Klubben kan du bare gå baby-spamme-amok! Helt uden nogle klager. Du kan tilmelde dig her.

Hvordan husker I øjeblikket, hvor I fandt ud af at der var et lille væsen i maven? Og tak fordi I læser med! // Lise

DIY

Lav dit eget spækbræt – DIY

skaermbillede-2017-04-18-kl-20-56-15

Micks har lavet et fint spækbræt herhjemtil. Han havde et gammelt stykke træ stående på lageret, og med et svuptag blev et lige forvandlet. Det er ret fint! Det her med de tappede samlinger og læderlappen kan man jo faktisk give et hvilket som helst spækbræt Har du et i forvejen, så kan du jo også shine det op med lidt læder. Så du behøver ikke have et fint stykke træ liggende. Der skal ikke meget til!

Hele vejledningen til hvordan du gør, finder du på DBA Guide lige her. Hvad synes du om spækbrættet???

 

// Lise og Michael

Lises verden

Så kalder arbejdet – se alle vores kommende projekter…

p4170015

I går aftes afsluttede vi 3 ugers fuldstændig fantastisk ferie. Vi har været en uge i Jylland, vi har fejret Villys navn, været i Portugal og haft påskebesøg af både min og Michaels familie. Alle herlighederne blev rundet af med en hyggelig middag på Brøndby Havn, hvor mine forældre har boet i deres båd (det er også her Sofie og Jonas, min søster og svoger, bygger deres husbåd. Måske så I med i min story på instagram i går? I kan følge deres blog her) Michaels forældre, bror og svigerinde og hele min familie var med til middagen, og det var ganske hyggeligt. Jeg havde den fine kjolepå på billedet, og helt vildt mange af jer har spurgt efter den på instagram. Linket til den er her (reklamelink) og jeg er rigtig glad for den. Kan se der faktisk er 30% på den, så det er jo meget heldigt for Jer(Ikke for mig, som købte den til fuld pris)! Den er super fin og bonus er at den er ammevenlig! OG den skal IKKE stryges! (Haha, jeg ejer ikke et strygejern.) Jeg kommer til at fortælle jer lidt om vores portugal-rejse så snart jeg er klar med indlægget. Men overordnet set er jeg slet ikke afskrækket! Man kan sagtens rejse med små børn!

Nå, men en helt vanvittig god (og ekstra lang) ferie er slut, og vi skal i gang med 117 spændende projekter. Et par af dem lyder som følger:

  • Bus-renovering (YAY! Det glæder jeg mig til!)
  • Maling af stue+køkken (Michael har fået lov til at vælge farve!)
  • Terrassen skal klargøres
  • Jeg skal have lavet mit eget store bed!
  • Vi skal renovere en altan
  • Vi skal påbegynde projekt ‘Villys værelse’. (Shiiit jeg glæder mig!)

Vi håber I har lyst til at følge med i overstående projekter! Vi kommer helt sikkert til at dele ting og sager derfra!

Jeg har i øvrigt tænkt snart at lave lidt livestreaming på enten/både Facebook og instagram. Elsker at komme tæt på jer følgere, og det gør man virkelig der! I kan lige tænke over nogle spørgsmål – og ellers tænker jeg at I skal vises rundt i vores lille hus.  Lad mig høre hvad I tænker.

// Lise

Lises verden Michaels verden

På besøg hos en genbrugselsker

Hey amigos!

Så er det dælme tid igen! Denne gang kigger vi ind hos hos en rigtig sød pige, der dyrker den nordiske stil, har købt køkkenet på DBA, og så skal hendes ting kunne tåle, at man taber noget ned over dem. På DBA Guide besøger vi nemlig Fie Frøling, og hun viser hendes super fine genbrugshjem frem, samt giver en amsse gode tips og tricks.  Du finder hele artiklen og mange flere fine billeder lige her.

 

Kender du én der bor ganske unikt og er fan af genbrug? Giv os et hint, så vil vi nemlig gerne kigge forbi.

// Lise og Michael

img_4347img_4372img_4440img_4361

DIY

skaermbillede-2017-04-11-kl-17-49-59Vi er hjemme fra ferie(HOLD NU OP, det var dejligt! Mere om det senere), og mens vi har været væk, er et af mine krea-projekter kommet på DBA Guide. Jeg har nemlig været i gang med at sy savlesmække til Vil-bassen. Han er rigtig kommet i den alder, hvor alt skal puttes i munden – især hånden – og det er altså bare lige med virkelig meget savl. Han kan seriøst savle sit tøj til på nul-komma-fem. Kender andre til det? Desuden er han jo også et (refluks) gylpe-barn, så der kommer bare virkelig meget gylp. Jeg har selv designet skabelonen, så det er altså med det i mente. Siden den skabelon, har jeg også lavet et par andre udgaver der er både længere og større.

Du kan finde guiden lige her, og så er det ellers et virkelig nemt og hyggeligt projekt.

p3290053

Faktisk tænker jeg at sy nogle til små søde piger, der er kommet i min omgangskreds. Man kan godt blive helt træt af alle de drenge-nominerede farver. Har lyst til at sy fine kjoler og savlesmække med blomster. Hihi. Godt jeg kender søde baby-piger der kan modtager hjemmelavede gaver.

Held og lykke hvis du giver dig i kast med projektet, og del endelig resultatet med mig på instagram! // Lise