juni 2017 – Lise og Michael
Monthly Archives

juni 2017

Lises verden Michaels verden

Vores sommerferie 2017

TRE TO EN!!! SOMMERFERIE!!!! Jeg har glæder mig i et helt år til det skulle ske. Jeg E-L-S-K-E-R sommerferie. Og der er et par gode grunde, for sommerferie er ligmed:

  1. Jeg har fødselsdag!!! Den 7 / 7, weeee
  2. Vi skal du og rejse
  3. Varme
  4. Familietid
  5. Ingen arbejde

Det er jo intet mindre end fantastisk. Elsker I det ikke også? Og kan I mærke min begejstring?

skaermbillede-2017-06-27-kl-14-09-42

Nå men hvad skal vi så denne sommer? Ja, det kan du læse her.

Efter vi har vundet Nybyggerhuset og Michael har kvittet sit arbejde som mekaniker, så har vi for andet gang nogensinde, en lige så lang sommerferie, som vi ønsker. Der er ikke noget med max 2 uger eller ferie på et bestemt tidspunkt. Nææænej, vi holder bare fri hele sommeren. Vi starter med en uge i Sverige med Michael forældre. Så I med da Ruth brændte sammen i sidste weekend? Ellers kan du gense det her. Det betyder at vi lige nu sveeeeeder for at finde en løsning, så vi alligevel kan tage til Sverige i Ruth. Vi skal til træf. Et kæmpe stort et. Og så var planen at Michael, Villy og jeg skulle køre et par dage i forvejen. Op langs Sveriges kyst og overnatte ud til vandet. Det hænger lidt i en tynd tråd. Men vi skal nok få det sjovt alligevel. Så må vi søge lidt efter gode steder på AirBnB. Har i nogle erfaringer med den del af Sverige? Vi skal køre fra Helsingborg til Göteborg. Træffet vi skal til er i Lidköping og er et af verdens største Amerikaner Biltræf. Derfor ville det også være SÅ fedt at kunne få Ruth med. Vi krydser stadig fingre og arbejder på sagen…

 

Dagen efter vi kommer hjem fra Sverige, flyver vi til Kroatien. Vi plejer at køre derned, men Villy er bare ikke stor fan af autostolen, så vi vælger flyvemaskinen. Sidste år var vi på roadtrip i Europa, og du kan stadig læse de gode tips til sådan en rejse her. Der står der også lidt om Kroatien. Jeg kan ikke engang tælle hvor mange gange jeg har været der. Jeg har været der en halv snes gange fordi mine forældre har lejlighed dernede. Den ligger mellem Siebenik og Split. På den dejligste semi-lokale ø, Murter, i byen Jezera. Jeg kan varm anbefale det område, da det ikke oser af turister, og man kan stadig få en smule lokal stemning i kroppen. Det er jeg fan af!

På instagram kan du faktisk følge den lillebitte by, som vi bor i. Profilen hedder @visit_jezera, og da vi er semilokale, kan du måske forvente at se lidt fra os på den side i løbet af sommeren. En af mine barndomsveninder arbejder på turistbureauet, og jeg har lovet at give profilen en lille shoutout. Så det gør jeg nu. Hehe, det er skørt. Men følg med – Michael og hans tunfisk fra sidste år, er faktisk allerede derinde! Og slå et smut forbi Jezera, hvis I alligevel er i nærheden. Hehe. Jeg giver kaff’.

skaermbillede-2017-06-27-kl-14-09-54vores-europa-roadtrip-budgetvenlig-kor-selv-ferie3

I Kroatien har vi ingen planer lagt. For Villy er med, og vi skal først se hvad han siger til varmen. Vi skal i hvertfald slappe af, ud og fiske med min far, sejle og dase. Men det bliver et kanon år! For både min moster og hendes børn, Sofie og co, Laust og Dania, mine forældre og venner kommer derned. Vi bliver en kæmpe flok – totalt mange børn – og det bliver sååå hyggeligt!

Jeg kan slet ikke vente! Lad os tage en hurtig runde… Hvad skal I lave i sommerferien? Lækker ferie i det danske eller et smut udenlands? Lad mig høre!! OG SÅ RIGTIG GOD SOMMER TIL JER! Måske opdateres der lidt på bloggen, nu får vi se….  // Lise 🙂

Lises verden Michaels verden

Vores forvandling af stuen – resultatet

Hej igen!! Så er vi så småt færdige med stuen! Bevares, vi mangler stadig fodlister og dørkarme. Haha. Men det kan vente. Det er seriøst sådan en ting man udskyder og til sidst overser. Har I også nogle manglende fodlister hist og pist??? Hvis man dog bare kunne tage sig sammen. Det var lidt nemmere i Nybyggerne hvor guleroden(at vinde huset) var rimelig nice. Det var lidt mere motiverende at nå helt i mål der.

Stuen har fået den lækreste grønne farve. Farven vi bruger hedder 969 og kan findes på et af AURO’s farevkort her. Det er økologisk maling, og jeg prædikede for nyligt om hvor mega cool det er at vælge ØKO maling frem for plastikmaling. Find det indlæg her og bliv klogere. Vi er rigtig glade for resultatet. Vi har maling tilovers, så vi overvejer lidt om fodlister og dørkarme skal males også. Hvad synes I?

Tjek resultatet ud på billederne herunder, og giv jeres mening tilkende. Det her er virkelig vores hjem og vi elsker det! Det oser af hygge, sjæl og os. Tænk sig man kan få sådan et kedeligt typehus som vores, til at blive så hyggeligt.

p6281232Mine to elskede safaristole. Den ene er et ladefund hos mine forældre, og den anden har vi købt i Nybyggerne. Billedet på væggen er Herup, og fundet på loppemarked til den nette sum af 40 kroner. Lampen i baggrunden er et af vores allerførste seriøse loppefund. Sofabordt har Michael selv snedkereret helt fra bunden. Er han ikke bare blevet totalt sej til det??? Jeg er pavestolt i hvertfald!

p6281238Den lækre reol med skrivebordsplade er faktisk en Børge Mogensen sag. Jeg var virkelig ikke overbevidst da Michael forsøgte at overtale mig til at det skulle ind i stuen. Men jeg må indrømme at Michael kan et eller andet. Det møbel er så flot. Det er teak og passer til resten af stuen, og så har Michael malet rummene samme grønne farve som væggen. Før var det malet gråt. Nu passer det bare som fod i hose! Vi manglede virkelig noget opbevaringsplads til vores plader, og det her er så nemt og overskueligt at finde rundt i! Møblet hedder Boligens Byggeskabe. Kan kombineres på 117 forskellige måder. Det smarte er at vi kan pakke kontoret væk når vi har fri. Så er der ikke en computer der står og kalder på en. Giver meget mere ro!

p6281263

Her er et kig fra soveværelsesdøren og ned gennem stuen og køkkenet. Vores køkkenalrum er virkelig hjerterummet i huset. Her bruger vi al tid og der er både sofahjørne med TV, stolegruppe (ja, der skal jo være plads til Michael mange stole… OGSÅ dem der ikke er færdigflettet endnu), spiseplads, skrivebordsplads, pladespiller og køkken. Der er rigtig mange stole i vores hjem, men vi har også ret ofte mange gæster, så det er jo helt perfekt. Hehe. Selvom jeg nogle gange kan tænke “ARRRGHH” når Michael kommer hjem med nye stole. I kan læse om vores stolegarderobe her. Gulvtæppet har vi fundet ppå et outlet, som vores søde nabo kendte til. Det findes desværre ikke længere, og var kun sådan et ‘dem vi kender’-outlet. Men vi fik det for 200 (!!!!) kroner. Helt nyt og mega god kvalitet. Den blå sofa (og sovesofa) har jeg skrevet om her. Den har vi købt online hos BedreNætter (<- en lille smule reklame, da vi fik rabat).

 

Hvad synes I? Lad mig høre. Nogle vil nok synes det bliver for brunt, for retro og for meget teaktræ. Men vi elsker det som det her! <3 // Lise

DIY

Altan makeover – fra roderum til lækker oase i byen

149484302974549

Hej søde jer.

For et par måneder siden rykkede Michael og jeg ud til et sødt par i København for at forvandle deres – en smule rodet – altan til en rigtig hyggelig oase midt i byen. Det var ret sjovt, og på trods af tidspres og rigtig dårligt vejr, så kom vi fint i mål.

På DBA’s Facebookside får vi en del høvl, fordi vi er kommet til at skrive at vi har brugt 5000 kroner. Vi skulle have skrevet ‘Vi har ikke overskredet 5000 kroner’, da det er lidt mere rigtigt. I de her projekter, hvor vi suser ud til uoverskuelige og kedelige rum, så er budgettet altid MAX 5000 kroner. Også hvis det er et køkken, et bad eller noget helt tredje. Derfor er der sket en misforståelse. For man kan SAAAGTENS lave en lækker altan billigere. De 5000 kroner er bare en fællesnævner for ALLE projekterne. Men det er jo sådan set også sagen uvedkommende, for det handler jo i bund og grund om resultatet. At ejermændende blev super glade. Og det ved vi de gjorde. Det er det hele værd!

Jeg synes I skal suse ind på DBA Guide lige her og se videoen og resultatet. Vend derefter tilbage her med jeres mening… Vi elsker at høre hvad i synes (både ros og ris) 🙂

Hav nu en skøn dag! Og hyg jeg herremeget!

 

// Lise og Michael

Lises verden Michaels verden

Da Ruth skulle hjem til Farum – videodagbog

img_1863

En del af jeg fulgte måske med i går, da vi forsøgte at få Ruth fra jyllland til Farum. Det er faktisk rimelig tragikomisk da jeg havde jinx’et den totalt. På instagram havde jeg skrevet ‘ønsk os held og lykke’ og ‘nu må vi se om vi kommer hjem’, og det var faktisk mest af alt for sjov. For jeg var faktisk overbevist om, at Ruth nok skulle komme sikkert hjem.

Michael har nemlig brugt hele sidste uge på værkstedet for at få hende sommerklar. Der skulle skiftes en hel del. Han ordnede luftfilteret, tændrør, nye dæk og en hel del mere, som jeg ikke ved så meget om. Og så har bilen fornyeligt også fået nyt styretøj. Så alt spillede, troede vi.

Vi var hele weekenden på træf i Viborg (det var virkelig godt!). Bilen kørte rigtig godt. Blev godt nok lidt varm da vi lørdag var i byen og cruise. Men altså, Ruth var vidst ikke den eneste der blev for varm. Der var jo vildt mange biler, og kø..!

I går, søndag, gik turen så hjemad. Vi kørte til Århus for at tage færgen til Odden. Allerede da vi ramte Århus by, begyndte koblingen at drille for Michael. Og her stoppede vi med at tale sammen. I de situationer bliver Michael meget stille, klikker med kæberne og vil ikke rigtig fortælle, hvor slemt det slår til. Vi nåede ned til færgen, og op på færgen. Men jeg kunne godt fornemme på Michael, at det stod slemt til. Han sagde, at han måske kunne fikses med en svensknøgle, så mutter måtte på jagt. Da jeg endelig fandt en, var den ikke god nok.. Og jeg blev sur. Hahah. Vi forsøgte at tøffe bilen ned, og bilerne bag os ventede kun en 2-3 minutter. Det føltes som 10. Haha. I ved hvor ivrige folk er for at komme af færgen.

img_6681img_6679

Uden for færgen holdt vi så ind, og Michael fandt endnu en svensknøgle. Han skruede i en time, hvorefter han gav op. Koblingen duede slet ikke. Noget med at den ikke ville koble ud. Eller sådan noget? Ruth blev hentet af en vejhjælp, men da de havde mange stop undervejs, kunne vi ikke komme med. Nå, men altså, vi endte alt i alt med at sidde ved Odden i 5 timer, indtil min far kom os til undsætning. Heldigvis! Vi tog afsted fra Viborg klokken 9 og var hjemme i Farum (uden Ruth) klokken 18.30. Pyyyh for en dag. Men vi havde godt vejr og hyggede os. Vi kunne jo ikke lave så meget andet. Så istedet for at være sure og trætte af det, så prøvede vi virkelig (efter diverse skænderier var overstået) at være glade og udnytte tiden til hygge.

Nu er Ruth ankommet til Farum, og Michael er igen igang. Vi mangler en ny kobling, og det er ikke så nemt at få fat på. Så vores sommerferie i Ruth om en uge hænger i en tynd tråd. Vi er på jagt, og håber virkelig vi når det. Men vi får se…. Spændende, ikke?

Hvis I ikke så min sindssygt lange story på instagram i går, så har jeg gemt den, og du kan se den her:

DIY Lises verden Michaels verden

Make-over af retro campingvogn!

Hej i sommervarmen!

De seneste dage har vi befundet os i det nordjyske. For Michael skal gøre Ruth køreklar inden vores sommerferie ( mere om den senere), og Villy og jeg følger med og hygger herremeget. Villy er ikke sådan helt vildt stor fan af varmen, men han skal nok bare lige vende sig til det.

Jeg har været i fuld sving med et lille projekt. Michaels forældre har købt en gaaaaaammel campingvogn, som skal agere ekstra til børn + børnebørn når vi er på træf. I weekenden skal vi til træf i Viborg (Kig forbi hvis I er i nærheden! Se programmet her). Når vi er afsted sover vi i ladet af Ruth, og det skal vi også i weekenden. Kenneth og Lenette (michaels bror og svigerinde) skal sove i den nye gamle campingvogn, og vi skal have plads til vores sager. Så derfor er det tid til en lille retro-makeover af vognen. Følg med i en lille videodagbog fra de sidste par dage:

 

 

Og se så lige billederne. Er det ikke nogle kodylt(ja, jeg sagde kodylt) fede farver??? Jeg er så vild med hynderne. De har bare de fedeste mormor-vibes over sig!

img_6612img_6598

Villys verden

“Jamen, bliver baby ikke kvalt?”

Efter jeg er blevet mor, har jeg bare opdaget, hvor total perfektionistiske mødre i vores kultur er. Det er jo nærmest lige før, man stræber efter et bestemt facit, når man får en lille baby. Jeg har haft sådan en lidt eksamensfølelse i maven, når jeg har skulle fortælle om vores valg og tilgang til det, at have en baby. Det er som om, at der kun er en rigtig og en forkert måde at gøre tingene på. For det hele skal helst være efter sundhedstyrrelsens anbefalinger, man skal helst have så meget ro som muligt og man skal sørme passe på hvad man gør og siger. Og det er ifht. alt.

Jeg har næsten ikke turde fortælle, at min baby har ligget i midten mellem mor og far, eller at jeg har ladet Villy smage min is, som var proppet med sukker. Jeg har dog gjort det alligevel, men jeg siger det ikke ligefrem som det første. For jeg ved hvordan mange i dag reagerer: “Jamen, ved du ikke at det kan føre til vuggedød?” eller “Er du klar over hvilke E-numre du propper i din søn?”. Eksemplerne er mange. Børn er bare et mega ømt emne. Og det er i og for sig også OK. Det er trods alt vores fremtid og vores små et og alt. Men som med så mange andre ting – så alt med måde, ikke?

Jeg har fået et par spørgsmål omkring, hvad vi har valgt at gøre med Villy og mad. I vores kultur er det jo rigtig populært med grød og mos. Sådan har det jo stort set altid været. Vi har dog alligevel valgt at gøre op med idéen om, at baby skal mades med ske. Vi lader Villy gøre det selv. Han er ved at være et halvt år gammel, og han har de seneste dage vist så ufattelig meget interesse for vores mad. Alt skal i munden. Også det, som ikke nødvendigvis kan spises. Så vi udnytter hans interesse, og kører det, som mange kalder BLW. En babystyret mad-tilvænning. Egentligt ville det være fede at sige: “Vi kører bare vores eget show”, men lige som alle andre, er vi da også påvirket af tanken om, om vi gør det rigtige. Og det er da rart at læne sig op af noget.

img_6518

Ifht. det er meget afslappede forhold til mad, hvor Villy spiser med ved bordet fra start, så får vi selvfølgelig nogle kommentarer på vejen. “Jamen, bliver baby ikke kvalt?”, “Tør i godt det?”. Søde kærlige kommentarer. Jeg vil bare minde jer om, at sundhedsstyrelsens anbefalinger trods alt kun er anbefalinger, og jeg synes det er så fedt, hvis man tør stå ved sine egne holdninger, og tør at gøre det, man selv synes er det rigtige. Om det så er grød, vælling i sutteflasken, BLW eller noget helt fjerde. Det er ski’ ligemeget!

Ja, og så har vi altså valgt ikke at give Villy grød og mos. Og det er ikke for at sidde her og sige at det er det rigtige. Nej, vi har valgt det fordi det passer til vores dreng og vores familie. Og så er det bare super nemt. Jeg var som alle andre mødre, der har stået i samme situation, død-frustreret over det her med “at vælge” og det kæmpe pres. I ved: “Barnet er ved at være 6 mdr, og fuuuck det betyder mad. Hvad skal vi proppe i ham? Hvad må man, og hvad må man ikke?“. Vi lånte et hav af bøger, og det forvirrede os endnu mere. Nå, men vi kender til BLW igennem Sofie, og det er vi trygge ved. For med det her BLW, eller Baby-led-weaning, så kan Villy få præcis det samme som os, og vi skal ikke stå og lave alt muligt andet ved siden ad. Det er dælme smart! Og så er vores lille-store baby så glad for at amme, at BLW(kombineret med egne tiltag) er ekstra perfekt! Typisk vil børn med mos og grød, cutte amningen hurtigere, da det mætter i sig selv. Med BLW vil de blive ved med at amme i længere tid. Det passer os rigtig fint, – især med alle de rejser, vi har de næste mange måneder.

Jeg fik et spørgsmål på instagram omkring vores overvejelser – især når det ikke er præcis som sundhedsstyrelsens anbefalinger. Jeg vil ikke sidde og prædike, men jeg har en rolig mavefornemmelse. Som mange andre kører vi ikke 100% BLW. Jeg tror ikke på, at man behøver at gøre noget hundrede procent. Vi tager den med ro, og gør som vi synes er rigtigt. Grundprincipperne ved BLW er, at baby spiser med ved bordet, spiser selv og får det samme som alle andre. Baby ammes stadig, og skal altid være mæt inden spisning. Jeg kan anbefale jer at læse bogen “Jeg kan godt selv – en introduktion til Baby.led-weaning”, hvor I kan læse meget mere om det hele. Og så et godt råd: Gå efter din egne mavefornemmelse, og sorter i alle de gode råd – brug kun dem, du selv synes, du kan bruge. :))

Nå, men altså nu ved I lidt om vores valg, og så var min opsang jo også lige for at minde alle, både mødre/fædre, bedsteforældre eller venner/veninder til folk med børn om, at tingene ikke nødvendigvis skal gøres på samme måde, for at de er rigtige. Der er så meget pres på forældres skulder, og hvis man dog bare lige kunne give plads til forskellighed, så ville det være dejligt befriende. PEACE, INTET ANDET END LOVE OG AMEN! // En lille mor // Lise

Lises verden

Den dag bukserne krympede

Hej cyberspacefriends.

Jeg har fået nye bukser. Haha, spændende ikke? Ej, men jeg ved folk altid spørger ind til hvor mit tøj er fra, så jeg kan jo lige så godt skrive lidt om det her.

I kan ikke få det samme som mig. Ærgerlig-bærgerlig! Det er skam ikke fordi I ikke MÅ få det samme. Nej, det er ganske enkelt fordi mine bukser one of a kind. Jeg har nemlig været uartig. Rigtig dum og irriterende. Og ikke en gang med vilje. Sådan her burde scenariet lyde: Michael har købt nogle nye fine uldbukser til Vintage Marked forleden. De er så mega flotte, og han er helt oppe og køre over dem. De lugter dog en smule, da det jo er genbrug. Så han ligger dem til vask i håb om at mor-Lise vil nappe dem, og vaske dem i hånden. Ja, her tager historien så en meget drastisk og alvorlig drejning. For Michael putter bukserne i det almindelige vasketøj. På storevaskedag er mor-Lise ikke helt vågen, og både lillemandens uldbukser fra VIGGA og farmands helt nye fine, kommer med i 60 graders vask. Nu bryder helvede løs! Eller.. Nåå nej, det er Michael vi taler om. Han siger bare ‘Hmm’ og trækker på skulderne. Men inde i øjnene kan mor-Lise se at hun rigtig har lavet ulykke. Bukserne er krympet til halvstørrelse.

Da-da-daaammm… Sikke noget. Men ved I hvad? Michael blev sgu ikke rigtig sur, så I kan ikke få noget helt stort drama. Michael bliver aldrig sur.. Kun med øjnene. Og kæberne. Så klikker de nemlig. Men det gjorde de faktisk ikke engang. Mor-lise må have lavet ulykker på en heldig dag! Måske en dag hvor farmand har vundet en eller anden aktion eller sådan noget.

Nå, venner. Da jeg så stod med de her krympede bukser i hånden, så gik det pludseligt op for mig, at de var lige netop mig størrelse. Så her til morgen hoppede jeg i dem, og jeg tror jeg er iiiin love! Haha.. Så er der jo ikke noget der så skidt, at det ikke er godt for noget.

Mor vaskede tøj og mor fik nye bukser. Lillemandens passer nu en lille nyfødt, så dem, kan vi nok ikke bruge lige foreløbigt… Bum. tjek outfittet ud her:

img_6196

Hey! Du kan stadig nå at læse om den nye fine grønne væg. Farvekode og lidt om økologisk maling her.

Match mit outfit

Med affiliatelinks – så tjener jeg nemlig en skilling på det, hvis i køber! Smart, ikke?

collage-57Crop top 1 ,  croptop 2 ,  croptop 3 ,  croptop 4 ,  croptop 5

skaermbillede-2017-06-13-kl-11-14-52

bukser 1 , bukser 2, bukser 3 , bukser 4 , bukser 5 ,  6

Lises verden Michaels verden

Videodagbog 2 – Forvandling af stue – og det der øko-maling… DEL 1

 Så er det bare lige os igen (med verdens længste overskrift – haha) Det der genbrugselskende og semiøkoligiske par, der bare kæmper for at gøre bæredygtighed til noget helt naturligt. Haha. Jajaa, vi har været inde på det før. Vi har da også vores knap så gode vaner.  Men altså, som vi har nævt 100 gange før, så er én enkelt god bæredygtig tanke jo bedre end slet ingen. Så med de ord, vil jeg vise jer en lille videodagbog / vlog(fanzy-fanzy) og fortælle jer lidt om vores projekt ‘maling af stue’.

Mine damer og herre, vores ANDEN videodagbog(se vores første her):

Og så lidt detaljer:

Et af de lidt større projekter i vores hus, har hele tiden været at få malet stue+køkken om. I Nybyggerne gik det frygteligt stærkt, og da vi arbejdede i zoner, blev overgang fra stue til køkken bare helt vildt grimt. Desuden har vi flyttet rundt, boret huller og været rigtig tarvelige mod væggene. Så det skulle altså være nu! Før i tiden har vi altid bare malet med almidenlig maling fra det almindelige byggemarked (aka. Silvan, haha)  Vi har ikke kendt til så mange andre bæredygtige alternativer, men vi googlede os frem til – dadadammmm – ØKOLOGISK MALING! Saftsusme’ smart! Efter nøje reasearch, fandt vi frem til det tyske produkt AURO. Naturmaling, som du faktisk i princippet kan spise. Jeg er kæmpe stor fan af tanken om at malingen ikke er proppet med alt muligt giftigt stads.

Jeg ved man kan blive skræmt af at læse ting og sager på nettet, men jeg har faktisk læst mig frem til at almindelig plastikmaling kan afgasse sit udeklarerede indhold (det kan være mikroplast, kemikalier, miljøgifte) til indåndingsluften i vistnok op til 2 år efter, at man har malet. JA, det er rigtig nok det de fleste bruger, og det er heller ikke for at køre hetz imod folk, der prioriterer plastikmaling. Bevares, det gør vi jo også selv tit og ofte. Så det er altså også helt fair! Vi købte malingen her

p5070674

Farven vi bruger hedder 969 og kan findes på et af AURO’s farevkort her.

MEN lad mig alligevel påpege HVORFOR du bør vælge økologisk maling alligevel:

  • (Nørdet): Økologisk maling en MI-frit, VOC-frit og har meget lav MAl-kode.

Ja, det lyder jo sådan set fint nok i sig selv, men for at forstå det, måtte jeg lige læse lidt på nettet, og her er hvad jeg fandt frem til, med mine egne ord:

MI er et konserveringsmiddel. Det vil sige et middel, der får produktet til at holde. MI er dog stærkt allergifremkalende, og kan give kløe, udslæt og rødme. Det bruges i plastikmaling – jeg har ikkek unne finde frem til nøjagtigt, hvor meget, men i ØKO-maling findes det kun 0,01%, så det er jo næsten ingenting!

VOC står for en række stoffer, som både kan være naturlige og menneskeskabte. I maling kommer VOC ofte fra opløsningsmidlet, som ved fordampningen afgiver giftige og skadelige stoffer til rummet. VOC kan irriterere luftveje og øjne, og de er også skadelige for miljøet, da det er en af synderne, der nedbryder ozonlag. Jaja, det er rigtig nørderi! Miljøstyrelsen godkender mellem 39 g/L til 700 g/L, men ØKO-malingen indeholder kun 0-1 g/l. Det er stor forskel!

Sidst, så  har jeg læst mig frem til at MAL-koden er en dansk særregel indenfor EU, som skal hjælpe med at vejlede os forburgere om beskyttelsesforanstaltninger. Tallet forrest fortæller noget om risikoen ved indåndning, mens tallet efter henviser til farer ved hudkontakt. Hvis det sidste tal er højere end 2, skal man beskytte sig. Den mindst farlige ØKO-malingtype har MAL-koden 00-1, så det er altså bevist at det ikke er nær så skadeligt som plastikmaling, som kan have en MAL-kode op til  5-3 eller mere.

Alle disse faktorer betyder altså at malingen er sundere for dig og vores jordklode!

p5070667

  •  Du kan med god samvittighed køre rundt i din gamle benzinslugende veteranbil

Haha, ja! En god gerning giver plads til – og udligner – en dårlig. Eller noget…. I hvertfald, så har vi mindre dårlig samvittighed når vi brænder benzin af i Ruth, kører land og rige rundt, kommer til at smide noget forkert i skraldespanden eller i ny og næ fyrer en spraymaling af.

  • Kvaliteten er faktisk lige så god som plastikmaling!

Før i tiden var økologisk maling knap så god som plastikmaling, men løbende er kvaliteten blevet forbedret, og vi synes faktisk malingen dækkede ganske fint. Den hvide farve var bare lige ud af landevejen. Den grønne farve var lidt sværere at bruge, da man selv skulle blande den op. Vi fik ikke rørt malingen ordentligt ud i første forsøg, men med rette midler og tålmodighed, så bliver resultatet altså rigtig godt! Her er det måske en god idé at få fingrene i en røre-halløjsa-ting til boremaskinen eksempelvis. Så er du sikker på at få farverne rørt ordentligt ud!

  • Malingen lugter ikke dårligt!

Det synes vi virkelig er vigtigt. Det var ikke sådan at stanken hang i rummet og vi ikke følte vi kunne være der. Tørretiden var ret hurtig, og herefter var lugten stort set væk. Den lugt malingen afgiver er meget mere naturlig, end med plastikmaling. Husk dog stadig at lufte ud, da luftfugtigheden selvfølgelig stiger. Malingen står ikke og afgasser i lang tid, så du behøver ikke flygte langt bort fra det nymalede rum. Hovedpine er heller ikke et problem. Det synes jeg altid vi får, når vi ellers maler.

Hvad synes I om farven??? Vi synes den er SÅ flot! Slet ikke en blanding af bræk og bæ (længere). Og husk så at følg med snarrest, når det endelige resultat kommer op! Vi er ikke helt færdige, så vi køber lige lidt tid ved at dele det op i to. MEN VI ER SNART KLAR!!!! 🙂 

 

// Lise og Michael

Lises verden Michaels verden

Videodagbog 1 – Nanna kommer hjem!

Hey hey hey! Nyt koncept på los bloggos! Helt mega normal videodagbog. Nogle kalder det for vlog, gør de ikke??? Det er lidt ofr smart i en fart, så her på siden hedder det bare video-dagbog. Sagt på godt jysk. Hyggeligt, ikke? Det er ikke nødvendigvis noget stort eller fanzy, du kan se her i videoerne, men du kan være helt sikker på at komme med rundt og opleve vores hverdag. Helt i øjenhøjde og ikke noget vildt tam-tam.

Første videodagbog er fra i går – sjovt nok… Men i går var også en ganske særlig dag, som jeg har glædet mig mega meget til. Min allerdejligste veninde, Nanna, kom nemlig endelig hjem fra Sverige. Følg med i videoen:

Vil I følge med næste gang? Jeg synes det er ret hyggeligt og enkelt at lave dem, så hvis I er interesseret i at se flere – løbende – så skriv en kommentar. Og ellers – mega god weekend til jer! // Lise

Lises verden Michaels verden

Godt nyt!!! Endnu mere “Lise og Michael”

skaermbillede-2017-06-07-kl-14-47-39

Yay! Vi har glæder os til at fortælle jer dette! Det er gået ret stærkt faktisk. Vi har hele tiden gerne ville lave mere TV, men som regel er der langt fra tanke til handling. Vi vidste der var lidt ideer rundt og køre hos TV2, men ikke præcis hvilke og hvor seriøse, før vi i sidste uge blev kaldt til møde.

Og ja, nu er det endeligt på plads og vi er mega spændte! Vi elsker nemlig projekter som disse! Tjek videoen ud her:

[vidcore vid=”K6OkOkNb”]

 

Til September skal vi nemlig optage en programserie – vores helt eget make-over-program! Men til det program, har vi selvfølgelig brug for Jeres hjælp!!! Vi skal nemlig finde en god håndfuld folk, vi kan overraske! Så kender du en, der trænger til en makeover af et rum, så kan du lige nu tilmelde dig selv og personen her, og måske bliver det din case, der bliver valgt! Det skal selvfølgelig være top-hemmeligt! (NB: Det er ikke os der vælge hvem, og I skal tilmelde jer via linket.)

Det bliver skideskægt! Vi kører som sædvaneligt genbrugsstilen – men vi vil samtidig rigtig gerne vise jer, at man kan rigtig meget med genbrug(Ikke kun teak og retro, hehe) Ihhh, det bliver spændende! Glæder I jer også?????

Det er selvfølgelig noget af en beslutning at sige ja tak til det her projekt, nu hvor vi i for vejen har ret meget at se til. Men vi vil det SÅ gerne, og vi er villige til at skrue ned forskellige steder, så der bliver tid. Det er jo bare et mega sjovt projekt! Samtidig har vi planer om at benytte os rigtig meget af både moster og farmor, så Villy kan hygge sig samtidigt! I kan læse mere om det hele, og hvordan det ellers går os i TV2’s egen artikel lige her.

// Lise og Michael