august 2017 – Lise og Michael
Monthly Archives

august 2017

Lises verden Michaels verden

TRE TO EN START! – Lidt om vores nye TV-program

_lhl7384

Vi har det jo skidegodt altså! Tak for jeres søde modtagelse af indlægget omkring vores rejse den anden dag. Det er bare alt for spændende! I dag er der fem uger til afgang, og det er så mærkeligt! Mest af alt fordi der virkelig sker meget omkring os lige pt, så det føles bare som om der er meget længere tid til. Vi skal jo lave hele vores TV-program inden vi skal afsted.

Vi har skidetravlt Og på instagram modtager vi ny og næ – både på @liseogmichaelsalg og min isntagram – beskeder fra søde følgere, der påpeger at vi ser ud til at have meget at se til. Og det har de ganske nok ret i! Vi har de seneste uger knoklet på castet til vores program. Det vil sige vi har siddet inde på Metronome(produktionsselskabet) og planlagt dit og dat med hele holdet bag. Vi har også fået lidt tips, tricks og vejledning i den nye rolle, vi skal træde ind i. For nu skal vi jo være værter. Det er meget nyt og specielt for os, men det bliver også enormt spændende! Vi skal kunne “bære programmet”, som vi så fint har fået at vide. Det lyder af meget, men vi er også meget påpasselige med ikke at påtage os en eller anden kikset og påtaget rolle, som slet ikke passer til os. Men det skal nu nok gå det hele. Vi skal jo bare ud og møde en masse nye spændende mennesker, og lave noget godt TV. Ja, og hvem ved hvad det ellers vil føre med sig? (Pssssttt.. Drømmen er at blive børnevært, så jeg, Lise, er fresh, hvis du kender noget!! Hehe) Men heldigvis er det bare megamega sjovt det hele! Så selvom vi næsten ‘arbejder’ alle døgnets timer(eller i hvertfald tænker på det 24/7), så forsøger vi stadig at slappe af i det og ikke blive for presset. Fordelen ved vores arbejde er nemlig, at vi har hinanden. Og Villy. Han følger jo også trofast med.

Det er selvfølgelig tophemmeligt. Vi begynder at filme vores program henover den næste måned, og det er jo tophemmeligt. Eller sådan da. I ved, de fleste TV-produktioner(eller måske faktisk alle) er man jo nødt til at holde lidt hemmelig. Dels fordi modtager skal overraskes – og dels fordi der jo skal være noget spændende for jer at se, når engang det sendes. Pt. satser vi på det kommer i TV’et til foråret. Så I må vente med at se, hvad præcist det er vi brygger på! Jeg kan sige så meget at I får lov at se os i fuld sving i rigtig nybygger-stemning – måske endda med et par energidriks i hånden. Haha. Og selvfølgelig flotte indretninger og geniale løsninger! Det bliver en fest! (måske får den gamle dame i huset også lov at komme med…. Vi får se…)

Villy får masser af moster-tid. I kunne måske tænke: “Jamen hvad med Villy når I har så travlt?”. Vi kan forsikre jer for, at han har det ganske godt. Når vi er afsted, så charmer han alle på TV-holdet , og så er han så megaheldig at hans moster er blevet ansat som ‘nanny’. De får kvalitetstid for alle pengene. Jeg har hørt en fugl synge om, at der allerede er planlagt svømmehalsturer og lidt af hvert. Det bliver så godt for dem begge! Og dejligt for fisen at have sin moster UDEN sine fætre.

Er I trofaste følgere af TV-programmet til den tid? Hvad håber I på at se? Fjolle-scener, DIY’s og energidriks??? Vi håber I glæder jer, for vi har lagt MANGE kræfter i!

// Lise (og Michael, selvfølgelig. Og lidt Villy)

Lises verden Michaels verden Villys verden

Vi flytter!!!!

img_6342Det her clickbait så det batter! Men det er altså rigtig. Vi flytter! Men det er ikke forevigt, vi siger farvel til vores skønne Nybyggerhus. Vi siger faktisk bare på gensyn. For vi flytter kun midlertidigt. Vi flytter nemlig rigtig langt væk. Faktisk næste 10.000 km. Lige så snart vi er færdige med TV-optagelserne, skal vi nemlig til Nicaragua.

Nu skal det være! Det er en drøm vi altid har haft, og rejsen har været i vores planer i et års tid. Vi har sparret sammen, forberedt os og glædet os i rigtig lang tid. Flybiletterne er købt for måneder tilbage – selvfølgelig me afbestilling hvis vi skulle ombestemme os. Det med at ombestemme, har været et ret stort issue. Da vi fik Villy for godt 7 måneder siden, var vi ærligt i tvivl om vi kunne klare at rejse væk. Og i så lang tid – til så fremmed et land. Men måned efter måned, er tingene blevet nemmere og vi har fået mere blod på tanden. Så nu gør vi det fandeme. Villy er jo glad hvor end han er. Så længe han har en mor og far der trives.

Hvor skal vi bo? Jeg har før været alene på en lignende rejse. Tre måneder til Guatemala, nabolandet. Det kan du læse om her og her. Jeg boede dengang privat og blev kæmpe fan af det. Derfor har vi fået Danish Volunteers til at finde en rigtig sød familie, og vi har hørt rygter om, at de også har småbørn. Nå vi bor lokalt har vi også på forhånd betalt for kost og logi. Familien kommer til at stå for den del. For os er det perfekt at have en fast base, men det betyder slet ikke at vi IKKE kommer til at rejse ud. Nej, for det er bestemt også planen. Vi skal helt sikkert opleve forskellige steder i Nicaragua. 

Vi skal arbejde frivilligt. Når vi kommer derned, skal vi have nogle timer om ugen i landsbysskolen. Hvor lidt og hvor meget er faktisk op til os, men vi har lit en idé om at vi kommer til at tage afsted hver for sig – på skift. En hjemme ved Villy og en på skolen. Vi skal i samarbejde med lærerne aftale forskellige fag og aktiviteter, vi kan undervise i. Michael er tidligere badmintontræner, så han kunne lære dem det, og jeg er ligeledes tidligere dansetræner. Det kunne også være spændende at have engelsktimer. Vi skal selv gå på sporgskole. Michael kan ganske få fraser på spansk, hvor imod jeg sagtens kan føre en samtale. Det bliver så fedt at få pudset mit spanske lidt! 

Forelsket i latinamerika. Ja, jeg, Lise, har en kæmpe forkærlighed for latinamerika. Folk er så søde og venlige – og trods alle skræmmehistorierne – har jeg aldrig oplevet modsat. Selvom pengene er små og fattigdommen stor, så bliver man altid mødt at et hjertevarmt og kærligt menneske. Den kæmpe kulturforskel vækker min nysgerrighed, og jeg har altid drømt om at tage Michael med dertil. Og Villy. Da jeg var i Guatemala mødte jeg et dansk par, der havde deres 2 årige datter med, og jeg tænkte dengang: “Det skal være mig engang”. Og det bliver det nu!

Vi har holdt det for os selv. Og det er faktisk mest af alt for at holde vores drøm for os selv. Vi har en hel del følgere og læsere, og vi ved også at der sidder folk bag skærmene, som har en anden mening end vores. Vi ved nogen tænker “er det nu forsvarligt” og “burde i ikke blive hjemme”. Vi får altid de der kommentarer på de sociale medier, med at vi burde tage den med ro. Og det er skideirriterende. Vi har ikke lyst til at vores drøm, har skulle gå i vasken, fordi vi måske har ladet os påvirke af andres mening. Vi rejser til et fattigt land med en lille baby, og de fleste vi har fotalt det til, har sagt: “Hvordan tør i det?”. Den sætning, kan få os til at føle som dårlige forældre, men kun for en stund. For vi ved jo godt, at vi ikke er dårlige forældre, fordi vi tager ham med. Vi rejser ned til et land med færre resourcer, men med totalt skønne mennesker. Det bliver SÅ godt for os alle tre. Vi kommer til at vokse som familie og vi tror endda vi får mere rejselyst, efterfølgende. Vi er ikke bange for mennesker. Og vi er ikke bange for andre kulturer. Så vi gør det! Og vi tør godt fortælle jer om det nu.

Vi håber begge to at det bliver vores bedste beslutning og at vi kommer til at nyde det. Vi kommer til at savne vores familier helt vildt, men så er det heldigvis heller ikke længere tid. I første omgang tager vi to måneder, og så må vi se om vi får lyst til at udvide. 😉  Vi har glædet os til at dele vores planer med Jer, men har holdt igen til vi var mere sikre, og knap så letpåvirkelige. For ja, det er langt at tage væk med et lille puds, men nu nærmer tiden sig med hastige skridt, og vi bliver mere og mere selvsikre. Michael gav mig en backpack taske i fødselsdagsgave, og jeg glæder mig til at indvie den! Vi har brugt det seneste år på at få en masse rejseerfaringer med Villy, og han er blevet rigtig god til at flyve. Så den del, er vi også spændte på!

Nu til Jeres hjælp! Har I nogle rejseerfaringer med små børn og lange rejser? Skriv en kommetar med dine bedste tips! Ja – og så mere specifikt. Jer, der har været i Nicaragua.. Hvad SKAL vi bare besøge? Og sidste spørgsmål, som jeg tænker nærmest er retorisk. Vil I have nogle updates i ny og næ fra Nicaragua? Har I forslag til hvordan vi skal opdatere jer, så vi ikke har for meget arbejde med det?

OG OG OG VIGTIGT! Skal vi tage dine ungers aflagte tøj med til fattige familier? Det vil vi i i hvertfald super gerne! Så har du et lager af dine børns aflagte tøj? I fin stand, som sagtens kan bruges igen? Så vil vi bede jer om at sende det til os. Vi fylder nemlig ekstra kufferter med tøj, sko og andre sager til alle de dejlige børn, vi skal ned til. Vi ville elske at modtage jeres sager, så vi kan glæde nogle meget fattige familier med tøj! Skriv en mail til lisevand@hotmail.com, hvis du sidder med tøj, du gerne vil donere, og derfor har brug for adressen. TAK! ps: vi sender også gerne billeder af glade børn i JERES tøj!

 

// Knus og kys og kram fra den lille rejseglade familie.

nicaraguaflagcoatofarms

Michaels verden Villys verden

En fars fødselsberetning

pc291528

Ja, nu er min lille (store) Villy altså blevet syv måneder gammel. Jeg startede med at skrive det her, da han var to måneder, men shit tiden flyver! Nu er jeg så småt færdig, så hermed kommer et lille indblik i, hvordan jeg havde det, på sidelinien, til fødslen. I har hørt Lises beretning her. Jeg håber denne beretning kan gøre det, af være upcoming far, lidt nemmere, eller måske bare give en smule mere indsigt i, hvad der egentligt sker til og omkring en fødsel. Jeg tænker det kan være meget brugbart for andre fædre – og også for andre søstre/mødre, som skal deltage som fødselshjælper.

Nå, lad mig starte et sted…

28/12 – 2016 kl. 3.00 ca. 

Dagen(e) op til denne dag var et rent vakuum. Jeg/vi kunne nærmest ikke planlægge noget som helst. Jeg synes det var ret hårdt – tiden var lang, trods mange hyggelige dage med familien. Men kl. 3.00 d. 28. december – cirkus, vækker Lise mig, og i første omgang skulle jeg til at blive pigefornærmet over, at hun kan tillade sig at vække mig, midt i min dybe søvn. Jeg kunne dog høre på hendes stemme, at nu skete der noget. I første omgang går man instinktivt en lille smule i panik. Ja, jeg havde en eller anden forestilling om at man skulle køre på sygehuset i en fart. Men jeg får mig taget sammen, og Lise og jeg snakker stille og roligt om hvad der sker. Der viser jeg at slimproppen er gået.. Her er det som mand meget svært at sætte sig i hendes sted. Nu må han da snart melde sin ankomst??

Næste dag skulle vi til sidste jordmoderbesøg – vi fik det snakket igennem, og kunne konkludere at Lise muligvis snart gik i fødsel.. Endnu et vakuum – hvornår kommer den lille gut og hvornår fanden er snart?

29/12 – 2016 kl. 01.00

Den 29. går dagen med at vi slapper af og Lise siger, at hun føler der er noget på vej. Jeg kender Lise, og jeg tænker at det ikke nødvendigvis betyder at der sker noget LIGE nu. Jaja, hun er måske lidt pyldret. Om aftenen er det tiltagende, igen er det en mystisk ventetid, man er i sådan en “eksamens-angst” lignende tilstand. Jeg føler jeg har forberedt mig på denne dag, men alligevel totalt uvidende om hvad der foregår i Lises krop… Jeg kan ikke sætte mig ind i det, hun mærker. Og når hun siger hun har ondt, er det så sådan VIRKELIG slemt, eller bliver det værre? Hmm.

Kl. 01.00 er veerne ret kraftige, jeg tager tid på en app på telefonen (selvfølgelig er der en fødsels-app – tænkte jeg). For mig er det faktisk meget fint at kunne have ansvaret over et eller andet, og måske flytte fokus fra det, der snart skal ske. Så jeg tager tid. Og forsøger at være sød. Selvom jeg synes ventetiden er lang, har jeg fået at vide at man for guds skyld ikke må klage, så jeg forsøger bare at være der for Lise. Veerne er ret uregelmæssige, men kan godt vare de der 1-2 minutter, som de skulle. Vi bliver enige om at ringe til fødselsgangen – i telefonen siger jordemoderen at vi bare kan komme derud. Vi får pakket sammen og daffer afsted mod sygehuset. I bilen tænker jeg: – “Jeg troede man skulle flyve afsted i en fart, men det hele er meget roligt”. Netop nu tænkte jeg at det hele ville gå ret hurtigt, og det nok snart var overstået. Hvem ved, måske havde vi fået vores lille dreng inden solen stod op? (Det vidste sig dog at tage noget længere tid)

På sygehuset blev vi budt velkommen af en jordemoder og sendt ind på en lille bitte fødselsstue. Jeg kan huske jeg slet ikke var klar til at være ordentligt tilstede. Stuen var ret lille, og jeg var træt, men jeg fik mig hanket op og var selvfølgelig den hjælper, som Lise snart skulle få brug for. Lise blev undersøgt for hvor “åben” hun var. Fuldstændig uforstående (igen) om hvad der skete, fik vi besked om at hun kun var 0,5 cm åben, og jeg tænkte så mange timer for så lidt? Jeg blev sgu lidt vemodig, over at vi nu kunne gå i venteposition igen. Vi kom hjem med smertestillende og skulle sove på det.

Vi tager hjem, og jeg ved det er vigtigt at få sovet. Og det er heller ikke et problem for mig. Så jeg sover (dog ikke så tungt), mens jeg ved at Lise er i et mindre smertehelvede. Et par gange i løbet af natten vågner jeg op, og ser til Lise.

29/12-2016 

Kl. 8-9 stykker ringer vi igen, da veerne er så kraftige at det er på tide at komme afsted til fødselsgangen igen, Lise var dog ved godt mod mellem veerne, jeg kan huske at vi tog selfies og var meget loose omkring det hele. Jeg følte mig for en gangs skyld ovenpå, i forhold til natten før. Vi ankommer på fødegangen, og en VIRKELIG god og sej jordmoder tager i mod os, hun formår at få os helt ned i gear og føle os “hjemme”.

Vi spoler lige lidt – dagen forløber i seje træk… Lise kæmper en brag kamp (hold nu kæft hun er sej!), op og ned af badekar, og ud i 1000 forskellige stillinger. Det er frygteligt hårdt at stå på sidelinien uden at kunne overtage nogle af smerterne, man vil så gerne hjælpe.

Omkring kl. 16 ankommer mine forældre som sidder i venteværelset. Det er en ambivalent følelse, for jeg har lyst til at være der for Lise, men jeg har også lidt lyst til at stikke af. Det er hårdt at håndtere at Lise har så ondt. Jeg er faktisk nødt til at gå ud og få lidt luft. Tanken om at mine forældre er lige i nærheden, giver mig også ro i maven.

(Jeg kan ikke rigtig huske præcis hvad der sker, det er som om jeg har fortrængt det)

Lises veer går i sig selv i badekarret, så hun får besked på at skulle op. Jeg husker min ærgelse over at Lise ikke kunne ‘få lov’ at blive i badekarret. Her er hun nemlig rolig og veerne holdes lidt i skak. Det er nemmere for mig at se Lise på den måde. Men jordermoderne vil have kraftigere veer.

En masse tjuhej senere, ligger Lise på briksen igen, og nu suser veerne ind over hende. Jeg holder lattergassen op for hende, og det beroliger hende. Det er dejligt at jeg i det mindste kan hjælpe med det. Det tager også mit fokus, og lige så snart jeg kan se et ve på vej på skærmen, så hiver jeg masken op til hendes ansigt.

Måltider har der ikke rigtig været tid til. Det blev til en halv kold toast, og lidt saftevand. Ellers så er fokus og alle mine egne behov væk. Jeg glemmer faktisk at gå på toilettet(og jeg får helveds ond i maven dagen efter). Haha. Klokken nærmer sig eftermiddagstid.

Nu skal den baby altså ud! Og jordermoderen lyder som følgende: “Hvis der ikke snart sker noget, så må vi give noget smertestillende, så Lise kan samle kræfter. Så kan hun måske sove lidt”…. SOVE LIDT? Jeg tænker bare: ” NO! Hun skal forfanden da ikke til at sove nu!! ” Det skal bare overståes. Men det er jo nemt for mig at sige, så jeg holdt bare min mund. På det tidspunkt var tålmodighed en by i Rusland.

Men lige pludselig går tingene bare rigtig stærkt. Jeg mærker bare nervøsiteten stige. For jeg kan jo forstå på hele situationen at vi nærmer os vejsende. Og jeg begiver mig ned til de nedre regioner for at få et smugkig. Lises mor og søster kigger også med. Vi forsøger alle at være ligt i baggrunden, så Lise og Jordermoderen kan arbejde sammen.

Til kommende fædre: i skal ikke være så bange for at kigge ned. Det er ganske rigtig meget surrealistisk og grænseoverskridende. Jeg vil ikke sige at det er klamt, men jeg vil sige det er totaltskørt. Jeg tænker det er virkelig stort – hovedet altså – men så går det op for mig at det kun er en lillebitte del af hans hovede, jeg har set. Jeg glemmer det aldrig.

Med ikke særlig mange presseveer, er den lille fyr ude. Klokken var præcis 18.24. Og jeg kan faktisk ikke sætte ord på hvordan det var. Det er en følelse der bor inde i mig, som jeg ikke kan forklare. Jeg syntes det hele var lidt uhyggeligt. Men ikke nødvendigvis på en dårlig måde. Hele oplevelsen var så intens, og så er der bare en lille baby. Som er min.  Og jeg syntes alt er nyt og det hele er forandret. Og jeg kendte jo slet ikke den lille fyr, endnu. Jeg klipper navlestrængen. Ikke fordi jeg har mega mange følelser forbundet med det. Men uden at tænke over det står jeg med saksen i hånden og klipper. Jeg havde faktisk tænkt det ville være sygt klamt, og jeg har hørt lidt skrækhistorier. Det var da heller ikke det lækreste. Konsistensen var som frygtet, lad mig sige det sådan. Men den lille fyr var ude og trods mange timers kamp, fik jeg et kæmpe skud adrenalin, og kunne pludselig klare hele verden. Nu er jeg – ikke bare nogens – men en helt bestemt lille fyrs far. Hele familien kom og delte den store begivenhed med os. Ganske få minutter efter fødslen. Det betød rigtig meget for mig at mine forældre var der med det samme.

pc291551

Nu her 7 måneder senere, synes jeg ikke dét at Villy blev født, er det største i mit liv(som nogen siger). Det er mere at tænkte tilbage på det hele som en helhed. Giver det mening? Altså, jeg synes ikke fødslen var DET STØRSTE(!). Men Villy er det største. Og det vokser fra dag til dag.

Mit bedste råd til kommende fædre/fødselshjælpere er at stole på jordermoderen og tro på din kone/kæreste/datter kan klare fødslen. Vær der som en støtte og fortæl IKKE den kommende mor hvor hårdt DU har det! Det er mega hårdt på sidelinjen, men lige i den her situation er du nødt til at bide det i dig. Tiden læger alle sår, så hvis fødslen bliver hård, så skal I nok komme over det! For det bringer så mange skønne stunder med sig – resten af livet. Og held og lykke!

Nok følelsepladder herfra! Jeg håber I kunne bruge mine ord og tanker. De er noteret over de sidste mange måneder, så noget er måske gået tabt. Rigtig meget held og lykke til kommende fædre – og I kan godt glæde jer! Der er noget om snakken, når man siger det største, sjoveste og dejligste i verden er at få børn! Smid en kommentar i kommentarfeltet, hvis I spørgsmål eller egne erfarringer, der skal med! // Michael

DIY Indretning

Genbrugsløsninger der batter! Og en snak om nye Nybyggere

” Især det gule medicinskab, er jeg vild med. Det er så fint og unikt. På indersiden har jeg sat en magnet fast, så dér kan pincetter, negleklippere mm. nemt hænges op. Det fede og særlige ved at bruge gamle slidte kasser i indretningen, er at man sjældent kan finde to kasser, der er ens. Det gør udtrykket ganske særligt! Du kan bruge kasserne i alle rum; på børneværelset, i stuen, i køkkenet eller på badeværelset. “

Citat fra vores artikel DBA Guide, som har overskriften “De tre fedeste genbrugsløsninger på Lise og Michaels retrobadeværelse”. I artiklen viser vi vores fine retro badeværelse frem. Det er et rum, som vi skabte i Nybyggerne, og tænk engang, det er snart to år siden. Det forstår jeg virkelig ikke. Jeg læste på Facebook at optagelserne af den nye sæson skydes i gang om ganske kort tid, og det gav altså lidt et sug i maven. Overvej hvad vi har opnået siden. Vi stod der, for to år siden, med nervøsitet i kroppen og helt uviden om alt det, Nybyggerne senere ville bringe med sig.

Hop ind og læs hele artiklen her, og bliv inspireret af et par links til lignende fund. Desværre – eller måske faktisk heldigvis – er sådanne loppefund jo lidt unikke, og det kan godt være svært at finde noget helt magen til. Men man kan da gøre et forsøg, hvis man også er vild med gamle trækasser og sjove loppefund.

Vi vandt det her rum i Nybyggerne, og det har derfor også fået lov at forblive præcis som det var i fjernsynet. Vi nåede nemlig helt i mål, og vi fik jo hjælp fra en murer til flisearbejdet, så rummet sidder lige i skabet.

Hvad synes I om badeværelset? Hvad havde I gjort anderledes? Det kunne faktisk være spændende at høre.

Kh. Lise

badevaerelse-1badevaerelse-3

Indretning Lises verden Michaels verden

Indretning : Da Villys fætter fik nyt værelse

Hej med jer!

Jeg, Lise, har efterhånden nævnt mange gange at vi snart får en ny fætter i familien. Michaels storebror, Kenneth, og hans kæreste, Lenette, skal have et barn. Vi glæder os meget. Jeg skal med til fødslen og vi går bare og venter på opkaldet. Taskerne er pakket så vi er klar til at det kan ske når som helst. Vi har jo lige 4 timers rejsetid inden vi er fremme, så det skal bare gå stærkt. Jeg skulle også have været med til hendes nevøs fødsel, men der var også lang rejsetid så jeg nåede det ikke. Det gjorde dog ikke begivheden mindre eller værre. Det var stadig super smukt! Så hvis jeg når det, bliver jeg glad, hvis ikke, så er det sådan det er.

Nå… Nu til sagen. For nogle uger tilbage var vi i Aalborg for at sætte børneværelset i stand. En ting vi er rigtig glade for at kunne hjælpe dem med.

Fætters forældre havde rimelig svært ved at få rummet indrettet, og det havde faktisk stået som opbevaringsrum lige siden de flyttede ind. Så Michael og jeg tog handskerne på, Villy under armen og gik i sving! Det er der kommet et ret god video ud af. Den finder i på DBA guide i artiklen “Fra Roderum til Børneværelse” lige her, og vi synes I skal gå ind og kigge den med det samme. Den er blevet rigtig hyggelig.

Vi sendte lidt LIVE på vores instagram undervejs, men nu er det færdige resultat endelig oppe! Resultatet er rummet blev så godt. Ville faktisk ønske det var Villys værelse. Men det er nu også rart at glæde nogen man holder rigtig meget af. Og det gør vi! Både fætter og hans forældre. Nu skal den lille nye dreng i familien bare komme til verden, og så er jeg sikker på de fpr nogle gode stunder på værelset de næste par år.

ribbe-alampe-2skrivebordp5130800

Kenneth og Lenette vidste godt at vi kom og lavede deres værelse, men hvad Lenette ikke vidste, var at det hele skulle slutte af med et Baby Shower. Jeg havde med Lenettes søster nemlig arrangeret at alle kvindfolk i hendes liv, skulle komme og overraske. Jeg har lavet en lille video med Kenneth og Lenettes reaktion på værelset – men også af Lenettes reaktion da hun opdagede, at der også var Baby Shower gæster. Se den herunder.

Tak fordi du kiggede med! – Vi elsker de her projekter, og nu er der virkelig ikke lang tid til at vi skal i gang med vores helt eget TV-program, hvor det netop er sådanne projekter, vi skal lave! Glæder I Jer også til at kunne følge med i fjernsynet? Vi glæder os i hvertfald! Og nåå ja… Har du selv brug for hjælp til indretningen, så kan du selvfølgelig altid skrive en mail til os.

 

// Lise og Michael

Lises verden

Sådan gik det, da jeg var alene med baby for første gang

I søndags tog Michael mod jylland, hvor han havde noget arbejde. Først i går aftes, her 5(!) hele dage senere, kom han hjem. Det betyder altså, at det bare har været Mor og Villy alene hjemme hele ugen. Jeg har aldrig været alene med Villy i mere end en eller to dage….

Og hvordan har det så været? Jamen, virkelig godt!

Jeg havde frygtet, at det ville være rent skrig og skrål, mad i håret og nul søvn, når der ikke var en at dele baby og husholdning med. Men hvis I har fuldt med på Instagram, kan I nok se, at historien er en lidt anden.

Selvom vi begge har savnet Farmand, har vi også bare hygget os, Mor og Villy. Vi har danset, hørt musik, puttet og grinet. Men udover al hyggen, har jeg haft tid til både at lave lidt arbejde (Søstrene Vandborg), og så har jeg haft gang i den HELT store sortering herhjemme.

Vi er aldrig kommet hundrede procent på plads i Nybygger-huset. De to ekstraværelser, altså dem vi i Nybyggerne lavede til TV-stue og kontor/krea-rum, har i vores første år som ejere af huset skiftet karakter og funktion MANGE gange. De har begge fungeret som gæsteværelser. ”TV-stuen” har været værksted, værelse for først vores venner og senere min bror og hans kæreste (og ind imellem alt dette roderum…), for nu at være blevet Villys værelse. Krea-rummet har hele tiden været lidt et opbevaringsrum, men gæstesengen, som vi byggede i Nybyggerne har trillet ind og ud af rummet en del gange. Vi har tegnet derinde, lavet alt fra regnskab til elektrikerarbejde med lamper, og ja, nu er det så kombineret gæsteværelse og kontor/krea-rum.

img_8098

I de her rum er der blevet fyldt op med gamle sager, og dem har jeg allesammen været igennem nu. Der er blevet sorteret og kastet papirer og sager til højre og venstre i UD- og GEMMEbunker. Nogle ting er blevet smidt ud, andre er givet videre. Jeg har fundet gamle dagbøger (se selv her) og fantastiske minder fra forskellige rejser.

Når man sådan sorterer og kommer helt ned bag skuffer, skaber og modulsenge, dukker der også andet end sjove minder og gamle regninger op: nullermænd og snavsede gulvlister eksempelvis… Jeg knoklede med sorteringen, så den næste opgave valgte jeg at betale mig fra. Så var der også tid til lidt mere dans med Vilsen og en tur ind til min dejlige smukke og skønne bedste veninde Nanna i København.

Et par naboer længere ned ad vejen har flere gange snakket godt om professionel hjælp til rengøringen. Jeg ville gerne overraske Michael med et ryddeligt og rent hjem, når han kom hjem igen, men jeg orkede altså ikke mere selv, så jeg tog kontakt til firmaet, som mine naboer har anbefalet mig. De kom så i dag og ville gerne lave en aftale med mig, om at hvis jeg nu gav anbefalingen videre, gav de en lille rabat. Så det fik jeg: rabat og et rent hjem. En anbefaling værdig er de to skønne damer, der kom og gjorde hele hytten rent i hvert fald også. Firmaets navn lever rimelig godt op til hvordan mit hjem ser ud – Totalt Rent (med Carsten Haudrup) og I kan finde dem lige her.

Engang i mellem er det altså fantastisk at komme i bund med oprydning og rengøring – og med et helt Aalborg-liv og lejlighed pakket i 40 flyttekasser puttet ind i et Nybyggerhus, der i forvejen har det hele, hober det sig nemt op. Også støvet. Nu er Michael hjemme og vi nyder alle tre vores rene hjem. Michael havde (heldigvis) travlt med at kysse og kramme sin søn (og undertegnet) og lagde ikke i første omgang mærke til forandringerne. Men efter gensynsglæden har lagt sig, har han nu kommenteret og rost mit hårde arbejde. Det fylder i hovedet med rod, bunker, støv, beskidte fodlister og fedtede køkkenskabe. Nu er der plads og tid til familiehygge og nye kreative idéer. Nu sover Villy trygt i sengen på sit nye (rene!)  værelse og Mor og Far med et glas vin i hånden. Nu er det bare tid til at være familie! Det har været al knokleriet og pengene til ekstra rengørringshjælp værd! Meget anbefalelsesværdigt!

Jeg slutter lige af med et par billeder af vores skønne rene hjem. Og et lille smugkig på Villys nye værelse!

Kys og kram fra Lise.

p8121536 p8121543 p8121554 p8121562

Lises verden

Kære dagbog – no. 1

collage2

Hej med Jer.

Jeg har været i gang med at rydde op i de gamle sager, og jeg har samlet alle mine dagbøger sammen. Jeg har skrevet dagbog i mange år. Både i hverdag og på rejser. I dag skriver jeg ikke lige så meget dagbog, da jeg jo kommer ud med min fortællinger og oplevelser her på bloggen og via instagram. Det er da egentligt en skam, for hold nu op hvor er det sjovt at læse! Jeg vil også bede alle jeg kender – det er både familie og venner – om at lade være med at læse med. Det er simpelthen for pinligt. Far og mor, i læser ikke med fra nu af. Og heller ikke mine svigerforældre eller bedsteforældre, aftale?

Jeg har nemlig tænkt mig at starte en lille serie her på bloggen, der kommer til at hedde (kan i gætte det?) “Kære Dagbog”. Det bliver nok en blanding af hyggeligt, græseoverskridende, sjovt og kikset. Lidt fra rejser, lidt fra Lise-12-år og lidt om nyforelskelse. Jeg håber virkelig ikke at personerne der er impliceret læser med. Jeg ved nemlig ikke rigtig om det kan hænde at blive pinligt…  Jeg tænker det kan være en sjov måde for Jer at lære mig lidt bedre at kende. Haha. Og måske få et indblik i, hvordan jeg har været…

Nå, men det kommer til at foregå sådan, at jeg springer lidt i tid og sted, så I ikke får foræret alle Lise-12-år-guldkorn på en gang. Måske det her kan inspirere jer til at kigge gamle dag/ rejsebøger. Det kunne faktisk være HERREFEDT hvis i hver gang skrev en kommentar fra jeres egne dagbøger. HIT ME!

Nå, lad os komme i gang. Jeg slår op på vilkårlige sider, og jeg skriver alt ORDRET. Mine nutidige kommetarer er i blå. Løbende kommer også lidt gamle fotos. Det bliver sjåw’


Fredag d. 18/1 – 2008 kl. 23.52

OK. Det hele har været noget lort. Efter weekenden med Nn, Lotte & Helene var jeg helt ude ad den fordi de jo svinede mig til! Jeg græd hver aften (stakkels mig) og min mor trøstede mig og sagde at det gik, hun var så sød(for en gang skyld i den alder). til idræt sagde Nn til mig at jeg skulle skride ad helved til (av av den sved!). Jeg løb ud på toilettet og var lige ved at tude. Vi snakkede og kiggede ik på hinaden i ca. 2 uger, men så i går skrev jeg alt og hun tog det så sødt. Lige nu sidder jeg og skriver mæ hende og kigger på hend.

Skolen er rar og familien too. Snakker meget mere med Louise nu, dejligt. <3 skal vaer sammen med hende imorn. Sofie holdte forfest sjovt 🙂 Men de er gået i jumfruane gaden nu.

Nå vi ses. Nu vil jeg læse lidt og så sove. Natnat. ILU IHU ILM IMU (Ja, jeg ved ikke lige hvad der sket for det sidste?)

Nanna og Lotte er i dag stadig mine bedste veninder, og vi havde en del pigedramaer, men hvem har ikke det i begyndelsen af teenagerårene? 


 

36111_1493153892063_1330502825_1317788_5317624_n

 


Feriemood & Tanker 3/3 – 2011

(Okay, det her bliver ømt og grænseoverskridende, og en meget nyforelsket Lise… Hahah. Fuck it, i får det hele!) 

Han tager mig med til et sted, hvor døre åbne og i slutningen vil vi altid fortryde de ting, vi ikke fik sagt og gjort. Jeg hsker voresførste kys og hvordan jeg ikke ville lade ham gå. For det binder os sammen ogtager og til stedet, hvor alt andet er som vind. Forsvinger så hurtigtg som sekunderne går. Han får mig til at glemme. Glemme frygten. (Hahaha, lol. Husker det ikke. Tænker det må være en sangtekst, jeg har oversat mens jeg har lyttet. Hahah.)

Jeg vil bare ligge på hans bryst og mærke hans hjertebanken. Så i stedet for at ødelægge det hele, vil jeg forsøge at elske hans vejrtrækning. Jeg er ikke gået ind i forelskese – jeg er faldet i forelskelse – jeg er faldet for ham. Utroligt hvordan han kan påvirke mig. han kan læse mig som en lukket bog (wth,  der har jeg vidst misforstået noget… lukket bog. Haha) og jeg kan læse ham ligeså vel. Slut. 

Jeg må have været mega forelsket. Haha. Det er jo ren volayk. Jeg mødte Michael da jeg var 16, og overstående er skrevet på en ferie UDEN ham.


 

dsc_4998

 


Mandag d. 12/4 – 2010

Hej dagbog. Idag er jeg syg 🙁

Jeg har lagt mig ud i solen. Det er mega varmt. Jeg får solen i øjnene. “Er du ensom” spiller i mine ører. (Hahaha, sjovt. Total medina-fan). Nej det er jeg ikke.

Mads skrev i nat , at han har fået følelser for mig… Det er jo ikke muligt eftersom vi kun har mødt hinanden et par gange og desuden har jeg jo Christoffer. BTW. blev jeg nødt til at aflyse aftalen med ham i dag fordi jeg jo er syg, Men i morgen skal jeg så hjem til ham i stedet. Forresten så er jeg lidt sur på Nanna fordi hun har sagt hemmeligheden om Rune til Amanda. Øv.

Troede jeg kunne stole på hende :s

Hmmf… Måske skal jeg ikke snakke om det med hende. Vil gerne høre hvorfor hun har sagt det videre… Det kan hun hverfald ikke være bekendt.

Nok om det….

Far er stadig arbejdsløs. Håber snart han finder et job.

Lise

Igen, Nanna og jeg er stadig bedste veninder. Og hun er den bedste tante for Villy. Har tilgivet hende for det med at sladre… 😉 Min far fik også nyt arbejde, hvor han stadig er i dag. Han er smed med sidder på tegnestue.


 

dsc_4981

Det var nok Kære Dagbog for denne gang. Jeg har mange bøger liggende, og hvis i er klar på flere sjove Lise-anekdoter, historier og digte, så skriv en kommentar her nedenunder. Jeg lover at der kommer masser af saftige historier næste gang. OG! Så huske at tage et kig I jeres egne dagbøger. Det er altså sjovt! // Nutids-Lise

DIY

DIY: Sådan laver du din egen kæde med kvaste

cover-b

Med denne guide og få midler kan du skabe en hyggelig stemning omkring puslebordet eller på barnevognen. Det har jeg gjort, og Villy er vild med det!

Jeg er på barsel. Og alle ved at barsel er lig med hyggestunder. Når baby sover, skal man nogle gange bare smide, hvad man har i hænderne, glemme vasketøjet og sætte sig ned med et hyggeligt DIY-projekt. Det gør jeg, og på den måde kobler jeg helt fra.

Denne gang er det et par garnrester, der er blevet til en lille fin kæde til min søns pusleplads. Det er blevet rigtig hyggeligt. Vores lille Villy er meget glad for den, og det er virkelig oplagt til når baby begynder at få øje på ting og sager i rummet. Kæden kunne også snildt hænges på barnevognen. Kun fantasien sætter grænser. Find guiden under billedet.

Det eneste du skal bruge er:

  • Stof i ønsket farve – jeg har valgt nogle rester, jeg har liggende. genbrug når det er bedst!
  • En saks

Følg med i min step-by-step guide herunder:

nummer-1

Start med at vikle garnet rundt om din hånd. Jeg viklede ca. 30 gange rundt, men det kan altså være forskelligt alt efter garnets tykkelse. Prøv dig frem!

 

nummer-2

Når du har viklet rundt tilpas gange, så skal du klippe et nyt stykke, som du binder rundt i toppen.

nummer-3

Nu er det tid til at klippe. Klip i den modsatte ende end du har bundet knuden.

nummer-4

Klip et nyt stykke og bind det i toppen, som på billedet. Klip enderne til så de bare hænge ned med de andre kvaste.

nummer-5

Fortsæt med at lave kvaste, til du synes du har nok. Bind dem herefter på et nyt stykker garn og de lange ender af.

billede-faerdig

Og VUPTI! En fin frønsekæde, som du kan bruge til barnevognen eller måske bare som pynt på børneværelset.

 

Du kan forresten finde dig et væghængt puslebord som vores på DBA. Vi er virkelig glade for vores!  Tak fordi du kiggede med! // Lise

 

Lises verden Michaels verden

Vi er tilbage!!! Og sådan går det os..

collage-61
Vi er tilbage!!! Yes! Totalt på toppen efter en alt for god og ALT for tiltrængt ferie! 

Der har været meget stille her på  bloggen. Ja faktisk så stille at vores sidevisninger er gået helt i bund. Sådan går det jo og vi har vidst haft brug for en pause. Men vi er så klar til at komme på banen igen og give jer en masse spændende læsning her på bloggen. Er I friske på det? Hope so!

Sidst vi var aktive på bloggen, der gik det ikke ligefrem SUPER godt. Vi var rimelig pressede, trætte af at  arbejde og havde alt for meget at se til. Tilbage i  Maj skrev jeg blogindlægget om den stresset mor, jeg følte jeg var.  Der kom så meget feedback på det, både her på de sociale medier og i den virkelig verden. Lidt grænseoverskridende, da det jo sådan set er et lidt følsomt punkt. Jeg skrev efterfølgende dette blogindlæg, hvor jeg fortalte jer, hvad vi helt præcis gjorde for at komme af med stressen. Der kom meget mere struktur på vores hverdag, og Michael og jeg fik aftalt hvem, der gjorde hvad, så jeg kunne have mere fokus på Villy.

Nu, efter 4 ugers ferie (ja, vi er godt nok priviligerede! Men nu siger vores konto også KÆMPE MINUS!) skal vi i gang igen. Og denne gang glæder vi os. Jeg skal stadig have mit fokus på Villy og min barsel. Men jeg har også tænkt mig at bruge en del krudt her på bloggis. Så længe det er sjovt og ikke end sur pligt. Jeg håber på at kunne give jer en masse kreative og personlige indlæg. Hvad kunne I godt tænke jer, sådan mere specifikt? Er det DIY’s, beretninger, fortællinger om os, indretning? Michael har al sit fokus på virksomheden. Det betyder at han nu vil bruge endnu mere krudt på at lede efter fine loppefund og sælge dem til jer. Desuden vil han også være klar til diverse ompolstrings – og fletteopgaver. Skriv en mail til liseogmichael@outlook.dk hvis du har en forespørgsel på et eller andet.

Og så ved jeg flere tænker: Hvordan går det så med Villy? Det går faktisk rigtig godt! Før ferien forsøgte vi at trappe ud af hans medicin mor refluks. Han var begyndt at spise lidt og det virkede som det rette tidspunkt. Men efter nogle uger kom refluksen igen. Og den var mindst lige så ond som sidst. Det betød søvnløse nætter i Sverige, en ked-af-det-baby som spændte op og nægtede mad. Heldigvis havde vi medicinen med, og vi opstartede så igen. Nu er han på sin normale dosis igen, og det fortsætter vi lige med lidt endnu. Vi skal have fat i lægen, og hørt hvordan og hvorledes. Med medicinen er han dejlig, glad, smilende og bare en rigtig dejlig prop. Han har rundet de 10 kg.. Hahah. Han er så dejlig tyk. Vi forsøger at trappe ud af natamningerne, for det har han vidst snart ikke behov for mere.

Nåå ja, nu er vi så også begyndt på Villys værelse. Vi vil rigtig gerne have ham derind snart. Når han ligger ved siden af os i bedside cribben, så vågner han bare lidt oftere og er sværere at få til at sove (uden mælk). Vi håber det bliver nemmere når han kommer ind til sig selv. Har I nogle erfarringer med det? Vi skal selvfølgelig nok opdatere når værelset står klar! OG så ved jeg nogle af jer tænker “Er I egentligt stadig glade for huset?”, for det spørgsmål kommer altid obligatorisk når vi snakker med folk. Og ja, det er vi. Her er så skønt, og vi er så glade for det fælleskab der er på vores vej. Man spørger altid ind til hinanden, passer hinandens huse og har det bare generelt rigtig godt sammen. Så nej, vi har ikke planer om at flytte herfra.

Som I kunne læse, så har vi det bare rigtig godt. Og vi glæder os til at dele vores liv med jer igen!

// Kh. Lise (og Michael på sidelinjen)