september 2017 – Lise og Michael
Monthly Archives

september 2017

Lises verden

Kære dagbog – no. 2

collage2

Velkommen tilbage. Jeg tænker det nu igen er tid til at komme lidt ind under huden på mig, Lise. Jeg læser nemlig atter op fra min dagbog, og jeg prøver at være så ærlig som overhovedet muligt. Jeg prøver at smide alt op – måske med navneforandringer, måske ikke. Det får vi at se. Det kommer an på hvor grænseoverskridende det er. Haha. Har du ikke læst første udgave, så kan du gøre det her. Jeg vil også bede alle jeg kender – det er både familie og venner – om at lade være med at læse med. Det er simpelthen for pinligt. Far og mor, I læser ikke med fra nu af. Og heller ikke mine svigerforældre eller bedsteforældre, aftale?

Nå, men det kommer til at foregå sådan, at jeg springer lidt i tid og sted, så I ikke får foræret alle Lise-12-år-guldkorn på en gang. Måske det her kan inspirere jer til at kigge gamle dag/ rejsebøger. Det kunne faktisk være HERREFEDT hvis i hver gang skrev en kommentar fra jeres egne dagbøger. HIT ME! Nå, lad os komme i gang. Jeg slår op på vilkårlige sider, og jeg skriver alt ORDRET. Mine nutidige kommetarer er i blå. Løbende kommer også lidt gamle fotos. Det bliver sjåw’. Og hey: noget nyt er at jeg viser nogle af beretningerne præcis som de er skrevet. Kan simpelthen ikke genskabe dem på ny.

62937_1502251248655_6922769_n


Mandag d. 3/12-2007

Kl: Tror den er ca. 21-22 /; ANER IK’ (‘8

I dag har været en rigtig hygge dag! :] Altså, jeg startede til fysik med Lotte, hygge! (: Vi fjollede meqa meqet. :b Regnpyttevand!! HahA. Men får at du ved det så var Nanna ikke i skole i dag. Jeg gik med Agnete hele dagen! Hun er så sød & sjov (: Efter skole var “MiG & AgNete” på mad&mokka hvor der var nogle mega sjove “tjøbenhavnere”! (: Hehe. Efter vi havde spist en stor tallerken Natcos (ja, det er et ret svært ord!) + en mini muffin & en flaske vand gik vi over til biblioteket og lånte playstation 2 spil og læste højt i en bog om 2 børn, som blev kærester. Nå så tog jeg bussen hjem og spillede PS2. Ja, så lavede jeg ellers kun det almindelige ting. Spiste, så/ser TV, fjoller med familien osv. 

Det var alt for i dag. Knus Lise ! <3

Hov: Jeg tror godt jeg ka’ li’ Kasper! <3  Drømte om ham! (:

På det her tidspunkt gik jeg i 7. klasse, var bedsteveninder med Nanna, og ved at finde ud af at man også kunne have mere end kun 1 veninde. Jeg har altid haft nemmest ved kun at knytte mig til en, og det var svært for mig at have flere veninder på en gang. Kasper var en af de populære drenge, og ja – vi var nok allesammen lidt vilde med ham. Var da også kærester med ham i en kort periode. Måske et par uger. Haha.


D. 10 / 4 – 200(?)

img_9077

Det her har nok været omkring 8.-9. klasse. Haha. Jeg elsker det der med “pyt jeg har jo også Christoffer”. Det var sgu så nemt dengang! Og ja, jeg kyssede sgu til højre og venstre før Michael. 


Torsdag d. 16/7-2015

Kære dagbog. Sikken dag! Igen… Er helt udkørt. Vi sov til kl. 6 hvor internettet bombarderede vores mobiler. Vi så TV inden vi kl. 8 gik til morgenmad. Den var lige så dårlig som det første hotel. Kedelig mælkemorgenmad og helt lyst toastbrød. Vi startede med at køre ned på Pismo Beach. Her kunne vi for 5 dollars få lov at køre helt nede på stranden langs vandet. Der var mage campere. Efter det begav vi os øst på. DVi havde cirka 5 timers kørsel til Barstow. Vores første stop blev på toppen af et bjerg i mega øde. Vi købte snacks og en lille energidrik. Jeg kunne næsten ikke tåle det. Fik den vildeste ud-af-kroppet-følelse (wild life) Mens vi kørte så M og jeg ‘En chance til’ på ipadden. Vi kom forbi tornadoer og så fatamogana i horisonten. Frokost blev spist på en tank. Burittos der ku’ varmes i microovnen. Os på farten igen. En halv time før anokomst fik Lene øje på et skilt, hvor der stod “Antiques”. Vi lavede straks en u-vending og kørte til det fineste sted. Først en lille antikvitetsbutik med gamle skilte osv. Herefter en 2-4 kæmpe garager fyldt fra top til tå med gamle emaljeskilte, amerikanerbiler, tanke, gasstationer og jeg ved ikke hvad. Alle var helt betagede og overraskede over synet. Ejeren var sød og genert. Han fortalte at han so-far havde samlet i fyrre år. Vildt, ikke? Vi fandt også nogle fotografier, som viste sig at J+L og K+L havde set i Sverige sidste sommer. Sammentræf. 

Efter lang tids kig ville vi frem til Barstow. 40 grader – bankevarmt – så vi ville hjem til poolen! Som det første hoppede vi i poolen. Kl 19 kørte vi ud og spiste take-away. Fastfood. IGEN. Min  mave er meget oppustet  i disse dage! 🙂 Sidst en gang indkøb og hjem i putkassen. Pyyyh for en dag!

Nu godnat! – Lise (Billede fra det sted, jeg beskriver:)

img_0285

Michaels familie har hvertandet år givet os en tur til USA, og vi er virkelig priviligerede derved! Vi har været i Florida to gange og en gang i Californien. Vi har altid rigtig meget på programmet når vi rejser med Michaels familie, og det er virkelig spændende og skønt! Som man kan læse i min berretning her, så har jeg en anelse svært ved at nå og fordøje alle indtrykkende. Ikke desto mindre har det været dejlige ferier alligevel! Næste år venter endnu en tur til Cali – denne gang med et lidt andet tempo da vi jo har 2 x bebser nu. Hvad er I mest til? Dase eller oplevelser? Jeg er klart til en kombi!

 


 

Søndag d. 11/4- 2010

Det her er en klassiker! Og derfor får i den sort på hvidt – helt original! Og ja, jeg ved så ikke lige hvad der sker for den her opdatering… Men så var min dagbog da opdateret.

img_9079

Det var nok Kære Dagbog for denne gang. Jeg har mange bøger liggende, og hvis i er klar på flere sjove Lise-anekdoter, historier og digte, så skriv en kommentar her nedenunder. Jeg lover at der kommer masser af saftige historier næste gang. Jeg holder lidt igen på dem, i håb om at jeg er modig nok til at vise jer dem. OG! Så huske at tage et kig I jeres egne dagbøger. Det er altså sjovt! // Nutids-Lise

 

 

Lises verden Michaels verden

Er nybyggerhuset fyldt med skadelige radonstråler?

Reklame for Lindab Villaventilation

img_9023-1

“Du skal lufte ud mindst x antal minutter om dagen”.. Det har jeg fået at vide mange gange. Men hvad har det egentligt at betydning? Det er ikke noget, jeg har været bevidst om før. Men efter vi er flyttet i Nybyggeri med gode udluftningsmuligheder, så kan jeg virkelig mærke forskellen. Indeklima har bare en hulens masse at sige!

Både Michael og jeg kommer fra landet. Jeg mere end Michael. Jeg er opvokset på et nedlagt landbrug. I et ældre hus med måske knap så godt indeklima. Der har været rimelig fugtigt og jeg tror godt vi kunne have luftet ud lidt oftere. Min barndom har været rigtig skøn, og nu, hvor jeg er voksen, så længes jeg en gang i mellem efter at komme på landet. Jeg er stolt når jeg kan fortælle Kjøbenhavnern’ om hvordan vi havde kilometer til naboer, luft under vingerne og støvmider i sengene. Haha.

MEN. Efter vi er flyttet i Nybyggeri, har vi oplevet noget nyt (haha.. sjovt ordspil… eller…). Vi har nemlig fundet ud af hvor stor indflydelse indeklimaet har. Det er faktisk ret vildt, for når vi kommer hjem på besøg hos vores forældre, så oplever vi ofter at vi får snotnæser, hoste og ondt i halsen. Og det er næsten stensikkert. Jeg tror helt sikkert det har noget at gøre med indeklimaet. Det er jo ikke for at tale dårligt om vores forældres hjem, men jeg tror det har en del at sige, at vi nu bor i et nyt og sundt hus.

I en verden, hvor vi bruger det meste af vores dag indenfor, glemmer vi, hvor vigtigt det er med frisk luft. Især for os, fordi vi er selvstændige med arbejdsplads hjemme. Luften i de rum, hvor vi opholder os, har stor betydning for vores trivsel og velvære. Et godt og sundt indeklima med frisk luft påvirker os altså positivt.

Vi har fået foræret en måler, som skal lave en radon test i vores hus. Jeg ved at det ikke er godt med radonstråler, men efter vi har indgået et samarbejde med Lindab, har jeg altså lært, at man kan mindske radonstrålerne i hjemmet med god udluftning. Jeg troede før at hvis man havde radonstråler, så havde man bare radonstråler. Vi vil teste hvordan det rent faktisk er i vores hjem. Vi kan først se resultatet om 2-3 måneder. Vi er jo ude og rejse det næste stykke tid, men der er nogen, der bor i – og passer på – vores hus, så det skulle ikke have nogen betydning. Huset bliver brugt som altid, så testresultatet skulle sagtens kunne bruges! Måleren består af en radon-dims, der kan fange strålerne, og en dertilhørende måler. Vi har den stående som en sej gadgets i stuen. Haha. Jamen, altså man er vel husejer. (Helt seriøst – vi har også fjernbetjening til lamperne rundt i stuen.. Haha. Aldrig gå ned på udstyr!).

Jeg er spændt på at se hvad resultatet egentligt bliver. Er det mon så godt, som vi går og håber på? Er vi fri for de dersens radonstråler? Vi får se. (Fortsættelse følger når vi er hjemme fra ferie… DADADAMMMMM) Tjek desuden Lindab Villaventilations hjemmeside og facebookside for mere info.  Tak fordi du læste med! // Lise

PS: Tjek den lille fætter ved Michaels store og små vaser, der lige nu gennemsøger vores hus for vilde radonstråler og tjekker vores indeklima… Crazy teknik!

img_8997

 

 

Lises verden Michaels verden

10 dage til afgang: ny opdatering!

img_7663

Jeg er omtrent lige så glad som den søde mand, jeg mødte i Guatemala. I fredags satte vi nemlig et kæmpe flueben ved en af  de megastore ting, vi skulle gennemføre inden afgang til Nicaragua. Vi blev nemlig færdig med optagelserne til vores eget TV-program. Det er ret vildt! Jeg må fortælle nærmere om det, når jeg får grønt lys. Pt. er alt jo sådan lidt hemmeligt. Har skrevet et par indlæg om det her og her. Nå… Nu til sagen!! 10 dage til afgang… Det går jo absurd stærkt! Det er faktisk lige om ganske lidt. Så sidder vi nemlig i flyveren på vej til 90% luftfugtighed, jungle og kulturforskelle.

En del spørger til hvad der er vi skal og det kan i læse mere om lige her. Kort fortalt skal vi rejse med hjælp fra Danish Volunteers, som jeg før har rejst til Guatemala med(læs om den tur her og her). Vi har fået lidt nyt info, som jeg vil dele med jer:

  1. Vi skal bo hos den sødeste familie med hele tre børn. Unger på 2, 4 og 6 år. Det bliver så fedt at lege med en masse søde unger, og jeg har hørt at familien er super gæstfri og man bliver en del af familien, så snart man træder ind i hjemmet.
  2. Vi har modtaget en heeel masse kluns, som vi tager med til ungerne vi skal møde.
  3. Vi skal arbejde på en landsbysskole med børn fra meget fattige familier. Arbejdsløsheden er (meget) høj, og de fleste lever af at samle brænde, som de sælger videre. På skolen får de mad med hjem til familien hver dag. Det er måske især disse børn, vi påtænker at give jeres fine tøj til.
  4. Vi venter lige pt i spænding på vores nye klapvogn. Vi har købt en BabyZen YoYo som kan klappes sammen og tages med overalt. Den bliver så god i mellemlandingerne – man må nemlig have den med som håndbagage.

Og som sædvanligt.. Et par spørgsmål til jer:

  • Vi mangler en god rygsæk, som kan få for håndbagage. Den skal kunne rumme en del, gerne være praktisk (evt. vandtæt), have flere rum – ja, og god at gå med når vi skal på turer. Har I nogle forslag??? 
  • Og og og… Hvad skal vi have med i håndbagagen til Villy? Det er jo en meget lang rejse.
Lises verden

Hvad giver du en treårig i fødselsdagsgave? HESTE

img_1450

Min dejlige Anker, som også er rimelig meget jeres darling, har snart fødselsdag. Kan I huske sidste år hvor min gave til ham var hjemmelavet? I kan tjekke den her, hvis det er. Nå, men drengen har igen fødselsdag, og jeg er gået amokka med at søge efter en god gave. Han er så stor nu at det virkelig er sjovt. Han forstår det, og han kan (nogenlunde) fortælle hvad han ønsker sig. Den anden dag spurgte Tante-Dania, og der sagde han efter lang tænketid: “Hmmmmm…. (tænkepause….) Jeg ønsker mig en… EN HEST!”. Haha. Det bliver nok lidt svært, og så alligevel ikke. Jeg har gjort et forsøg, og du kan kigge med nedenunder.

Jeg har nemlig lavet en lille collage med nogle ting, jeg ville elske at købe til min største nevø… Og jeg tror det ville gå rent ind! Totat tre-års-hestetema. Kig med….

collage-62

  • Et sæt nattøj til en stor og blefri dreng, der selv skal tage tøj på.
  • En hest.
  • Todelt heste-nattøj til stor blefri dreng
  • Ej okay, det her genialt!!! Tjek sengetøjet med rytter og hest her
  • Et paAngulus sandaler til børnehaven – perfekte hvis du skal lege hest.
  • En overdrevet grim gyngehest – bare fordi… Måske hvis vi lige ser bort fra at den koster 750 kroner.. Den kan nemlig hænger i loftet på Frode og Ankers kommende værelse på husbåden.
  • Til en dreng der elsker klistermærker: Hesteklistermærker
  • Selvfølgelig: Hestestrømper
  • En mega sød og grim hæklet hest.
  • Det fedeste hestekostume! Seriølle, han ville være den sejeste til fastelavn!

Okay, okay… Når alt kommer til alt, så er det jo mest af alt for sjov. Ja, og hvis du ikke har luret det, så er alle linksene reklamelinks, så hvis I køber nogle af tingene, så er det jo win win for mig. PROCENTER-PROCENTER! Haha. Never mind… Ellers kan du jo også bare bruge det til inspiration, hvis du tilfældigvis skal til en 3-års fødselsdag hos en hestefan snart. Eller til dig selv, hvis du virkelig ønsker dig en gyngehest.

Hasta la vista! // Lise (og Anker) <3

Lises verden Michaels verden

25 DAGE TIL AFGANG

p7221373

SHIIIIIT. EJ EJ EJ! Det forstår ingen af os. Vi skal faktisk afsted lige om snart. Og jeg tænker at tage jer med fra den spæde planlægningstart, så hermed vil jeg skrive lidt på en to-do -mangelliste, som forhåbentligt hurtigt skal blive mindre og mindre.

TO DO:

  • Køb Baby Zen YoYo (yes, efter at have lånt klapvogn fra Baby Golightly da vi var i Portugal og Kroatien, så har vi nu besluttet os for selv at erhverve os en fra ReiRei. Vi er så glade for den vogn!)
  • Øv på rygbærring i viklen (Vi kan stadig ikke mestre den ting! I må meget gerne skrive andre gode bæreredskaber til rygbærring!)
  • Research området omkring Granada – ja og Nicaragua generalt. (Vi ved stadig minimalt – og skal måske også overveje at planlægge bare lidt hjemmefra)
  • Rengør huset helt og gør plads i garderoben, så det er klar til dem, der skal passe det. (Vi har endelig fået styr på hvem der skal passe vores hus mens vi er væk. Det giver så god ro i maven!)
  • Sig på gensyn til hele familien (Det er en tung post, men vi har heldigvis en uges til i Jylland til at besøge alle older og resten af familien. Selvom vi bor på sjælland, går der sjældent mere end en måned)
  • Bestil ekstra kufferter (Det er skal ske snarrest! Jeg tænker at skrive til flyselskabet, og høre om de er interesseret i at donere et par pladser)
  • Få søde instagrammere til at sende tøj (Har stadig ikke skrevet ud direkte på instagram – kun her på bloggen. Jeg venter lidt til jeg er sikker på kuffertplads)
  • Find en der kan fikse lynlåsen i Michaels backpack. (Kender I en i nærheden af Farum?)
  • Gå på loppejagt efter sommerkluns til Villy. (Det glæder jeg mig til!)
  • Lav pakkeliste (Hvor meget skal man mon have med? Det synes jeg er svært. Umiddelbart satser vi på at kunne have tingene i to store backpackrygsække)
  • Når tiden er inde : PAK!

Det var vidst det for nu. Så har vi i hvertfald lidt at gå i gang med! Mangler vi et eller andet? Så hjælp mig gerne med at komme i tanke om det! Hvor vildt er det ikke lige at vi skal afsted lige om lidt????

Lises verden

Skid dog hul i det! Det er jo bare noget værre lort

Reklame for Lactocare

collage-4

Ja, okay.. Er I klar til en gang lorte-snak? For det er det ærlig talt. Det kommer nemlig til at handle om lort. Lort, lort, lort. 

Lad os lige starte med at bryde et tabu: “VI SKIDER ALLE!” Også hende den lækre tynde steg, eller fyren der blinkede til dig. Og nej, det er ikke charmerende og bestemt heller ikke lækkert. Men det er altså en kendsgerning at vi alle går på lokum.. Og skider. Nogle en gang om dagen, andre en gang hver anden, og så er der dem, hvor der lige går liiiidt længere. Ja, dem, som faktisk også er mig.

Jeg vil nemlig fortælle jer lidt om min lorte-situation. Og det bundærligt og bundklamt. Jeg har nemlig en af de der drille-maver. Sådan en mave der tænker “Nåå, skal vi ikke holde lidt ekstra inde på al det mad”. Mange meter tarme, der bare nægter at give slip på alt det (u)lækre. Hurra for tarme. Ja, det er jo en ting, vi faktisk synes, er rimelig klam, at tale om, men som jo faktisk gør et voldsomt stort og dygtigt stykke arbejde for vores krop. Når de ikke fungerer optimalt, så er det møghamrende irriterende.

Mine tarme er ikke altid samarbejdsvillige. Nogle dage knuselsker jeg mine tarmes arbejde, andre dage ønsker jeg mig et par nye. Ja, jeg tænker faktisk nogle gange: “Mon jeg var gladere hvis jeg kunne bestille et par nye på nettet?”. For jeg har forvirrede tarme. Og det har de været hele mit liv.

Jeg husker da jeg var barn. Ih hvor var det frygteligt at skulle slæbes op til doktormanden konstant, fordi Lise-8-år og hendes mor ikke kunne holde det ud længere. Alt for mange uheld og alt for mange mavesmerter. Sådan en evig kamp med min skam over ikke at fungere og frustration over at doktormanden ikke bare kunne kurere. Men doktormanden kunne ikke engang fortælle, hvorfor den var gal med lillepigens mave. Jeg lærte ret tidligt nogle lidt svære ord. Kronisk obstipation. Men hvorfor kunne de ikke finde ud af. Allergitest, børnepsykolog. Nja, intet virkede.

Og jeg voksede op, og jeg lærte min krop at kende. MEN jeg lærte også at min mave og mine tarme bare lever deres eget liv. Perioder er alt vel. Ingen forstoppelse, ingen mavekramper. Andre perioder: Fuld skrald på forstoppelsen. Min mave og hele min psyke har brug for en hel del kontrol og min mave følger også mit humør. Er jeg stresset, bliver mine planer lavet om lige pludseligt eller lignende, så ved jeg også jeg kommer til at betale med en gang forstoppelse og mavesmerter. Og alt det, er jo noget man ikke ser udefra.

Den her lortesnak er jo ikke MEGA nødvendig for mig at få ud. Det er ikke sådan at jeg vinder megameget på at fortælle jer – og hele verden om det – men jeg synes faktisk, at det er ganske fint at få lidt fokus på, at selvom man ser ganske normal ud udenpå, så kan man sagtens makke med nogle rigtig irriterende ting.. Inden i kroppen.

Og når det handler om vores fine tarme, så har vi bare en tendens til IKKE at snakke om det eller fortælle om det, fordi det er ufint, tabu og ulækkert. Og det tror jeg ikke er godt for os. . Jeg har i hvertfald som barn været vældig præget af det, og ked af alle mine udfordringer med maven. Det betød blandt andet at jeg ikke havde mod på at sove hos andre, jeg fik ofte hjemve og jeg var flov over mig selv.

SÅ HEY! Dont be shy, og gemmer du en af de såkaldte ‘ufine gener’, så tag dig mod til og få snakket om det. ( Måske ikke nødvendigvis med så stort et publikum, som jeg. Høhø)

Nu er jeg lige begyndt med mælkesyrebakterier, i håb om at det kan hjælpe med stabilisere min mave. Og hvis I døjer, så burde I gøre det samme. Det skader i hvertfald ikke, og der findes forskellige slags til forskellige typer maveproblemer! Jeg tager Lactocare Fiber 1-2 gange om dagen og så supplerer jeg med Lactocare Daily. Villy får også D-dråber fra Lactocare med mælkesyrebakterier i. Det hjælper hans mave og immunforsvar. Og nåå ja, når vi skal til Nicaragua så medbringer jeg Lactocare Travel.

collage-5

Tjek lige mine gode redigeringsevner! Det cool! Og der er en hel kasse med et halvt forbrug af d-dråber. Man skulle nødig gå ned på det skidt. Hahah. Tak til Lactocare for at sende os det!

Og har du spørgsmål eller lyst til at dele noget, så skriv endelig en kommentar. Det ville faktisk være ganske rart for mig og andre læsere, at høre om andres lortesituationer. Tabuer skal brydes, for så er jeg sikker på vi alle får det meget bedre! Det kurerer ikke en forstoppelse, men det sætter tingene i perspektiv!

Tak fordi du læste med <3 // Lise

 

FYI: Jeg har altid fået movicol. Og jeg har prøvet at leve efter lowfodmap, glutenfrit, laktosefrit, spist HUSK,  og alt det der. Har også forsøgt zoneterapi. Intet har virket her.