oktober 2017 – Lise og Michael
Monthly Archives

oktober 2017

Rejser

 

sponsoreret-indlaeg

Jeg deler også lige denne video fra instagram med jer! For det er jo bare herrenice med jeres penge nu skal hjælpe os med at bygge skolen her i Nicaragua. Læs meget mere omkring det her, for så er jeg fri for at forklare igen. Skolen har brug for 6 klasselokaler til spanskskolen, og det er dem vi skal lave. Desuden skal køkkenet rykkes lidt, og der skal laves et spiseområde til ungerne.

Materialer er billigere end derhjemme, men i deres målestok er det dyrt at handle ind til byggeprojekter. Vi har cirka 900 dollars tilbage på stående fod, og de skal helt sikkert nok gavne godt! Hvis I gerne vil spæde lidt til, så må i <3-gerne overføre til 21432075. Alle pengene går ubeskåret til materialer til den nye skole! Jo flere penge – jo bedre bliver det!

Mangler du selv penge? Så sørg for at tjekke dine muligheder inden et eventuelt lån her.

Kram fra os! // Lise, Villy og Michael

 

Ps. lær mere om vores tid I Nicaragua her.

Lises verden

Er du ikke for ung til at være mor?

villys-navnefest-fotograf-jonas-svendsen-4

Jeg er en ung mor. Men det beskriver ikke min evne som mor. Det beskriver kun min alder. Men intet andet om mig.

I et samfund hvor uddannelse vægtes utrolig højt, så er det bare svært at bryde gennem og sige: “hey, for mig betyder familie og forøgelse mere”. For det er ikke “normalt”. I følge nogen. Men for mig er det det helt rigtige! For mig giver familie, kærlighed og BØRN mig lysten til at gøre ting. Jeg har ikke lyst til at vente, bare fordi gennemsnittet gør det. Jeg gider ikke 4-6 hårde år på skolebænken, før jeg endelig kan tage hul på familielivet. Det er ikke min drøm. Og så er jeg da mega ligeglade med hvad andre tænker. Eller det er jeg nu..

Jeg modtager løbende ret mange henvendelser fra andre unge kvinder, som inderligt går og drømmer om at stifte familie med sin bedre halvdel. Beskeder, så nærmest tigger om at jeg svarer på, hvornår det rigtige tidspunkt er. Jeg får aldrig svaret på beskederne, fordi det ikke er så komplekst. Men nu prøver jeg med et blogindæg i stedet. Jeg har nemlig selv stået i situationen. Jeg har meget tidligt haft et ønske om at få børn. Selvom det ikke samfundsmæssigt, sådan helt rigtigt, er accepteret at få børn tidligt. Så er det i hvertfald enten fordi det er en fejl, eller fordi det er blevet opdaget for sent. “Var det planlagt?” Øhhh.. Ja, mega meget! Totalt timet og tilrettelagt. Også selvom jeg kun var 22 år.

Jeg synes det er så vigtigt at følge ens lyst og mavefornemmelse. Droppe hvad andre siger. Hvis din kæreste og du er klar, så gør det! Skid hul i hvad andre siger. Jeg kan huske en dag, da jeg gik på gymnasiet. Vi var en pigeflok samlet efter skole, og vi sad og snakkede. En af pigerne kendte en efterskoleveninde, der var blevet gravid ved en fejl. Og der blev talt en del om hvor forfærdeligt det var. Selv sad jeg lidt gemt med en drøm om at få børn. Tidligt. Jeg havde da været kæreste med Michael i et par år. Min skrukhed var ret stor, men jeg havde sat mig selv et mål, og det var at i det mindste vente til efter gymnasiet. Men da jeg nævnte det for venindegruppen, så blev jeg faktisk mødt mest af forargelse. For de fleste kunne på ingen måde forestille sig at få børn før 10 år senere. I min vennegruppe følte jeg mig dengang lidt alene med det ønske. Men min drøm blev stadig ved med at være der!

I dag har jeg spurgt nogle af pigerne, i min venindegruppe, hvad de tænkte, da jeg fortalte jeg var gravid. Og de var rimelige enige: “”Var så glad på dine vegne ad du havde snakket meget om at få børn”,To be hornest, så ventede jeg på Villy skulle komme fra den da vi blev studenter” og “Det var overvældende, vildt, stort og så rigtigt for jer”. Så, når I spørger hvordan min omgangskreds tog det, så kan jeg kun sige, at de var godt forberedte. Hvis du selv går med en drøm om at få børn tidligt, så lad være med at skjule den. Du kan sagtens fortælle om det – for det er trods alt en stor ting. Og det gør det garanteret meget nemmere for din omgangskreds at forstå det, hvis de ved det er dit/jeres ønske. Jeg skrev lidt frem og tilbage med pigerne, og vi blev enige om, at hvis ens venner/veninder ikke reagerer positivt og ikke accepterer det, når du fortælle du er gravid, så er det ikke nogle mennesker der er værd at samle på. Jeg vidste at mine venner ville blive glade, men jeg vidste også at de godt kendte til det, der nu var blevet til vores, drøm om at få børn. Ja, og familien. De blev også vildt glade for at jeg var gravid. Sofie tudede – ligesom jeg gjorde de to gange hun fortalte mig det – endda som den første. Jeg har også sprugt min mor, om hun ville fortælle, hvad hun tækte: Jeg tænkte bare at det var skønt, og det var hvad du altid havde ønsket. Var da også nervøs over at alt det med flytningen ville stresse dig. Jeg har aldrig tænkt på om du var for ung, du var klar. Så tænkte jeg også at det var super fordi Sofie også skulle have Frode”

Men hvornår ved vi så om vi er klar? Det kan jeg ikke svare på. Men jeg tror I er klar, når du ikke længere er i tvivl om det. Eller, det kommer an på hvem du spørger. Michael plejer altid at sige, at han ikke var klar før den dag Villy blev født. For mit vedkommende, så var jeg klar ret tidligt. Men for os som par, var det helt afgørrende tidspunkt, da vi 1. havde oplevet de ting, vi gerne ville alene(vi snakkede det meget igennem), og 2. da vi ikke længere bekymrede os om, hvad vores omgangskreds ville sige.

Jeg synes det er så skideærgerligt, hvis der sidder nogle par og ønsker børn, men venter pga presset fra samfundet. Uddannelsen skal nok komme – og der er faktisk enormt mange gode ting ved at få børn imens man studerer. Så forfilan. Hvis I er klar – så få nogle børn! Det er skidehårdt, men også skidefedt! Du har meget mere energi til det når du er ung, din krop kan nemmere blive gravid og du får mange flere år som familie! I skal ikke tænke på, om jeres familie eller venner er klar til at I får børn. Hvis ikke de er det, så skal de nok blive det! Og desuden så er det ikke det, der betyder noget. Det er jo ikke dem, der skal have børn!  Og til jer, der sidder og skeptiske overfor unge forældre! SÅ STOP DET! Der findes både gode unge forældre og dårlige unge forældre. Lige som der også findes gode ældre forældre og dårlige forældre. Så DONT! blame unge par, som ønsker at få børn.

villys-navnefest-fotograf-jonas-svendsen-22

Og så skal I gå ud og lave nogle unger!  Det var vidst bare lige det for nu. Haha.. OK, jeg smutter! // Lise

Indretning

Gode tips til badeværelset – hvad skal du huske?

Sponsoreret af IFÖ

Jeg er VILD med badeværelser. Det har jeg aldrig lagt skjul på. Derfor var badeværelset også et af de første rum, vi lavede om.  Og ærligt – jeg elsker det badeværelse! (Se det her) Nogle gange har jeg endda lyst til at lave det andet om også. Synes ikke der er noget lækrere end at træde ud på et skideflot badeværelse. Jeg sidder faktisk tit på badeværelsesgulvet med computeren på skødet. Både på grund af gulvvarmen – men også på grund af den der hyggelige stemning, man kan skabe sådan et sted.

Det er som regel helheden på et badeværelse, der er det vigtigste. Men skal man gå lidt i dybden med vigtige punkter, når du skal lave nyt badeværelse, så synes jeg det er værd at tænke over følgende:

  • Opbevaringsløsninger, der virker – men også syner flot! Tænk over hvilke ting, du gerne vil have bag låger og hvilke, du gerne vil have fremme. I Nybyggerne lavede vi eksempelvis en skænk om til et vaskemøbel. En løsning der er megaflot og praktisk, da der kan være meget bag skydelågerne i skænken. Ifö har masser af vaske, som du selv kan montere på den overflade, du ønsker.
  • Renlighed og hygiejne. Her tænker jeg på at rengørringen af toilet osv skal være nem at overskue. Ifös toilet Spira Art er et godt bud på det! Det er et toilet uden skyllekant, hvilket betyder at der ikke kan gemme sig ulækker snavs og skidt. Det er altså nemt at holde rent.

spira-art-serie

  • Gulvet. Ja, det har altså en del at sige. I Nybyggerne fik vi et rigtig spraglet badeværelsesgulv, og det var også fedt! Men vi oplevede at vi ikke kunne slappe ordentlig af. Badeværelset er med badekar og afslapning, og som i følge Michael, blev han nærmest køresyg af at kigge på gulvet. Så vi har skiftet det ud med lidt mere dæmpede farver. Det er derfor smart lige at tænke sig godt om, før man vælger gulv.
  • Væggene. Jeg synes personligt godt man må udfordre badeværelsets vægflader lidt. Hvis man kører hvid hele vejen gennem, kan rummet blive kønsløst og for neutralt. Det giver god fylde i rummet, hvis du aktivere væggene med lidt farve. Du behøver ikke nødvendigvis en vild farve. Det kan sagtens bare være nuancer af grå, hvis du ikke er vild med farver. Og husk: du kan jo altid male om, hvis du bliver træt af det.

pb_ifo_toro_0095

  • Kvalitet og funktionalitet. Selvfølgelig er det totalt optur at have et flot badeværelse som i magasinerne. Men jeg tror også på at det er megavigtigt at vælge ting, der både har kvaliteten og funktionaliteten med sig. Fliser, armaturer, toilet, badefaciliteter, håndvask og generel VVS. Det kan sagtens svare sig at smide lidt ekstra penge i.
  • Find inspiration og lav et moodboard. Hvis du synes det er svært at komme på idéerne selv, så tjek evt. pinterest. Det er kilden til god indretning, og du kan med fordel lave et moodboard for at samle alle dine planer. Så får du også nemt et overblik over hvordan du gerne vil have badeværelset til at se ud.

Og ellers – så gå amok med smarte løsninger og alternativ indretning! Jeg elsker at komme ind i et hjem, hvor det bare oser af personlighed. Vær ikke bange for at udfordre dig selv. Det skal nok blive ganske godt!  Hvordan er Jeres drømme badeværelse?

// Lise

http://www.ifo.dk/spira/?utm_source=bloggersdelight&utm_medium=blogindl%C3%A6g&utm_campaign=spira&utm_content=liseogmichael

Lises verden Michaels verden Rejser

HURRA!! Nu kan familien flytte!

collage-1

Jeg har lovet jer en update. Og det får I! For hold nu maule, I er for seje! Jeg slynger en idé ud på Instagram: Juan Carlos (faren i vores værtsfamilie) vil gerne sælge sit ur og jeg spørger så jer I en story.. Min tanke var, at en af jer, måske ville købe uret, men inden jeg selv ser mig om, så er der startet en slags indsamling til familien, så de ikke behøver sælge ud af deres ting.

Ser I, det er lidt indviklet det hele. Jeg forsøger at forklare: Juan Carlos er leder af den skole, hvor vi for det første har fået spanskundervisning og for det andet er voluntører. Skolen hedder Casa Xalteva og er en ledet af en non-profit organisation, som han har startet for 22 år siden. Der er to dele: spansk sprogskole for turrister og ekstra skole for udsatte og fattige børn og unge. De offentlige skoler i Nicaragua er meget dårlige. Alle, med bare lidt penge på lommen, prioriterer private skoler. Der er virkelig stor forskel på offentligt og privat. Børnene på de offentlige skoler kan ofte risikere at gå lidt tabt. Måske går de ikke rigtig i skole, fordi det bedre kan svare sig for dem at arbejde i stedet.

Casa Xaleva arbejder derfor på at rede nogle af de børn i byen, som er meget dårligt stillet og ikke har råd til privat skole. Det gør de ved at give børnene ekstraundervisning, tøj og mad. Om formiddagen kommer børnene mellem 6-12 år og om eftermiddagen kommer de ældre. De er der på skift hhv. inden og efter den offentlige skole. Det er altså et ekstrastøttende tiltag for de her børn, så det lettere kommer gennem livet og bliver klædt på til livet efter skolen. Et mega godt projekt!

Nå… Men nu til det det handler om. Casa Xaleva har altid været det samme sted. Men nu vil ejeren af huset (de lejer det kun) sælge, og de har kun givet skolen ganske få måneder til at finde ud af hvad de skal. Der har ikke råd til at købe huset, og det har ikke været muligt at skaffe nogle donationer eller lignende.

Derfor må Juan Carlos og hans familie (som vi bor hos)  rykke ud af deres hus for at give skolen et nyt. Vores familie bor nemlig i et OK stort lejet hus. Men fordi Casa Xaleva står uden tag under hovedet til December, så er familien villige til at rykke. Og DERFOR var familien nødt til at sælge ud af deres ting. Det er nemlig ret dyrt at flytte. Som i Danmark er indskud osv. megadyrt. Faktisk er det næsten samme priser som derhjemme. Og det siger virkelig meget om hvor dyrt det er for dem.

Så.. Vi er virkelig beæret over jeres hjælp! Det betyder nemlig at der på stående fod er over 10.000 kroner, og det er nok penge til at betale deres indskud. PLUS der er penge til overs til at renovere deres nye hus, så det kan blive lavet om til en skole. Og lige præcis DET skal vi hjælpe dem med i den kommende måned! YAY! (Hvis I gerne vil følge lidt med i den proces, så skriv en kommentar! Så kan det være vi deler lidt…) Familien har faktisk netop i dag givet udlejer pengene, og de blev så glade og lettede over hjælpen!

22308631_1966873463326876_3715717979817951887_n

Glade unger i noget af det tøj, I har sendt <3

Så derfor!!! TAK TIL JER! I er guld værd! Og selvom mange kun har sendt 5, 10 eller 25 kroner, så er pengene altså vokset og I har hjulpet i flok! Selvom den her familie er forholdsvist godt stillet i forhold til mange andre her, så føler det godt at hjælpe nogen, som STADIGVÆK har brug for det. Især når det er nogle, der giver så meget af sig selv og hjælper andre så meget, trods engang i mellem selv at have trænge kår!

Hvis I fortsat ønsker at hjælpe skolen, så skriv en besked på instagram eller mail lisevand@hotmail.com. Det er aldrig for sent! 

Kæmpe krammere fra os – og en stor tak fra Juan Carlos og Fatima. // Lise, Michael og Villy. <3

 

PS: Vores rejse er sat i værk med hjælp fra Danish Volunteers – flere spørger til priser, og I kan finde lidt forskelligt på deres hjemmeside. En kæmpe stor anbefaling herfra! 

Lises verden Livsstil Michaels verden Rejser Villys verden

Nu bor vi altså i Nicaragua

Hermed en lille videohilsen fra os i de fjerne og varme lande. Det går rigtig godt. Det har været nogle hårde første dage med sindssygt mange indtryk og en hel del jetlag. Vi har alle tre været klar til at putte os omkring kl. 16.00, og klokken 5 har vi igen været klar til at stå op. En ond cirkel, hvis man først begynder at gøre det. Så derfor har vi forsøgt at holde os vågne og få vendt døgnet. Det har i hvertfald taget en god uges tid. Men sikke nogle dage! Kig med i videoen, og læs nærmere nedenunder.

Mødet med familien.

Vi vidste ikke rigtig hvad vi kom ned til. Vi havde fået at vide af Danish Volunteers (som har fundet værtsfamilie til os) at vi skulle bo hos en familie med tre børn. Vi ankom sent onsdag aften, og blev modtaget af Fatima og Juan Carlos. Et sødt par på hhv. 28 og 40 år. Vi gik rimelig hurtigt i seng og sov sådan nogenlunde. Tidlig torsdag morgen var der rigtig uvejr, så børnene havde fri fra skole. Det betød at vi blev mødt af tre meget nysgerrige børn. Violet på 3 år, Robert 5 år og Kianny 6 år. Godt 2 minutter efter vi kom ud fra vores værelse, spurgte drengene om vi ville lege tagfat. Og så løb vi ellers rundt i et helt nyt hjem, i et helt nyt land og legede fangeleg med nogle helt nye små venner. Det var så godt! <3 Familien er meget bedre end forventet, og vi er blevet taget så godt imod! Det kan kun blive en god tid i deres hjem! Desuden laver Fatima super lækker mad. Vi får 3 store gode måltider om dagen. Vi hjælpes med lave mad, vaske op osv, og det er egentligt meget rart. Så føler man sig ikke som gæster.

En lille fyr bombet med indtryk

Villy. Ja han er totalt bombet i sit lille hovede af alle indtrykkene. Vi arbejder på højtryk på at give ham nogle pauser i ny og næ. Når vi går i byen, stopper folk og vil røre, diggedigge og holde ham. Når vi er hjemme vil drengene kysse på ham og lege med ham. Selv hvis vi er på vores værelse, kommer drengene og spørger om de må komme ind og lege. Heldigvis er Villy god til at vise når han har fået nok. Og så er det bare med at hjælpe ham med at få roen. Han er sej! Han klarer det så flot!

Skolen vi skal gå på

Når vi er faldet til skal vi have spanskundervisning på skolen Casa Xalteva. Faktisk er det Juan Carlos der står for skolen. Skolen har tilknyttet 22 børn, som har det svært og kommer fra fattige kår. De får her ekstra undervisning, måltider og støtte. Udover de her børn, er der også en række spansklærer som underviser diverse udlændinge i spansk. Det er altså et velgørende projekt samtidig med en skole for os, der gerne vil lære spansk. Her skal vi først have spanskundervisning og senere hen arbejde frivilligt. Det skal vi nok fortælle nærmere om senere.Et besøg i junglen

I vores første weekend var vi på besøg hos Juan Carlos søster, Karla, som bor i en by, der hedder Catarina. Her er der mere ‘friskt’ og det var rigtig rart oven på dage i 32 grader og med en meget høj luftfugtighed. Det var desuden i junglen, med udsigt over en virkelig smuk sø. Vi så store Congo aber og ja… Det var bare vildt!

pa060002

 

Husk I kan følge med på instagram @lisevandborg, og så kommer der i ny og næ et par opdateringer herinde også. Tak fordi du kiggede med! // Kh. Lise, Michael og Villy.

 

NB: dette indlæg er en smule forsinket da vi er gået i feriemode.

Lises verden Livsstil Michaels verden Rejser Villys verden

Sådan gik den lange rejse med baby + gode råd fra os!

skaermbillede-2017-10-13-kl-14-11-01Et ‘haøølj’ fra Nicaragua! Vi har det godt – først og fremmest. Vi er endnu ikke blevet ædt af en abe eller kørt ned af en chicken-bus.

Vi kan nu endelig se tilbage på vores laaaange tur herhen og tænke “for søren hvor er det godt, der er længe til vi skal tage den tur igen!” Turen var nemlig hård. Men ærligt – er det ikke altid hårdt at rejse så langt? At man så lige har en ni-måneder gammel tumling med på slæb, gør det bestemt ikke mindre besværligt.

Vi fløj således:

København-Paris (2 timer)

Paris-Atlanta (9 timer)

Atlanta-Managua (3 timer)

Vi havde gjort os nogle tanker omkring rejsen, og på forhånd tænkte vi:

  • Den hårdeste tur bliver  9-timers turen
  • Vi skal have spændende legetøj til Villy og en iPad med film
  • Vi skal have nok bleer, medicin osv med i håndbagagen.

Og ja. Det endte med at holde stik.

Den første flyvetur gik fint. Villy sov en lille lur. Den anden tur….. ARRGGH. Knap så god! Villy ville ikke sove. Han sov cirka 1 time på den tur. Han havde været vågen i mega lang tid, og var så træt at han – bortset fra et par sjældne gange hvor han charmede folk – skreg og var total ynkelig. Lille pus. Vores iPad plejer som regel at være en life-safer – men typisk så gik touch i stykker, og Villy gad altså ikke kigge på den i flyveren.

I lufthavnene var han tilfreds og kravlede rundt. Og heldigvis endte han med at sove på hele den sidste tur.

Så jeg vil sige: Ja, man kan forberede sig mega meget til sådan en lang tur, men det ender ofte med at blive helt anderledes end man lige tænker.

Her er nogle råd, og ting der fungerede rigtig godt for os: 

  1. En oppustelig rejseseng/sovepose . Skide smart til at aflaste benene. Sådan en kan købes her (reklame, men vi brugte den virkelig meget!)
  2. En suttesnor. Vi er normalvis ikke fan, da vi ikke synes Villy skal gå rundt med sin sut hele tiden. Han bruger den kun når han skal sove. MEN på sådan en rejse, er det bare megarart at have sutten i snor, så man ikke skal lede efter den konstant.
  3. Opdel håndbabagen tasken i små opbevaringsposer. Det er virkelig smart, så du ikke skal hive alt op af tasken for at få fat i noget. Vi havde købt nogle i Tiger og tingene var opdelt i: 1. mad og snacks, 2. ekstra tøj 3. pusleting 4. legetøj og 5. toiletsager.
  4. Nu vi snakker håndbagage, så er vores bedste erfaring hidtil: vores nye klapvogn! den kan nemlig klappes så meget sammen, at man kan have den med op i flyet og derved have den i mellemlandingerne. Det betyder -1 stykke håndbaggage, men det er bestemt det værd! Også senere hen på rejsen når den skal med i busser og taxier. Klapvognen hedder BabyZen YoYo, og den kan lægges ned i ryggen.
  5. 2-3 flasker vand. Som forælder får man lov til at tage væsker med ind. Og vi havde 2-3 vandflasker i en af ‘Villy’-poserne’. Vi fik lov at få dem med, og det var faktisk rigtig rart. Vi havde vand til Villy og til os selv. Vi sørgede desuden for at drikker ekstra meget. Jeg får nemlig altid mega hovedpine på sådan en lang rejse, og vand kan afhjælpe!
  6. Slyngen! Den var uundværlig. Et par gange fik vi ham til at sove der i – og det er også altid vores plan B hvis vi ikke kan få ham til at falde til ro. I slyngen med ham, og så op og ned af midtergangene en 20-30 gange. Så sov han! Til Jer, der gerne vil vide det: vores vikle er en fastvikle i str 6, og den er fra Little Frog og hedder Grey Illusion.
  7. Ekstra (gratis) sæder!!! Vi var megaheldige. De to første rejser (inkl. den lange – vigtigt!) fik vi et ekstra sæde til Villy. Det første fly var et tilfælde, og det andet spurgte jeg ganske enkelt efter det. Det betød alting for turen. Vores oppustelige rejseseng fungerede også som et sæde for Villy når han var vågen, og så kunne han selv sidde og lege lidt.

skaermbillede-2017-10-13-kl-14-11-38Har I flere gode råd, der skal tilføjes?

Vi er i rejse-feriemode, så hvis indlæggene bliver udgivet lidt sent, så ved I hvorfor! Ikke desto mindre, så skal I følge med om snart, når vi fortæller lidt om vores første uge. For os er det som en dagbog, og så er det også bare hyggeligt hvis I har lyst til at læse med.

Ja, og endnu en gang; du kan læse hvor vi er flyttet hen her.

// Lise, Michael og Villy