Jeg er en ung mor. Men det beskriver ikke min evne som mor. Det beskriver kun min alder. Men intet andet om mig.

I et samfund hvor uddannelse vægtes utrolig højt, så er det bare svært at bryde gennem og sige: “hey, for mig betyder familie og forøgelse mere”. For det er ikke “normalt”. I følge nogen. Men for mig er det det helt rigtige! For mig giver familie, kærlighed og BØRN mig lysten til at gøre ting. Jeg har ikke lyst til at vente, bare fordi gennemsnittet gør det. Jeg gider ikke 4-6 hårde år på skolebænken, før jeg endelig kan tage hul på familielivet. Det er ikke min drøm. Og så er jeg da mega ligeglade med hvad andre tænker. Eller det er jeg nu..

Jeg modtager løbende ret mange henvendelser fra andre unge kvinder, som inderligt går og drømmer om at stifte familie med sin bedre halvdel. Beskeder, så nærmest tigger om at jeg svarer på, hvornår det rigtige tidspunkt er. Jeg får aldrig svaret på beskederne, fordi det ikke er så komplekst. Men nu prøver jeg med et blogindæg i stedet. Jeg har nemlig selv stået i situationen. Jeg har meget tidligt haft et ønske om at få børn. Selvom det ikke samfundsmæssigt, sådan helt rigtigt, er accepteret at få børn tidligt. Så er det i hvertfald enten fordi det er en fejl, eller fordi det er blevet opdaget for sent. “Var det planlagt?” Øhhh.. Ja, mega meget! Totalt timet og tilrettelagt. Også selvom jeg kun var 22 år.

Jeg synes det er så vigtigt at følge ens lyst og mavefornemmelse. Droppe hvad andre siger. Hvis din kæreste og du er klar, så gør det! Skid hul i hvad andre siger. Jeg kan huske en dag, da jeg gik på gymnasiet. Vi var en pigeflok samlet efter skole, og vi sad og snakkede. En af pigerne kendte en efterskoleveninde, der var blevet gravid ved en fejl. Og der blev talt en del om hvor forfærdeligt det var. Selv sad jeg lidt gemt med en drøm om at få børn. Tidligt. Jeg havde da været kæreste med Michael i et par år. Min skrukhed var ret stor, men jeg havde sat mig selv et mål, og det var at i det mindste vente til efter gymnasiet. Men da jeg nævnte det for venindegruppen, så blev jeg faktisk mødt mest af forargelse. For de fleste kunne på ingen måde forestille sig at få børn før 10 år senere. I min vennegruppe følte jeg mig dengang lidt alene med det ønske. Men min drøm blev stadig ved med at være der!

I dag har jeg spurgt nogle af pigerne, i min venindegruppe, hvad de tænkte, da jeg fortalte jeg var gravid. Og de var rimelige enige: “”Var så glad på dine vegne ad du havde snakket meget om at få børn”, “To be hornest, så ventede jeg på Villy skulle komme fra den da vi blev studenter” og “Det var overvældende, vildt, stort og så rigtigt for jer”. Så, når I spørger hvordan min omgangskreds tog det, så kan jeg kun sige, at de var godt forberedte. Hvis du selv går med en drøm om at få børn tidligt, så lad være med at skjule den. Du kan sagtens fortælle om det – for det er trods alt en stor ting. Og det gør det garanteret meget nemmere for din omgangskreds at forstå det, hvis de ved det er dit/jeres ønske. Jeg skrev lidt frem og tilbage med pigerne, og vi blev enige om, at hvis ens venner/veninder ikke reagerer positivt og ikke accepterer det, når du fortælle du er gravid, så er det ikke nogle mennesker der er værd at samle på. Jeg vidste at mine venner ville blive glade, men jeg vidste også at de godt kendte til det, der nu var blevet til vores, drøm om at få børn. Ja, og familien. De blev også vildt glade for at jeg var gravid. Sofie tudede – ligesom jeg gjorde de to gange hun fortalte mig det – endda som den første. Jeg har også sprugt min mor, om hun ville fortælle, hvad hun tækte: “Jeg tænkte bare at det var skønt, og det var hvad du altid havde ønsket. Var da også nervøs over at alt det med flytningen ville stresse dig. Jeg har aldrig tænkt på om du var for ung, du var klar. Så tænkte jeg også at det var super fordi Sofie også skulle have Frode”

Men hvornår ved vi så om vi er klar? Det kan jeg ikke svare på. Men jeg tror I er klar, når du ikke længere er i tvivl om det. Eller, det kommer an på hvem du spørger. Michael plejer altid at sige, at han ikke var klar før den dag Villy blev født. For mit vedkommende, så var jeg klar ret tidligt. Men for os som par, var det helt afgørrende tidspunkt, da vi 1. havde oplevet de ting, vi gerne ville alene(vi snakkede det meget igennem), og 2. da vi ikke længere bekymrede os om, hvad vores omgangskreds ville sige.

Foto: Jonas Svendsen

Foto: Jonas Svendsen

Jeg synes det er så skideærgerligt, hvis der sidder nogle par og ønsker børn, men venter pga presset fra samfundet. Uddannelsen skal nok komme – og der er faktisk enormt mange gode ting ved at få børn imens man studerer. Så forfilan. Hvis I er klar – så få nogle børn! Det er skidehårdt, men også skidefedt! Du har meget mere energi til det når du er ung, din krop kan nemmere blive gravid og du får mange flere år som familie! I skal ikke tænke på, om jeres familie eller venner er klar til at I får børn. Hvis ikke de er det, så skal de nok blive det! Og desuden så er det ikke det, der betyder noget. Det er jo ikke dem, der skal have børn!  Og til jer, der sidder og skeptiske overfor unge forældre! SÅ STOP DET! Der findes både gode unge forældre og dårlige unge forældre. Lige som der også findes gode ældre forældre og dårlige forældre. Så DONT(!) blame unge par, som ønsker at få børn.

Og så skal I gå ud og lave nogle unger!  Det var vidst bare lige det for nu. Haha.. OK, jeg smutter! // Lise