Jeg dropper ud fra sygeplejerskestudiet! – Lise og Michael
Lises verden

Jeg dropper ud fra sygeplejerskestudiet!

Sikke en masse følelser jeg har haft i min mave, siden vi kom hjem.

Vi har det seneste år ikke tænkt særlig meget længere end til vores fantastiske rejse til Nicaragua. Alt derefter, har vi ladet ligge og det måtte ellers komme op når tid var til det. Nu er rejsen slut, og vi skal begynde det nye kapitel af vores liv. Villy fylder 1 år. De fleste andre 1 årige er begyndt i institition. Skal Villy det? Hvad er alternativet? Hvad passer til vores hverdag og familieliv? Ja, det har fyldt en del. Men for at finde ud af, hvad der passer bedst til vores familieliv, så er der bare et spørgsmål, der er væsentligt at finde svar på….

Nemlig… Hvad vil vi lave fremover? 

Hele min barsel, har jeg tænkt at jeg til Februar 2018 skulle starte på sygeplejerskestudiet. Jeg har gået et modul i Aalborg, og jeg er helt sikker på, at den en dag er min fremtid at være sygeplejerske. Eller nærmere: sundhedsplejerske. Det er drømmen. Og har altid været det. Så kom vi i fjernsynet, og fik nok så mange muligheder derigennem. DBA Guide, bloggen, instagram, Michaels retro – og renoveringsbiks. Sofie og mit genbrugstøjsprojekt. Mere TV. Der er bare kommet så vanvittigt mange muligheder. Efter vi vandt Nybyggerne i foråret 2016, har vi hele tiden sagt til os selv: “Ja ja, vi rider lige på bølgen så længe den er her”. Men den bølge der har varet ved i snart to år, og det ser ikke ud som om den nødvendigvis stopper lige nu.

Nu, hvor kalenderen snart siger 2018 og min studiestart nærmer sig med HASTIGE skridt, så har jeg fået kolde tæer. Jeg lovede mig selv at næste gang jeg skulle starte på studie, så ville jeg være fuldt fokuseret og ikke have gang i 117 andre projekter. Men det har jeg jo. Betyder det så at jeg skal til at nedprioritere alle vores idéer og skal jeg til at fordybe mig i et studie, som jeg ved kommer til at tage al min tid? Det tror jeg ikke, jeg er klar på.

Jeg ringede til studievejlederen og fik en snak. Det første hun sagde var: “For mig at høre, lyder det som om du skal droppe ud!”. Og det lettede mit hjerte en smule. At høre det fra en, der ikke er min søster, mor eller veninde. En der har meget erfaring og en der ser på tingene objektivt. Vi fik en lang snak, og det korte af det lange, blev at det gik op for mig at hun havde ret. Jeg er kun 23 år. Vores uddannelsesystem presser mig! Vi skal skynde os, og hvis vi ikke er i gang med en uddannelse før vi er 25, så er det lig med falliterklæring. Jeg bliver på ingen måde en bedre sygeplejerske af at skynde mig at tage den uddannelse. Jeg bliver måske endda en endnu bedre sygeplejerske, hvis jeg tager al den erfaring med mig gennem de her vilde og udfordrende år.

Og når Villy er lille, er det da for fedt at være selvstændige – sammen, og kan leve så frit, som vi gør. Muligheden er der nok ikke om 2-3-4-5 år, så hvorfor ikke bare fortsætte eventyret? Sygeplejerskestudiet er der stadig om 2-3-4-5 år.

Så jeg har valgt at droppe ud. Og det skal jeg ikke have det dårligt med. Jeg arbejder med at droppe den der dårlige samvittighed. Når jeg ser alle mine venner, der er ved at være færdige med både professionsbachelor, bachelorer og nogle endda kandidater. Jeg prøver at vende min tankegang om: “Måske har jeg ikke en uddannelse, men hvad har jeg så ikke lige, som de måske ikke har?”. Og sådan må man gerne tænke! Janteloven op i nummi, for helt ærligt! Vi er så meget mere end uddannelser. Det er OGSÅ fedt, men det er ikke nødvendigvis det, der definerer mig som person.

MIN BESLUTNING ER DOG MED EN TING I MENTE!!!! Jeg må ikke stresse mig selv, som før er sket(Læs her)! Hvis vi fortsætte det selvstændige liv, sammen, så skal det være under andre præmisser. OG det ved vi nu. Erfaring gør kun en klogere!

Så ja – jeg er en lettet dame, som nu kan arbejde endnu mere på bloggen, på de sociale medier, måske med mere TV og andre hemmelige projekter. Kan dog godt mærke i min mave, at jeg også er lidt trist over at ikke at skulle være ung, amindelig studerende. Det var jo mega fedt da jeg gik på uddannelsen sidst! Men min tid til det skal nok komme, det bliver bare ikke lige nu!

Så er næste spørgsmål blot: Skal Villy starte i institution? Eller skal vi nyde friheden ved at have ham hjemme? Måske med en au pair/ung pige i huset. Der er legegruppe i nærheden, svømning, gymnastik, fætre osv. Og vi kan tage til Jylland uden dårlig samvittighed. Og så måske delvis selv have ham? 50 % selvstændig og 50 % hjemmegående husmor. Mulighederne er mange, og det kommer an på så meget. Det må vi finde ud af snart!

Er du selvstændig og har hjemmepasset børnene (helt eller delvist)? Så vil jeg rigtig gerne høre jeres erfaringer!

// Kh Lise (som en dag bliver sygeplejerske)

3fb0bbe0-d1cb-42b7-a262-004b30967d5f

Læs også

18 Kommentarer

  • Reply
    Tina D
    20. december 2017 at 19:35

    Jeg valgte at få børn meget tidligt(16 og 19 år), og gik først igang med den uddannelse jeg arbejder indenfor idag, da jeg var 38. Så ingen stress, du når det nok. Jeg er glad for at jeg ventede, så jeg kan bruge min livserfaring og min indre ro, i mit daglige arbejde(er inden for samme branche som du gerne vil). Glædelig jul til jer alle.

  • Reply
    Maja
    20. december 2017 at 19:36

    Kære Lisa.

    Tillykke med dit valg, og hurra for at du følger din mavefornemmelse. Jeg beundrer mennesker, der tør gå andre veje, og følge de drømme, som mange ville ønske de også kunne. Vi tænker, at vi skal have en uddannelse, fordi vores kultur og samfund er indrettet sådan. Jeg ELSKER, når der bliver gjort op med “normer” og “regler”, og mennesker som dig, viser, at der faktisk findes alternativer til et smukt liv!!!

    Du kan sgu altid blive sygeplejske ja, men lad da være med at tænk så meget over det. Nyd nuet og følg din drømme.

    Kærlig hilsen en sygeplejerske, som ville ønske, hun havde muligheder som dine 😉

  • Reply
    Elisa
    20. december 2017 at 19:47

    Det er så mega sejt at du tør at gå dine egne veje! Gad godt jeg havde samme mod! Jeg blev gift som 18 årig og har nu også en lille dreng på 1 år😄 Har en stor drøm om at blive selvstændig, men det tør jeg desværre ikke 😅 Har flere gange haft lyst til at droppe min uddannelse så jeg kan nyde min lille dreng❤️ Held og lykke med det hele – i er så seje!

  • Reply
    Emma
    20. december 2017 at 19:48

    Kære Lise.
    Jeg har været fuldstændig old school hjemmegående siden 2014.
    Jeg fødte min første datter i 2013, 24 år gammel, og da barslen var ved at rende ud, fik jeg angst og koldsved ved tanken om at sende hende i institution. Vi bor i en kommune, hvor man kan få tilskud til pasning af barn i eget hjem. Så det tilskud fik jeg, i et år, som det er muligt.
    Da det år var overstået, var Elinor og jeg kommet så godt ind i livet som hjemmegående, at vi valgte at tage to år mere, hjemme. Denne gang for egen regning.
    Elinor startede i børnehave i sommer, lige blevet fire år og også lige blevet storesøster. Det har været fantastisk. Det er gået så godt, og Elinor er bare så modigt, robust og socialt dygtigt barn.
    Jeg skal også gå hjemme med lillesøster, til børnehave-alderen.

    Min tid skal nok komme. Men børnenes tid er nu. Det er nu de bliver formet og udvikler sig. Og det vil jeg ikke gå glip af <3

    Sej beslutning I har taget. Og den fuldstændig rigtige – hvis du spørger mig! 🙂

    Dbh
    Emma

  • Reply
    Josephine
    20. december 2017 at 20:05

    Søde Lise ❤
    Hvor ER du modig! Og hvor er det sejt at du mærker rigtigt efter hvad der er godt for dig lige nu og her! Før ja, lige nu er I midt i et eventyr og sygeplejerskestudiet skal nok være tilgængeligt for dig den dag du får lysten til det. Du er ung og har mange år foran dig, start med det fede eventyr der ligger for dine fødder og så skid hul i at samfundet presser mod en norm som ikke passer på dig.
    Selv startede jeg på socialrådgiveruddannelsen i februar 2012, så mødte jeg min mand, fik en søn, blev gift, skiftede studie til pædagog og nu sidder jeg på barsel med vores søn nummer to, på 3,5 måned i armene og har udsigt til en dejlig lang barsel og dermed først blive uddannet pædagog i januar 2020. Er det en anelse øv at resten af mit oprindelige hold på pædagoguddannelsen er færdige til sommer og jeg til den tid har halvandet år tilbage? Ja lidt. Kunne jeg tænke mig at bytte mine to skønne unger og al den tid jeg har med dem nu hvor de er små? Aldrig i livet! Jeg bliver, som du også selv nævner, helt sikkert en helt fantastisk pædagog når jeg engang er uddannet. At jeg så er 28 i stedet for 26 når jeg er færdig, who cares. Keep calm and follow your heart ❤

  • Reply
    Lisa
    20. december 2017 at 20:23

    Kære Lise. Tillykke med din beslutning. 💪🏼
    Jeg hjemmepasser vores 3. datter. Jeg ville virkelig ønske jeg havde gjort det med nr 1 og 2 også, men der var hverken økonomien eller jeg klar til det. Det er helt fantastisk at være sammen med min datter hver dag og jeg er SÅ glad for at få al den tid med hende. Vi gik ind i det med holdning, at vi altid kunne sadle om og sende hende i institution, men at vi jo ikke kunne fortryde hvis vi ikke gjorde det. Vi går i legestuen og har fået en masse både voksne- og børnevenner og har en masse at lave. Ift økonomien er det meget forskelligt fra kommune til kommune, om man får tilskud til at hjemmepasse. Det gør man desværre ikke i Århus kommune, men du kan tjekke jeres kommune om de giver tilskud. Derudover kan din ægtefælle også udnytte det skattefradrag du ikke selv udnytter. Jeg vil kun anbefale at hjemmepasse. Held og lykke med alt det, der kommer til at ske for jer. Kh Lisa

  • Reply
    Amalie Molzen
    20. december 2017 at 20:42

    Kære Lise.
    Hvor er det sejt at du lytter til dit inderste i stedet for en kultur, og nogen på Christiansborg der kun er interesserede i at producere gode skatteborgere og ikke hele mennesker. Jeg hjemmepasser min søn på 17 mdr., efter jeg opsagde min stilling som ergoterapeut i sommers da min barsel sluttede. Det er det bedste jeg nogensinde har gjort, for hver dag er så stolt af at jeg lyttede til mit inderste. Og jeg er glad! Jeg er glad fordi jeg synes det jeg laver giver mening. Vores børn er små NU, og I min optik er det den største gave I kan give Villy- tid sammen <3 Tilknytning er så vigtig for det lille barn, og tidlig, langvarig adskillelse kan få konsekvenser helt ind i voksenlivet. Både Neohippie, Nynne med bloggen Verden udenfor og Cellinna Martinna har skrevet blogindlæg der gav mig modet til at gøre det jeg kunne mærke var rigtigt for os- så dem kan du læse hvis du har lyst.

  • Reply
    Birgitte Hejlesen
    20. december 2017 at 20:44

    Sejt at I mærker efter!
    Jeg vil anbefale dig at blive medlem af fb-gruppen “moderne hjemmegående forældre”, her kan du finde folk som hjemmepasser/er hjemmegående i mange forskellige konstellationer!
    Jeg hjemmepasser selv vores tre børn (5 år, 4 år og snart 1 år), arbejder 5-6 timer som bogholder og lidt hobbyvirksomhed med hækleopskrifter. Kan kun anbefale det, hvis lysten er til det!!

  • Reply
    Birgitte Hejlesen
    20. december 2017 at 20:45

    Sejt at I mærker efter!
    Jeg vil anbefale dig at blive medlem af fb-gruppen “moderne hjemmegående forældre”, her kan du finde folk som hjemmepasser/er hjemmegående i mange forskellige konstellationer!
    Jeg hjemmepasser selv vores tre børn (5 år, 4 år og snart 1 år), arbejder 5-6 timer som bogholder og lidt hobbyvirksomhed med hækleopskrifter. Kan absolut anbefale det, hvis lysten er til det!!

  • Reply
    Kristina
    20. december 2017 at 20:54

    Følg dit kald og nyd det! Især når det kan lade sig gøre! Arbejdslivet er så uendelig lang, så du har masser af år du kan bruge derude som hvad du end vælger! Det er ikke fordi jeg er så gammel selv hvis jeg skal sige det (😂😂37), men jeg blev uddannet som 23-årig og står nu med en masse års erfaring, en god uddannelse og et brændende ønske om at kunne vælge noget andet. Så nogle gange vil jeg mene er det bedst at uddanne sig lidt senere når man kender sig selv godt, har nogle flere erfaringer med sig og børnene er ikke helt små….
    Apropos børn, hvis jeg kunne have valgt andet eller prioritere anderledes, var jeg blevet hjemme med mine børn til de ihvertfald var to år…held og lykke med al dine planer!

  • Reply
    Louise
    20. december 2017 at 21:57

    Kære Lise,
    Du er ung og har fået et barn. Jeg er 28, og har fået min uddannelse. Har den ene af os mere end den anden, fordi du fik et barn og jeg fik en uddannelse. Det tror jeg absolut ikke!
    Jeg misunder dig ting, og ligeså misunder du måske mig ting. Og sådan er verden så fin. Vi skal nok begge nå det vi vil, og indtil da, så må vi bare gøre det, som føles allermest rigtigt lige nu.
    Så fuld støtte herfra og bliv endelig ved med at gøre lige det, som jeres hjerter og veje vil. Så skal det hele nok gå. 😚💕

  • Reply
    Sisse
    20. december 2017 at 22:36

    Kære Lise
    Jeg er 32 år og sidder pt. på en tropeø i Stillehavet og nyder livet med min mand og vores to piger.
    Jeg startede først på min uddannelse som 24-årig, og jeg er ikke færdig endnu. Har gået hjemme fuld tid to år med hvert barn og med andet barn havde jeg begge mine piger hjemme. Der findes et kæmpe netværk med fantastiske hjemmegående forældre og børn, som vi har benyttet os meget af og virkelig nydt. Da den mindste fyldte 2, startede jeg studie igen og begge vores piger blev passet sammen hos en anden hjemmegående mor tre dage om ugen, og jeg havde dem selv hjemme 4 dage om igen (inkl. weekend). Det sidste halve år har jeg så været på udveksling og haft hele familien med, så min mand har været hjemmegående med vores piger og jeg har studeret. Når vi er hjemme igen om en måneds tid, skal jeg skrive speciale, men jeg bliver altså først færdig som 33-årig. Men så har jeg så meget andet i bagagen, ikke mindst tiden med mine børn mens de har været små. For mig er der ingen tvivl; hvis man kan undgå institutionslivet for de små børn, så er det klart det jeg ville gøre. Små børn har brug for deres nærmeste voksne, og faktisk først behov for legekammerater fra de er tre år, selvom de sagtens kan nyde det inden da.
    Skriv endelig, hvis du vil høre mere.
    Hilsen Sisse

  • Reply
    Nissepigen
    20. december 2017 at 22:51

    Tillykke med den seje beslutning!
    Jeg gik igang med sygeplejestudiet, da jeg var 27 år, og det gik super fint. Fik mit 1. barn under uddannelsen, arbejde 2 år på hospital, og nu er jeg på barsel med mit barn nr. 2.
    Jeg bryder mig desværre SLET ikke om at være sygeplejrske, for jeg ødelægger mig selv imens jeg forsøger at hjælpe andre. Det er desværre umuligt at yde en tilfredsstillende sygepleje, sådan som tingene fungere i det offentlige.
    Derfor vil jeg for ALT i verden undgå at komme tilbage på min gamle afdeling, og jeg ville ØNSKE, at jeg kunne have en hverdag med mine børn, drømme, projekter og ikke mindst en succesfuld blog.
    Efter min mening har du ALT man kunne ønske sig lige nu! Den ABSOLUTTE bedste løsning for en familie. Kæft, hvor er jeg misundelig.
    Fuck voksenverdenen!
    Virkelig!
    Fuck “bør” og “skal” og lad os tage børnene i hånden og vis dem verden.
    De er kun små i et splitsekund, og hvis jeg på nogen måder kunne, så ville jeg hellere passe mine børn end at lade andre gøre det for mig.
    God beslutning, søde.
    Fantastisk mor, lige dér!

  • Reply
    Emma
    20. december 2017 at 23:19

    Det lyder helt klart som, at det er det helt rigtige valg for dig, lige nu. Jeg er selv igang med at læse til sygeplejerske, og jeg ville aldrig kunne gøre det, samtidig med at have så mange bolde i luften, som du har. Jeg synes, at du er sej, og godt at du kan mærke efter hvad du har brug for. 😎💪🏼
    Så ja nyd din tid med Villy, det er en tid du aldrig får igen, desværre.
    Gode tanker herfra ⭐️

  • Reply
    Birgitte staal
    21. december 2017 at 8:08

    Hej lise
    Jeg passede begge vores drenge hjemme til de var 3 og skulle i børnehaven.
    Den store var ofte syg med falsk strubehoste oven i hans astma og han var født 8 uger før
    Så efter lægernes opfordring blev jeg hjemme og til sidst måtte jeg arbejde weekend og havde så hverdagende hjemme.
    Praktisk når de blev syge.

    Jeg vil ALDRIG Bytte de år for noget.
    Det var fantastisk.
    Jeg var der da de begyndte at gå / tale
    Osv.
    Vi har stadig et specielt bånd sammen os 3
    De snakker med mig om alt.
    Men jeg har også altid været der for dem.
    De er nu 19 og 22

    Jeg læste til pædagog da de var 4 og 6 år.
    Og de fik igen mulighed for at kører hjem fra skole og bh. Meget tidligt.
    De har til gengæld aldrig været vilde med konceptet institutioner.
    De ville hellere være hjemme med venner eller hos dem.

    Jeg har benyttet meget at være sammen med veninde som selv havde børn i samme alder.
    Og gået i den lokale legestue.

    Pas jeres guld klump der hjemme

  • Reply
    Sara
    21. december 2017 at 9:33

    Hej Lise,
    Min mor var hjemmegående husmor indtil jeg blev 3 år og skulle starte i børnehave. Min mor har nydt det og det har jeg også. Pædagogerne var dog nervøse da jeg skulle starte i børnehave, men jeg bad pænt min mor om at gå hjem efter en halv time, og så var der ikke mere der. Så det har nødvendigvis ikke nogen betydning på længere sigt!
    Desuden er det en luksus at kunne være hjemme med sit barn i denne her tid, vi lever i. Hvis i har muligheden, så synes jeg absolut at du skal tage den!
    Jeg læser i øvrigt også til sygeplejerske nu og jeg ser frem til dig som en fremtidig kollega 🙂

  • Reply
    Sine
    21. december 2017 at 13:18

    Hej Lise.. virkelig dejligt at du tager skridtet og lever i nuet.. du når alting til sin tid.. jeg er selv lige startet på sygeplejerskeuddannelsen som 33 år og det er helt fantastisk.. men ville absolut sige at de er de sidste mange år inden der har gjort mig til den jer er og klar til uddannelse så vil bare sige 👍 til dig og din familie for at vælge hvad der er rigtig for dig/jer.. mvh sine

  • Reply
    Mathilde
    20. februar 2018 at 19:45

    Hej Lise
    Jeg vil bare sige, at du på ingen måde må have dårlig samvittighed eller føle dig presset over, du ikke har en uddannelse nu.
    Jeg er cand.scient.med og har altså læst fem år på uni, været færdig i knap, men jeg ville give min højre arm for, at have lavet noget (andet end blot tjene penge) imellem gym og uni.
    Det må være den ultimative drøm at være selvstændig/selv bestemme over din tid, når du har et lille barn, udnyt og vær stolt af, at I har muligheden, og rid på den bølge alt det I kan! 😉
    Jeg er sikker på, du bliver en mindst lige så god sundhedsplejerske som 35 årig eller hvornår end det måtte være 🙂
    Jeg ville egentlig bare sige, nyd det og ingen stress.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.