Kære Jer.

En del har efterspurgt tips og tricks angående Villys ammestop. Ja, for det hele endte lykkeligt og det er jeg så glad for. Ingen ammestoppiller, ingen gråd og ingen seje kampe. Eller jo, det er lidt løgn. Lad mig lige starte fra begyndelsen.

Ammebarn. Ja AMMEBARN, med stort faktisk. Det var lige netop hvad Villy var. Og en rigtig sulten en af slagsen, som værnede over si amning og elskede det. Dag og nat. Gerne med et tidsinterval på 2 timer – døgnet rundt. Næsten helt ind til 1 års alderen.

Og det havde jeg indfundet mig i. Friamning og alt det der. Det blev ligesom vane. Fik vi 3 timers søvn uden opvågning, blev vi lykkelige. Med tiden blev natamning bare vane. Vi havde prøvet at rykke ham på eget værelse, rykke mor på den anden side, give vand og alt det der, man får råd til. Intet virkede for os. Så det blev den lette løsning – at fortsætte amningen. Dag og nat. Sundhedsplejerske frarådede os det, men vi fortsatte.

Indtil jeg nåede til det punkt, hvor jeg tænkte “Nu orker jeg simpelthen ikke mere”. Det var lige efter vi kom hjem fra Nicaragua. Villy skulle passes en aften, men jeg blev ringet hjem pga en meget afhængig Villy. Det kan man jo ikke sige noget til efter så lang en rejse og så mange oplevelser. Men så blev jeg også indlagt igen. Og min krop orkede det simpelthen ikke mere. Jeg ville så gerne have lidt frihed og samtidig ro til bare at være mig. Men det behøvede ikke være fuldt ammestop. Bare om natten. (til at starte med, viste det sig)

Så Michael bakkede op om beslutningen og vi valgt at gå efter et råd jeg fik i en Facebookgruppe. Det skulle nemlig være overskueligt og skånsomt for alle mand. Det har vi tidligere erfaret er bedst. Så rådet lød således: “tag en time væk af gangen”. Jeg ser om jeg kan forklare præcis hvordan vi gjorde:

• Den første nat aftalte vi at Villy ikke måtte amme mellem 00-01. Det betød at, in worst case, så skulle Michael kun forsøge at få ham til at sove/berolige ham/trøste ham i en time.
• Dagen efter måtte han så ikke ammes mellem 00-02. Nu var det 2 timer der skulle udelukkes. Det betød også en lidt mere trist Villy, da han måske ikke havde ammet siden sen aften. Men for Michael MEGET mere overskueligt, fordi han havde et tidspunkt at gå efter.
• Tredje dagen måtte han ikke ammes mellem 00-03. Så var vi oppe på 3 timer uden amning.
• osv… osv… osv. Indtil man har fået vendt baby til ikke at blive ammet i nattetimerne.
• OG : hvis man gerne vil stoppe amning helt, er dette også metoden. Så udelukker man bare time for time, til man er nået op på alle døgnets. Det vil jo så tage 24 dage. Skånsomt og nemt for mor, bryst, barn og far.

Hvis vi havde en dag hvor overskuddet var lille og vi ikke rigtig orkede at putte en ekstra time, så kørte vi bare gårsdagens udelukkelse. Altså hvis du ikke orker at udelukke fra 00-03, så udeluk kun fra 00-02. Vores erfaring er at mor og fars energi og overskud er den vigtigste i sådan en omskiftning.

BONUS!

Hvad vi ikke havde regnet med, var at Ville nu selv ville sige helt fra. Det gik således, at jeg nytårsaften havde besluttet mig for at drikke. Så jeg havde malket lidt ud til dagen efter, og efter Villy var puttet, så slap mama sig løs. Vi tænkte han nok ville være lidt småsur om morgen uden hans morgentår, og det var han ganske rigtigt. Jeg blev dog i sengen (villy var i stuen) det meste af formiddagen, så han lige kunne få morgenmad osv. Da jeg kommer ud, vil han rigtig gerne, men accepterer alligevel at han ikke må få. Han drikker modermælken fra gårsdagen med sugerør (han nægter flaske) og blev så igen glad. Da klokken var blevet så mange, at amning atter var OK, så ville jeg prøve at lægge ham til. Men den lille lort bed mig og kiggede op på mig mens han grinte. Det næste døgn prøvede jeg et par gange med samme udfald. Hvad pokker?  haha. Nå men det betød måske bare at vi skulle gribe chancen. Og det gjorde vi. Og han har ikke ammet lige siden! Det må man da kalde en gut med et nytårsfortsæt, haha!

Da vi havde en super ammeglad dreng, havde jeg virkelig frygtet den dag, JEG skulle stoppe amningen. Men nej, det blev nemt og smertefrit. Jeg har fået min frihed tilbage og far er kommet ENDNU mere ind i billedet siden. Det er så skønt.

Min egen teori er at det langsomme natammestop, har skubbet det hele lidt i den retning. Og den halv-kolde tyrker nytårsdag fik ham selv til at indse, at det ikke var noget han gad mere. Jeg ved ikke om I kan bruge min erfaring, men hvis I kan, så vil jeg mægtig gerne høre det.

Og så en kort evaluering: AMNING ER DET FEDESTE. Og hårdeste. Men tilknytningen er enorm og jeg vil til en hver tid sige det har været kampen(e) værd. 3 brystbetændelser, vågne nattetimer og 15 kg mindre mig vil STADIG råde jer alle til at kæmpe lidt ekstra for amning. For mig var det det værd! Tjek også lige billederne herunder <3

Alt for nu! Tak fordi I læste med! Har I sprøgsmål eller andet, så skriv herunder! // Lise