Nybyggerne Rykker Ud // Inas hobby-værksted – Lise og Michael
Indretning

Nybyggerne Rykker Ud // Inas hobby-værksted

img_8901

Det er faktisk rimeligt trist at tænke på at det her er sidste afsnit i den første (og forhåbentligt ikke eneste) sæson af Nybyggerne Rykker Ud! Har I nydt at følge med? Vi har virkelig nydt det. Hold nu op det har været sjovt. Vi har lavet en helt masse forskelligt og kan være stolt over det hele. Og sikken mange ringe i vandet det har skabt for os. Så mange, at vi endnu ikke kan løfte sløret for alt endnu. Men vi kan mærke en enorm stor støtte og opbakning til alt vi foretager os, og vores mailbox er fyldt med kærlige beskeder og seriøse henvendelser. FANTASTISK! Og stor tak for det. Det er meget rørende for os. Men nu til aftens afsnit, som det skal handle om i dette indlæg..

En kvinde med slag i.

Ja, Ina, som vi denne gang har besøgt, er godt nok en kvinde med sprudlende energi og højt humør. Faktisk tror vi det er den person, der har givet os det største smil på læberne, nogensinde. Jeg synes virkelig også det skinner gennem skærmen, og I får et blik af hvilken skøn personlighed, vi har med at gøre her. “IS THIS REALLY HAPPENING” med den sødeste sønderjyske accent, skreg Ina op da vi overraskede hende. Og alle var flade af grin og humøret var i hopla! Sikken start! En perfekt start til en perfekt afslutning på vores mange hårde uger med programmerne.

1logm_pgm6_foerbillede

Et vaskeægte RODErum

Ina og hendes mand har været igennem nogle økonomisk RIGTIG hårde år, og hendes to døtre Vicky og Pernille, synes Ina fortjener en ordentligt overraskelse. For Ina har et lille værksted, som er så rodet, at man knap nok kan finde vej derind. Det skal vi hjælpe dem med at kigge på!  Det var sørme godt nok noget af en overraskelse, da vi trådte ind på Inas værksted. “Hold nu op”, var vores første tanke. “Hvordan søren skal vi nå det på 24 timer?”. Der var kun en ting at gøre. Vi måtte have fat i et par store trailere, en hel håndfuld sorteringsfolk og så bare få det tømt ud! I en herrensfart.

En forvandling som siger spar to

Jeg tror faktisk vi alle har enten et rum, en kælder, et loft, skuffer eller skabe der bare får lov at rode til. Vi har en tendens til at skabe områder, hvor alt vores rod bare får lov til at blive proppet ind. Hjemme hos os er der faktisk mindst et rum, der agerer roderum. Det er oftest faktisk fordi vi mangler gode og geniale opbevaringsløsninger. Så udfordringen i Inas lille værksted, var at få sorteret ud, og lavet nogle gode løsninger. Ina havde allerede en rigtig fin reolvæg, som vi har valgt at beholde. Her blev alt sorteret i sorte opbevaringkasser fra Silvan, og der blev skrevet navn på alle kasser. På den måde er det meget nemmere at finde hoved-og-hale i ens sager. Desuden har vi valgt at genbruge alle de kommoder og reoler, Ina i forvejen havde, men på en helt ny og mere funktionel måde.

img_8948img_8934

En multifunktionelt arbejdsstation

Ja, for alle de førnævnte kommoder og reoler, byggede Michael sammen til en stor rullende arbejdsstation. Den er kommet mere op i højden, så det passer perfekt til Ina. Når man som Ina elsker at makke med blomsterbinderi, klippeklistre-projekter og meget mere, er det vigtigt at have en god arbejdshøjde. Samtidigt er de altså rart med god belysning, et opryddet arbejdsmiljø og masser af plads. Ved Inas arbejdsbord er der mulighed for det hele, og hvis man bliver træt i benene, har vi også findet en super fin retro skammel, som kan tages ned fra væggen ved behov.

Spar tid med god opbevaring

For at samle på alle Inas værktøjer, har vi lavet to løsninger. Den første er til de ting, som man gerne vil have let overblik over. Eksempelvis forskellige typer sakse, spartler, pensler mm. Vi har hertil lavet et bræt af nogle gulvbrædder, som er malet sort. Sort bånd er sat op til at holde grejet, sylteglas og spændebånd holder perler, glimmertusser og andre sager, og til sidst har vi også tilføjet et par tragte, som samler de forskellige garnruller til blomsterbindning.

Ved at skabe nogle gode systemer og overblik i dit hobbyrum og du kan på den måde nemmere gå i gang med et projekt. Du sparer en hulens masse tid på at lede efter dine sager, og du får måske mere lyst til at gå i gang med spændende opgaver. Det er virkelig en tidsrøver at lede efter dine ting! Det ved vi 😉

img_8917

 

Og hvordan reagerede hun så???

Hvis du ikke har set Inas reaktion, så tag og gør det på TV2 Play! Ih, hvor var det skønt! Den humørspreder, fik os alle til at springe rundt, danse og te os tossede. Det var så dejligt. Da hun kom hjem 24 timer senere var hun ikke til at skyde igennem, og hendes tak til døtrene og os gik lige i hjertet. Man kunne bare mærke iveren for at komme igang med kreativiteten! Det var så givende og dejligt for os at bidrage med noget positivt og dejligt i et liv, der de seneste år har været præget af mange nedture. Så kæmpe thumbs up og vi kunne køre fra Sønderljylland med varme hjerter. Også selvom det her var vores sidste opgave!

Men er det så bare slut nu?

Det håber jeg saftsuseme ikke! Ih, hvor ville vi elske at rykke ud endnu engang. Beslutningen ligger ikke hos os. Den ligger faktisk ved jer. Hvis I vil se mere, så skal vi nok lave mere! Ja, også kræver det selvfølgelig også at TV2 er klar. Vi kan kun krydse fingre, men samtidigt bare prise os lykkelige over 6 fantastisk familier, vi har fået lov til at besøge! I kan læse om alle de andre besøg her. Vi har nemlig også besøgt Luna, Betinna, Trine, Vibeke og William.

 

Og så vil vi sige TAK fordi I kiggede med! Og bede jer om at fortælle jeres oplevelse af vores nye program? Har I ros/ris så smid en kommentar herunder! Tak!

// Lise og Michael

 

 

Læs også

7 Kommentarer

  • Reply
    Anne Sofie Madsen
    20. marts 2018 at 22:34

    Meget mere, tak! Det er mega inspirerende!! 👏

  • Reply
    Helle Simonsen
    20. marts 2018 at 22:41

    Tusind tak for et skønt program med jeres dejlige humør og fede løsninger 👍
    Jeg savner lidt at man ser lidt mere hvordan i laver tingene. Ville eks. Gerne vide hvordan i sætter de skrå pvc rør fast på bagpladen?

  • Reply
    Stine
    20. marts 2018 at 22:49

    Jeg, og resten af familien, har virkelig nydt at følge med på familiernes og ikke mindst jeres lille rejse rundt i landet. Synes det er så inspirerende, hvordan I bare har de der løsninger, der også ender med at give pote i sidste ende. Og det gør også, at programmet er fedt at følge med i – man kan både lære, men også nyde jeres og deltagernes energi. So 👍🏻 til jer og til TV2 for at tage den rigtige beslutning (som jo selvfølgelig vil være program nr. 2)

  • Reply
    Tina
    21. marts 2018 at 2:53

    Synes I er pisse seje til det I laver – fortsæt endelig med det, folk inkl jeg selv ELSKER at se på jeres gode og smukke arbejde og ikke mindst den altid gode humør og sætter samtidig pris på jeres ærlighed ❤️

  • Reply
    Anne
    21. marts 2018 at 6:35

    Jeg elsker det! Eneste minus er, at det ikke varer længere. 25 minutter er simpelthen ikke nok. Og nu streamer jeg det heldigvis, for ellers kommer det også alt for sent.
    Det er jo selvfølgelig ikke jeres ansvar, men sig det lige videre ikk?’ Jeg tvivler på at jeg er ene om den holdning 🙂

  • Reply
    Katrine
    21. marts 2018 at 9:16

    Jeg vil bare lige skrive, at jeg ELSKER jeres tv-program. Jeg bliver simpelthen så glad, når jeg ser det og I virker virkelig til at være nogen rigtig søde mennesker! Jeg vil helt klart se med, hvis der kommer en sæson 2! ☀️☀️

  • Reply
    Anne
    21. marts 2018 at 12:22

    Kæmpestor ros til jer! Jeg har virkelig nydt at se jeres program, og det måtte meget gerne vare længere tid. Det har næsten været en større fornøjelse at se end denne sæson af Nybyggerne.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.