Vi stikker af! // Tidlig sommerferie // Her går turen hen denne gang – Lise og Michael
Lises verden Livsstil Michaels verden

Vi stikker af! // Tidlig sommerferie // Her går turen hen denne gang

pexels-photo-297755

Så er der ikke lang tid til vi igen er på farten. Der sidder sikkert en hel del og tænker; “whaaat, skal I ikke have ro på?”. Det her er vores måde at få ro på! Vores job gør nemlig at vi virkelig har behov for at tage væk i ny og næ. Vi er ikke gode til at holde 100% fri herhjemme. Der er altid et eller andet i baghovedet eller dårlig samvittighed over ikke at have nået et eller andet.

Så vi rejser væk igen!

Femte udlandstur på to år. Rige? Not so much. I hvertfald ikke på vores kontier. Til gengæld er vi rige på så meget andet: oplevelser, familietid, kultur. Og selvfølgelig en god friværdi at falde tilbage på. Men denne gang skal vi ikke rejse alene.

For dem der kender os, ved at i elsker at rejse med familie. Og de ved også at vi før har været i USA med Michaels forældre, bror og svigerinde. Vi var afsted for tre år siden sidst. Vi har gerne ville afsted i lang tid, men både penge, resurser og selvfølgelig 2 x babyproducering har holdt os lidt tilbage ifht. at rejse sammen.

Men nu har vi tid, råd og mulighed. Michael og jeg er selvstændige, Kenneth og Lenette har barsel. Og Michaels forældre trænger bare helt vildt meget til at komme væk. (Jf. Michaels mors sag med Mariager Fjord Kommune). Michaels forældre har virkelig stresset og haft tumult i livet i lang tid nu. Så nu har vi unger sparret sammen, så vi kan tage afsted alle mand. Også de to nye børnebørn, der er kommet til familien. Vi har sparret sammen i flere år for at det kunne blive en realitet, og nu sker det endelig!

pexels-photo-413960

Og turen går til: CALIFORNIEN!

Vi har besluttet at rejse væk på tidlig sommerferie. Det er der mange gode grunde til:

  1. Flybilletterne var halv pris uden for sæsonnen. Vi flyver direkte fra København-Los Angeles og har fået alle billetter t/r til omkring 20.000
  2. Kenneth og Lenette (Michaels bror + svigerinde) har begge barsel og vi, som selvstændige, kan holde ferie når det passer os.

Så nu er biletterne i hus og vi er bare så klar til at stikke af sammen med vores kære familie. Vi har så mange planer for rejsen. Vi starter i LA, kører til St. George i en lille uge, hvor Grand Canyon skal besøges igen. Og de flotte Antelope kløfter. Og Zion nationalpark. En uge med heeeeelt ro og i ét med naturen.

Herefter går turen nord på, hvor vi skal besøge Katie, som vi boede med i Nicaragua. Vi skal bo ved hendes familie i nogle af dage. De har en kæmpe ranch med rigitig mange heste. Det glæder vi os også bare helt vildt til!

Vi slutter afmed en uges tid i L.A. hvor drengenes bil-interesse kommer i fokus. Ja, og mon ikke vi også får nogle dage til at surfe? Det håber jeg. I hvertfald skal vi bo i gå-afstand til stranden. Hold nu op, hvor bliver det skønt!

“Hvorfor kan I aldrig være hjemme i mere end et par måneder af gangen?” tænker I måske. Vi ELSKER at rejse. Og vi har dedikeret tiden som selvstændige til rejser! Vi knokler når vi er hjemme, så vi kan komme ud og rejse igen. Det har helt sikkert også noget at sige, at vi har svært ved at holde ordeligt fri, når vi er hjemme. Det er langt nemmere når vi kommer ud i verden. Så det gør vi tit! For os er det en investering i Villys barndom og vores forhold som både kærester og forældre. VI GLÆDER OS!

Nu et spørgmål til jer: Kunne I tænke jer at følge med på vores rejse i nogle youtube-videoer? 

 

Tak fordi I læste med! // Lise og Michael, rejseeventyrerne

Læs også

8 Kommentarer

  • Reply
    Stine
    9. april 2018 at 20:42

    USA er mit andet hjem. LA mit tredje. Lige siden jeg var på udveksling nogle år tilbage i Las Vegas. Tror omtrent jeg var i LA 6 gange på 12 måneder. Jeg forelskede mig fuldstændig.
    Om jeg vil følge med? Ja.
    Og, at I skal til Zion er jeg bare mega mega misundelig over. Jeg ELSKER det sted! Have a nice one

  • Reply
    Nanna
    9. april 2018 at 21:15

    Hej Lise! Jeg har fulgt er længe nu og synes det er fantastisk alt det i laver og fortager jer. Jeg vil rigtig gerne høre hvordan det er at rejse med lille Villy og også længere tid af gangen! Det er noget jeg rigtig godt kunne tænke mig at gøre mig selv 🙂 er der noget man specielt skal tænke over?
    De bedste hilsner 🙂

  • Reply
    Mie hansen
    9. april 2018 at 21:53

    Jeg vil også rigtig gerne følge med – og kom endelig med nogen gode tips til hvad man skal se, jeg skal selv afsted til efteråret ☺️☺️

  • Reply
    Britta
    9. april 2018 at 23:19

    Åh…. Ser San Francisco slet ikke er nævnt. I skulle unde jer selv et stop der. Det er en fantastisk by.

    • Reply
      Lise og Michael
      12. april 2018 at 12:51

      Vi har været i SF og det er FANTASTISK! På den korte tid vi har, kan vi desværre ikke blive enige om at sætte et besøg af igen. Næsten udelukkende pga køretiderne med børn bliver for lange. Øv. Men vi har givet hinanden hånd på at et besøg i fremtiden må være på sin plads!

  • Reply
    Charlotte Sørensen
    10. april 2018 at 8:22

    Lyder MEGA FEDT!! ♡
    Selvfølgelig vil jeg gerne følge med 👌

    Rigtig god tur 👍

    Kh Charlotte

  • Reply
    Camilla
    10. april 2018 at 19:29

    Det kunne være helt vildt fedt at følge med! Og det lyder til I får en fed ferie med de oplevelser der 😀

  • Reply
    Karen
    15. april 2018 at 14:16

    Hej Lise 🙂
    Det lyder simpelthen for skønt og USA har så meget at byde på. Jeg ville bare lige sige, at hvis I alligevel befinder jer i nærheden så MÅ I simpelthen tage til Bryce Canyon. Det er, om muligt, endnu smukkere end både Zion og Grand Canyon 🙂 God tur!

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.