Kan vi udskyde natten? Bare en dags tid eller to. Jeg vil ikke. Mine tæer krummer sig sammen. Jeg får det faktisk dårligt. En slags stresskvalme når jeg tænker på nat.

Sådan havde jeg de første mange uger, ja nok nærmere måneder af Villys liv. Og jeg vil dele det med jer. Jeg ved ikke om jeg er den eneste der har haft det sådan her, men jeg tror det ikke. Hvis jeg er, så er der ikke noget at gøre ved det. For jeg kan ikke benægte følelserne. Men jeg vil dele dele dem herinde med jer, for hvis der sidder en der ude og oplever det samme, så skal du vide du ikke er alene. Og det går over. Det er en fase. Som måske er lang – måske er kort. Det ved ingen. 

Continue Reading