Bange for natten // Nybagte forældre – Lise og Michael
Lises verden Livsstil

Bange for natten // Nybagte forældre

80008f03-1d39-4200-947e-507ad85924a0

Kan vi udskyde natten? Bare en dags tid eller to. Jeg vil ikke. Mine tæer krummer sig sammen. Jeg får det faktisk dårligt. En slags stresskvalme når jeg tænker på nat.

Sådan havde jeg de første mange uger, ja nok nærmere måneder af Villys liv. Og jeg vil dele det med jer. Jeg ved ikke om jeg er den eneste der har haft det sådan her, men jeg tror det ikke. Hvis jeg er, så er der ikke noget at gøre ved det. For jeg kan ikke benægte følelserne. Men jeg vil dele dele dem herinde med jer, for hvis der sidder en der ude og oplever det samme, så skal du vide du ikke er alene. Og det går over. Det er en fase. Som måske er lang – måske er kort. Det ved ingen. 

Hver eneste aften inden sengetid, voksede sig en større og større klump i maven ved tanken om at skulle ligge sig ind ved siden ad den der søde kære baby, som vi sammen havde skabt. 

At lægge dig ind til barnet mens det sover er skønt. Det e berigende, roligt og så fantastisk. Jeg elsker samsovning når det fungerer. 

Og bevares, det gjorde det for os. Ellers ville vi ikke stadig gøre det. Det gjorde hele situationen lidt lettere at have baby ved sig når den vågnede hver-hveranden time og skulle ammes.

Men frygten for natten, den uafbrudte søvn og hvad den gjorde ved mit hovede i nattetimerne voksede. Det var om natten svært for mig at håndtere mine følelser. De nætter han ikke faldt i søvn igen, hvor man skulle stå med ondt i alle led og muskler og vugge ham i søvne(thank god vi fik slyngevuggen efter et par måneder!).

Og de hårde ord og onde øjne man fik sendt til hinanden, Michael og jeg. “Jeg tager ham!”, “så tager du ham!”, “du skal ikke gøre sådan”, “tak, så er det jo fuldstændig spild af tid at jeg har gjordt sådan…” jeg kan ikke mere”. “Gå ind og sov i stuen!”, “jeg går ind og sover i stuen”… tårer trillende ned af kinderne, mens baby ligger taknemmeligt i de ømme arme, på den trætte krop. En vigtig regel hos os er: “Det du siger om natten gælder ikke om dagen”, og det er altså ret fint at huske på med alle de ting man får sagt i afmagt.

Nætterne var bare ulideligt hårde i starten. Vi fandt ud af hvor meget vores personligheder ændrede sig med afbrudt søvn. Vi var virkelig heldige hvis vi fik 2 timers sammenhængende søvn. Nattens timer sneglede sig afsted. Op med telefonen. Klokken er kun 00.00… 1.50, 2.30, 3.50, 5.00, 6.10….. Det var hårdt! Når det var værst, barnet skreg, magtesløshed, kunne tanker, som enhver mor ville være flov over, komme op. Tanker som aldrig blev til handling. Frustrationer, som førte til tanker som: “hvis du ikke snart stopper så kaster jeg dig ud af døren” “arghhhh, stop så barn!”.

Men hvad vi oplevede gang på gang var, at når klokken slog 8, Villy vågnede, og tiden var til at stå op, så var det som om natten var forsvundet. Glemt og gemt bag sig. En ny dag kunne starte og energien kom ud fra det blå. Så havde man atter 12 timer til at nyde dagen indtil frygten for den næste nat atter opstod.

Som månederne gik, vendte vi os begge til rytmen, vi fik slyngevuggen som aflastede vores ømme skuldre og amningen fungerede godt, så jeg bare gjorde det i søvne. Omkring 4-6 måneders alderen kørte det hele bare på skinner, og selvom amningen stadig var hyppig, så var alting bare lettere. 

Og hvorfor kom jeg så til at tænke på alt det her? Og hvorfor nu klokke. 2.30 om natten? Jo, det gør jeg fordi – som i nok har set på Instagram – er vi inde i en helvedsperiode. Vi kører på 5 døgn uden nattesøvn. En jetlag som sendt fra helvede. En 1,5 årig der ikke kan få vendt døgnet og et par forældre der derfor heller ikke får det vendt. 

Det betyder at jeg i dag fandt mig selv i præcis samme situation som for over 1 år siden. Frygt for natten det meste af dagen. Villy er de sidste par dage blevet puttet mellem 20-22. Vi er hoppet i seng omkring 23. Et splitsekund inden jeg selv faldt i søvn efter 1 times kamp med øjenlåget, vågner Villy i gråd. Og mor bryder sammen. Afmagt, søvnunderskud, energiforladt og ængstelighed. Præcis samme mønster som de sidste 5 dage, og man ved bare drengen nu vil være vågen til 4, og så tør mor igen ikke lægge sig til at sove. I frygt for afbrudt søvn, vil mine øjenlåg ikke tvinges i. Selv ikke efter tre meditationer (ja, jeg har prøvet lidt af hvert).

Nu har jeg sat vækkeuret til 8.00, og bare tanken om at jeg kun får et par timers søvn, gør mig ked af det.

Farmand er ude og gå med Villy, han får sikkert endnu mindre søvn i nat. Men hold nu op hvor klarer han det sejt. Jeg forstår ikke hvor har får den energi fra. Den energi jeg ikke har nu, den viser han 100%. Derfor elsker jeg ham og er så glad for han tager over! Ligesom da Villy var nyfødt og jeg ikke kunne klare mere.

Vi er altså et godt makkerpar der formår at tage over for hinanden. Når Michael bliver frustreret og skælder Villy ud, er jeg den der siger “Michael, prøv lige tage det roligt. Han kan ikke gøre for det. Slap lige af”. Så får Michael en pause og jeg finder lidt kys og kram frem til Villy. Og omvendt når jeg ikke har overskud til Villy. Det er virkelig gode egenskaber at have i et forhold, og det sætter jeg stor pris på!

Jeg har sat mit vækkeur til mega tidligt, hvilket betyder at det nok er en god idé at prøve at sove. Har fået lettet hjertet og måske giver det mig ro til at sove. Jeg ved jo også godt at det her jetlag blot er en fase, ligesom dengang Villy var helt lille, og søvn skal nok komme retur til os. Vi overlever og glæder os til at vi er på den anden side, så vi rent faktisk kan begynde at tænke glade tanker om vores dejlige rejse til USA.

Tak fordi du læste med – og fortæl mig om din oplevelse med afbrudt søvn? Hvordan tackler du det?

// Lise

Læs også

10 Kommentarer

  • Reply
    Rikke
    30. maj 2018 at 7:09

    Hej Lise. Herhjemme kender vi virkelig det du skriver om! De første 3 måneder af vores drengs liv var de bedste og værste i hele vores liv. Dagene var skønne og fyldt med lykke og kærlighed, men præcis kl 20 brød helved løs hel indtil kl 01.00. Vores dreng skreg og skreg og kunne kun falde til ro i mine hoppende arme (en mors velsignelse og forbandelse 😅) jeg græd, min kæreste blev en zombie og vores baby var bare ulykkelig. Men kl 8 næste morgen var alle glade. Det var forfærdeligt og skræmmende hvilke tanker der kunne komme i nattens frustrationer. Så nej du er ikke alene. Jeg tror vi er mange der har haft ondt i maven og angstsved på forhånd. Håber snart i er ovre jeres jetlag.

  • Reply
    Sofie
    30. maj 2018 at 7:46

    Jeg sidder med tårer i øjnene lige nu. Du har beskrevet PRÆCIS hvordan jeg har det hver eneste aften. Jeg er SÅ bange for natten, at jeg ikke kan sove når jeg har muligheden, af bare angst. Tak fordi du mindede mig om at det er en fase. Der er så langt til lyset for enden af tunnellen, men med en søn på 2,5 måned må det forhåbentligt snart kunne ses. 🙏🏻

  • Reply
    Maja
    30. maj 2018 at 8:01

    Hvor er det vigtigt at du deler det! For det er sjældent man hører om det der sker om natten, råt for usødet! Har ikke oplevet i nærheden af hvad du beskriver! Men den udmattelse man står i, hvor alt bare er grød oppe i hovedet, fordi man er kogt, for en helt ud i hampen. Og ja, man gør det mest sindssyge ting og tænker at man ikke kan mere! Men det kan man! Selvom det har været noget lort og vi mødre og fædre gør det godt! Og det er sku ligegyldig om man også fik skældt hinanden og barnet ud, for vi er kun mennesker! Mega vigtigt skriv, det var bare det jeg ville sige! High-five! (Håber på god søvn til jer, snart!)

  • Reply
    Katrin
    30. maj 2018 at 8:02

    Det kender jeg virkelig godt! Sådan har jeg det også i de perioder hvor søvnen ikke duer. Vores datter er et år, og kan komme helt ind i samme følelser som i starten når hun ikke sover. Vi er lige flyttet og vores datter reagerer også om natten nu.. så ved ligepræcis hvor du er. Du er ikke alene! Det er bare så vanvittigt når man ikke får søvn. Man bliver en helt anden. Igår havde jeg en græde dag fordi min datter de sidste mange nætter ikke har kunne sove eller blive puttet. Da far kom hjem, gik han en tur med hende og jeg fik 45 min hvor jeg bare lå og græd og derefter sov. Bagefter var jeg et nyt menneske. Hele dagen havde jeg været en tikkende bombe uden overskud til min datter og efter bare 45 min fri fik jeg overskud igen. I nat var hun kun vågen to gange

  • Reply
    Kristina Siggaard Jørgensen
    30. maj 2018 at 8:42

    Tak🙌 Det var lige hvad jeg havde brug for at læse. Jeg har en søn på 11 måneder som heller ikke sover, vågner og græder. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har fået 2 timer sammehæng😣 Det skal sige han også har den dumme sygdom, Reflux😡
    Tak fordi du siger det højt og sætter ord på!

  • Reply
    Line
    30. maj 2018 at 9:08

    Kender desværre den følelse alt for godt. Kan klare alt om dagen, men har virkelig frygtet nætterne. Vores pige er lige blevet 2 år og har altid haft enormt meget brug for sin mor om natten. Hun sover også stadig hos mig og de fleste nætter går selvfølgelig godt nu. Men som helt lille var det forfærdeligt. Og så har hun været syg konstant og de perioder har været så hårde med nattesøvn. Hun kaster meget nemt op i søvne og det skete flere gange om ugen. Man ligger bare og venter på det kommer. Udover det har hun været hårdt ramt af falsk strubehoste, så slemt at det har krævet indlæggelse hver gang. Ud af den blå luft kommer det ca 01.30 om natten – og man frygter konstant hvornår det bliver næste gang. Men det bliver nemmere, og man lærer at tackle det. Men for fanden hvor er det hårdt 😳

  • Reply
    Mette
    30. maj 2018 at 9:21

    Tak for et indlæg jeg i den grad kan relatere til! Nætterne med min søn, som i dag er 10 mdr. gammel, udspillede sig på præcis samme måde, og hvor har jeg nogle gange hadet mig selv morgenen efter en hård nat. Jeg blev, og bliver stadig ved de rigtig hårde nætter, en udgave af mig selv, jeg simpelthen er så mega flov over. Det eneste der har hjulpet her er også liggende amning og slyngevuggen, når brystet ikke er nok. Håber sådan at den lille mand snart finder mere ro og tryghed, til at kunne sove mere end 1,5-2 timer i streg. For mor her er trææææt, og har ikke fået mere end 2 timers søvn ad gangen i snart et år nu! Man bliver lidt sindssyg af det…
    Men dejligt at vide, at man ikke er alene, og at I oplevede at det vendte på et tidspunkt. Tak!

  • Reply
    Carina
    30. maj 2018 at 9:22

    Åh det bringer mig tilbage til de første 8 mrd. Af min nu 4 åriges liv. Når kl. Nærmede sig senge tid kunne jeg nærmest gå i panik. Hun hang i brystet det meste af dagen og natten. Og sov ikke ret meget hverken om dagen eller natten. Det var med skrig meget af natten. Og den dag i dag får jeg stadig den der forfærdelige følelse hvis hun ikke vil sove. Det var rart at læse at det ikke kun er mig der får “flash back”

  • Reply
    Emilie
    30. maj 2018 at 9:24

    Fantastiske indlæg! Du er ikke alene – jeg havde præcis de samme følelser, da min datter Karla var spæd! Det var ekstremt hårdt og jeg kunne slet ikke kende mig selv om natten. Heldigvis har jeg også en god mand, hvor vi supplerer hinanden mega godt! Jeg lå tit grædende inde i sengen af frustration og søvnmangel, imens min mand vuggede vores datter i armene , puha❤️
    Nu er Karla 7 måneder og det hele er blevet nemmere, man ved bare de nok skal sove på et tidspunkt og det hele nok skal gå, men derfor kan følelserne godt komme på retur.
    Tak for din ærlighed og dit mega sjove væsen, looove it😘

  • Reply
    Josefi
    30. maj 2018 at 9:47

    Da min dreng var lille havde jeg det på præcis samme måde. Det er så hårdt! Min fødsel tog lang tid (42 timer) så vi startede op som forældre med et søvn underskud der ville noget. I starten turde jeg ikke sove fordi han var så lille – tænk hvis der skete ham noget mens han sov! Jeg blev så træt at frygten for for lidt søvn gjorde at jeg ikke kunne falde i søvn. Til sidst var jeg så træt at vi blev indlagt og jeg fik sovepiller for at kunne få sovet ud. Puha

    Vi havde også en slyngevugge som redde vores aftener. Vi puttede ham i den om aftenen og bar ham med ind i seng når han sov.
    Måske skal i have slyngen op igen hvis Villy ikke er for stor? Bare indtil rytmen vender sig. Held og lykke i hvert fald 🍀 Håber snart i får jeres søvn tilbage!

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.