Skal jeg bekymre mig om det? // Følgerflugt – Lise og Michael
Lises verden Livsstil

Skal jeg bekymre mig om det? // Følgerflugt

Hej igen derude. Fedt I vender tilbage. Denne gang skal det handle om noget, jeg i virkeligheden ved er ret latterligt. Nemlig at miste følgere. Måske nærmere følelsen i min krop, når jeg ser det der følgertal dale. Det er så dumt som noget kan blive, men ikke desto mindre, er det noget som går mig FOR meget på. Det tal, og det antal mennesker der vælger at følge med, skal ikke påvirke mig. Det skal det ikke! Men ærligt venner, det gør det sgu lidt.

Hvorfor flygter folk?

1000 mennesker har trykket unfollow de sidste par måneder. TUSINDE! Nye kommer, gamle går. Ja og de nye går også en gang imellem. Sådan er det. Jeg gør det selv nogle gange. Trykker følg, men et par dage efter så finder jeg ud af, at det alligevel ikke lige var noget for mig. Eller, som jeg tror er tilfældet for tiden, det bliver for uinteressant for mig eller personen irriterer mig. Sorry, jeg er selvkritisk, men sådan har jeg det altså nogle gange.

Men du har jo lovet dig selv ikke at lade dig påvirke!?

Det har jeg. Og jeg kæmper og forsøger ikke at beskylde mig selv for at folk smutter. Men helt ærligt, ville I ikke have det lige sådan? Har taget mig selv i at slette en Villy-stories, senere nogle værksteds-stories og en anden dag noget helt tredje, fordi jeg frygtede at det var for meget for folk. Og min hjerne kan finde på at sige: argh, skru’ lige ned, så de ikke flygter. Det er den der forbandede higen efter accept og succes. Den er som sendt for helvede. Jeg fortælle jer bundærligt hvordan jeg har det, for jeg tænker nogle af jer, må have det på samme måde.

Og så skriver jeg mine tanker og følelser ned her og deler det med jer for at minde mig selv (og andre) om at det er fløjtende ligegyldig om du den ene dag har 170 følgere og den næste dag 120. Det er IKKE dem der IKKE interesserer sig for dine sociale medier, der fortæller om du er god nok! Heller ikke i mit tilfælde. Og vi skal ikke ændre det, vi har lyst til at smide op, fordi vi frygter hvad andre tænker! Eller om folk smutter bagefter. Hvad sker der hvis de smutter? Ikke noget, andet end at du får flere hardcore-fans, og færre mennesker der ikke interesserer sig. Det er jo WIN!

Ærligt ikke: Det er vel også for businesses skyld, ikke?

Ja for faen! Jeg har lavet benhårdt arbejde for at holde vores (hold fast, venner, der kommer et fancy ord) SOme-kanaler ved lige efter Nybyggerne. Det er en stor del af vores indtægtkilde og jeg elsker at arbejde med det. Kommunikationen mellem firma + jer modtagere bliver bedre og bedre. Og på den konto er følgere = penge. Selvfølgelig fylder det også, om jeg kan “miste mit arbejde”, hvis følgertallet bare daler til 300 og jeg sidder med kernen af jer, super dejlige følgere. (Det er pjat, men overdrivelse fremmer forståelsen).

Lise, hvad er din masterplan for at få flere følgere?

Ingen. Absolut ingen. Eller jo, jeg forsøger at tænke over at holde en nogenlunde ballance mellem business og bare fritids-Lise på instagram. Så I ikke bliver spammet FOR meget. Men ellers så tror jeg bare jeg skal følge mit insta-hjerte og dele, hvad der falder mig ind. Ikke? Lidt Villy til Villy-fans, lidt indretning til boligmennesker og DIY’s til bolig-nørklerne. Ja, og alt det uden om til alle de hardcore fans. Der er så ekstremt mange der følger med, og 1000 er ingenting kontra 56.000. Det er jo ikke så slemt, som jeg bilder mig ind, men frygten for at blive uinteressant kan sammenlignes med frygten for at blive valgt sidst til rundbold. Det er latterligt dumt, men følelserne skal erkendes og bearbejdes. Så frem med den store “PYT”-knap og videre til det, der virkelig har betydning. Det er alligevel dem der mister en KONGE-rundbold-spiller! (association til folkeskolen)

Lad mig høre: Hvad synes I kan blive for meget på instagram? Hvad skulle der ske for at I trykkede unfollow – ja, og elsker I ikke også bare mig (og co.) mega meget? (JOKE)

Tak fordi du læste med! Jeg siger det hver gang, men mener det kun halvdelen(igen, dårlig joke… Mener det hvergang!).  // Lise

Læs også

21 Kommentarer

  • Reply
    Alberte
    26. juli 2018 at 11:17

    Personligt har jeg unfollowet dig inden for den sidste måned. Ærligt, så synes jeg det bliver alt for meget når du opfordrer dine følgere til på den ene eller anden måde “støtte” jeres forskellige projekter økonomiske. Jeres aupair, nu jeres bog. Helt ærligt – det er os, som har stemt jer helt til finalen i nybyggerne – hvor I vandt et fucking hus, som gør, at jeres økonomiske situation i dag er noget anderledes end andres. Hvad med at få en uddannelse eller et velbetalt job, hvis det er fordi, I ikke har råd til selv at opfylde jeres drømme. Det gider jeg simpelthen ikke skulle finansiere for jer. Jeg elsker jeres familie og at følge med i jeres liv – men det andet virker grådigt, forkælet og som udnyttelse. Nej tak.

    • Reply
      LiseOgMichael
      31. juli 2018 at 14:46

      Hej Alberte. Jeg har hørt det fra et par før. Jeg kommer måske til at tale med store ord her.. Nå:

      1. Jeg er motherfucking glad for at vide huset. OG taknemmelig! Hvis du ved noget om os, så ved nu nok også at det var kæmpehårdt arbejde, både udnervejs, før og efter. Det betød også at vi måtte tage et stort lån, for det var ikke bare “gratis” at vinde et hus. Det betød også at jeg måtte droppe ud, betale al min tidligere SU tilbage(fordi det måtte man ikke få, fordi vi havde vundet huset), jeg var ikke berettiget til at få nogen barsel det år fordi vi havde vundet huset. Oven i det, så stod vi og var flyttet fra alt vi kendte. Og ved du hvad? Det er vi FUCKING taknemmelige for. Vi har nemlig et hus. Hvor nice er det ikke lige? Men du har ikke været i vores situation. Du ved ikke hvordan det har været. Hvor ambivalent, for nååå ja; “vi skal jo være glade og taknemmelige” ellers er vi bare nogle møgforkælede mennesker. Folk har jo stemt på os så vi SKAL være glade og lykkelige. Du kender ikke de følelser og hvordan vi har haft det. VI ER PISSE GLADE FOR AT HAVE VUNDET! Og i sidste ende er et jo bare super nice. Men totalt dårlig stil at vurdere om vi må gøre det ene eller andet, være lykkelige/ulykkelige udfra at DU har stemt på os i Nybyggerne.

      2. Vend den om… Hvis du nu vidste af du havde en kæmpe portal til en masse mennesker, kunne du så i din vildeste fantasi aldrig finde på at benytte den til – i øvrigt – ret gode ting? Walkiria er en fattig pige, vi har mødt. Seriøst, deres hus er en fucking jordbunke, med et bålsted i midten. En følger anbefalede mig at starte en indsamling – det gjorde jeg! Jeg har brugt utallige timer på at få alt papir i orden(man skal ansøge og have flere telefonmøder med dem, man skal dokumentere alt, have banken ind over osv..), vi har hjulpet hende med at få lavet pas, vi har haft hende boende i 3 måneder. Og det var skide hamrende fedt! For os – ja, men for hende HELT VILDT USTYRLIGT FEDT! Aldrig har jeg set en pige være så lykkeligt. WOW! Hun skulle ud og flyve, hun skulle til Europa! Som ingen hun kender nogensinde har gjort. Alle troede hun løj. Det gjorde hun ikke. Og det her var kun muligt FORDI søde instagrammer FRIVILLIGT(og jeg gentager FRIVILLIGT!) donerede penge til projektet. Vi smed selv 20.000 i puljen(vi lånte dem i banken, for så heldige er vi at kunne), for som du ganske fint selv forsøger at pointere, så følte vi at det var skide rart at giver noget igen, nu hvor vi selv året for inden havde prøvet at få noget så vildt, som et hus!!!!

      3.Jeg kan godt se det virker voldsomt med alt det bog-halløj. MEN DET ER VORES ARBEJDE! Og ja, måske har vi grebet det lidt skævt an med at reklamere så meget for det. Men hvis du fik chancen for at skrive en bog, som du selv skulle financere (vi snakker 100.000kroner), ville du så ikke IGEN benytte dig af at have et talerør til så mange mennesker? Desuden er det her ikke et spørgsmål om udelukkkende økonomisk støtte. Nej, her snakker vi om at vi faktisk tilbyder vores bog, som vi lægger utallige timer, sved, tårer og en hel masse arbejde i! For vores skyld? Ja, selvfølgelig. Det er vores arbejde. Sådan tjener vi penge. Men IKKE KUN FOR VORES SKYLD! Også for mega mange søde børn og voksne, som rigtig gerne vil lave noget kreativt sammen. Og det kan vi formidle. DET ER IKKE KUN EN DRØM FOR OS! Det er også vores fucking arbejde! Jeg behøver ikke nogen uddannelse eller et “velbetalt” job, hvis bare jeg kan få lov til at lave det vi begge elsker og brænder for. Og lige nu er det at skrive en bog! At vi kører et forsalg – og visse personer får herre ondt i røven, ja det er så bare en bid af kagen. Hvis det er det, der skal til, så er det, det må koste. Det er en aftale vi har med forlaget, der bakke os op, fordi hvis vi kan få rejst penge ved et forsalg – ja, så bliver det til en realitet at bogen kommer ud, og det jo det vi ønsker!

      D kender vidst ikke hele sandheden omkring os, vores fucking hårde arbejde for at vedlige holde vores virksomhed, for alt det vi laver og gør, det er alt andet end grådigt, forkælet og udnyttelse!!!!! .

      Ps: du fik mig op i det røde felt, for ærligt, det er benhårdt arbejde, og det er fandeme hårdt at dele det med jer, så i får alle aspekter med. Jeg bliver ramt når du ser på os som grådige, forkælede og som udnyttere, for jeg VED sandheden ikke er sådan!!!!!

    • Reply
      Tessa
      31. juli 2018 at 20:32

      Personligt synes jeg du er røv-irriterende hvis du ser det som noget negativt at donere penge til en fattig pige, en pige som de to “forkælede” mennesker selv har betalt for kan komme til Danmark på besøg, desuden var det jo ikke tvang at sende penge.
      Derudover bliver der ikke doneret penge til nogen bog. Man kan købe bogen, bare før den er blevet produceret. Det vil sige at man har købt noget, ikke doneret noget.
      Læs din egen kommentar og kig indad. Jeg tror bestemt ikke det er Lise og Michael der har en forkælet indstilling..

  • Reply
    Astrid
    26. juli 2018 at 11:48

    Jeg synes du er absolut fantastisk! Skriver faktisk sjældent kommentarer til dem jeg følger på Instagram. Men kan virkelig godt li din ærlighed, din (sindsygt!) gode humor og så elsker jeg at se dine stories, specielt med lille Villy, som minder om min egen lille søn. Bliv ved med at være den du er! Jeg tror de aller fleste som følger dig, har det som mig. Knus til dig

  • Reply
    Katrine
    26. juli 2018 at 12:02

    Jeg følger med fordi jeres familie er så skøn. Så alt privat er jeg vild med. Nogen gange kommer der lidt voldsomme stimer af støt en bog/støt en sprogskole/foredrag/støt Walki… Jeg ved det er noget i brænder for, jeg nævner det blot for at sige at der klikker jeg videre og måske nogen unfollower af den årsag?

  • Reply
    Mille
    26. juli 2018 at 12:12

    Det er en haard fin balance. Det der er meget i øjenfaldende i mine øjne. Hvor jeg godt kan blive lidt træt af at følge dig er. At du higer efter bekræftelse, og det kunne være rart, at du til tider hvilede mere i dig selv, og fandt dig til rette i dig selv. Den bekræftelse du faar paa insta, er ikke den rigtige. Det er benhaardt arbejde at arbejde med sig selv. Og saa ville de følger tal heller ikke plage dig. For du er sgu god nok, og du kan sgu dit shit. Tro mere paa dig selv.
    Det er rart, at der plads til ren forretning, mærkelig Lise humor, og børne og indretning, du har mange af de god ting paa din pallette, men din usikker maa ikke vælte dig. Det kan til tider virke ret skrøbeligt.
    Ment venligt. En ærlig mening. Men igen det er bare Instagram for mig og har ik nogle større betydning.

    • Reply
      Janni
      26. juli 2018 at 13:24

      Og der må jeg bare sige at Lise er af de mest ægte og ærlige Instagrammere jeg følger, og det kræver dæleme et godt selvværd at være det. Føler ikke noget er fake eller usikkert leveret. Men ægtheden er måske også det der gør at nogen misforstår eller bliver skræmt og ikke vil være med. Det gør ikke noget, du har så kæmpe loyalitet og aktivitet i de følgere du har ift. mange der har mange flere, men som leverer mindre personlighed og mere “produkt”. Keep up the good work – det vil altid påvirke én at blive valgt fra, det er jo fordi vi er gode mennesker med gode hjerter, som ikke er ligeglade. Ydmyghed er en gave og sårbarhed det samme. Du er en stjerne Lise i mine øjne. Møs fra Janni aka @frkbjerke 💋

    • Reply
      Line
      27. juli 2018 at 7:16

      Med al respekt for din kommentar, Mille, så må jeg erklære mig uenig ☺️
      Det her handler jo i bund og grund alt sammen om smag, og jeg har det faktisk selv ret omvendt – jeg oplever Lise som en, der hviler rimelig meget i sig selv det meste af tiden, og vi kan alle sammen have dage, hvor vi søger efter bekræftelse og føler os usikre på os selv, sådan har jeg det i hvert fald af og til. Men jeg synes så, at det, du oplever som irriterende, er ret livsbekræftende og er en side af mig selv, som jeg kan nikke genkendende til, og som viser en sårbarhed, som mange i SoMe-branchen ikke er glade for at vise deres følgere. Jeg tror nærmere, jeg opfatter det som, at der vises et helt menneske og ikke kun et menneske med filter, hvis det giver mening. Men igen – det handler selvfølgelig mest af alt om, hvad man er til, så det er også helt fair, at du har det sådan 😀

    • Reply
      LiseOgMichael
      31. juli 2018 at 14:23

      Jeg kan følge hvad du mener. Men du skal vide at når jeg deler ting omkring min usikkerhed eller lignende, så er det altså fordi det for mig giver pissegod mening, når der i min indbakke efterfølgende fyldes op med “jeg troede jeg var den eneste der kunne have det sådan”, “jeg troede deet var mig der var mærkelig” og “tak fordi du deler, det hjælper”. Så det er ikke et “jeg higer efter bekræftigelse”, men bare glæde over at mine små usikkerheder og beretniger, rent faktisk kan hjælpe andre. Jeg skriver faktisk altid indlæggene lang tid før de bliver smidt op. Gerne flere uger eller endda måneder. Så jeg kan være sikker på det ikke er noget der overskrider mine egne grænser. Jeg vil gerne være sikker på jeg ikke bare blotter mig selv om mine følelser, så derfor venter jeg altid til at følelserne igen er fløjet bort og jeg kan tænke klart. Så ja – Jeg ved udemærket godt jeg er god nok, og jeg har faktisk fået mig et ganske fint selvværd de seneste år. Derfor tør jeg dele ud – og ikke fordi jeg ønsker at få endnu mere bekræftigelse.

      Desuden er den eneste ægte bekræftigelse, der i så fald er vigtig for mig, den jeg får fra Michael, min familie og mine venner. Jeg ved godt at instagram ikke er den sande virkelighed. Det er ikke her, jeg skal føle mig “god nok” som person (bevares, måske som instagrammer, men det er en hel anden verden for mig!) eller hente min bekræftigelse. 🙂
      Håber mine flyvske ord blev forståelige 😉

      • Reply
        Mille
        31. juli 2018 at 15:08

        Tror desværre paa sin vis du misforstod min kommentar.

      • Reply
        Gitte
        31. juli 2018 at 17:39

        Jeg er 45 og jeg er ikke halvt så modig som dig Lise! Og der er da bestemt ikke noget galt med ind imellem at føle sig usikker og vise det, men det synes jeg nu ikke er det, der er mest af. En anden jeg følger skrev noget i retning af; at når nogen unfollower, så er det fordi de har set dig, og så er du måske bare ikke luge noget for dem, that’s it! Keep on going.

  • Reply
    Christina
    26. juli 2018 at 13:54

    Jeg kender godt det med følgertal, der påvirker en, jeg er selv på IG og har ligget meget stabilt i lang tid, dvs. der er både folk der har unfollowed og followed og jeg tænker nu det er naturligt nok, man stiller sig selv spørgsmålet om man gør noget forkert.
    Men med så mange følgere må man også bare erkende at man ikke kan gøre alle glade.
    Jeg vil dog også prøve at komme med lidt konstruktiv kritik, da jeg i sidste uge var ved at trykke unfollow. Triggeren var dårligt kvalitet, man kunne ikke høre hvad der blev sagt, jeg mener det var i forbindelse med nogen børnebygger videoer.
    Jeg bliver også lidt træt af alle de “køøøøb nu” posts, hvis jeg ville købe havde jeg gjort det. Det er spændende med processen, teasers hvor I viser materialer mv, men jeg er ikke fan, af så mange “please køb vores bog” posts.
    Jeg tænker også at I/du ikke behøver at poste SÅ meget som I gør, særligt hvis det går ud over kvaliteten.
    Men dejligt du er dig selv, fjoller og italesætter nogen vigtige ting og har gang i meget spændende projekter.
    Håber det kan bruges konstruktivt.

    God dag

  • Reply
    Torben Schmidt
    26. juli 2018 at 15:57

    Jeg tror ikke du skal tænke så meget over det Lise. Som du selv skriver så er 1000 jo ikke så meget ud af alle dine følgere. Det vil nok gå ned og op. Men når det er sagt så kan jeg også godt forstå dig. Ville selv have det på samme måde. Man har jo altid en følelse af at dem som unfollower ikke længere syntes man er interessant. Men det blir jo deres problem. Så går de glip af alle guldkornene. Keep up The good work

  • Reply
    Malene
    27. juli 2018 at 14:22

    Jeg har fulgt dig i lang tid, men det der gjorde at jeg trykkede unfollow, var Alle de indlæg og stories om alarmer. Der var på det tidspunkt fire i mit feed som alle var sponsoreret, og det var virkelig irriterende synes jeg. Men ellers synes jeg du er skøn og har en dejlig lille familie.

  • Reply
    Louise
    28. juli 2018 at 23:32

    Rigtig fint indlæg. For at svare på dit spørgsmål, så er det ofte for mange stories, der får mig til at stå af. Jeg følger en del, men hvis jeg kan se, det ligger 20-25 stories fra den samme, så går jeg videre og hvis det fortsætter sådan stopper jeg med at følge. Så måske skær ned på stories, så de er mere nøje udvalgte

  • Reply
    Tina
    31. juli 2018 at 17:28

    Hej Lise.
    Vil lige pippe lidt med her. I gør det så super godt. I lever af Jeres hobby. Tror folk ind i mellem glemmer at det faktisk er Jeres job. Måske fordi du lukker os helt ind i Jeres liv 😊
    Desuden tror jeg også alder betyder noget her. Tror der er mange på Jeres alder der ikke er “nået så langt” som I er – altså mentalt, mener jeg. I er meget modne, og kunne måske godt sammenlignes med nogen som er 10 år ældre 😊 Og det er bestemt ikke ment negativt, eller som noget dårligt. Men hvis jeg tænker på mig selv som 20-25 årig, var det HELT andre ting der var på programmet 🤗
    Synes desuden du er mega go til at starte emner op, som mange unge (og måske også lidt ældre) kender/slås med. Dejligt 👍
    Bliv endelig ved 💪❤😙👍🤗🇩🇰

  • Reply
    Sofie
    31. juli 2018 at 17:31

    Jeg så jer i nybyggerne og jeg heppede på jer og fulgte med hele vejen, og så fandt jeg din Instagram for 1 års tid siden. Jeg elsker at følge dit liv og jeres liv. Jeg kan godt lide at i opfordrer folk til en masse ukontroversielle ting som AirBnb osv.

    Jeg har desværre været tæt på at unfollowe mange gange, grundet “gentagelser” hvis det giver mening. Jeg føler tit at der er flere story’s over en længere periode som går igen om det så er en reklame, jeres egne projekter eller problemer med jeres bil. Jeg kan godt se at du lever af at dele ud af dit liv, men jeg kunne simpelthen så godt tænke mig at se dig snakke om ting du ikke har snakket om før. Jeg har fuld forståelse for at i er eksperter indenfor DIY og boligindretning, men jeg tror det ville booste dine sociale medier hvis du snakkede om andre ting der er aktuelle eller har været aktuelle for dig. Ligesom gøre noget nyt, fremfor at det hele bliver meget ensformigt. Selvfølgelig er der en hårfin grænse mellem for meget og for lidt, men hvad med at snakke om tøj, makeup, hvordan opdrager i Villy, hvordan har Michael og dig fået det forhold i har i dag, har du oplevet problemer i dine teenage eller voksen år som du gerne vil fortælle om. Jeg synes oprigtig du er en vildt interessant og dejlig person, så jeg ville vildt gerne fortsætte med at følge med i mange år endnu!

  • Reply
    Sasha
    31. juli 2018 at 17:45

    Hej Lise.
    Jeg har selv knoklet røven ud af bukserne som selvstændig for at kunne leve af min hobby (træning). Det er FANDME ikke nemt. Hold nu kæft alle de (gratis) timer og tårer jeg har lagt i mit firma. For i sidste ende at leve til en løn der er MEGET underbetalt. Men skidt med de penge, for det gør mig så inderligt glad, og det kan en super-løn sgu ikke opveje. Så RESPEKT herfra, det er sgu benhårdt arbejde at leve af sin hobby.

    Havde jeg haft følgere til det, havde jeg UDEN TVIVL også “udnyttet” (du ved hvad jeg mener) det på det hårdeste. Tilgengæld tror jeg på, at det handler meget om at opveje om det man får for det, er det værd. F.eks følger jeg personligt ikke dig, for at få Verisure-reklamer. Men så er jeg af det stof, hvor jeg bare scroller videre. Jeg tror at det er dér mange springer fra.. Men det skal du ikke tænke over. Fortsæt din ærlighed og udnyt jeres SoMe-goder (det havde jeg sgu også gjort).

    Kram herfra ❤️

  • Reply
    Christina
    31. juli 2018 at 23:22

    Jeg følger hovedsageligt jer, fordi jeg godt kan lide at du viser hvordan jeres liv er – på den virkelige måde. Jeg synes det er rart at følge nogen, hvor man kan relatere, hvilket jeg i høj grad kan med nogle af de ting, som fylder på bloggen. Jeg synes det er super fedt at du ikke er bange for at lægge videoer op når du er ked af det eller når det roder. Det beundrer jeg dig utrolig meget for!

    Personligt synes jeg dog, at jeres efterhånden flere projekter, hvor I ønsker hjælp til finansiering godt kan blive en anelse for meget – hvilket ikke gør jeg unfollower, men jeg springer jeres stories over i en periode. Dette skyldes for mit vedkommende også, at det har været en del forskellige projekter på det seneste, og jeg nok ikke helt følge med i alle de ting, som I har gang i. Jeg tænker nogle gange på, om det ikke er stressende for jer at have så mange bolde i luften? Det ville jeg i hvert fald være 🙂

    Men jeg synes I gør det godt og jeg finder også inspiration i jeres mange Ideer og projekter. Og jeg synes rigtig godt om dette indlæg, fordi det netop italesætter den usikkerhed og trang til at få bekræftet at man gør det godt nok er meget relevant i alt det her some ræs! Jeg håber I holder fast I at være dem I er. Og jeg synes på INGEN måde at I virker forkælede eller grådige, tværtimod. Jeg synes netop jeres blog og Instagram viser, at det har været en krævende proces at lære den nye verden efter nybyggerne med hus, ny by og selvstændig virksomhed. Og jeg håber også at der kommer en større forståelse for, at I gerne må have dårlige dage/perioder, selvom I har vundet et hus. Det er en stor præmie, men den er jo ikke en garanti for livslang lykke. Jeg ønsker jer alt det bedste og så længe man gør det, som man selv tror på så skal det nok gå godt.

  • Reply
    C
    7. august 2018 at 23:16

    Jeg har ikke unfollowed, men jeg har været tæt på. Fordi jeg syntes din komme mor-politi i forkøbet / min søn rider uden hjelm / uuuh kom efter mig / se hvad jeg gør… blev for meget. Bliver så træt når jeg læser den slags. Hvil i dig selv og dine beslutninger, som mor. Men lad vær med at “opfordrer” til ting der er decideret dumt – for ja det er dumt at ride uden hjelm – om man er barn eller voksen. MEN det var udelukkende DIN vurdering – du var til stede. Ingen andens. Og jeg ville aldrig kommentere på dit valg, hvis ikke det var fordi at din tekst direkte provokerede mig. Og ja der fik jeg et andet syn på dig. Men det er bare Instagram og jeg er der stadig.

    • Reply
      LiseOgMichael
      8. august 2018 at 7:59

      Fedt du blev her! Ja, jeg er blevet måske lidt for kold over for det der, men jeg synes det føles bedre i min mave at komme det i forkøbet, for ja, selvfølgelig skal maniske ride uden hjelm. Hvis vi skal tage det eksempel, som du nævner, så kan jeg huske jeg skrev det, fordi han vitterligt sad på hesten i 10 sekunder. Og det kan man jo ikke se ud fra et billede. Så i stedet for at blive bombarderet af 117 kommentarer fra “mor-politiet”, så er det sgu nemmere bare selv at komme dem i forkøbet.

      Det handler aldrig om at opfordre folk til at gøre noget dumt/uforsvarligt – men nærmere om at gære som man netop vil, og så få folk til st blande sig uden om. 🙂

      Er glad for du stadig er her!
      Kh

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.