Torsdags-vrøvl // Barnets søvn og dårlige vaner – Lise og Michael
Lises verden

Torsdags-vrøvl // Barnets søvn og dårlige vaner

Jeg modtager tit beskeder i indbakken som “Hvorfor siger I ikke bare godnat og går ud?” og “Burde han ikke sove på sit eget værelse” og det kan godt få mig til at blive sådan en smule arrig. Altså sådan “Tror du jeg selv synes det her optimalt?”-agtigt. Og minutter efter kan jeg tænke klart, og formår at vende det lidt om og blive knap så ramt. For I er jo bare nysgerrige!

Men helt ærligt, jeg bliver jo kun ramt fordi jeg jo (som de fleste andre forælder) MEGA gerne vil have et barn, der bare lægger sig til at sove. Lige som Sofies drenge. Et kys, godnat og så lægger de sig til at sove. HELT ÆRLIGT! Som om jeg ikke har prøvet det.. Mon det kan være fordi jeg har ammet, tænker jeg. For det er en af de eneste forskelle fra Sofie og jeg. Eller et af de børn, som selv har bedt om at sove på eget værelse, og så bare har sovet i gennem med det samme. Det ville jo være psyko-nice! Så var vi som forældre ikke tvunget til at tage beslutningen, og smide sin lille tryghedsøgende nattekriger på eget værelse.

Det ville da være fedt med et soveværelse, hvor man kunne kaste sig i seng uden at ramme en et-årigs fod, ja eller prøve at sove en nat uden at vågne med barnets hovede mellem los ballos. Selvom jeg kan blive nok så irriteret over Villys manglende plig om natten, og de lange puttesceancer, så ved jeg jo udemærket godt at vi sagtens kunne tage nogle valg, som (måske, bevares) kunne give mere ro og en mere afbalanceret nat. Men ærligt, så er vi bare ikke helt klar til at tage det valg.

Og en ting har jeg lært i mit 1,5 årige forælderskab : er du ikke klar til at tage et valg – og stå fast ved det, ja så kan du lige så godt droppe det! Så det gør vi lidt endnu. Selvom mor sover på hvad der svarer til 35 cm, presset helt op i et hjørne, og at hun også har haft et par migræneanfald, ja så er vi bare ikke klar til at ændre på vores rutiner. Rutiner er nemlig mega nice. Selvom de måske er dårlige. Ligesom vaner. Det er mega fedt at have en (dårlig) vane med at tage mobilen med på toilettet og få de vildeste toiletsædemærker – men du ved måske godt det ikke er fair når far står med skrigende unge i køkkenet og laver mad. Men det er jo nice lige i nuet – og så orker man bare ikke at skulle væk fra den dårlige vane. For så er den dårlige vane jo egentligt meget god.

Nå, vrøvl fra mig. Det jeg vil sige, er at man som forælder hele tiden vil finde på dårlige vaner, rutiner eller undskyldninger, som man måske godt ved ikke er det bedste, men som hjælper hverdagene til at blive lidt bedre. I ved, what ever works! Og det motto, er virkelig rart at tage med sig.

Først valgte vi slyngevuggen for at skåne vores arme – en mega god dårlig vane, som gav os alle søvn om natten – men til gengæld gjorde at drengen ikke ville falde i søvn i en seng. Så tog vi kampen efter 8 måneder og han skulle til at lære at sove i sengen. Her blev babsen taget ekstrameget i brug, og da han stoppede med at amme, måtte den vane erstattes med noget nyt. Det blev så til et par sange på youtube. Det er vi kommet fra, og nu er den dårlige vane bare at møve’ rundt i sengen inden senge tid, for så at falde omkuld over enten mine eller Michaels ben.

Men what ever works!

Så længe drengen sover og mor og far er klare i hovederne. Det er trods alt det vigtigste. Så hav nu ikke dårlig samvittighed, hvis du er kommet til at inddrage et eller andet tåbeligt – om det så er puttetid, om morgenen eller til spisetid. Du kan jo altid ændre på det, men sørg nu for søren for SELV at være klar inden. Lyt til jer selv, barnet og så skal tiden nok komme! Indtil vi er klar til at ændre på vanerne, så bliver Villy i smørhullet – måske nok lige indtil vuggestuen er kørt ind og vi alle er friske på  at tage kampen op for forandringer! Ja, eller hvis alt bare kommer af sig selv. Det sker jo også!

Det var lige lidt mor-tanker herfra. Hvordan har I det ifht puttetid og samsovning? Hvordan gør I?

// Lise

Læs også

7 Kommentarer

  • Reply
    Ditte
    10. august 2018 at 11:09

    Vores datter er 10 måneder og vi har samsovet fra dag 1. Jeg sover formodet meste igennem amningerne og elsker at kunne dufte til hende og putte med hende hele natten. Vi fortsætter med samsovningen til hun ikke vil mere ♥️

  • Reply
    Anette
    10. august 2018 at 15:29

    Jeg plejer at sige at der ikke er noget der er en dårlig vane med mindre forældrene og/eller barnet ikke trives med det. Og helt enig i at man skal gøre det der virker i den situation man nu engang står i. Jeg kan nu alligevel godt finde på forsigtigt at komme med et lille råd til trætte forældre der ligner nogen der kunne trænge til lidt tid for sig selv. Jeg har nemlig selv prøvet hvor uendelig lille en indsats der skulle til for at gå fra at jeg skulle være der til hun sov tungt, og nu hvor jeg bare går ud og så falder hun selv i søvn. Tror der gik 2-3 dage før det fungerede uden problemer.
    Så lad ikke nogen fortælle jer hvad i bør gøre – der er ikke nogen andre der kan bestemme hvad der fungerer for jer, men husk at nogen gange skal der ikke mange dage til at ændre en vane som måske er ved at være opslidende for alle parter… 😊

  • Reply
    Maria Halling Jørgensen
    10. august 2018 at 17:07

    Jeg har to drenge, en på 2, 5 år og en på 5 måneder og de sover stadigvæk begge to hos os, jeg kunne ikke forestille mig og sove uden dem selvom jeg har mindste plads i sengen 😂

  • Reply
    Sofie
    10. august 2018 at 19:59

    Jeg bliver simpelthen så glad af at læse dine indlæg om børn og vaner, for så ved jeg, at jeg ikke er den eneste med den tilgang ☺️ Min datter er fire dage ældre end Villy, og her har hver ting vi taget “fra” hende også været et projekt. Hun er helt sikkert sådan et barn, der stadig blev ammet døgnet rundt, hvis ikke jeg havde sagt stop ved 13 mdr. Og hun sover OGSÅ stadig i smørhullet, på trods af, at vi er pænt klemte på 140 cm 😅 Og ja, man ved jo godt, at hvis man virkelig ville, så skulle de nok lære at sove i egen seng… Men det ville betyde mindre søvn i en tid, og det er lettere sagt end gjort (synes jeg). Til gengæld er hun glad hver dag i vuggestuen 👌🏼 Så, sum up: Whatever works – sleep rocks 🤗

  • Reply
    Sanne
    10. august 2018 at 20:45

    Bare lige et “det skal nok komme” …. vores datter er næsten to år – hun sover hos os, i sin egen tremmeseng, men med siden taget af! Jeg har også ammet indtil for en måned siden – og vores pustninger har taget alt for syv minutter til halvanden-to timer… vi blev altid derinde indtil fordi hun sov, fordi…. det er bare et valg vi har taget:-) (og så er det altså hyggeligt, og ægte kvalitetstid, når nu man arbejder og nærmest ikke føler at man ser sit barn nok!!!) Vi var inde i en periode hvor putningerne tog halvanden time hver dag – så jeg besluttede at prøve at sige godnat og så liste ud i køkkenet og tuller lidt rundt… der gik højst tre dage, og så lagde hun sig bare til at sove …. helt af sig selv😳🤨😃😍🤷🏼‍♀️ så ville bare lige sige – det skal nok komme! Jeg har det godt med at det blev på den måde, og uden at nogen (hverken barn eller forældre😜) skulle græde sig i søvn😂

  • Reply
    Jeanita
    10. august 2018 at 22:03

    Vi har tvillinger på 2 år, de bliver bare lagt i seng med En go’nat sang også ligger de sig til at sove.
    De har altid sovet i egen seng, og på eget værelse fra de var 4 mdr, for ellers kunne jeg ikke sove, jeg vågnede hvergang de sagde en lyd eller bevægede sig og de vågnede fordi jeg hele tiden skulle kigge/tjekke til dem..
    Vi har også været MANGE rutiner igennem, en af dem var at vi skulle holde dem i hånden og synge den samme sang indtil de havde sovet i 20 min ish også kunne man slippe deres hånd.. altså en putning der tog 1,5-2 timer … og måske vågnede de når vi gik 🤦🏼‍♀️ Også skulle vi starte forfra…
    jeg mener at man som forældre skal gøre det man føler er rigtigt, for man ved bedst selv hvad der er rigtigt for sit barn og sin familie. Man skal ha hjerter med i alt hvad man gør ❤️

  • Reply
    Maria Louise
    10. august 2018 at 23:19

    Min dreng har også grædt når vi kørte i bil, været meget tryghedssøgende om natten og ville de første 4 mdr kun sove på mig, ikke i vogn, ikke i seng (jo, vi lempede ham ned i seng, opvarmet med varmedunk, om natten efter nogle uger 😂) Folk har så mange gode råd, der ofte begynder med “kan I ikke bare”. Vi blev endda kaldt dovne. Men der er altså ikke noget dovent over at lytte til sit barns behov, selv at lade egne ønsker træde i baggrunden for en stund. Det dovne ville da være at lytte til alle de gode råd og ikke finde sit eget ståsted. Vores dreng kommer selvfølgelig stadig ind til os om natten/tidlig morgen, hvis han vågner – for det føles rigtigt for os. Han blev i øvrigt ammet til 23 mdr, men har aldrig taget sut – og hey, hvor mange forældre kan lige sætte tjek ved at deres barn “smider sutten” før de 2 år?
    Noget er nemt for nogen, noget andet er nemt for andre.
    Så skønt at I deler tanker og holdninger, så andre ikke skal føle sig forkerte – desværre er der mange sundhedsplejersker (herunder berømte og bogskrivende sundhedsplejersker), der har nogle meget firkantede, diskriminerende og simpelthen videnskabeligt beviste forkerte holdninger til børn og søvn og børn og mad (og dårlige vaner), som forældre kan plage sig selv med at forsøge at leve op til.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.