En vild beslutning // Vi flytter! – Lise og Michael
Lises verden Livsstil Michaels verden

En vild beslutning // Vi flytter!

Der var engang to unge mennesker, måske en smule naive, men med hjertet på det rette sted. De to unge mennesker hedder Lise og Michael og boede sammen i en lejlighed i Aalborg.

En kedelig mandag formiddag tilmeldte Lises dem begge til Nybyggerne på TV2. En overspringshandlinger ud af mange, som lige pludselig betød at de måtte suse til København til casting. Som om det ikke var nok i sig selv, gik der nogle måneder, og Lise og Michael var nu for alvor en del af Nybyggerne 2016. Hvad er det betød hvor deres fremtid vidste ingen.

Onsdag den 30. Marts 2016 vandt Lise og Michael ved hjælp af seernes hjælp og en stor portion arbejde, Nybyggerne 2016. Et nyt kapitel kunne starte! Og det var ikke med ro i maverne for selvom de nu var et hus rigere, betød det selvfølgelig også at der skulle siges farvel til andre ting. Men Lise og Michael var 100 % klar på det.

Et nyt liv skulle starte. Et liv tæt på København, tæt på Lises søster og et helt nyt liv som familie. Den store forvandling var tæt på. Men midt i pakkeriet af flyttekasser og så videre, stod Lise med en positiv graviditetstest i hånden og en grædende Michael ved sin side. Snart var de husejer og lidt senere ville de også blive forældre.

Lise og Michael fik hjælp fra venner og familie til at flytte. Det hele var nyt, og mange ting i huset skulle laves om. Men det var fedt! Der skulle sælges ud af mange møbler og alle de salg, endte med at de begge sprang ud som selvstændige. En blog blev oprettet, indlæg blev skrevet og møbler blev solgt.

2016 randt ud, men lige inden det nye år begyndte, kom en lille fyr til verden. Nu var det ikke kun to, men tre personer i husstanden. Det nye liv i det nye hus var helt vidunderligt. En masse arbejde, en dejlig lille dreng, Lises søster og to skønne nevøer lige i nærheden. Weekenderne blev fyldt med besøg fra det jyske. Familie og venner strømmede til. Og det var dejligt!

Lise og Michael følte ikke at de var så langt væk hjemmefra. Tiden fløj der blev rejst en del, arbejdet og spændt tid med familien. Efter to et halvt år i det lille hus i Farum, begyndte en lille følelse i maven at vokse, en følelse af hjemve. Måske mest i Michaels krop. Lise havde jo sin søster, svoger og nevøer i nærheden.

Men en ting er helt 100 % sikker: Der var svoret en ed. Lise og Michael havde aftalt fra start, at hvis der var én, der gerne vil tilbage til det jyske, så skulle de ikke tøve med at gøre det. Heller ikke selvom de fik huset foræret og frygtede folks holdning her til.

Nu skal I høre den helt sande historie om, hvordan de næste gik til: Det var i Juni 2018, Lise og Michael sad hjemme i det jyske med Lises forældre. De snakkede om fremtiden. De har nemlig lavet endnu aftale, inden Villy skal starte i skole, så skal de være flyttet til det sted, de gerne vil bo. Højest sandsyneligt i jylland. Lise siger for sjov til sin mor: “jamen vi kan jo købe jeres hus og så bygge et nyt hus på grunden”. De sunderede over idéen, og Michael ville da tjekke, hvad en grund i nærheden koster, til sammenligning. Og hvad der så sker, må være takket være skæbnen.

For der på side to på Boligsiden, var drømmegrunden. En byggegrund lige nærheden af både Lises forældre og Michaels forældre. En byggegrund, som ikke bare var en almindelig byggegrund. Nej, det var en naturgrund med træer, skråning og dejlig natur. Ikke på landet, faktisk midt i en by. En by Lise er opvokset i. Med 2 km til indkøbsmuligheder, skatermiljø og en masse kultur. Både Lise og Michael kunne mærke i maven, at det her måtte de tjekke ud. Senere på dagen den juniaften, tog de begge forbi grunden med en ejendomsmægler.

Og vupti det hele gik stærkt. Tiden fløj med en masse møder i banken, med advokaten og snakke frem og tilbage. Ja, en del tårer blev også grædt, for beslutningen var stor. Pludseligt stod de med en kontrakt i hånden og før de vidste af det, havde de pludselig købt en byggegrund. Det her bliver starten på en ny fælles drøm om selv at bygge endnu et nybygget hus, denne gang helt fra bunden. En drøm som aldrig kunne være lykkedes, uden alle følgere og seers hjælp. En drøm, der kunne mulig efter Lise og Michael vandt nybyggerne.

Og hvad betyder det så? Jo det betyder at det fantastiske Nybygger hus i Farum skal sælges. Og det gør ondt i maverne. Både på den gode og den dårlige måde. Det er ikke nemt, men det skal heller ikke være nemt. For i det hus er en lille dreng blevet født, en familie blevet skabt og minder blevet delt. Ja og så har Lise og Michael også fået et netværk og nogle naboer, som er nær det perfekte. Så Lise og Michael skal sige farvel til noget, de faktisk har været meget glade for og holder rigtig meget af, for at flytte hen til noget som forhåbentligt bliver lige så godt. Lise Michael siger stor tak for jeres støtte, og håber på at denne nyhed, bliver taget rigtig godt imod.

Og sådan begynder det nye eventyr, som de næste år vil blive skrevet.

Hvad der er en næsten lige så god nyhed, er at hele processen fra nu af vil blive optaget af Metronome og TV2 som en gang næste år vil vise endnu en programserie på TV2 Play, og I vil alle kunne komme med på rejsen! YES!

Og nu kan I altså købe det elskede hus i Farum

Hvis du kunne tænke dig at overtage det dejlige hus i Farum, så er det nu muligt at købe det. Du får verdens bedste naboer, en vej med masser af børn og hjertekære mennesker. Desuden får du et hus, som vi har lagt mange kræfter, tanker og gode minder i. Huset er netop kommet til salg hos Home, og tjek det ud via linket her. Tag godt imod vores lille hjem!

TAK til alle parter! // Lise og Michael

 

 

Læs også

12 Kommentarer

  • Reply
    Christine
    17. august 2018 at 12:42

    Stort tillykke med jeres beslutning! At lytte til sin mavefornemmelse er nu engang det vigtigste i denne verden. Jeg glæder mig til at følge jeres videre eventyr!

  • Reply
    Pernille
    17. august 2018 at 12:45

    Hvor er det da bare fantastisk! Jeg ville da ønske at jeg havde så meget nosser til selv at gøre det! Hvor er i vilde! Det bliver så stort at starte fra scratch! Held og lykke med det. Håber vi må følge med i endnu et nybygger eventyr ?

  • Reply
    Krøyer
    17. august 2018 at 13:12

    Held og lykke med det hele. Glæder mig så meget på Jeres vegne ?

  • Reply
    Julie
    17. august 2018 at 14:35

    Kæmpe stort tillykke! Der er fantastisk at følge med i jeres drømme og alt jeres hårde arbejde for at opnå det. Super sejt klaret. Glæder mig til at se det nye program med jer ?❤️

  • Reply
    Sissy
    17. august 2018 at 14:47

    FY FOR SATAN! At i kan være det bekendt?? Så sidder jeg her. Har brugt 5 kr, på at i skulle have sejren. Og så SKRIDER i bare fra det hele?! Det kan i fandme ikke være bekendt. I skal blive i det hus! Tænk på dem der ikke kom med i nybyggerne?

    Ej pjat. Stort tillykke med jeres nye eventyr. Det må være lækkert at kunne udleve sine drømme. I har arbejdet godt for det. Nyd det og få det bedste ud af det. Glæder mig til at følge jer endnu engang. Og drømme at det var mig 😉

  • Reply
    Anja
    17. august 2018 at 15:23

    Wauw tillykke, hvor dejligt! Og hold da op hvor vil jeg glæde mig til det program!

  • Reply
    Ditte Winther
    17. august 2018 at 17:06

    Hvor er det fantastisk. At bygge nyt fra bunden er stort. Vi har lige været den proces igennem ? pøj pøj

  • Reply
    Sussi Hansen
    17. august 2018 at 20:01

    I er for vilde. Vi glæder os sådan til at følge jeres nye eventyr ☺️

  • Reply
    Maria
    17. august 2018 at 20:42

    Kæmpe stort tillykke med jeres beslutning og nye udfordringer… Det er MEGA sejt og stærkt at I følger jeres hjerter og mavefornemmelser, og respekterer hinandens valg og ønsker.

    Lise, hvad så med kontakten til din søster og hendes børn, flytter de med til jylland nu, eller må i så pendle ift dem?

  • Reply
    Linda
    17. august 2018 at 20:58

    Først et kæmpe stort tillykke med jeres beslutning ?? Så fantastisk at I følger jeres mavefornemmelse og ikke mindst gør noget ved det ? I ønskes alt muligt held og lykke med jeres nye spændende eventyr- sikker på at det bliver et skønt – lækkert – dejligt hus I får bygget ?

  • Reply
    Sissy
    17. august 2018 at 21:11

    Tillykke!

  • Reply
    Kamilla
    17. august 2018 at 23:30

    Ih altså hvor dejligt for jer. Er sikker på at der venter mange flere skønne eventyr for 2 så skønne mennesker tiltrække det skønneste?

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.