STATUS // Sådan går det med min mors sag – Lise og Michael
Livsstil Michaels verden

STATUS // Sådan går det med min mors sag

Så er der gået et stykke tid siden jeg postede indlægget med min mor, og hvordan systemet svigter hele vores familie, siden jeg kørte galt med min mor og far for syv år siden.. De første dage efter stod vores mailbox ikke stille. Det væltede ind med beskeder fra alverdens folk. Folk der havde været gennem det samme, folk med indflydelse, fagfolk og folk, der gerne ville give et skuldreklap.

Det var vildt overvældende. Og vi kom på overarbejde. Det var med at gribe bolden. Der blev skrevet til alle, vi vidste der måske ville lytte – og ekstra meget til dem, der ikke ville lytte.

Der er nu startet det som man kan kalde en dialog med Mariager Fjord Kommune. Dels for at forstå, men lige så meget for at gå lidt retfærdighed ind over.

Tænk sig der skal gå så mange år. Og så sindssygt mange mails…. Mails der heller ikke altid er blevet svaret på. Og så har vi også oplevet at mails er blevet slettet uden at blive åbnet(Min mor var så klog at sætte sådan en påmindelse på alle mails. Smart tænkt!). For nogle måneder tilbage, fik min mor en besked om at 15-20 mails var blevet slettet fra Sagsbehandlers mail, uden at være blevet åbnet. Om der bliver ryddet op eller der er sket en fejl, er sådan set sagen ligegyldigt. Det er lovbrud for sagsbehandleren at slette mails, der aldrig er blevet åbnet. Og 15 er altså mange!

Nå, men nyeste skud, er at vi efter 3 måneders forsøg på at komme i kontakt – og få svar – fra Arbejdsmarkedschefen i Mariager Fjord Kommune, nu endelig har fået stablet et møde på benene. Fredag skal vi alle sammen til møde i Mariager Fjord kommune, og vi har tænkt os at trappe op så mange fra familien som muligt. Nu har vi overtaget dialogen på min mors vegne, for hende bliver der ikke lyttet til. Vi vil have svar på hvorfor det går ud over HENDE, når det er DEM der har lavet fejl i sagsbehandlingen og papirerne! Hvorfor skal hun mærke konsekvenserne heraf? Vi håber virkelig min mor kan komme videre snart, for vi har taget fat på 7. år i den her sag, og hun kæmper stadig for at holde hovedet ovenvande.

Vi håber stadig på retfærdighed, så min mor kan komme ovenpå! Det trækker virkelig tænder ud nu… Hun ønsker sig virkeligt i flexjob, men hun er stadig for rask i papirerne – men ikke i virkeligheden(sjusk…). Det hænger jo ikke sammen.

// Michael

Læs også

Én kommentar

  • Reply
    Tina
    8. oktober 2018 at 21:58

    Desværre er hun langt fra alene Michael. Der er rigtig mange som er blevet behandlet på lignende måde. Det er bestemt ikke i orden at de slipper godt fra det gang på gang. Og dejligt for din Mor at jun har Jer som hjælp. Rigtig mange kæmper alene, og opgiver at få retfærdighed. Hepper på Jer ❤

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.