EN SINDSSYG GOD NYHED! // Vi må bygge! – Lise og Michael
DIY Lises verden

EN SINDSSYG GOD NYHED! // Vi må bygge!

Okay, jeg har trukket den længe nok. Faktisk i hele to uger. Men I skal selvfølgelig også have den BEDSTE nyhed:

VI HAR FÅET BYGGETILLADELSE!

Det er faktisk lang tid siden. Den allerførste dag efter vi flyttede, tiggede der en mail ind, og vi var i himlen! De seneste uger har vi så brugt på at holde møder med bank, entreprenør, VVS’er, elektriker osv, osv. Vi ramte på et tidspunkt en kæmpe mur da det i første omgang viste sig at prisen på fundamentet var væsentligt højere end forventet. Det betød at vi for en periode troede vi måtte sælge grunden igen, da vores budget ville springe alt for meget. Men heldigvis kæmpede vi videre, og som følge af det, komme hermed første lektion, i vores byg-selv-lærebog: “UNDERSØG ALTID MARKEDET!”, det vil sige, du skal hente mange tilbud og forhøre dig mange steder, før du ved dig sikker på en eksakt pris. Vi har fået priser fra 200.000-1.500.000 på samme stykke arbejde! Det er jo vanvittigt! Vi har landet den lige midt i mellem, og det føles super godt ikke bare at tage det første og det bedste.

Vi har helt fra den spæde start vidst at vi ville have Green House til at hjælpe os. Michaels mor har et 10-timers job hos dem (pga. hendes varige mén efter familiens trafikuheld), det er totalt lokalt(ligger faktisk lige overfor Michaels forældres hjem) og så har vi bar een mega god feeling med dem. Green House bygger lavenergihuse i træ, og det meste foregår på værkstedet, og køres derefter ud på byggepladsen i moduler. Det betyder vi kan have et hus til at stå på ganske få uger. Sammen med Michaels fars fætter, som er bygningskonstruktør, har vi fået Michaels egne hustegninger til at blive til et ægte – og realistisk hus. Derudover har Green House’s ingeniører og arkitekter hjulpet os en del, så huset bliver lavet på bedst mulige vis. Det er en proces der har krævet mega stor tålmodighed, og som har været afhængig af flere forskellige faktorer; at vi fik solgt nybyggerhuset, at vi fik lov til at låne penge i banken og at vi fandt nogle entreprenører, VVS’er og elektrikere, der ville hoppe med på projektet.

Næste skridt er at få lånet hentet endeligt hjem, lavet et endeligt og fyldestgørende budget, få styr på alle tilbud og holde en hulens masse møder. Vi har besluttet os for at Michael selv skal være projektleder, for det er han kanon sej til – og jeg er sikker på han vil vokse endnu mere med den vilde opgave det er, at stå for et helt husbyggeri selv. Vi glæder os til at tage jer med på rejsen, og I skal nok få en opdatering eller to undervejs! 😉

Kunne I tænke jer at vi delte lidt af Michaels første tegninger af huset?

Og; hvis du har været din egen leder i et større byggeprojekt, så giv os endelig dine bedste Do’s and dont’s.

// Lise og Michael

Læs også

7 Kommentarer

  • Reply
    Camilla Aaboe
    18. oktober 2018 at 16:27

    Ja, del endelig tegningerne!!! Det er så spændende at følge med i😃

  • Reply
    Palle Madsen
    18. oktober 2018 at 18:42

    Ja del endelig, det er så spænende at følge.

  • Reply
    Annegrethe
    18. oktober 2018 at 18:56

    Ja, da… meget gerne se tegninger…. og billeder …. når I kommer så langt

  • Reply
    Pernille
    18. oktober 2018 at 19:01

    Vi har selv været projektledere/stået for vores eget byggeri, og har derfor en masse erfaring efter en 2 år lang proces.

    Gode ideer:
    – Tag virkelig mange billeder af alt. Selvom vi har lavet stort set alt indvendigt selv, så er der alligevel opgaver hvor vi har hyret håndværkere ind. Der er blevet lavet et par fejl hist og her af dem. I sådan et tilfælde er det virkelig dejligt at have billeder som dokumentation.
    – Tidsplaner (og budgetter) bliver ofte overskredet. Så sørg for at have et godt overlap mellem jeres to boliger. Vi måtte bo midlertidigt to forskelllge steder, fordi projektet blev forsinket og vi var for tidsoptimistiske.
    – Prut om prisen i ægte jydestil. Tror ikke vi har betalt fuld pris for en eneste ting her i huset 😉
    – Sørg for at have god tid til de forskellige valg. Vi brugte knap et år på at beslutte os endeligt for køkken og badeværelser, og det nåede at ændre sig meget stilmæssigt undervejs.
    – Aftal en fastpris på forhånd med diverse håndværkere. Hvis de kan se at de kommer til at gå over den aftalte pris, så bliver det taget i opløbet så I til sidst ikke står med en overraskende og træls regning til sidst.

    Vi har beskrevet vores proces ret meget både på min Instagram og på vores blog, hvis I kan bruge det som inspiration 🙂
    wwww.under-samme-tag.dk

  • Reply
    T
    18. oktober 2018 at 22:47

    Hej Lise
    Når nu i tænker lidt i den bæredygtige retning, ville jeg lige fortælle at jeg er i gang med et projekt omkring boligkvadratmeter og bæredygtighed. For det ligger sig faktisk sådan at selvom husene i Danmark bliver mere energivenlige, så øger vi vores plads så meget at det alligevel går i 0. Jeg synes bare i skal overveje, hvor meget plads jeres familie egentlig har brug for, da det jo nok bliver et hus i kommer til at bo i MEGET længe. I skal selvfølgelig gøre hvad der er bedst for jer. Jeg er glad for at følge med.

    Mvh T

  • Reply
    Fie
    19. oktober 2018 at 8:06

    Del endelig tegningerne 😍😍😍😍

  • Reply
    Julie
    19. oktober 2018 at 12:40

    Del meget gerne tegninger og billeder😍😍
    Vi står selv og skal i gang med at selv bygge og har brug for mere inspiration😉

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.