Husprojektet // Status, toiletvalg og plantegninger – Lise og Michael
DIY Indretning

Husprojektet // Status, toiletvalg og plantegninger

Indeholder reklame for Geberit

Hej vennerSom I fik at vide den anden dag, så har vi fået byggetilladelse! YES! Det er virkelig et afgørende punkt for os. For nu kan vi rigtig gå i planlægningsmode. De vigtigeste ting er vinget af; Nybyggerhus solgt TJEK, Nybyggerhus fraflyttet TJEK og byggetilladelse TJEK! Tre vigtige ting! Derudover har vi jo også styr på ting som entreprenør og et næsten godkendt lånebeløb. Mange ting, som alle skal gå op i en højere enhed. Det er hårdt arbejde! Det bliver så vanvittig fedt! Jeg har før snakket om vores kommende badeværelser i huset, og der lovede jeg jer en status og lidt inspiration, når vi havde byggetilladelsen i hus..

De kommer virkelig til at sparke R#V, de nye badeværelser! Vi har allerede fået erfaring med at bygge hele tre badeværelser, og al den viden og gode erfaringer, vil vi tage med nu. Vi har så mange visioner og gode idéer; alt selvfølglige kortet ind for et ret stramt budget. Men huset bliver for nice. Vi får to badeværelser. På første etagen, hvor vi også har køkken og stue, får vi et  stort luksus badeværelse på 13 kvm, med kig ud i skoven, badekar i midten af rummet, toilet, vaskemøbel magen til det vi lavede i Nybyggerne og en bruser. Vi skal helt klart have samme toiletter som i Nybyggerhuset, nemlig Ifö’s Rimfree toilet, som ikke har nogle ulækre kanter, hvor bakterier kan bo og udfolde sig.  Det bliver virkelig et godt rum! Jeg glæder mig allerede SÅ meget! I vores praktiske afdeling, som bliver kælderetagen, har vi entré, soveværelser, værksted, lager og selvfølgelig et familiebadeværelse – igen med Ifö Rimfree. Her får vi en bruser, toilet og vaskearrangerment med tørretumbler og vaskemaskine.

Planen er at vi denne gang skal lave murerarbejdet selv! Måske med kyndig hjælp ved vores side, men vi tror på at vi godt kan! Vi er blevet så meget bedre siden Nybyggerne – til ALT! Og med mere tid, vejledning og ro på, så skal det nok lykkedes. Vi vil i hvertfald prøve. Jeg er helt overbevist om at Michael kan klare den opgave – især efter jeg hørte al den ros han fik fra en byggesagkyndig. Det bliver sjovt og godt for os at skabe endnu mere fantastisk sammen.

Plantegninger af huset

Som du måske kan regne ud med ovenstående overskrift, så er vi  kommet frem til at vi godt vil dele vores plantegninger over huset med jer, nu hvor vi har byggetilladelsen. Der er stadig en del ændringer på selve indretningen af huset. Især når det når til placeringer af toiletter, bad, køkken osv. Alt det er midlertidigt proppet ind, til vi får overskud og inspirationen til at beslutte os endeligt. Det er faktisk ret svært, for det skal jo gerne blive løsninger, vi ikke fortryder. Så der tænkes altså stadig over den del! Men før plantegningerne, får I en af Michaels første tegninger af huset. Han tegner i Sketchup og har nok tegnet 10-20 huse det seneste år. Beklædningen kan man ikke regne med, da han bare har fundet noget i tegneprogrammet, der så nogenlunde ud. Planen er at det skal beklædes med lysere træ foroven, og CEMBRIT eller lignende i kælderetagen.

Kælderetagen – som på grund af grundens hældning bliver 1/3 kælderbebyggelse uden vinduer:

Vi har valgt at udnytte det nederste niveau til familiens praktiske rum. Her bliver der et badeværelse – igen med lækre funktionelle og let-rengørlige toiletter fra Ifö. Her på etagen bliver der også tøjvask-muligheder, al garderobe og opbevaring. Så kommer der to børne/gæsteværelser, et soveværelse og to praktiske rum, som kommer til at være små værksteder/kontorer, hvor vi skal arbejde fra. På det her niveau skal alle vores genbrugsgarderobeskabe sættes op, og Michael skal lave den SMUKKESTE trappe forende af entréen.

STUEPLANEN

På stueplanen som jo egentligt er første etage, kommer det fedeste køkken/alrum. Her bliver der over fire meter til loftet med en taghældning på knap 4%. Der skal de flotteste lister i loftet, genbrugskøkken og måske et hjemmebygget repos. Desuden har vi her det luksuriøse badeværelse. Det skal ikke indrettes som på plantegningen, men i stedet have et badekar midt i rummet med kig ud i skoven. Desuden vil vi genskabe badeværelsesmøblet og give det et rigtigt Lise og Michael-touch. Det her rum bliver så lækkert. Igen vil vi investere i nogle gode funktionelle toiletter, god sanitet og lækre fliser.

Vi glæder os vanvittigt meget til at vi forhåbentligt snart kan sætte første spadestik på vores fine naturgrund, men indtil da må vi gå videre med budgetter, møder og plantegninger. Hvis man troede rom blev bygget på en dag, så tog man fejl. Hold nu op, vi er overraskede over hvor meget det kræver at tage ansvar og stå alene med sådan et stort projekt. Det er super fedt, og vi vokser dygtiggøre os og nyder at kunne gøre alt det her. Vi havde aldrig turde kaste os ud i det uden de erfaringer vi har i baggagen efter Nybyggerne og knap tre år som selvstændige. – Og ja, så havde vi heller ikke haft råd og mulighed for det uden at have vundet Nybyggerhuset. SÅ ALT ER GODT, og masser taknemmelighed herfra!

Det er i den grad en drøm der går i opfyldelse for os pt! Hvad drømmer du om i forhold til fremtidige boligprojekter?? Det vil vi gerne vide. Og har du nogle byggeerfaringer, du gerne vil dele med os? Skriv det i kommentarfeltet.

// Lise og Michael

Læs også

10 Kommentarer

  • Reply
    Kaja
    22. oktober 2018 at 11:04

    Hold nu op det bliver FEDT ❤️🙌🏼 Så god ide med alle familierum ovenpå med fin udsigt til naturen. Glæder mig til at følge processen. Kommer det i tv? Er selv bygningsingeniør så det bliver spændende 😄

  • Reply
    Anne
    22. oktober 2018 at 12:46

    Bare helt nysgerrig … hvad er ideen med at putte det store badeværelse langt væk fra soveværelse/værelserne og garderobe? Når man laver drømme badeværelset vil man så ikke bruge det og tror i at i kommer til det? Når det ligger hvor det gør?
    Og mht værelser- hvis jeg kunne få lov at bygge selv ville jeg nok have et ekstra værelse, men selvfølgelig er der begrænsninger for hvad man kan.
    Det er bare for at høre lidt mere om jeres tanker bag plantegningen😊
    Er vild med hvordan huset ser ud på grunden. At den skråner og huset bliver bygget op ad den. I er vildt dygtige og kreative.

    Lige et diy sprøgsmål- har i en diy på jeres badeværelse i teak fra nybyggerne. Den ide er jeg helt vild med og har fået manden med på ideen, men hvordan gør man?

    • Reply
      LiseOgMichael
      22. oktober 2018 at 13:51

      Hejsa 🙂
      Tanken er opstået efter vores erfaring i Nybyggerhuset. Vi var så ærgerlige over at det flotte, fine og luksuriøse badeværelse var gemt væk, og at gæstebadeværelset var der, hvor vaskemaskine og tørretumbler var.
      Det store badeværelse oven på ligger sammen med opholdrummene; stue og køkken. Det er også praktisk, for vi plejer et par gange om ugen at hoppe i et stort karbad efter aftensmaden. Så er det lige ved siden af køkkenet.

      Det praktiske badeværelse nedenunder ligger tæt på walk-in, så vi har tøjvask og alt det dernede. Det må gerne rode, for der kommer gæsterne ikke så ofte.

      Jo, og så er der jo lige en stor ting, som har betydet meget. Vi elsker karbad! Og tanken er at der kommer til at ligge et stort vindue ud til skoven, oppe i niveau. Så når man ligger i badet, fornemmer man roen og naturen udenfor.
      Håber det var svar nok 🙂

      Ifht. teakmøblet, tror jeg du kan finde noget på et billede af den på instagram.
      Kh.

      • Reply
        Anne
        22. oktober 2018 at 20:48

        Tak for svar. Det giver faktisk mega meget mening.
        Det må være fedt at have al den erfaring fra nybygger huset og tage det med videre. Lyder som drømmehuset, håber virkelig det bliver det for jer.

  • Reply
    Nanna
    22. oktober 2018 at 13:39

    Wauw det ser simpelthen så spændende ud! Gode planløsninger🙌🏻 Vi er selv igang med renovering af en stor 70/80’er villa, og har maaange planer! Næste er forhåbentlig et meget tiltrængt nyt køkken😍😁
    God vind – glæder mig til at følge med på sidelinjen! Kh fra Sydsjælland

  • Reply
    Katrine Lund
    22. oktober 2018 at 15:39

    Hvor ser det skønt ud. Glæder mig til at følge mere med!

    Vi drømmer om en idyllisk landejendom med projekter der bare bliver ved og ved. Men det er banken ikke helt enig med os i er en god idé – i hvert fald ikke når vi begge er på SU et år endnu. Så nu håber vi de vil være med på et byhus. Det vil vi renovere og forhåbentlig sælge med lidt profit om et par år, når bondegårdsdrømmen er mere realistisk. Vi har ikke alverdens erfaring, men min kæreste er lidt af en handyman og kommende elektrikerlærling. Såå. Haha, men vi er kæmpe projekt-mennesker og har heldigvis intet imod at sove på sofaen, eller gå i bad i kælderen en periode. Det er ligesom en del af charmen 😉

    • Reply
      LiseOgMichael
      26. oktober 2018 at 9:28

      Lyder kanonspændende! Håber i får lov til byhuset, så i kommer nærmere drømmen. Tjek evt alle de vilde profiler på instagram, min yndlings er @Josefinegoerup! 🙂

  • Reply
    Anne Brink
    22. oktober 2018 at 19:19

    Må man spørge hvorhenne i Skørping jeres grund ligger?

  • Reply
    Marita
    23. oktober 2018 at 21:15

    Det blir så bra!

  • Reply
    Sophie Sukhi
    25. oktober 2018 at 21:28

    Hold da op hvor ser det spændende ud! og tilykke med jeres byggetilladelse 🙂 Glæder mig til at følge med!

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.