Dagens outfit 2012 - og en hyldest til naturligheden! – Lise og Michael
Lises verden Livsstil

Dagens outfit 2012 – og en hyldest til naturligheden!

Jeg har altid synes det var fedt at posere. Især når man fik sådan nogle billeder hvor man bare tænkte: “fuuuck, jeg er lækker”. Helt ærligt, vil vi ikke alle sammen gerne føle os lidt flotte? JO!

Så ja, min kærkomne samlever har været insta-husband før instagram overhovedet var populært.“Vil du ikke lige tage et billede af mig?” blev dengang ikke brugt, for på det tidspunkt var man stadig tilpas lækker(og nyforelskede) at ens kære faktisk selv kom og spurgte om man ville gøre sig til foran kameraet. Det lyder som om vi har haft nogle vilde sessioner her, men bar rolig vennerne; det var med tøj på. For det meste. Jeg synes det er ret sjovt at kigge tilbage i vores billeder, og se alle de poserings billeder der er af mig. Som en lille stil-dagbog. Dog er der nærmest ingen billeder af Michael, og det er da lidt ærgerligt. Tror jeg vil til at tage nogle flere fotos af den høje lækre satan.

Men altså, hvad er det, der gør, at vi så meget gerne vil have den opmærksom hed gennem det skide kamera?

Jo, det er da fordi man, som regel, ser lige en tand lækre ud fra afstand på et billede, hvor al dårlig ånde, armsved, suretæer, birkes mellem tænderne og pletter på trøjen bliver formindsket. På billeder eksisterer – lad os kalde dem – skønhedsfejlene ikke på samme måde. Især ikke hvis du er rigtig dygtig til lige at få redigeret de, førhenværende gule, men nu røde mærker efter 20 minutters intens hudormepresning. “Der må sgu da være mere gultstads inde i det kæmpe krater af en vulkanlignende bums” Sandheden er: det er der bare næsten aldrig.

Men hey Lise – du siger jo at man skal vise sit sande jeg – og elske det?

Ja for filan du skal! Men altså, du må da også godt lige kræse for dig selv og gøre dig ekstra smuk. Du må det også godt på billederne. Der er da ikke noget bedre, end at få smurt en tyve kilo tungt krigsmakeup i smasken og toppe det med en flot læbestift, for derefter at tage ud i verden og føle dig som den lækreste i hele Rema1000. Det er da for nice! Du smiler måske lidt ekstra til den søde kassemedarbejder, som tilfældigvis også er den flotteste udgave af Channing Tatum. Men jeg vil IKKE som i de gamle dage ind i en dårlig stime, hvor man ikke tør tage sin make-up af i frygt for en million “Er du syg?” eller “Er der sket noget?”-kommentarer, bare fordi jeg måske lige kom til at se en eller anden realityserie til alt for sent – og ingen makeup har på.

Så derfor forsøger jeg at leve efter: ja tak til at dulle sig op en gang i mellem, men og så kæmpe ja tak til bare at rocke sit naturlige look uden makeup. Man er jo faktisk også ret pæn uden makeup, man glemmer det bare hvis man konstant gemmer ansigtet væk. Derfor oplever i også at jeg sagtens kan dulle mig helt op, se smækkerlækker ud og dække mine bumser. Og dagen efter har jeg måske bare nattøj, en halvt ikke-dækket babs(til jer der så den story den anden dag) og så har jeg pludselig en uren hud.

Det er ikke snyd at bruge make-up. Det er et konge redskab til at booste selvværdet i ny og næ – men KUN hvis man formår at acceptere at man altså også er helt perfekt og smuk uden!

Hvis du som fortidsmig ikke kan få brudt den dårlige vane med make-up, så kan jeg anbefale jer at tage en kold tyrker! Det er max nogle dage  eller en uges tid, du føler dig træt og grim. Det er konge nice at opdage at man faktisk ikke behøver stå foran spejlet i mega lang tid hver morgen, for at føle sig tilstrækkelig.

Det var alt fra nutidsmig. Lad os tales ved snart igen.

Kram Lise.

 

 

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.