DIY-pakke // Lav dine egne julegaver – Lise og Michael
DIY

DIY-pakke // Lav dine egne julegaver

Vi synes mange glemmer hvad julen egentligt handler om, og der er alt for meget fokus på kæmpe store, dyre julegaver. De sidste år har vi brugt meget tid på at lave julegaverne selv. For på den måde får gaverne et ekstra personligt touch, og det er ikke bare en eller anden bestillingsliste man handler efter. Det er vildt hyggeligt at give noget man selv har lavet – og så er det jo også bare sjovt at lave! Kunne du også tænke dig at lave julegaverne selv?

Vi har samlet en hyggelig lille DIY-æske, som både er sjov for dig, der bare elsker at sidde og nørkle med sjove kreative projekter – men altså også for dig, der gerne vil have din pige/dreng med på at lave gaverne selv.

I pakken, som du modtager med posten, vil du få materialer og udførlig guide til 3 fine julegaver, hvor de forskellige DIY-projekter er perfekte til hhv. mor, far, bedsteforældre, søster, bror eller en ven. Den første pakke vi har udviklet indeholder bla. træperler, lædersnor, træ, limpistol, hobbykniv, tuscher, øreringe, læderester, DIY-guides og flere overraskelser. Der er projekter til tre megahyggelige eftermiddage med kreativitet i fokus. Selve pakken er også oplagt som julegave.

Hvis du ønsker at bestille en DIY-pakke, så skal du overføre 349,- kroner til 28699262, og sende en mail til liseogmichaelsalg@outlook.dk med navn, adresse, email og telefonnummer. Du modtager pakken inden december måned.

God krealyst!

// Lise og Michael

 

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.