Husbyggeri // Er det for stor en mundfuld? – Lise og Michael
Huset i skoven Lises verden Michaels verden

Husbyggeri // Er det for stor en mundfuld?

Ja, rod, det er det! Vi er kommet i gang, og det er virkelig en god mavefornemmelse! Nu sker der endelig noget. Det er et halvt år siden vi købte grunden, (har i læst om da vi fik nybyggerhuset solgt?) og vi har siden da knoklet så hurtigt, vi har kunne. Dels fordi vi bare glædede os så mega meget, men også fordi vi selvfølgelig rigtig gerne vil dele rejsen med jer på TV2.

Dem der har bygget nyt, renoveret eller lignende, ved at ting tager tid. Og ofte lige 20% længere ned først forventet. Så vores tidsplan har allerede nu skubbet sig en del gange. Det stresser selvfølgelig. Vi vil rigtig gerne holde en nogenlunde tidsplan, så vi forhåbentligt kan være færdige til sommer. Så har projektet taget et år, og det ville være mega skønt, at flytte ind i sommerhalvåret.

Nu hvor entreprenøren er gået i gang, så har vi den næsten eksakte tidsplan klar. Der var lige et par overraskelser der kom bag på os, men ikke desto mindre, så tror vi på at blive færdige til sommer. Prøv lige se hvor vildt det ser ud på vores før så fredelige grund:

De næste 10 uger skal vores entreprenør grave ud, fjerne rødder, støbe fundament og lave etageadskillelse til huset. Til foråret overtager GreenHouse, som opfører træhuset oven på, sætter vinduer og træ-beklædningen på. Det er så mega mega spændende og vi kører forbi grunden hver dag, for at se hvad der sker. Helt vildt skørt at det ikke er ens eget arbejde, men man har nogle til at gøre det for sig. Det skal vi lige vende os til! Måske er det meget godt til os.  Imens der sker en masse, vi ikke kan gøre, så forbereder vi os virkelig godt. Vi er gået i gang med at renovere vores 50 år gamle snedkerkøkken, tænkt over toiletvalg og har også fået købt garderobe til hele huset.

Et skridt frem, to tilbage

Sådan føles det virkeligt i byggeprojektet. Vi ved godt at sandheden selvfølgelig ikke er sådan, for så ville huset jo aldrig stå. Men man når næsten ikke at glæde sig over fremgang, før dårligt nyt nærmer sig. Og omvendt selvfølgelig. Det er sådan lidt som en rutsjebanetur, selvom det lyder som en kliché.

Jeg tænkte lige at opremse de indledende faser, vi som både privatperson og bygherre, har stået overfor indtil nu:

✓ Køb grund, – få godkendt lånemuligheder ifht ens økonomi og tanker om byggeriet

✓ Få tegnet huset (enten selv eller gennem arkitekt)

✓ Indsend og få godkendt byggeansøgning hos kommunen

✓ Indhent tilbud hos entreprenører, hus byggefirmaer, elektriker, VVS’er

✓ Udvælg endelige håndværkere

✓ Tage stilling til ventilation, stikkontakter, gulvvarme, udtag og rørføring

✓ Lav fuldstænding nøjagtig budget og tidsplan til hhv. Realkredit og banken

✓ Få godkendt lånet 100%

✓ Få lavet en byggeforsikring

✓ Møder med byggesagkyndig, der skal følge og støtte op om projektet

✓ Ingeniørberegninger og energirapport af huset (=vores energirapport er dumpet, så vi skal ændre på vinduerne)

✓ Møder med advokat: få lavet kontrakt med alle større aftaler, så både tidsplan og omfang af byggeriet, er på det rene. Her hjælper byggesagkyndig til.

Ja, det er så de punker, vi indtil nu kan krydse af. Et kæmpe stort forarbejde, som ikke engang er færdigt endnu. Det er det forarbejde, der forhåbentligt kommer til at give os et sundt, flot og godt hus om et halvt år. Vi har lister 3 gange så lange som denne, for vi er jo ikke engang kommet rigtig i gang på grunden endnu. Det er det fedeste, og vi niver os i armen så tit vi kan – og forsøger at tage let på det, når der kommer benspænd. Meeeen, vi ville lyve hvis det ikke er MØGHAMRENDE irriterende, når det ikke går som vi gerne vil have det.

Som det er lige nu, så har vi snakket en del om at hvis man ønsker at bygge helt selv, som os, altså uden nogen former for byggeleder eller projekt-salg, så skal man overveje, om man har tiden til det. Michael bruger virkelig meget tid på det, og når de går rigtig i gang på grunden, kommer han også til at gå meget derude. Han har givet udtryk for, at det ikke er noget han anbefaler, hvis man har fuldtidsarbejde ved siden ad. Så vil der være for mange ofringer.

Så derfor; vi anbefaler at kaste jer ud i lignende projekter, hvis I virkelig drømmer om det – for det er fedt! Men man skal altså også have sig selv helskindet igennem, og kun fordi vi er selvstændige og flexer med Michaels arbejdstid, er der tid til at gå ordentligt ind i det. Vi forstår nu hvorfor projekt-salg er så populært. Hehe. Men omvendt, så tror jeg måske også det er den her kedelige del af byggeriet, der måske hænger os lidt ud af halsen. Den fase vi går ind endnu, er meget sjovere!

Hvordan er jeres byggeerfaringer? Bliver I også overrasket over omfanget? Vi håber I vil følge med når vi forhåbentligt snart kan komme med flere spændende opdateringer! hvis Ikke i har set de første utilrettede plantegninger, så kan I se dem her.

// Næste gang tror jeg vi vil fortælle lidt om store planer med et helt særligt firma, der bygger omsorgsfuldt. Det er spændende! Vi tales ved!! Kh. Lise og Michael 🙂

Læs også

2 Kommentarer

  • Reply
    Maria
    12. december 2018 at 11:57

    Kommer forsiden af huset til at vende ud mod vejen, eller hvordan vender huset på grunden? ☺️

    • Reply
      LiseOgMichael
      12. december 2018 at 16:31

      Ud mod vejen. Altså på langs 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.