Ensomhed, flytning og uselvkærlige tanker – Lise og Michael
Lises verden

Ensomhed, flytning og uselvkærlige tanker

Jeg vil gerne dele de her tanker med jer for tit og ofte handler det om fede rejser, oplevelser, nice samarbejder, crazy projekter og et liv i overhalingsbanen. Her hos mig er der meget mere end det. Følelser. Også dem, som kan være svære at rumme. I er ikke alene om dem! Dem har vi alle, og den virkelighed vil jeg også gerne vise jer.

Jeg har jordens bedste familie. På begge sider. Varm, kærlig, ærlig og dejlig. Uden dem, så ved jeg ikke hvordan mit liv ville have været. En familie der altid hjælper og samler en op. Hvor man bekymrer sig og er der for hinanden. Jeg er så taknemmelig for dem.

Men den her flytning tager hårdt på mig. Det er vildt svært at være i. Der er så mange glæder ved at være tilbage ved familien. Det er virkelig drivkraften i det at flytte tilbage. Vi kan være en del af familien i det daglige og ikke bare en gang i mellem.

Men at vinke farvel til vores første rigtige hjem, og en hverdag og en hel masse venner, som vi ikke engang vidste betød så meget. Vi fungerede ligesom der, og vi havde fået det rigtig godt. Det var også svært i starten. Man følte sig en smule ensom og det tog lang tid at finde rigtigt fodfæste.

Det kan jeg mærke jeg mangler. Jeg mangler min egen base og et fodfæste. Jeg føler mig tit ensom. På sådan en måde, jeg ikke følte i før. Vi er så meget sammen med vores familie, nu hvor vi bor tæt på, men jeg tror ikke det er nok for mig. Jeg skal turde springe ud i igen at møde nye mennesker og få nye venner, ligesom dengang i Farum. I Farum gjorde vi så mange ting for ikke at føle os ensomme: vi skabte relationer, inviterede folk til at bo med os og fik nye venner. Samtidig havde vi familien, selvom de boede langt væk. Nu kan jeg mærke at jeg bruger enormt mange krafter på at savne Sofie, ungerne, vores venner og omgangskreds på Sjælland. Så jeg glemmer at gøre noget aktivt for at skabe noget nyt her i Nordjylland. Jeg føler mig tit ensom, selvom der er 56.000 mennesker der følger med i vores liv og selvom jeg har en kæmpe hjertevarm familie og gode venner. Jeg tror ensomheden er noget der kommer, fordi jeg er usikker og ved siden af mig selv for tiden. 

Den her rodløshed og ensomhed hænger klart sammen med at vi bor midlertidigt i en by, som vi ikke skal blive ved med at bo i. Vi kan kun bo her i en kort periode, og vi ved ikke helt hvor vi så skal bo, for der kommer til at gå mange måneder før vores hus er færdigt.

Der er hårdt. Jeg fortryder nogle gange at vi solgte huset så hurtigt, men når jeg tænker mig om, så havde vi ikke kunne komme i gang med det praktiske, før et salg var gået igennem, og den uvished ville vi heller ikke bryde os om.

Jeg prøver at huske mig selv på at det er en periode og det er okay at jeg er ved siden af mig selv. Jeg har en konstant hjemve efter noget der ikke er midlertidigt, og noget hvor jeg kan være mig, folde mig ud og være glad hele tiden. Jeg har de vildeste humørsvingninger, og det kan gå fra mega ekstatisk glæde, til dyb ensomhed, til top-lykkelig og derefter tilbage i en alt for selvkritisk mig. 

Der var engang en der sagde, at en flytning kan være ligesom en krise. Alt bliver brudt op og dit liv skal starte op på ny. Jeg føler jeg er i gang med en kæmpe identitetskrise, og jeg føler jeg konstant tænker dårligt om mig selv. At jeg ikke er god nok. Det er jeg! Det ved jeg godt jeg er, men min hjerne fungerer ikke optimalt i den her tid. 

Jeg tror I kan mærke det. Kan I ikke? Det er som om jeg har svært ved at rumme mig selv. Jeg føler mig ikke god nok, og har også været nødt til forsøge at lade være med at se andres stories og posts. Jeg er åbenbart i en periode, hvor sammenligning er ødelæggende for mig. Jeg har mange dage hvor jeg ikke kan rumme andres lykke. Jeg vil ikke have det sådan, for det ligner slet ikke mig, men sådan er det bare lige nu. Jeg er sikker på at når vi når længere i husprojektet, så vil jeg blomstre op og blive mig selv igen.

Indtil da, så må jeg bare acceptere at jeg oftere end normalt er ved siden af mig selv. Det er okay. Og jeg skal ikke negligere de følelser. Ej eller dyrke dem. De skal bare have lov til at være der. Jeg er taknemmelig for Michael der står klar med krammere, når jeg bryder sammen med ordene “der ikke nogen der sådan rigtig kan lide mig” midt i et mentalt sammenbrud. Det kan være svært at have min Instagram. Tit ønsker jeg at det udelukkende er fremmede, der følger med, så jeg stadig kan være interessant at snakke med i den virkelige verden. Altså, det er svært at forklare, men jeg tror måske nogle gange at det kan være et benspænd for mig, at venner og bekendte måske ikke har så stort et behov for at spørge ind til mig, da de ofte tror de ser det hele på Instagram. Det kan godt være hårdt. Jeg lyder så ynkelig, for jeg har virkelig gode venner også! Så gode at en af dem har slettet Instagram af selv samme årsag.

Jeg hørte i dag en sige at jeg var så god til at tage hånd om andre, tænke på andre og være der for andre. Det betyder meget at jeg ikke mister den del af mig, for den del giver mig energi og næring. Men jeg skal vel også huske at passe på mig selv? Det skal vi vel alle sammen?

Jeg vil rigtig gerne høre om I kender til sådanne perioder i jeres liv? Hvad hjælper jer? 

Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal tage jer med ind i mit negative univers på Instagram, eller om jeg bare skal lukke ned de dårlige dage og fokusere på mig selv? Hvad tænker I? I er en betydelig del af mig både privat og arbejdsmæssigt, og det må jeg erkende.

// Lise

Læs også

16 Kommentarer

  • Reply
    Laura
    21. december 2018 at 22:18

    Det er så ærligt, og det er så fint. Alle har nedture engang imellem, og en af de ting der gør at vi er så mange der kan relatere til dig og bruge dig som støtte og forbillede er, at du viser disse sider af dig selv, lige så vel som de gode, glade sider.
    Du skal ikke føle du skal gemme det negative væk, men forstår også personligt selv hvis du har brug for at være ‘alene’ i de tider, og lukke af for de sociale medier.
    Alt i alt, må du gøre hvad du selv mener er bedst for DIG. ❤️

    • Reply
      Johanne
      22. december 2018 at 5:18

      Enig! Det kan ikke siges bedre.

  • Reply
    Tine
    21. december 2018 at 22:25

    Kære Lise.

    Jeg kan sagtens genkende dine tanker og følelser. Ikke nok med at man faktisk føler sig ensom nogle gange, så bliver jeg også ramt af en enorm dårlig samvittighed bagefter. En følelse af at være utaknemmelig og selvisk. Men disse følelser er jo en del af os. Uden dem, kunne vi heller ikke mærke det modsatte.
    For mig hjælper det at snakke om det, skrive det ned og kigge billeder. Nogle gange ser jeg også total oldschool film, – som krumme, min søsters børn og far til fire(de gamle).. man bliver lullet ind i en helt ukompliceret verden med disse film? – men det skal man selvfølgelig være til…
    tak fordi du deler. Det er rart, at du også sætter ord på de svære ting.
    At bygge hus er vanvittigt og det er vildt at have en søn, som lige pludselig er 2 år.
    I gør det godt!
    Mange tanker herfra

  • Reply
    Mette
    21. december 2018 at 22:33

    Kære søde Lise.
    Det du skriver kender jeg alt for godt ❤️ Det var næsten som om jeg kunne ha’ skrevet disse ord selv. Jeg har også en masse gode veninder og en dejlig familie og svigerfamilie. Det betyder dog ikke at livet er svært og at alle følelser rumstere konstant indeni mig. Min kæreste og jeg kæmper med barnløshed og vores hus brændte i maj. Vi var ellers næsten færdige med at renovere. Jeg lider også meget af jalouxi for tiden. Det er en ny side af mig selv jeg skal lære at kende. Jeg føler jeg får store lange spyd i mit hjerte når jeg ser andres babylykke og deres hjem. Vi er pt genhuset i en lille skod lejlighed i Tommerup hvor vores hus også ligger.
    Jeg har en følelse af ensomhed ifht ikke at være en del af vores venner og deres børn , fordi vi ikke har børn. Det er smerteligt. Så der er så mange dumme ting som gør at jeg nemt forstår alle dine følelser. Vores hus er også ved at blive bygger op igen, men der er fucking mange måneder til at vi kan komme tilbage. Bliv endelig ved med dine ærlige stories og blogindlæg. Du er sød, dejlig og ægte. Det er den slags mennekser jeg personligt synes er de skønnerste ?❤️?❤️ Knus Mette kristensen

  • Reply
    Anna
    21. december 2018 at 22:35

    Du skal gøre hvad du helst vil. Tænk altid først på dig selv. Men jeg synes, det er helt okay at inddrage os følgere, fordi alle ved, at ingen og intet nogensinde er perfekt. Der er brug for mere af det uperfekte på Instagram ❤️

  • Reply
    Tina Kastbjerg
    21. december 2018 at 22:38

    Hej Lise
    Vil bare fortælle dig at det er helt normalt at have det sådan efter en flytning. ( vi flyttede for 4 år siden, vi havde snakket om det længe, men da jeg så fin leddegigt, så blev endelig til at vi satte huset til salg efter 3 mdr var det solgt og vi flyttede i noget helt ny, den halve år gik endetlig okay. Men så kom den følelse som du sidder med nu, savn af gamle naboer, det gamle miljø, det tog mig lang tid at komme over, ( kan stadigvæk havde nogen dage hvor savnet er der) vi boede i vores gamle hus i 23 år ? det jeg kan anbefale er at mærke efter hvordan du har det, gi dig selv lov til at være trist, ked af det, fortæl familien når du har har de dage. De kan meget bedre hjælpe og forstå dig, hvis de får det at vide..
    husk at lytte til kroppen det er okay ikke at være glad og overskudsagtig hverdag.
    Jeg syntes du virker til at være en skøn pige, jeg er glad for at jeg må følge med i jeres liv ? jeg vil ønske dig og dine kære en rigtig glædelig jul ?? Samt et godt og lykkebringende nytår ?
    Kh
    Tina Kastbjerg

  • Reply
    Tanja K.
    21. december 2018 at 23:20

    Sikke en ærlig beretning, som i hvert fald jeg kan relatere til. Det kan være så svært at være i og ikke mindst snakke om engang imellem. Man kan have mange tanker og følelser, som kan være rigtig svære og sætte ord på. Det som har hjulpet mig, er meditation. Det virker dumt for nogle og jeg tænkte også mit, da jeg blev forslået af meditere. I dag, mediterer jeg flere gange om ugen og jeg finder ro. Finder ro for tanker, uro i kroppen og så gør meditationen, at jeg kan give slip. Slip på alt det dårlige og negative. Meditation er MIG tid. Det er ikke sikkert at det virker for dig, men jeg vil foreslå dig at prøve det. Der er rigtig mange meditationsvideoer på youtube og har specielt haft glæde af den guidede meditation der hedder “floden”.

    Ønsker dig det bedste

    Knus.

  • Reply
    Julie kann
    22. december 2018 at 0:14

    Hej kære søde Lise.
    Jeg går igennem samme ting lige nu.
    Jeg har boet ude og er flyttet hjem til min mor igen, mens jeg venter på ny lejlighed.
    Jeg føler mig enorm rastløs og stresset her, selv om min mor og veninder gør meget for at vi skal hygge os her.
    Jeg mangler mit eget sted hvor jeg skal pynte og sætte mit eget præg. Det enormt hårdt.! ? Det hjælper mig at tage lidt væk, gå en lang rask tur, hoppe i sommerhus med min veninder, bare komme et sted hen hvor jeg kan koble af og tænke på noget andet. Samtidig er jeg begyndt at tage billeder med kamera, hvilket gør at jeg er ude hver dag næsten og tage billeder, det er rart med noget frisk luft. ☺️??
    Find det som hjælper dig, giv dig selv lov til at tude, få det ud. Det hjælper også mig nogen gange at skrive ned hvad der er træls og så krøller jeg det sammen og smider det ind i brændeovnen, så er det væk og ude af mit hovede ☺️
    Men sig hvad der fylder inde i det hovede, måske koble lidt fra fra insta, hvis det føles forkert lige nu ☺️
    Håber at i finder lidt ro Gran Ca. ☀️

  • Reply
    Christine
    22. december 2018 at 5:44

    Årh hvor jeg kender de følelser.jeg er københavner som tog kærlughedstoget til Århus. Så blev jeg der, nu er der gået 1,5år ogsidder herhjemme med min nyfødte søn i armene. Inden jeg flyttede levede jeg et liv hvor der skete noget hele tiden. Så tog man til yoga, gik ture med veninderne osv. Jeg kan huske jeg prøvede at forberede mig mentalt på at venner/veninder er over på den anden side af broen og du kan ringe/facetime.

    Jeg ringer/facetime stort set hver dag fordi ellers føler jeg mig rastløs/ensom. Føler jeg går glip af en masse. Jeghar heller ikke fået skabt tætte relationer i Århus endnu men håber der sker noget når jeg har min søn nu. Tænker han er min åbning til og få mit liv helt oppe, at kører. Så jeg ikke “lever” i København. Ensomhed er noget der rammer os alle, vi kan sidde med en masse mennesker og så stadig føle sig ensom. Det er sku okay at være ensom fordi der fortæller os noget, om hvad vil har brug for. Så glædelig jul til dig og din dejlige familie ?

  • Reply
    June
    22. december 2018 at 6:54

    Kære Lise. Det er så fint og følsomt det du skriver ? jeg kan i den grad genkende de følelser omkring flytning. Hvis du har lyst så kom forbi. Så går vi en tur i vores smukke natur ?? kh June

    • Reply
      LiseOgMichael
      22. december 2018 at 8:32

      Tak ❤️❤️❤️

  • Reply
    Ida Olesen
    22. december 2018 at 7:46

    Tak for sin ærlighed.
    Jeg har selv oplevet præcis det samme. For 1 1/2 år siden flyttede jeg fra mit elskede Kbh, efter knap 8 år ( jeg er oprindelig nordvestjyde) og sammen med min kæreste i Sønderjylland. Jeg kæmpede også meget med ensomhed, og længsel efter venner og den selvstændighed jeg havde i Kbh, hvor jeg cyklede alle steder hen, jeg havde aldrig troet at jeg ville savne at cykle, men friheden i det, savnede jeg. Og min kæreste prøvede at forstå det, men han havde også svært ved at forstå at jeg ikke var glad for at bo med ham og starte vores liv sammen tættede på vores familie.
    Jeg var så ramt, at jeg næsten grad dagligt og ikke kunne overskue simple ting i hverdagen, som madlavning, rengøring o.lign.
    Jalousien mærkede jeg også, da jeg kiggede på alles “perfekte” liv på insta og FB, og slettede af samme årsag begge app’s for en stund, det var sundt for mig, jeg kunne nu fokusere på mig selv og mit velbefindende. En sød veninde fortalte også mig engang, da jeg havde det rigtig svært, at en flytning er lige som at hive et træ op med rod, det tager lang tid før rødderne for fat igen og trives. Det var som om det hjælp mig lidt, at tænke på det.
    Nu blomster jeg nemlig igen, har fundet min selvstændighed, græder ikke mere i bilen på vej hjem, og kan igen se meningen med det hele.

    Håber også du kommer der til, det tager bare tid. Endnu engang tak.

  • Reply
    M
    22. december 2018 at 8:27

    Jeg kender det. Her bunder rosløsheden og tristheden i usikker jobsituation, som gør det svært at drømme – for hvad drømmer man om, når man ikke aner, hvor man kommer til at være? Og med hvem?

    Jeg havde en hård november måned, men på en eller anden måde vendte det lidt her i december. Jeg har haft lidt mindre arbejde at se til, har sovet helt utrolig meget og er begyndt at træne en smule igen efter 1,5år uden. Og så har jeg på værste dage mindet mig selv om følgende: It’s a bad day. Not a bad life ?

  • Reply
    Emma Frederikke Nielsen
    22. december 2018 at 11:45

    Kære, mega seje, Lise.

    Du er en inspirationskilde uden lige, og netop din ærlighed har jeg forsøgt at tage til mig, og vise de sociale medier, at alt ikke behøves at se perfekt ud, for bag skærmen er det jo ikke det – det er det uperfekte, der er perfekt, ligesom i viste i jeres læringsproces i nybyggerhuset.

    Okay, så for lige at nævne, hvad jeg gør ved mine såkaldte myldertanker; så forsøger jeg at skrive dem ned, ligesom du gør. Det er ikke altid det hjælper, men så har du sat ord på dine tanker og kan forhåbenligt sove. Ellers forsøger jeg at høre noget musik, enten stille og roligt, hvis jeg skal sove, eller noget musik, hvor jeg kan danse lidt og tænke på noget andet ELLER så finder jeg noget musik og lader tårerne trille.

    Du er unik, og det må du aldrig tvivle på – der er lys for enden af tunellen.

  • Reply
    Kathrine Hausgaard
    22. december 2018 at 19:18

    Kære Lise.
    Du er bestemt ikke alene ❤️
    Jeg kan udemærket godt sætte mig ind i din din situation. Det er svært at dele, men jeg har også brugt en del, og gør stadig, det med at skrive det ned og få det ud af hovedet (ligesom du gør nu med din blog)
    Jeg er ikke på Instragram, men du er en kæmpe inspiration, og jeg elsker at læse om alt ikke er perfekt, netop så jeg ikke føler mig anderledes.
    Følg dit hjerte ❤️

  • Reply
    Anne Marie
    22. december 2018 at 22:20

    Køre Lise

    Jeg elsker dig for din ærlighed. Og helt ærlig synes jeg du skal følge dun mavefornemmelse. Nogle gang kan det være rart at vise bagsiden af medaljen andre gang bedre at lukkes sig inde i sin østers.

    Jeg vil sige jeg kan følge dig på rigtig mange områd jeg kommer fra århus min mand er fra Sjælland vi bor i Rødovre. Og i guder hvor jeg savner min familie og især min mor fordi hun er den eneste der hjælper os med vores drengene og hvornhar vi vendt mange gang om vi skulle flytte den vej over.
    Men vi er kommet til løsning at vi bliver hvor vi er for vi har nogle super gode venner som vi ikk kan flytte fra men tilgengæld tror jeg snart vi har aktier i kombardoekpressen for min mor er over og hjælpe ca to gange om måneden.
    Om vi kommet til st vende snuden mod Jylland ved jeg ikke men synes det er super spændende at følge jeres tanker ang flytning fordi jeg kan releter mig så meget til det

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.