Hej vennerne. Ja, så er vi tilbage igen. Back in business. Efter en dejlig juleferie, drog vi jo lige en uge til Gran Canaria. Vi har hele tiden vist, at vi i afslutningen af 2018 ville drage et eller andet sted hen. Først tænkte vi Nicaragua, men pga uroen dernede, blev det hurtigt afskrevet. Så tænkte vi Costa Rica. Men pga. Arbejde ville vi max have 10-12 dage at gøre godt med, så vi besluttede os for at nedskalere en smule, og kiggede dernæst på afbudsrejser.
Det endte med at blive Gran Canaria. Trods at vi slet ikke er charter-typer, så valgte vi alligevel at gå med en charterferie til Gran Canaria af følgende grunde:
- Der var over 20 grader på vejrudsigten
- Kort rejsetid i forhold til ex. Asien eller Centralamerika.
- Økonomi – vi købte en afbudsrejse der indebar fly+hotel+transfer+morgenmad for omkring 12.000 for os alle – bemærk dog at det er henover jul/nytår, som eftersigende er meget dyrere.
- Afrejse fra Aalborg. Vi ville helst rejse fra Aalborg, så vi undgik for meget rejsetid.
Ja, for det viste sig efter mega meget søgen, at hvis vi ikke ville bruge flere dage på at rejse t/r og hvis vi stadig gerne ville have +20 grader, så var Gran Canaria altså det bedste bud!
Vi fandt et virkelig lækkert hotel, for nu hvor vi ikke skulle på den anden side af jorden, så ville vi gerne investere lidt i, hvor vi skulle bo. Hotellet hedder Tabaiba Princess og ligger i Maspalomas. Vi fravalgte all inclusive, men tilkøbte dog morgenmåltid. Det vist sig at være en klog beslutning, for vi nød at kunne prøve forskellige restauranter. Ja, og så blev vi faktisk også lidt træt af morgenbuffeten til sidst, så jeg tror det havde været slemt, hvis det var all inclusive.
Dog vil jeg til hver en tid anbefale man køber morgenmad med, for deter altså rart (især med børn) at man kan stå op og gå direkte ned og spise. Temperaturen i december/januar ligger på omkring 20-25 grader. I solen var det så dejligt varmt. I skyggen kunne det godt være køligt – og især aftenerne var kølige. Havet var koldt, men man kunne sagtens soppe uden at blive for kold. Den semi-opvarmede pool var perfekt. Det føltes som dansk sommer, og i solen som dansk hedebølge! Vi snakkede lidt om at det ikke kunne kategoriseres som en “rejse”, som vi normaltvist kalder det når vi tager på eventyr, men nok nærmere “ferie”, som måske mere passede på en uge med afslapning, varme, mad og afbræk fra hverdagen.
Hvis du har en uge på Gran Canaria, synes vi du skal:
- Besøge Puerto De Morgan. Super hyggelig havneby og lækker strand!
- Sørge for at slappe mega meget af! Du har ferie for pokker.
- Gå en tur i sanddynerne i Maspalomas
- Bruge både de lokale busser og taxi. Bus er MEGA billigt, men hvis det skal gå stærkt og du ikke orker ventetider, så er taxier også billige.
- Spis på forskellige restauranter, og vælg paella! + Sangria! Og drinks!
- Gå en tur i Palmitos Park – hvis du altså ikke har noget imod dyr i fangenskab. De er dog velsoigneret og børnene vil elske det!
- Besøg et lokalt marked i den by, du opholder dig i. I Maspalomas er det om onsdagen.
- Spis flere is end normalt! Du er på ferie, for søren!
- Hvis der er Børnedisko, så tag til det! Det er ren børnefest.
- Tag på sejltur – ud og se delfiner og hvaler. Vi fra-prioriterede det, da vi er så priviligerede at vi gør det med Lises familie hver gang vi er i Kroatien. De har selv båd. Men vi ved af erfaring at det er 100% federe at se dyrene i deres egne omgivelse.
- Gå amok i Aqualand. Et vandland der ser FOR sjovt ud. Vi synes det var lidt for koldt for Villy, så vi besøgte ikke stedet, men vi kørte forbi og det så sjovt ud!
- Vi nåede det ikke, men der findes ture, hvor du kan komme op og se de lokale huleboer i bjergene. Det skulle være kanonfint og fuld af kultur. Det kan eftersigende anbefales.
Vi håber I kan bruge vores råd til noget. Igen, så kan vi altså godt anbefale at rejse til Gran Canaria med børn. Rejsetidn og tidsforskellen kan sagtens opveje de mange turister, og du kan sagtens få dig en god familievenlig tid i varmen! Tak fordi I læste med, og du kan læse en mere konkret rejsedagbog herunder. // Lise og Michael