Indeholder reklame
Hej venner.
Velkommen tilbage til kanalen. Er det ikke sådan man siger? Måske ikke. Nå, men ikke destomindre skal i have tak for at vende tilbage. Sidst introducerede vi jer for Sto Danmark, og du kan læse blogindlægget her. Denne gang skal det handle om dét at bygge bæredygtigt. Vi har lavet en ganske fin vlog, hvor i både får et smugkig på vores køkken, hører om bæredygtighed – og endda møder vores første kæledyr! Følg med herunder.
Hvorfor føler vi vores hus kan betegnet som et bæredygtigt hus?
Vi er ikke fanatikere når det når til bæredygtighed – men vi er heller ikke ligeglade! Hvis I kender os ret, så synes vi det er meget naturligt at tænke lidt over de valg, man tager sig. Hvis der findes bedre alternativer – sådan set når det handler om alt, hvorfor så lade være? Sådan har vi det eksempelvis med genbrugstøj: hvorfor købet nyt, når du kan få så meget mere for pengene, når det er brugt. – Og så er det endda bedre for miljøet! Ja, og sådan har vi helt naturligt også tænkt ifbm. vores kommende hus. Hvorfor søren skulle vi lade være?
Du kan se videoen og læse meget mere under:
Nå, men her kommer altså nogle punkter, som for os er afgørrende:
- Sto Danmark – en vigtig faktor!
Sto Danmark er et hamrende godt match, da de er rimelig førende indenfor kvalitet, bæredygtighed og i vores øjne dem der laver de flotteste løsninger. Med hensyn til bæredygtighed hos Sto, så slår de på at levere “omsorgsfuldt byggeri”, i dét ligger blandt andet social bæredygtighed, miljødokumentationer og ikke mindst et kvalitetsprodukt, som holder i rigtig mange år. Herudover kan mange af deres produkter indgå i et Svanemærket byggeri! Vi laver et opfølgende indlæg om den nørdede del af deres – og dermed også vores – “omsorgfulde byggeri” senere.

Vores hjemmebyggede køkken, som vi allerede er i gang med.
- Et genbrugskøkken!
Okay venner, vores køkken er genialt! En dag i sensommeren, tog vi et smut til Birkerød, hvor vi havde fundet et køkken, man måtte pille ned og tage med sig. Det kostede 1000,- og for den nette sum havde vi altså et arkitekttegnet køkken i kæmpe god kvalitet. Da vi kom der ud, viste det sig at selve elementerne var så godt som færdig. De kom en tur på forbrændingen, men alle fronter og låger, de kom med. Køkkenet var kæmpestort!
Nu har Michael arbejdet i en uges tid på at bygge første del af køkkenet; vores køkkenø. Uden bordplader, så kommer køkkenet til at koste i omegnen af 5000,- inkl nye greb, moduler mm. Ja, og så fik vi de fleste hvidevarer med fra Farum, så de genbruges også. Efter vores beregning, så er vores køkken indbegrebet af bæredygtigt! Og fedt. Og unikt! Glæder mig mega!
- Bevaring af miljøet
Vi gør alt hvad vi kan for at bevare den grønne natur, som vi har forelsket os i. Vi er også realister: for der skal store maskiner op på grunden, så vi undgår ikke lidt bygge-miljø. Vi håber dog på vi kan få reetableret skovbunden efterfølgende, med den muld og jord, vi har skrabet væk. Vi må også godt plante ting, der vokser der i forvejen. Vi har aftalt at få hvert træ vi fælder, skal vi plante et nyt.
- Byggematerialer, der er produceret med omtanke
Ikke kun Sto producere deres materialer på omsorgsfuldvis. De fleste vi har med ind over huset, har gjort sig tanker om, hvordan vi passer bedst muligt på naturen. Det er altså fedt, når man, som vi, bygger helt tæt på naturen.

Sto leverer den fine beklædning på kælderetagen, og på 1. salen får vi FSC-mærket træ fra SagaWood.
- Genbrugs-byggematerialer
Det kan man også sagtens! Vi har eksempelvis været ude i en gammel herskabslejlighed og pille alle døre og karme ud, og så var vi så heldige at der PRÆCIS var nok døre og karme til vores hus. Vi fik dem i byt for en æske chokolade, og brugte en dags arbejde på det. Men til gengæld har vi nu massive egetræskarme og døre, som er helt unikke og ganske gratis! På samme måde har vi også fået 16 flotte garderobeskabe i eg.
- Bonus drømmetænkning: En regnvandstank
Så langt er vi ikke helt kommet endnu, men vi har tidligt i processen drømt om at få en regnvandstank installeret. Man kan få regnvandstanke der faktisk er tilkoblet toiletter og vaskemaskiner, så man genbruge det vand. Geniallos! Vi er dog gået fra det igen, da vi var ret bekymrede for ansøgningsprocessen hos kommunen. Men, vi vil stadig have en tank op et sted, som kan bruges til andre spændende ting. Genial måde at udnytte de allerede eksistrende ressourcer!

Vores genbrugs-designklassikere skal selvfølgelig også med i huset!
- Møbler, som ikke er nyproducerede
Vi undersøger ATLID om der findes et alternativ til nye produkter: findes de brugte, er der nogle fede unikke møbler, der passer til huset og kan vi genbruge noget, der allerede er produceret? Som I Nybyggerhuset, vil jeg skyde på at alle vores møbler er 90% genbrug.
- Solceller!
Det er et krav i dag at man har solceller på et nyt hus. Faktisk er det til nogen grad lidt fjollet på vores grund, da eksponeringen af sol er ret lille. Alligevel føles det godt i maven, at man vælger sådanne energikilder!
Kender du andre sjove tiltag, vi kan lade os inspirere af, så huset bliver endnu mere miljøvenligt? Kom endelig med forslag i kommentarfeltet, det ville vi elske!
Kh. Lise og Michael
Ps: Følg Sto Danmark på Facebook her.
13 Kommentarer
Louise
20. februar 2019 at 13:48Hej☺️
Fedt projekt og gode tanker, I gør jer. Det ville være Mega fedt, hvis I kunne uddybe lidt mere, hvordan I laver køkkenet?
Nini Svendsen
20. februar 2019 at 13:57I er så seje finder mega meget inspiration hos jer
Heidi Hvidholm
20. februar 2019 at 18:53Hi. Hvis ikke I allerede har set “Vi bygger det væk” afsnit 2 handler rigtigt meget om lige netop dette emne. ?
Anne
20. februar 2019 at 22:19Har I overvejet hvilke materialer jeres indvendige vægge skal bestå af?
Vi håber på at købe hus snart, og vi vil gerne undgå plastik og gips. Så vi undersøger lige nu løsninger med ler.
LiseOgMichael
21. februar 2019 at 8:58I forhold til bæredygtighed har vi ikke overvejet det helt vildt. Men vi har fravalgt gips, og bygger væggene op med gasbeton. Ifht. puds, så tror jeg vi køber noget hos Sto 🙂
Line
21. februar 2019 at 0:05Hvad med jordvarme installation i huset? Er det noget I har undersøgt?
Super fedt med et bæredygtigt hus!
LiseOgMichael
21. februar 2019 at 8:57Jep, det har vi overvejet, men det kunne ikke svare sig for os 🙂
Dejligt du følger med!
Sidsel
25. februar 2019 at 19:31Mega fedt projekt i har gang i. Jeg tænkte på, hvis man gerne vil anvende et genbrugskøkken, hvordan får man så skaffet sådan et ?
Jeg vil også høre om i evt. kan skrive om jeres erfaringer med at skaffe genbrugsting, nogle tips og tricks 😛
LiseOgMichael
27. februar 2019 at 11:02Bedste tip er at holde vågent øje med DBA og facebook markedsplads. Du kan evt oprette en søgeagent på DBA. Og så kigge specifikt efter ting der gives væk gratis eller måske til meget lille prisklasse 🙂
Betina Duedal
25. februar 2019 at 19:52Vi kan anbefale jer at få gravet en 4 kubikmeter tank ned til regnvandsopsamling. Den bruger vi til vaskemaskine og toilet ?
LiseOgMichael
27. februar 2019 at 11:02Det ville være så mega fedt!! 🙂 Hvordan var tilslutningen dertil? Og godkendelse fra kommunen – gik det let?
Sofie
25. februar 2019 at 21:15DR har er program der hedder byg det væk, hvor de sætte fokus på bæredygtighed og genbrug, måske kan der være inspiration i det program.?☘️
LiseOgMichael
27. februar 2019 at 11:01Ja, det er virkelig fedt! 🙂