Køkkenstatus!!! – Lise og Michael
Huset i skoven

Køkkenstatus!!!

Hej vennerne.

Puuh, vi er i fuld sving. Eller rettere – Michael er i fuld sving. Bevares, det er altså ham der gør al arbejdet ifht køkkenet pt. Jeg vil faktisk gerne prøve om jeg kan være lidt bedre til at komme ud og slibe, men finder bare altid alle mulige andre projekter og ting, jeg mangler at ordne.

Nå, men han er dælme sej! Vores køkken er halvt færdigt! Total genialt, hvis du spørger mig, for det betyder nemlig at den dag vi har fået lavet gulv og ordnet vægge i husets køkkenalrum, så kan køkkenet flyttes direkte fra mine forældres gildesal og ind i huset. Der er ikke nogle irriterende køkkenskabe der skal samles. Det er bare plug and play. Så fedt. Og især fedt fordi vi netop kan bruge månederne op til på at lave det og ikke når huset er klar. I kan i øvrigt læse mere om køkkenet her.

Vi har været på køkken-kiggeri i går. Vi var forbi HTH, Ikea, Bauhaus og Jysk. Ja, jysk. Det er der altså en årsag til. Fordi selvom vi bygger køkkenet selv, så vil vi rigtig gerne have noget smart opbevaring og indeling af skuffer og skabe.

Vi har flest skabe og de er lidt sjove i målene. 58,6 cm, dvs lige et par mere end standardskabe. Men det er ikke et problem for os – det løser vi! Det må kunne tilpasses. Men hvad vi er på udkig efter pt, er en slags indbyggede skuffer til skabe modulerne. Kender I nogle fine løsninger? I HTH koster en skuffe 1500, så det løber virkelig hurtigt op i en hel del penge hvis vi skal have 10 skuffer. Det giver bare ikke mening ifht vores køkkenbudget, som er virkelig lavt.

Herunder kommer et billede, jeg har lånt af HTH. Det er den løsning vi allerhelst vil have, men hvor økonomien ikke helt synes vi kan være med. Måske I har en god idé til et altenativ? Vi vil rigtig gerne have noget i sort eller mørkt gråt – og jeg håber jeres kreative hjerne har idéer!

Kan i egentligt forestille jer hvor mega nice køkkenet bliver?? // Kram Lise

Læs også

8 Kommentarer

  • Reply
    Cici
    6. marts 2019 at 16:13

    Det nytter nok ikke så meget at sige Ikea, der har i jo været ?

  • Reply
    Sisse
    6. marts 2019 at 16:20

    Jeg har ikke kigget nærmere på det. Men hvad med løsninger til klædeskabe? Fx pax fra Ikea?

    • Reply
      LiseOgMichael
      7. marts 2019 at 11:46

      Ja, det er en idé, men problemet er at de enten er hvide (så kan man male dem, men helst undgå det) eller så er de for smalle eller brede. 🙂 Tsk for tip!

  • Reply
    Lone
    6. marts 2019 at 17:09

    Jeg kan ikke lade være med at tænke om det ikke kan bygges selv? Jeg ved hvor super dygtige i er til at hive samarbejder hjem! Kunne man bruge Instagram og øvrigt netværk til at finde en der eventuelt ville kunne hjælpe med at bygge det? To jer i måske selv har tænkt tanken men ja ville smide den derud alligevel..

    • Reply
      LiseOgMichael
      7. marts 2019 at 11:45

      Jep, den tanke har vi tænkt 🙂 Men ved ikke om nogen vil hoppe ind i et så hjemmebygget-projekt 🙂 Ikke fordi jeg tænker kvaliteten af Michaels værk er lav, men hans tanker skal kunne passe med en eventuelt samarbejdspartner, og det tror jeg han får svært ved. Hvis jeg kender ham ret, så vil han helst selv. Men mega god idé! 🙂 Hvis nogen meldte sig på banen, kunne vi garanteret godt finde ud af noget. Kh.

  • Reply
    Cæcilie
    6. marts 2019 at 18:57

    Min far lavede de små skuffer selv og satte dem ind i de store skuffer – ala dem du viser fra HTH – så kan i vælge netop de mål og træ i ønsker ☺️ i siger bare til så får jeg ham til at sende billeder som jeg kan sende til jer. I er så pisse seje og jeg er misundelig på alt det i selv kan klare!

  • Reply
    Birgitte
    6. marts 2019 at 19:29

    Har I kigget på: https://m.kitchn.dk/indvendig-til-skabe/

    Der har vi selv fundet lidt til køkkenet.

  • Reply
    Gitte
    6. marts 2019 at 21:33

    Mine forældre har noget ala det. Her sidder den nederste skuffe fast til lågen, og så kan man trække dem oven over ud. De er købt i Bygmas køkkenserie (som vidst nok er svane eller Vordingborg køkkener, der producerer. Kan ikke helt huske hvem, kun stort køkken firma – hæng mig ikke op på det 😉 ). Kan ikke huske prisen, men ikke 1500 pr skuffe.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.