DIY projekt med Villy // Gør det selv for de mindste – Lise og Michael
DIY

DIY projekt med Villy // Gør det selv for de mindste

Kære bloggen.

Hermed kommer verdens sødeste video. Ej okay, næstsødeste lige efter Michaels kaffe-brygger video med Villy. Vi har været i gang med at fixe et temmelig ugly møbel med Hello Kitty i skrigende pink. En ret fin slagbænk, som jo i og for sig ikke fejler noget som helst. Vi fandt det på loftet i Michaels forældres hus, da det skulle tømmes og Michael forbarmede sig. Det skulle da ikke smides ud, nej! Og Villy var med på den idé. Se videoen herunder.

Derfor tog de møblet med hjem og det blev til et lille hyggeligt eftermiddagsprojekt. Børn kan sagtens være med til sådanne ting! Det kræver at man som voksen sænker forventningerne en smule. Det kan nemlig sagtens ske at der kommer lige lovlig meget maling på – og det kan også ske at der bliver hamret en del med en hammer, hvor der egentligt ikke skulle hamres. Men, det er ikke det endelige resultat der fortælle om det var en succes. Det er vejen dertil. At møblet så måske alligevel ender med at blive meget fint, ja det er en ekstra sidegevinst!

Villys tålmodighed var opbrugt efter en halv times tid, og så stoppede vi der. For man skal stoppe mens legen er god – i hvertfald hvis man gerne vil have det ikke skal blive en kamp. Og man skal vælge sine kampe, ved vi! Så derfor færdiggjorde far og mor bænken alene, mens Villy var i dagpleje og glæden var stor, da Villy kom hjem igen.

Tips til at male møbler:

  1. Vask møblet af med grundrens
  2. Slib overfladerne så de bliver jævne
  3. Mal evt med en lille rulle, så undgår du penselstrøg
  4. Skil møblet ad hvis det er muligt
  5. Mal med træ og metal maling – i høj glans for nem at kunne tørre det af
  6. Lad det tørre helt færdigt inden du bruger det

*Kig med igen snart, når vi har en guide til at fjerne malingrester fra stole og andre møbler <3. To be continued..

Tager I ungerne med i kreative processer? // Lise og Michael

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.