Om at være opvokset på landet – Lise og Michael
Lises verden

Om at være opvokset på landet

Hej kære jer.

Efter jeg i går delte nogle stories med Pænemis fik jeg, som måske i virkeligheden forventet, et par henvendelser fra et par bekymrede følgere. Jeg havde faktisk set den komme. Da jeg filmede søde Pænemis, sagde min mor “åh nej Lise, når får du en shitstorm” i sjov. Altså, jeg har ikke fået nogen shitstorm, men det er bare ret sjovt hvordan vi, mig familie og jeg, bare kan forudse hvad folk kommer til at have kommentarer til.

De henvendelse jeg har fået går primært på, hvorfor vi ikke får Pænemis steraliseret. Og ja, det ville da være praktisk. Men også dyrt. Med fare for at få Dyrenes beskyttelse efter mig, så føler jeg dog alligevel for lige at forklare, hvordan jeg er vokset op. Man kan ikke ligefrem sige, at jeg er vokset op uden realitetsfornemmelse ifht dyr og landbrug.

Tværtimod. Hjemme hos os har vi haft alle slags dyr; vi har haft de traditionelle: køer, heste, grise, får. Dertil har vi haft vildsvin, gæs, høns, slagtekaniner. Garanteret flere til, som jeg ikke kan huske. Nå ja, vi havde også katte, jordegern, fisk, hunde, fugle og marsvin.

Som helt lille, havde min far en drøm om at leve selvforsynende – han var en ægte bonderøv- han skulle eftersigende have været lige som den rigtige Bonderøven. Vi havde vores egne bed, vi passede (hvis vi gad – ellers gjorde min far) og så var barndommen bare som i de gode gamle dage, forestiller jeg mig. Vi legede krig med grankogler, hvert år hjalp vi til når der skulle høstes og så var der “slagtedag” en dag om året, hvor en af vores køer(vi havde måske 4 af gangen) blev slagtet og venner og familie kom og hjalp. Hele gildesalen blev transformeret til plastik-slagterhal og der stank sødeligt af kød i hele huset.

Vi vidste altid hvor kødet kom fra. Det er faktisk lidt bizart, men køerne havde navne, vi red på dem og kælede for dem. Ligesom vi også kælede for kaninerne, men når tid var, blev de slagtet og så spiste vi dem selv. Jeg er måske en anelse mere sensitiv end mine søskende, og det her barske og sunde møde med kød, fik mig til at frastøde det lidt. Jeg kunne faktisk i virkeligheden ikke særlig godt lide det. Og det betød at jeg faktisk ret tidligt gik i strejke: jeg ville være vegetar. Det holdt ikke længe, for kødet i lasagnen og burgerbøffen smagte alligevel ret godt. Så jeg undgik bare hvad jeg ikke kunne lide, og spiste det jeg godt kunne.  Lige som i dag, i virkeligheden. 

Nå, men kæledyrene på landet var altid HUNDEN. Hunden var en del af familien, boede inde ved os – ligesom hos alle andre familier. Men vi havde også mange katte. Aldrig indekatte. Jeg er vokset op med at katte bor uden for. Katte er virkelig gode for landbruget for de hapser mus og rotter. Vi har altid haft mindst 3 katte. Og de har fået tørkost og engang i mellem rester i fyrrummet. Ellers har de sovet i lader, halmhuse og hvor end, der har været rart for en kat.

Jeg tror min katte-mentalitet selvfølgelig bærer præg af, at jeg er opvokset på landet. Jeg går ind for at alle dyr skal have det godt, men jeg bliver bare aldrig typen, der har en kat som kæledyr, ligesom man har en hund. Jeg elsker katte – de er sjove, skøre og sære. Men her på landet lever katten sit eget liv. Smager maden godt hos nabogården, så flytter den måske derover. Måske kommer den igen, hvis den vil, måske ikke. Det har aldrig været noget vi har været mega kede af. Hos mine forældre er de velkomne, men det har altid været sådan, at hvis en kat forsvandt, så gjorde man ikke et stort nummer ud af det. Man tog heller ikke til dyrelæge med kattene. Hvis der var noget alvorligt galt, så – og nu ved jeg det kan virke barsk – så blev katten aflivet på humanvis. Jeg ved mine forældre altid har passet på kattene ved at give dem ormekur og kattemad. Der er ikke noget dyremishandling her, men jeg tror bare på at folk, der kommer fra byerne, måske skal forholde sig en lille smule realistiske ifht hvordan det er på landet.

Jeg er sikker på det ville være en kanongodt investering at få kattene enten steriliseret eller kastreret, men jeg tror bare ikke på, at det for landmænd, nødvendigvis giver mening for frie udekatte. Det handler vel i bund og grund om at tage ansvar som mennesker: hvis kattene bare avler hundredevis af killinger om året, og man ender med at have katte der sulter og man måske også er dem, der bare efterlade killinger; ja, så gør noget ved det! Det er uansvarligt og det er dyreplageri! Men hvis man som landbrugs-ejer tager ansvar, handler med omtanke og ikke er ond ved dyr, så synes jeg ikke man skal blande sig i, hvordan man gør.

En skrev til mig, at det ikke ligefrem var en bæredygtig tankegang at lade katten få flere kul i løbet af dens leveår, og til det , vil jeg selvfølgelig forsvare mig selv, og til hver en tid sige: SELVFØLGELIG skal man ikke efterlade killinger nogen steder, ej heller skal man bare få killinger for at slå dem ihjel – og lad endelig din kat kastrere/steralisere hvis det giver mening! Jeg ved bare, at selvom jeg har den holdning, at jeg nok havde gjordt det, så kan jeg ikke ændre på hvordan mine forældre gør det. Og så længe der hverken er katte der lider, sulter eller på nogen måde har det dårligt, så lader jeg dem om deres. Jeg har også snakket med en veninde, som også er på landet, og jeg ved deres forældre, har samme holdning, som mine forældre.

Tip!!! Vil man mega gerne have en kat; så kan man jo evt. undersøge dyreinternatet for efterladte katte – det er i hvertfald en måde, hvorpå man kan støtte katte, der bare er blevet efterladt!

Nå, men det var bare lige lidt info om hvordan jeg er vokset op. Jeg oplever bymennesker være helt i chok over helt naturlige ting, jeg har oplevet som barn på landet. For mig er det bare normalt.

Jeg håber det var spændende at komme lidt med bag kulissen og høre om min opvækst på landet. Kæmpe god dag til jer. Kh Lise

Læs også

5 Kommentarer

  • Reply
    M
    6. maj 2019 at 10:03

    Respekt for dit mod! Jeg ville ikke turde gå i rette med bymennesker som – det følgende er en voldsom generalisering! – ærlig talt godt kan være lidt ‘vi ved bedst’ om ting de sandsynligvis ikke ved ret meget om. Godt det ikke er tilfældet for alle bymennesker! 😉

    Skide godt indlæg! Elsker du bringer diversitet til blogverdenen 🙂 Det var i øvrigt helt det samme på mine bedsteforældres gård. Køerne havde navne og kom, når man kaldte – og en gang i mellem blev en ko slagtet, og så spiste vi den. Det var naturligt.

  • Reply
    Mett
    6. maj 2019 at 10:17

    Hvor er det et skønt indlæg! Jeg er selv opvokset på landet og forstår fuldstændig det du siger. Vi har både haft inde- og udekatte og inden af dem har bestemt lidt nogen nød! Altid fri adgang til tørfoder, mus og varme stalde til at sove i. Selv indekattene foretrækker oftest at opholde sig ude både dag og nat.
    Nu bor jeg selv i byen og vil meget gerne have en kat, men jeg synes simpelthen det er synd at holde katten inde 24 time ti døgnet – det er ikke dens natur – så derfor vil jeg vente med at få en kat til jeg engang selv får et hus, hvor den kan komme ud ?

  • Reply
    Mette
    6. maj 2019 at 11:06

    Jeg vil nok hverken betegne mig som by- eller landmenneske ? Men jeg var nød til at læse dit indlæg, fordi jeg ikke kunne se problemet i din story ? Jeg er fra en mellemstor vestjysk by, og er kommet meget ved min faster og onkel, der havde et svinelandbrug. Jeg har været med til at passe smågrisene, og flytte dem over i de større stalde.. Der var altid katte, udekatte, de kom aldrig ind, og hvis os børn forsøgte at tage dem med ind, var de hurtige til selv at komme ud igen.. Der er EN kattemor, der fik killinger, som nabo- og landsbybørn kunne få, hvis de ønskede en kat. De andre var “fikset”.. Nogle gange var der en ny kat, eller en gammel var væk, flytte over til naboen, eller aflivet humant.. Så beholdte de måske en killing, hvis “bestanden” af katte var for lille.. Oftest en hun, som derefter fik killinger, og den gamle kattemor blev fikset.. Sådan holdt de styr på det.. Jeg har kun en gang oplevet, et kuld killinger er blevet aflivet.. Det var fordi en vildkat havde efterladt sit kuld.. Der var stor forskel på udekattene og vildkattene.. Deres udekatte var tamme og kælen, og ville gerne snakkes med, og vildkattene gik meget imellem gårdene, og var vitterlig vilde.. Tror bare, der er meget forskel på, hvordan man ser på det.. Deres katte havde helt sikkert et fantastisk UDEkatteliv, de manglede ingenting, og blev passet rigtig godt på, UDENFOR! Tror jeres katte havde/har et skønt udeliv ❤️

  • Reply
    Stine Gier
    6. maj 2019 at 11:12

    Folk må nok bare respektere at land-livet, på mange måder ikke er det samme som by-livet. Det kan virke barskt, men det er jo en virkelighed. Dyr har ofte en funktion, folk i byen som har kat, har katten som kæledyr. PÅ landet har katten bare en anden funktion ud over at være sød.

  • Reply
    Jenni
    6. maj 2019 at 15:08

    Det er er vigtigt indlæg! For der er bare desværre mange som er opvokset i byen som slet ikke kan sætte sig ind i livet på landet. Fair nok, der er sikkert så meget os bonde-børn så ikke forstår om byen 😉

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.