Ting folk skriver // Børn på vores SoMe – Lise og Michael
Lises verden

Ting folk skriver // Børn på vores SoMe

Hej vennerne.

Jeg har tænkt, at jeg gerne vil starte en lille føljeton her på bloggen, hvor jeg tager emner op, som er opstartet fordi I har skrevet til mig. Det skal ikke være en omgang negativ mudderkast, men nærmere min måde at reflektere over de ting, I engang i mellem skriver. Det kan ligeså vel være positive henvendelser såvel som negative. Jeg tænker det kan give mig selv og måske aldre mere indsigt – og hvis jeg så får flere henvendelser med samme tema, så er det smart for mig at kunne dele svar herinde. Jeg håber I vil synes det er spændende at læse med, om ikke andet får jeg luftet mine tanke, og det handler al den her bloggeri jo også om.

Nå, men denne gangs besked kommer her:

 

 

Tema: Vores børn på de sociale medier

Ja, som I kan læse, handler det her altså om hvor vidt at det er forsvarligt og omsorgsfuldt at eksponerer sine børn på de sociale medier. Jeg fik en rigtig god snak med vedkommende, som aldrig blev til hånelige angreb, men en debat, der blev holdt på et tåleligt og reflekterende niveau. Men ikke desto mindre følte jeg mig alligevel en smule provokeret, for jeg har selvfølgelig overvejet det mange gange, hvor vidt det er gavnligt eller ej for Villy, at figurere i mit online univers.

En af mine helt klare årsager over provokationen i vores samtale, var helt klart at jeg føler, der ofte bliver generaliseret helt vildt. Jeg tror simpelthen ikke på at at det kun er bloggerbørn, der har et kamera i røven i ny og næ. Jeg er sikker på at en hel masse folk, der ikke deler, stadig har kamerarullen fyldt med alverdens billeder og film af deres afkom. Så her ser jeg ikke problemet, og derfor bliver jeg en smule harm over generaliseringen om “bloggerbørn”. Det problem, som vedkommende måske også forsøger at påpege, er om dét at dele, kommer til at fylde mere, end det reelle samvær med ungerne. Og jeg tør altså vædde med, at det er virkelig sjældne tilfælde, hvor dette er tilfældet. Uanset om man så deler 10 eller 20 stories om dagen. Og så synes jeg det er væsentligt at tænke over en ting. Hvis vi tager udgangspunkt i mig selv, så deler jeg måske 10-20 stories om dagen. En story varer 15 sekunder. Ganger du det op, så bliver det altså ikke mere end 2-5 minutter af en hel dag. Dit er bittesmå brudstykker af vores liv, men jeg forstår godt, at det som modtager kan virke som meget. Men det er trods alt en del af det at være influent, at dele ud og få det til at virke naturligt. Men der sker altså så meget mere end de 5 minutter, man får lov til at kigge med. Så mange ægte, intense, kærlige, opdragende og omsorgsfulde minutter, der ikke bliver filmet. Desuden så oplever jeg selv, at jeg har et forholdvist professionelt forhold til at være på telefonen/ikke være på telefonen. Jeg bruger som regel instagram i 3-4 timer om dagen. Hovedsageligt de timer, hvor Villy er i dagpleje og så om aftenen, når han er puttet, så jeg synes personligt selv at jeg er blevet ret god til at lægge telefonen fra mig og være sammen med mit barn. Men kan vi ikke alle kun blive bedre til det?

Ja, så er der så spørgsmålet om hvorvidt det er for Villys behov, at jeg deler nogle videoer af ham. Det er det vel ikke altid? Bevares, nogle gange synes han det er sjovt og hyggeligt. Men behøver det at være det? Jeg er hans forælder og så længe han ikke selv siger til eller fra, så beslutter jeg det for ham. Kommer han en dag, og ikke vil være med, så gør jeg det ikke længere. Hvis man tænker over det, så er der faktisk ikke ret mange influencers, der filmer deres større børn. Måske fordi de selv har fravalgt det? Og det synes jeg er så fint. Men så længe han ikke har en holdning til det, så er det mig der bestemmer. Det gode er jo også, at jeg kan lade være fra dag til anden.

Vedkommende jeg skrev med, pointerede at hvis det var hende, så ville hun ikke bryde sig om at kunne se alverdens videoer fra hendes barndom i offentligheden. Og det er fair nok at have den holdning, men hvem siger at Villy ikke kommer til at synes det er hyggeligt og sjovt at kunne kigge tilbage på sådanne ting? Altså det er en anden verden i dag, end den vi er vokset op i. De sociale medier vokser vores børn op med. Det kommer ikke til at være så forskrækkende for dem, som for nogle af os. Dermed ikke sagt, at man ikke kan synes det er ubehageligt. Og hvis Villy en dag synes det er træls, jamen så stopper vi. Jeg tror bare ikke nødvendigvis at ulemperne er så store ved det, som andre synes.

Dengang jeg var gravid, snakkede Michael og jeg meget om hvorvidt Villy skulle være med på de sociale medier. Vi vendte og drejede det, men blev enige om, at hvis vi ville dele vores liv, så skulle Villy også være en del af det. For os ville andet være unaturligt. Så det har han været. Vi har bare aftalt, at hvis en synes det er for meget, så skal den anden acceptere det. Så vi taler meget om det. Vedkommende, der skrev til mig, sagde hun godt kunne ønske sig mere omtanke fra forældrene. Jeg er da helt enig i at man skal handle med omtanke, men selvom den del ikke er noget vi snakker meget om med Jer, så er det altså lige netop omtanke,  der er med i vores beslutning om Villy.

Jeg kan af gode grunde ikke gøre mig til dommer for hvordan andre vælger at leve deres liv. Jeg kan kun forholde mig til vores egen situation, og derfor tænker jeg lige at dele mine fordele ved at dele vores liv på de sociale medier:

Mine yndlingsfordele:

1. Folks postitive reaktioner! Der sidder nogle, som rent faktisk kan bruge mine små klip til noget konstruktivt i deres liv. Jeg kan inspirere til at være sammen med sine børn, få børn tidligt, leve livet frit. Og så gavner det jo vores professionelle virke, ifht vores kreativitet, workshops, DIY’s og møbelhalløj.

2. Arbejdstiderne! Jeg skal ikke have en stressende hverdag, hvor Villy skal afleveres klokken 6-7ish og vi kun har få timer sammen dagligt. Med vores jobs, kan jeg netop prioritere min familie langt højere.

3. Selvbestemmelse! Vi er pludseligt mulighed for at tage en mandag ud og sejle i kano. Vi kan arbejde på andre tidspunkter på ugen, så vi kan være mere sammen.

4. Muligheder! Alle de spændende samarbejdsmuligheder der giver os oplevelser, samvær og ting, vi ikke ellers har råd til at priortiere. Og så selvfølgelig det kæmpe netværk og gode kollegaer, som gør mig glad hver dag.

En masse gode grunde, som for mig opvejer ulemperne, som for os kunne være: manglende samtykke fra Villy, for meget arbejde og dårlige/kritiske henvendelser, man skal forholde sig til. Jeg har da også engang i mellem for mig selv tænkt om andre, at de delte virkelig meget indhold om deres børn. Og ja, jeg har da også engang i mellem haft tanken om andre måske skulle skrue lidt ned for det. Men jeg siger det aldrig – for det er ikke mit bord, mit liv og mit valg. Jeg ved ikke hvilke fordele de har og jeg kan også nemt glemme, at der sker meget mere bag kameraet, fordi jeg bliver opslugt og forblændet.

Jeg har også selv slettet stories, fordi det er gået op for mig at jeg har delt virkelig meget med Villy den dag eller det måske var over grænsen for, hvad, der for os, er okay at dele. Men jeg tror på at hvis man som forælder forholder sig kritisk, lytter til børnene og opvejer fordele/ulemper, så behøver det altså på ingen måde at være på bekostning af børnene, at man deler lidt hyggelige videoer.

Hvordan er dit syn på det her emne og den her debat? Kan du følge nogle af mine argumenter? Er der vigtige synspunkter jeg mangler? Jeg ønsker ikke nogen hetz imod mig og mit valg, men hold den på egen banehalvdel, hvis du har lyst til at dele et synspunkt.

// Lise

Læs også

9 Kommentarer

  • Reply
    Carina
    28. maj 2019 at 12:19

    Vi har også talt – og jeg har skrevet om det på bloggen.

    Vores Villy er ikke med genkendeligt mere. Han er 3 år nu, og det er sådan vi har valgt at skille det ad.

    Jeg er sådan set ikke sååå bekymret om hvad de mon vil sige til det om 10-15-20 år.
    Egentlig synes jeg det er mere træls at lillebror på 10 måneder har helt styr på at man kan sige hej til telefonen ??

    • Reply
      LiseOgMichael
      28. maj 2019 at 20:30

      Det er nemlig så forskelligt hvordan man har det 🙂 Og ja, det er lidt uhyggeligt hvor hurtigt de lærer 😉

  • Reply
    Jackie
    28. maj 2019 at 14:06

    Dengang jeg var lille (er 28) der filmede min morfar hele familien hist og her, hver uge, flere gange. Jeg er sgu ikke blevet mere afhængig af at have et kamera i fjæset. Det er små øjeblikke der fanges på kamera, og resten er uden. Jeg har ikke tænkt videre over det efter jeg er blevet stor, tværtimod synes jeg det er super fedt at kunne se tilbage og have så mange små videoer af min opvækst ?

  • Reply
    Nini
    28. maj 2019 at 15:47

    Har ikke selv børn. Men dine fordele og ulemper syntes jeg er gode. Jeg vil sige at det er generelt de fleste forældre med en mobil der kan overse deres børn, ikke kun når man er influencer eller lignende. Den aftale i har om at så længe i kan mærke han er glad, i selv er glade, så er det helt fint og hvis en bliver træt af det at i så stopper, er så en perfekt aftale hvor man kan se i respekterer hinanden.
    Det med Villy kan se det senere i livet bliver nok ikke et problem. Jeg har da også videoer fra min barndom. Godt nok ikke på nettet, men tror langt fra han ville have megrt imod det, måake kun som teenager da man måske syntes det.er lidt pinligt. Men sætter nok pris på de minder når han er ældre.
    Gør hvad jeres familie er glade for. ?

  • Reply
    Merete
    28. maj 2019 at 22:25

    Kære Lise.
    Jeg har med interesse læst dit skriv. Jeg synes dog ikke, at du forholder dig kritisk til dine handlinger – at du er provokeret skinner derimod igennem.

    Jeg følger flere SoMe personligheder, fx Lisbet Østergaard, Mette Rieck og Stephanie Fisker, som alle eksponerer deres børn. Jeg følger med i deres hverdag, men ikke pga, deres børn – pga. dem. Jo, dit barn og deres børn er søde, men de er børn. Jeg vil anbefale dig at høre “Anden til Venstre”, en podcast af Stephanie FIsker. I sæson 2 er Caroline Hvenegaard gæst og de taler om emnet. Caroline har forholdt sig kritisk til det og taget konsekvensen heraf.
    God vind.

    • Reply
      LiseOgMichael
      29. maj 2019 at 9:10

      Jeg forholder mig kritisk til det, men jeg føler bare stadig ikke at konsekvenserne er så store, at jeg ikke har lyst til at vise 2-3 klip af mine børn om dagen. At Caroline Hvenegaard har den holdning hun har, er jo helt fair, men jeg mener altså der skal være plads til begge dele. Det er jo ikke fordi det ene er mere rigtig end det andet. Som jeg ser det, så har Hvenegaard også nogle andre ting på spil. Hende og hendes mand havde jo et massivt fokus på det at adoptere, og her synes jeg altså der er en væsentlig forskel. Så jeg forstår godt deres beslutning.

      • Reply
        Merete
        29. maj 2019 at 21:07

        Men Lise, hvordan ved du at konsekvenserne ikke er store? Det kan du vel ikke vide..

        • Reply
          LiseOgMichael
          1. juni 2019 at 20:45

          Ej, jeg kan kun mærke efter hvordan det føles og overveje det, men i realiteten kan ingen vide det. Og jeg vil ikke leve i frygten for hvad er mon kan ske, hvis det i nuet føles som den rigtige beslutning, at gøre som vi gør lige nu. Om jeg en dag ændrer mening, det er meget vel og så har jeg intet imod det.

        • Reply
          LiseOgMichael
          1. juni 2019 at 20:46

          I princippet kunne jeg vel også vende den om og sige: hvordan ved du det hr store konsekvenser for vores søn? 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.