2 x DIY projekter // Maletips og tricks
Indeholder reklame
Velkommen tilbage her til vores lille univers. Vi bruger for tiden dagene på at få nogle sager klar til vores lille hus. Vi kan ikke endnu komme igang med det indvendige arbejde, så vi forsøger at bruge tide fornuftigt på lidt gør-det-selv-projekter. Så sparer vi i hvertfald den tid i den anden ende. Nå, men det, vi har været i gang er to forskellige projekter: det første har I hørt om et par gange for det er et lidt større projekt. Nemlig vores køkken. Det andet er lidt hyggeligt upcycling af en gammel vitrine, vi har fundet på genbrug. Men inden da, så vil jeg fortælle lidt om fællesnævneren for projekterne.
Malingen
I forlængelse af vores første indlæg i samarbejde med Dyrup, vil vi igen fortælle jer lidt om den type maling, vi vil anbefale til et gør-det-selv-projekt. Nemlig Træ og Metal Ekstra Stærk. Vi har tidligere lavet nogle korte præsentationsvideoer af malingen og forsøgt at guide jer, ud fra vores egne erfaringer. Som nævnt der, så er Træ og Metal Stærk fra Dyrup altså en super god maling, som giver et stærkt lag og en flot finish. Til begge projekter, som kommer herunder, er denne type maling rigtig god, da det i begge tilfælde er møbler, der udsættes for meget slid. Men lad os gå direkte videre til hvert guide, kig med herunder og lad dig endelig inspirere:
TIP: Se Dyrups farvekort her, men gå ned i din nærmeste forhandler og se farven i virkeligheden!
DIY // Køkkenforvandling
Okay, hvis du er en trofast følger, så ved du at vi i sensommeren 18 fandt det flotteste køkken på DBA, som man for 1000 kroner, kunne få lov til at komme og hente. Vi hev et par dage ud af kalenderen og det blev de allerførste skridt hen imod vores kommende hus. Vi var nemlig fra første øjekast fast besluttet på, at det køkken skulle være vores. Her 9-10 måneder senere, er vi stadig i fuld gang med at renovere det. Vi genbruger de gamle låger, og har så bygget modulerne, så de passer dertil. En af de ting, vi også tog med er rammen til køkkenet, og den skal være sort. Derfor er vi i gang med at male for at gøre finishen helt i top.
Til et projekt som dette bruger vi:
- Dyrups Grundrens
- Dyrups Træ og Metal Ekstra Stærk i sort
- En lille fin malerrulle
- Malertape
Kig med her i videoen:
Hvis du maler noget, der har været malet før, så har vi følgende gode råd:
- Start med at vaske møblet ned med grundrens.
- Hvis der er steder, der ikke skal males, så dæk dem af med malertape
- Rør grundigt i malingen før du begynder
- Mal alle de steder du kan med malerrulle: det giver den bedste finish.
- Vi kan desuden anbefale at se Dyrups video “6 maletips” inden du gÃ¥r igang.
DIY // Det fine gule skab
Se videoen her:
Okay, det her projekt er så hyggeligt. Vi kigger dagligt på DBA og Facebooks Markedsplads efter møbler, som vi gerne vil have i vores hus. Vi har i forvejen en del ting, man da huset er meget større end Nybyggerhuset, så skal der også lidt nyt (brugt) til. Særligt til Villys værelse har vi været på udkig. Vi ville gerne have et karlekammerskab, men da vi faldt over den her lille vitrine, var vi sket ikke spor i tvivl. Den er nemlig perfekt til udstilling af dinosaurusser, bøger eller andet legetøj. Så den måtte vi bare eje. Vi har en idé om at Villy skal have et gult og blåt værelse, en mega pæn sammensætning, som vi faldt i børneafdelingen på Farum Bibliotek. Så gult, skal møblet altså være!
Vi bruger disse ting til projektet:
- Dyrups Grundrens
- Dyrups Spærregrunder
- Dyrups Træ og Metal Ekstra Stærk i farven #BeDaring
- En lille fin malerulle og en pensel til hjørner
- Malertape
- Træfiller til at reparere skader
Hvis du maler træ, der aldrig er malet før anbefaler vi at du:
- Starter med at vaske møblet ned med grundrens
- Udfylder eventuelle skader/ujævnheder med træfiller
- Bruger en grunder til at starte med.
- Køber en lille fin malerrulle
- Giver træet et tyndt lag maling – og sÃ¥ flere gange, hvis det ikke dækker
- Lader det tørre helt mellem de forskellige lag
Med de små tips og tricks, så vil vi anbefale jer at kaste jer ud i det! Det er ikke farligt og huske på, at maling kan bare males om igen. Og om ikke andet, håber vi  at du synes det er hyggeligt at følge med i vores univers. Næste gang vi deler malertips og tricks, er når vi om et par måneder er i fuld sving med malerarbejdet i huset. Vi håber I glæder jeg til at følge med der også. 🙂
Tak fordi I kiggede med! // Lise og Michael
Seneste kommentarer