3. Byggesagkyndige tjek på grunden – Lise og Michael
Huset i skoven

3. Byggesagkyndige tjek på grunden

Har fået 3-4 beskeder hvor der står: “Nu går det stærkt!” Og ja for søren, det gør det. Der sker nogle helt vildt afgørrende ting lige i tiden. Først kom træhuset, så holdt vi rejsegilde og så kom vinduerne. Nogle ting, der bare gøre at huset begynder at tage form på en helt vildt fed måde.

Tip: Se hvordan det første tjek på grunden gik her.

Som I ved, så har vi prioriteret at få en fast byggesagkyndig tilknyttet. Det er så fedt og en super god tryghed. Det koster mange penge, men jeg er sikker på de penge er sparet ifht. hvis vi skulle gå op rette op på en masse ting, som ikke var blevet opdaget i tide. Så det er altså en kæmpe anbefaling til andre nybyggere! ( Læs evt det her blogindlæg, der handler om de ting, vi har skulle krydse af i processen)

I går havde vi så besøg af vores byggesagkyndige, Claus. Vi snakkede frem og tilbage i noget tid før han så gik på kig i huset. Vi har i samarbejde med ham, lavet en plan over hvornår det er vigtigt, han tjekker huset. Det er ved knudepunkter eller steder hvor en proces afsluttes og en anden begynder. Han tager billeder af alle ting og tjekker om tingene er som de skal være.

Denne gang har fokusset været at få tjekket træhuset og så selvfølgelig også lige gennemsyn af kælderetagen. Det gik rigtig fint. Der er blevet lavet en del notater, men det er ting, som ikke er alvorlige. Eksempelvis er der noget skimmel, der skal tørres af (det sker når det står så fugtigt) og så er der nogle overflader der skal pudses mere og sådan. Det er i småtingsafdelingen, men det er alligevel ene ting, vi aldrig selv havde set. Vores byggesagkyndige hjælper så med at skrive til de forskellige entrepriser og sørge for at tingene bliver udbedret. Man kan ikke undgå at der opstår nogle ting, der skal ændres eller påtalen i sådan et stort projekt her, så det er bare så fedt at have en sagkyndig at læne sig op ad.

TIP: Se de nyeste tegninger af huset her.

Nå, men alt i alt, så holder vores plan. Og i dag kommer der gasbeton og vi skal i gang med at lege Nybyggere. Planen er at vi nu skal have lavet væggene nedenunder. Det betyder at vi skal have nogle af vores skabe flyttet ind i huset, for de skal bygges ind i væggene. (Kan du huske vores genbrugsgarderobe?). Det bliver mega sjovt. Har I lyst til at følge med? Så sker det nok på min story.

Tør du kaste dig ud i sådan et projekt her?

// Lise

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.