Q & A om byggeriet // DEL 1 – Lise og Michael
Huset i skoven

Q & A om byggeriet // DEL 1

Okay, SHIT en masse spørgsmål… I har været så gode til at komme med spørgsmål på instagram, og jeg elsker at I er så nysgerrige på vores byggeprojekt. Det er også virkelig spændende. Det kommer altså til at tage noget længere tid end først forventet at svare jeres gode spørgmsål. Derfor tager jeg det lige i små ryk. Jeg tror det kommer til at blive til to dele, for mange af spørgsmålene er de samme.

De første svar:

Er det muligt at se en plantegning over huset?

Ja, det kan du tro! Faktisk er plantegningerne lige her sammen med de andre hustegninger.

Hvad fandt I ud af med køleskabet?

Vi forsøger at bygge det ind i et af skabene med en af de oprindelige låger på. Michael har fundet et beslag, der måske gør det muligt. Så det håber jeg virkelig lykkedes! Det er det, jeg allerhelst vil! Du kan tjekke vores køkkentegninger her.

Hvornår er planen at I kan flytte ind?

Vi er bange for at sætte en præcis dato eller måned for indflytning. Men jeg har en klar overbevisning om, at vi bor i huset inden vinter – og allersenest inden julen. Det skal vi bare! Hvis vi er gode Nybyggere, så kan vi flytte ind omkring Oktober/November, men det er altså ret svært at sætte sig et mål, når man ikke helt ved hvor lang tid, tingene tager. MEN! vi går fuldtid på projektet fra juli. Så er det vores arbejde. Og så inddrager vi også weekenderne i det omfang, vi kan klare (med Villy i tankerne).

Får vi en housetour?

Det kan i tro! Jeg forsøgte med en LIVE i går, men det gik lidt i vasken og glemte at gemme den. Så jeg laver en ny, når tiden passer.

Hvor mange kvadratmeter bliver huset på?

Vi får helt præcist 216 boligkvadratmeter. Og så får vi derudover to depotrum(kælderrum) på 12 kvadratmeter hver. Og to store tagterrasser, som bliver vores ekstra uderum. Senere får vi også en garage til vores veteranbiler.

Er det daylight-serien?

Ja det er så. Til jer, der ikke ved hvad vi snakker om, så er det vinduerne. De er fra Outline og skulle eftersigende have markedets bedste isoleringsevne og give masser af dagslys i boligen. De er kanonflotte! Vi har valgt at få dem i sort både udvendigt og indvendigt.

Hvordan har I tænkt miljø ind i det nye hus?

Har skrevet et  blog par blogindlæg om det før(de indeholder reklame for Sto). Men for at give et kort og konkret svar, så har vi valgt at bygge alt hvad vi kan i træ. Træ er mere bæredygtigt end beton. Pga jordtrykket på grunden, var det dog ikke muligt at køre 100% træ. Og så har vi Sto Danmark til at levere bæredygtige løsninger til huset. 80-90% af møblerne i huset er genbrug – også køkkenet. Huset bliver også et lavenergihus, der holder godt på varmen og på den måde ikke sviner så meget. Vi har FSC mærket træ som beklædning. Vi forsøger altid at tænke “hvad er alternativet?” inden vi vælger det måske mest traditionelle eller populære, men for os er det også vigtigt vi får et hus, vi kan lide og som er flot. Så det er en balancegang.

Hvornår regner i med at være færdige?

Vi skal være færdige inden september 2020. Det er kravet fra kreditforeningen, som låner os pengene. Dvs. inden den dato, skal vi have lavet hele huset, garagen og lavet alt færdigt. Så det er vores mål, dog regner vi med det sker lang tid før.

Hvordan har I fået fat på så dejlig en grund at bygge på?

Kan anbefale at læse det her lille eventyr, jeg skrev da vi første gang fortalte om grunden. Men historien kan i få her også: vi havde ingen planer om at skulle flytte fra Farum. Men ved et (virkelig heldigt) tilfælde så Michael på nettet at der var en naturgrund til salg i min barndomsby. Vi tænkte vi da lige kunne se den. Og så var vi solgt. No wonder why. Det er jo virkelig skønt. Byen starter lige bag ved huset. Der er 2 km til skolen, 1 km til toget. Det er helt perfekt. Og så bor mine forældre 5 km fra og Michaels 10. Vi kiggede altså ikke som sådan efter noget, men faldt over det ved et tilfælde. Det var hos EDC. Vi har før af ren nysgerrighed, kigget lidt på fine 60’er-villaer på skønne naturgrunde i området, men da den her grund kom, så opstod en ny drøm. Vi tænkte vi skulle tilbage til Jylland inden Villy skulle i skole, men pludseligt gik det stærkt.

Læs med i næste uge, så skal jeg nok lige få DEL 2 klar til jer også. Har du et spørgsmål der skal nå at med? Så skynd dig stil det i kommentarfeltet.

// Lise

Læs også

Én kommentar

  • Reply
    Maria
    29. juni 2019 at 20:01

    1.Hvordan er det muligt for jer at finansiere så stort og flot et hus? Det er en drøm for mange tænker jeg, men også fuldstændig umuligt for de fleste, desværre.
    2. Kan det passe der ‘kun’ er tre værelser? Det lyder ikke af så meget ud af 216m2 nemlig.
    Elsker at du deler så meget, det er mega spændende og inspirerende at følge med i!!

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.