Ting folk skriver #2 // Når det rammer hårdt – Lise og Michael
Lises verden

Ting folk skriver #2 // Når det rammer hårdt

Min første Ting Folk Skriver handlede sjovt nok også om Villy. Det er bare det mest sårbare punkt ved deling på sociale medier, og klart også en af de ting jeg dagligt overvejer om skal “udgå” på min kanal. Og jeg er faktisk lidt i tvivl om jeg skal bruge energi og kræfter på det her. For det skal helst ikke dræne mig for energi. Men i dag modtog jeg en mail, som var skrevet med et godt hjerte, men ramte helt skævt ved siden af. Det var skrevet for at hjælpe os, men også skrevet fra en, der ikke kender os. Jeg ved at intentionen sikkert er god, men jeg blev vildt ked af det, fik dårlig samvittighed og følte mig som en dårlig mor. Alle de følelser på en gang, kun fordi én person skriver.  Det synes jeg er uhyggeligt.

Vedkommende har helt sikkert ret i nogle af sine antagelser i forhold til hvordan vores kroppe fungerer, men jeg har aldrig brug for at blive bedømt af andre, uden at have spurgt. Jeg får ikke noget ud af at en tror at “Villy reagerer på en meget “stresset” hverdag hvor der er for lidt tid til at være lige i nuet. Trække vejret dybt ned i maven og mærke livet – også når det går langsomt eller endda står stille. Det er lettere sagt en gjort med jeres alder, men jo før I griber ud efter det , jo hurtigere vil i kunne få Villy på ret køl uden brug af medicin” og jeg får heller ikke noget ud af at fremmede antager at “At betændelsen sætter sig i munden, handler om at Villy forfærdelig gerne ville kunne kommunikerer hans følelser med jer – men det kan han ikke.” Det er ikke behjælpeligt for mig i en skrøbelig situation at blive bedømt på den måde. Alle disse ting stod i en meget lang mail fra en, der nok ville hjælpe med at finde en løsning, men som endte med at ramme mig på en virkelig dårlig måde. Om det rammer mig fordi det er sandt, det finder vi aldrig ud af. Jeg ved bare at vi lever et familieliv med rigtig meget nærvær, tryghed, omsorg og kærlighed – selvom vi er selvstændige. Samtidig med det, har vi en dreng der er syg. Periodisk. Jeg synes ikke det er rart at fremmede mennesker skal komme med deres holdning og sammenkoblinger af vores situation, uden jeg beder om det. Men jeg ved vi ikke kan undgå det. Og derfor er jeg ikke vred.

Men vent. Jeg vil faktisk ikke lade det fylde mere. Jeg vil meget hellere lige dele noget kærlighed. For det har vi masser af. Jeg er så beæret over den hær af søde mennesker, der sidder klar til at gribe mig, når tingene vælter. Tak til jer <3 Også dem, der nøjes med at kvittere med et hjerte. Det er jeg også mega taknemmelig for. Hvis jeg kun svarer med et hjerte, så skal i vide at der ligger en KÆMPE betydning deri!

Og lad os så slå fast, at hvis i skal undskyde for at blande jer, så tænk lige en ekstra gang over HVORDAN i blander jer. Nogle gange er hensigten slet ikke den, som det ender med at blive for modtager <3 Ellers skal i selvfølgelig skrive alt det i vil, for jeg elsker at chatte med jer!

Kæmpe tak for støtten til alle jer. Kram fra en helt almindelig sårbar mor.

Læs også

6 Kommentarer

  • Reply
    Lisa
    27. august 2019 at 14:45

    Ingen tvivl om, at Villy bliver overøst af kærlighed og nærvær ! Nogen gange rammer sygdom bare, uden nogen ved hvorfor.
    Er selv mor til en pige på nu 10mdr, vi er under udredning på 8.måned og stadig ingen diagnose..
    som mor til et barn med medfødte misdannelser/mangler i hjernen hører man ofte “jamen i det mindste er hun da glad og smilende”
    Ja! Men at du siger det, gør det da ikke bedre i min hverdag at hun ikke kan se 100% 🙁

    Folk mener det helt sikkert godt?, men man kan ikke sætte sig ind i det, hvis man ikke har prøvet det selv..
    At I næsten kan “planlægge” ud fra hvornår han er syg igen, viser jo også at I læser Villy skide godt og ved præcis hvad der er bedst for ham ❤️

    Er så glad for at følge og er glad for at jeg ikke er den eneste mor, der googler på livet løs omkring sygdom 😄

  • Reply
    Cille
    27. august 2019 at 17:15

    Den ramte mig den story hvor Villy bare ville være sammen med mor og far, og ikke ville hjem til farfar, hvor du skulle til Kbh. Hvorfor kunne han ikke komme med? 💔

    • Reply
      LiseOgMichael
      27. august 2019 at 17:33

      Villy har ikke været ved farmor og farfar. Han var sammen med far da jeg var i Kbh? 🙂

    • Reply
      Signe
      28. august 2019 at 20:02

      Hej. Du har både misforstået noget OG blander dig på en dårlig måde, som Lise ikke har bedt om. Hvorfor?

      Lise, du gør alt det rigtige, og du/I er helt vildt seje i mine øjne. <3

  • Reply
    Lena
    27. august 2019 at 18:56

    ❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️

  • Reply
    Marianne
    27. august 2019 at 19:08

    Hej.
    Jeg får altså lyst til at kommentere på Cilles opslag. Jeg forstår ikke at når Lise netop fortæller ovenstående som hun gør, så gør du nøjagtigt det som hun er ærgerligt (beklager Lise, hvis jeg tager fejl). Hvad skal Lise bruge det til? At du føler dig ramt, handler jo dig! Din oplevelse af en story. Det har intet med Lise at gøre! Hvorfor føler du et behov for at udtrykke at du bliver ramt?
    Og hurra for farfar og farmor!

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.