Hej med jer.
Så har jeg endelig en lille opdatering klar til jer ifht. vores køkken. Kan I huske hvordan vores ellers virkelig flotte genbrugskøkken desværre fik en fugtskade for nogle uger siden? Som I måske har læst her, så er der også nogle andre faktorer der har spillet ind, men ikke været afgørende for at fravælge det, vi tænke skulle blive vores drømmekøkken. Nu er beslutningen taget: vi vælger et andet køkken. For vi skal være glade for det og det skal kunne holde. Det er vi ikke sikre på længere med genbrugskøkkenet. Det er super super ærgerligt! Men når noget går i vasken, er der plads til nye og anderledes drømme.
Lidt om vores budget
Det kan være svære at indfri nye drømme, når man ikke har noget budget til nyt køkken. Derfor har vi måtte omlægge tingene en smule. Som i måske husker, havde vi valgt at prioritere en rigtig dyr og fantastiskflot bordpladeløsning. Nemlig sort granit. Det ville koste omkring 40.000 kroner og det ville vi have råd til, når vi valgte at bygge køkkenet selv. De 40.000 kroner har vi nu valgt at bruge på et nyt køkken i stedet. Og så har vi lidt penge til hårdehvidevarer, vi også kan smide i puljen. Så vi er endt med at finde 50.000 kroner til et helt nyt køkken.
For dem, der har købt nyt køkken, så ved I at man ikke får meget for 50.000 kr inkl hårdehvidevarer. Det er mildelst talt umuligt. Vi var i forskellige køkkenforretninger for at få tilbud hjem og tilbuddene på det, vi drømmer om, lå på over 100.000 kroner uden hårdehvidevarer. Det var hurtigt en ting, vi måtte afskrive.
Der er også muligheden for et samarbejde. Vi ville garanteret godt kunne hente en aftale hjem, men det havde vi faktisk ikke lyst til. Dels fordi det kan tage flere måneder at blive enige om en aftale, for derefter at skulle vente på selve leveringen. Men også af økonomiske årsager: så ville man nemlig skulle finde en løsning, hvor skatteomkostninger stadig ikke overgik det egentlige budget, vi har. Og det kunne vi ikke helt overskue at give os i kast med. Det er en længere forklaring, men hvor om alting er, så synes vi det virkede som et for stort projekt at skulle lave et kommercielt samarbejde om køkken. Vi har så mange gode samarbejdesaftaler i forvejen.
Her er vores endelige valg
Vi havde et krav: det skal ikke bare være standard. Og så skulle det passe i stil med vores oprindelige tanker. Efter mange gange i IKEA, har vi nu endelig bestilt, betalt og endda modtaget vores køkken. Den dag vores gamle genbrugskøkken gik i vasken og vi skulle finde en ny løsning, blev jeg kontaktet af Joy Petersen, der driver virksomheden Ilopa Studio, der hjælper kunder med at finde den rigtige designløsning i god kvalitet og tilpasset boligen. Det kan både være løsninger, hvor hun kun forholder sig til æstetik og funktionalitet ifht. rummet og brugen af en standardløsning, som eksempelvis IKEA, eller i en kombination af standardskabe og specialdesignede snedkerfronter. Hun laver visualiseringer og renderinger (tegninger) af mulighederne, så man som kunde kan forholde sig til det.
Vi har arbejdet med hende og snakket om vores tanker og visioner. Derefter har vi prøvet en del forskellige løsninger, indtil vi tilsidst nåede frem til det endelige resultat. Vi sad mildest talt fast i det gamle køkken og det var rigtig rart at få hjælp i en hektisk periode til at få visualiseret vores idéer. Det var også Joy der fandt de forskellige faldgruber, der var ved vores løsning og hjalp os med at tænke køkkenet helt til ende.
For os har det været pengene værd at få den guidens og hjælp fra en professionel køkkendesigner og da vores løsning er så langt væk fra standard, var der altså en hel del ting, som de i IKEA ikke havde forudset eller tænkt over. Derfor var det fedt at få sparring og hjælp fra en kyndig køkkendesigner. Ilopa Studio kan også være behjælpelige med opstalter og plantegninger, der måske kan gøre samlearbejdet lidt mere overskueligt. Tjek vores fine tegningerne her:
Er det ikke flot? Det er nogle af de samme tanker fra det gamle køkken, der går igen: selve opbygningen er den sammen, vi har egetræslåger op imod det sorte køkken – som faktisk er lavet af genbrugte plastikflasker. Vi er endt på præcis 51.000,- for køkken og hårdehvidevarer. Dertil kommer der at Michael skal lave den ene bordplade, som bliver med linoleum og at vi selv laver greb (dem har vi allerede). For os er det blevet et vildt flot, unikt og personligt køkken. Det bliver så mega fedt at få det hele samlet og gå og nusse om detaljerne.
Den 23. Kan vi gå i gang med at samle skabe, så er i mega seje til det og mangler en julebeskæftigelse, jamen så siger I bare til ? Vi har cirka 1.0000.00000 ting der skal samles. Det bliver sjovt. I hvertfald når det er gjort.
Julehilsner // Lise og Michael
11 Kommentarer
Tina
17. december 2019 at 17:18Igen en mega flot løsning.
I kan vejlede folk mht indretning der er lidt ud over det sædvanlige for i har mega godt øje for detaljer.
Glædelig jul til jer alle 3 ?
Mvh
Tina
Camilla
17. december 2019 at 23:30Det ser flot ud. Hvad er grunden til, at I nu kan få det for 51.000 kr., når tidligere tilbud har ligget over 100.000 kr. ekskl. hårde hvidevarer?
LiseOgMichael
18. december 2019 at 19:53Vi gik i Ikea i stedet for køkkenforretninger 🙂
Line Brinch
28. december 2019 at 19:07Waow har lige set alle afsnit af “jeres serie” på TV2 PLAY – og shit I har bare alt for god smag altså… ? Spottede Villys super flotte højstol i sidste afsnit – HVOR er den fra? ??
LiseOgMichael
3. januar 2020 at 12:21Det er en gammel sag designet af Nanna Ditlevsen 🙂
Solveig
30. december 2019 at 17:22Jeg er vild med Jeres køkken. Jeg syns at have læst hvad det hedder, men jeg kan simpelthen ikke finde det ? Kan I være behjælpelig?
Solveig
30. december 2019 at 17:29Super lækkert køkken. Hvad hedder det?
Trine Bach
8. januar 2020 at 21:37Må jeg være nysgerrig og spørge, hvilke greb I har valgt?
LiseOgMichael
21. januar 2020 at 16:13Vi har valgt sorte greb fra Ikea til den sorte del og nogle i eg, vi selv har liggende til egetræsfronterne 🙂
Jesper
6. februar 2020 at 13:05Det ser flot ud. Hvordan skal køkkenet så forstås? Er det IKEA elementer med ikke-Ikea fronter? Fronterne, er det så nogen I selv har lavet eller hvordan?
LiseOgMichael
24. februar 2020 at 21:24Ikea hele vejen igennem: bortset fra greb og bordplade. Men vi har lavet nogle ikea hacks hist og pist, så det er ikke standard løsninger.